Er vi på vej til Overvågningssamfundet?

Dagens overskrifter 'Minister vil give SKAT mere magt' må fremkalde kuldegysninger og hovedrysten hos de danskere, der stadig er opmærksomme på, at beskyttelse af privatlivets fred, herunder brevhemmeligheden, er en del af de grundlæggende rettigheder, man har som borger i et retssamfund.

Den 10 september havde jeg fornøjelsen at være dirigent for et møde i PrivatTek 2010, der blev afholdt på Christiansborg i Landstingssalen med en række fremragende talere:

Linda Nielsen, dr. Jur., formand for IT-sikkerhedskomiteen, Kasper Mikkelsen, Sikkerhedsbranchen, om videoovervågning, teknologianvendelse og persondataloven v. Kontorchef Lena Andersen, Datatilsynet, Enterprise Arkitektur og Sikkerhed ved Allan Bo Rasmussen, EA Fellows, og et panel bestående af bl.a. Yldiz Akdogan (S), Lars Klüver, Teknologirådet, Lektor Peter Lauritsen, Århus Universitet, Kasper Mikkelsen. (Se præsentationerne her)

Der var især 2 bemærkelsesværdige observationer jeg gjorde mig: Den ene var min dybe undren over den manglende interesse fra den borgerlige del af Folketinget – og at Yldis var den eneste IT ordfører, der havde fundet det ulejligheden værd at møde og tage virkeligt seriøst fat i debatten.

Den anden observation var delvist foranlediget af Kasper Mikkelsen, der konstaterede at der allerede nu er 300.000 overvågningskameraer i funktion (mindst), og at interessen for flere var stigende – samtidigt med at der ikke eksisterer en lav-praktisk lovgivning som for autoriserede el-installatører, der sikrer at de par hundrede installatører, der arbejder i branchen, kan blive certificerede til at forstå og at overholde Persondatalovgivningen.

Lars Klüver opsummerede status for danskernes opfattelse af Privacy/Privathed som svarende til den opfattelse vi havde af forurening i starten af halvfjerdserne: Det er nok noget skidt, og vi må hellere begynde at gøre noget ved det. (Se afslutningsdebatten under paneldebat t.v.)

Når selv pæne grundejerforeningsformænd i ramme alvor kan foreslå at lade grundejerne 'beskytte' af videokameraer uden nærmere at sætte sig ind i konsekvenser og regler, er det indlysende, at der er tale om en faretruende udvikling i vores holdning til respekt for individet. Det hjælper øjensynlig ikke på den falske tryghed, som almindelige mennesker tror de opnår, at forskere som Peter Rasmussen og andre udgiver resultater af studier, der fortæller at grovere kriminalitet ikke reduceres af videoovervågning, folk maskerer sig bare. (Se denne artikel – Berlingske 2008)

Og har vi ikke indbrudstyve at frygte i parcelhuskvartererne, kan vi jo altid stramme terrorlovgivningen. Netop denne lovgivningen har medført, at vi på en række vitale områder har sløjfet brevhemmeligheden, og det fremgår endda at vi i Danmark har været nidkære nok til at overfortolke de bemyndigelser, vi har fået i EU direktivet, og pålægger telesektoren, andelsforeninger, hotelbranchen hidtil uhørte krav til registrering. Samtidigt overvejer justitsministeriet at udvide bemyndigelserne til også at omfatte overvågning af brug af PC'er på biblioteker m.v.

Juraprofessor Vagn Greve fra CBS siger om dette: (citat Information) »Der er allerede nu gennemført et overvågningssystem, man kan sammenligne med Stasi. Hvis man vil registrere endnu mere, er det i strid med helt basale menneskelige rettigheder.«

Og så optræder en såkaldt 'liberal' skatteminister nu med et forslag om intet mindre end at spejle virksomhedernes databaser under dække af, at man så lettere ville kunne finde f.eks. Stein Baggers manglende 100 mio kroner.

For det første rummer det hidtil usete merkomplikationer for SKAT's IT-organisation, og alene af den grund kan man betvivle på seriøsiteten. Men krav om total udlevering af firmadata og lagring heraf er fuldstændigt i strid med de grundlæggende principper i Databeskyttelsesloven: Her taler man om at der første skal være et sagligt argument, for det andet at indtrængen i personlige data skal ske i proportion med den forbrydelse man ønsker at afsløre/vil forhindre, og for det tredje at man ikke registrerer persondata med mindre det er absolut nødvendigt.

Hvori består sagligheden? SKAT har jo i forvejen alle midler og regler åbne til det basale, som er deres saglige begrundelse 'Follow the money'!. Oplysninger om bankoverførsler, køb og salg via moms-loven, ind- og udbetalinger til ansatte herunder direktion. Mere end det vil ikke være sagligt begrundet.

Og en spejling af virksomhedens data omfatter grundlæggende potentielle krænkelser af personlige information om medarbejdere (løn-, sundheds-, fraværsdata, bedømmelser af medarbejdere etc.), og et særdeles væsentlig aktiv er jo normalt også firmaets kundedatabase med alle de private oplysninger, som forhåbentligt i forvejen er anmeldt til Datatilsynet, men som nu skulle eksporteres til et uvist back up center med andre sikkerhedsforskrifter end de, der gjaldt oprindeligt.

Hvori består det proportionelle? Hvis SKAT 'kun' kan finde 30 mio i skjulte penge gennem en særlig taskforce, hvor meget privatliv skal vi køb på for at tallet stiger til 60 mio?

Og hvori består det nødvendige, når man har indberetningspligter på alle pekuniære områder?

Holdningen i det største regeringsparti kan vi nu slå fast IKKE er liberal. Det repræsenterer et formynderstats-system, som ønsker kontrol over menneskeværd og borgerindflydelse.

Hvis tonerne fra med-regeringspartiet i Ålborg i week-enden overhovedet skal have nogen effekt, så kunne man passende belære det andet regeringsparti om grundlæggende frihedsrettigheder inden det er for sent. Har vi overhovedet en redningskrans i sigte?

Swedish Surveillance Law again, again - Towards a happy Ending

The Swedish act on surveillance, as described in my earlier blogs, will be changed on 15 major points according to Computerworld.
This is good news, in spite the fact that the EU commissioner Jacques Barrot responded to a question by the Danish Liberal member of the EU Parliament, Karin Riis-Joergensen, that national security surveillance only has to obey national jurisdiction. It seems that the internal Swedish pressure on the Parliament did the trick – including threats from a Swedish Human Rights Watch group to sue the Swedish Parliament.
The law is going to be amended on not less than 15 points, the most important of which is that any surveillance has to be accepted by a Swedish court decision, that it is also the Swedish Court that decides which channels/electronic cables could be tapped, that no traffic can be surveilled if there is a Swedish citizen in one end of the communication, and that data captured must not be kept for more than a year.
Even if it is encouraging and as it seems that the law has been brought into compliance with the Data Directive and Human Rights declaration, it is a pity that the answer by commissioner Jacques Barrot was not challenged, as it seems he hadn’t really understood the international consequences of accepting the original law.
But it seems that the Danish Parliament, a customer of Telia and as such one of the potential ‘customers’ for the Swedish defense, may sleep safely at night. Unless, of course, a state of war between DK and Sweden should happen.
Everybody does not seem to agree on this, and DI - The Association of Danish Industry - is still of the opinion that there will be no restrictions to check out communication between Denmark and other countries even under the new amendments. Therefore the DI organisation will give out information on encryption to prevent Swedish tapping into Danish communication.
According to Computerworld there are still issues. So in spite of what seems to be a happy ending, we may not have seen the last of this legislation.

Nej til STASI-metoder - ja til social ansvarlighed

Eller hvordan TV2 News og Information formår at forvride gode hensigter

Fredag morgen den 5.9 var jeg på vej til ferie med min kone og et par gode venner. Vi havde gjort holdt for natten i en tysk kro syd for Regensburg, da jeg fik en SMS fra en af mine kolleger, der til sin store overraskelse havde hørt en nyhedsudsendelse fra TV2 News kl. 7, hvoraf det fremgik at jeg gik ind for at privat personer foretog overvågning via mobiltelefon samtidig med at TV2 news indikerede, at det var noget IBM samarbejdede med EU om!
Efter nogle minutters forbløffelse fik jeg en opringning fra TV2 news, der refererede til en artikel i Information, angiveligt forfattet af en journalist, der 3 dage inden havde ringet til mig for at høre mine synspunkter på hvordan ny teknologi kunne bruges til ’law enforcement’.

Jeg har af gode grunde hverken været i stand til at læse Information (og jeg har heller ikke fået nogen artikel til godkendelse) endsige været i stand til på de smalle Teleforbindelser i Italien at se, hvad TV2 news egentligt har fået ud af denne kryptiske artikel. Men jeg fik en opringning fra min ældste søn, deer undrede sig såre over at høre at hans far gik ind for Stasi-metoder!

Lad det være sagt med det samme, det er en 180 graders fordrejning af mine udtalelser til Information, som åbenbart er kommet værre ud i TV2 news. Og IBM arbejder selvfølgelig ikke på at indføre STASI-metoder i samarbejde med EU.

Den rigtige baggrund er en artikel, som jeg har skrevet sammen med min gode assistent og medarbejder Michael Hvass, og som har dannet grundlag for flere indlæg på internationale konferencer. Den handler om web 2.0 og mulighederne for positivt at anvende moderne teknologi - herunder ikke mindst sociale netværker, blogs og andre web 2.0 teknologier som supplement og støtte for offentlige services. Det vil specielt kunne hjælpe til forebyggende social assistance og støtte til ældre borgere, hvoraf mange har kroniske sygdomme. Det kan bruges som en glimrende kombination af kommunikation med sundhedspleje, hjemmehjælp, familie, venner og naboer.

Et enkelt af de eksempler, som Michael og jeg har medtaget, vedrører en blog fra New York, som er lavet af cykelentusiaster, som gerne vil gøre byens tekniske forvaltning og politiet opmærksomme på de problemer de har med at få cykelstier og veje i New York, ser hverken er hullede eller fyldt med ulovligt parkerede biler.

Dette eksempel har, så vidt jeg forstår, Information fået til at IBM går ind for at borgerne skal overvåge hinanden. I den samtale, jeg havde med journalisten, gjorde jeg opmærksom på at den slags ville blive ret problematiske i en dansk kontekst, og at jeg for eksempel ikke ville anbefale kedelige eksempler, hvor borgerne i USA i visse områder kan abonnere på nyheder om, hvornår dømte forbrydere havde afsluttet deres straf med angivelse af bopæl etc. Tilsvarende vil ey system med iscenesat modtagelse af anmeldelser også skulle sikre mod almindeligt nabofnidder og angiveri.

Jeg anbefalede Informations journalist – hvilket jeg gentog overfor TV2 – at jeg langt hellere ser støtte til forebyggende arbejde, såsom de allerede etablerede Fædregrupper i visse kvarterer, Natteravne og lignende positive, private netværker.

Selvfølgelig kan politiet have glæde af underbyggede anmeldelser med fotos o.l. – men det skal styres af politiet, ikke af borgerne selv. Social ansvarlighed og hjælp til dem, der forsøger at udøve det er vigtigt. Stasi-metoder kan ikke tolereres.

Det ER besværligt, når journalister forsøger at tage andre til indtægter for helt særlige vinklinger og opfattelse af Verdenssituationen. De, der har fulgt min blog og kender mine holdninger til mulighederne for at udnytte teknologien til at beskytte borgernes data integritet, privacy og integritet vil sikkert have undret sig.

Sundheds- og Velfærdsteknologi

I den perlerække af aktiviteter på ældreområdet, der har set dagens lys siden Teknologirådets rapport sidste år om teknologi i ældreplejen – Ny Teknologi i ældreplejen – (download rapporten på http://www.tekno.dk/subpage.php3?page=udgivelser/download.php3&toppic=udgivelser ), har en række aktører meldt sig på banen med spændende projekter, og KL og Ingeniørforeningen er gået i brechen med det nye buzz-word: Velfærdsteknologi. (Se wikipedia for en definition: http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteknologi )
http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/nyheder/nyheder-udefra/2008/kl-og-ida-vil-satse-paa-velfaerdsteknologi . ATV, en række byer, teknologisk institut m.v. har grebet udfordringen.

Århus kommune afholdt den 14. maj et seminar om sundheds- og velfærdsteknologi med særligt fokus på hvilke muligheder, der ligger i Århus regionen.
Efter indlæg fra kommunens erhvervschef, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, kontorchef Ivan Kjær Lauridsen og Erik Sejersen fra region Midtjylland fulgte en række udmærkede inspirationsoplæg: Knud-Erik Hilding-Hamann fra Center for Analyse og Erhversfremme, Teknologisk Institut, Prof. Hans Nygaard om fremtidens teknologi på sundhedsområdet, og Claus Nielsen fra KL med et visionært indlæg om hvad Velfærdsteknologi egentlig var for noget.
Marian Popp talte om medarbejdernes arbejdssituation, og hvordan teknologi kunne tænkes at medvirke til at mindske nedslidning og gøre SOSU jobbet spændende, og endelig talte Erland Winterbergh fra Zealand Care om deres syn på mulighederne for at anvende teknologi til kronikere, hjemmeboende. Til sidsy præsenterede Per Leth Jensen, Systematic (http://www.systematic.dk/uk ), et samarbejdsprojekt med Delta http://www.delta.dk/ og Coloplast om Intelligent plaster, der ved hjælp af Zigby-kommunikationsstandarden kunne overføre kontinuerte målinger til en mobiltelefon.

De tilstedeværende dækkede et bredt spektrum af folk fra Århus kommune, Alexandra-insituttet , IBM’s sundhedsafdelng Acure (http://www-05.ibm.com/services/dk/gbs/healthcare/ ), CSC Scandihealth, Cowi, arkitektskolen, region Midtjylland, Teknologisk Institut.

Diskussionen i grupperne afstedkom mange interessante kommentarer og observationer.
Blandt barrierne er naturligt nok manglen på funding, manglende samspil mellem de mange aktører, borgernes frygt for overvågningssamfundet, manglende viden om de eksisterende muligheder.

Erland Winterberg udtrykte det meget klart, at der var alt for mange projekter, der bare forblev piloter, som alle sammen opfandt den dybe tallerken, men ingen massive udrulningsprojekter.
Teknologien for en lang række områder findes. Jeg nævnte her bl.a. blodtryksmåling, vægt (som vi gennemførte forsøget med Eldercare), Diabetes-dagbogen (samarbejde med region syd og Odense), KOL, med Medcom’s ’taske’ med måleinstrumenter og kommunikationsudstyr. Så vi efterlyser ’massive’ implementeringsprojekter på det, som andre kaldte ’lavthængende frugter’.

Andre omtalte robothjælpemidlerne, som bl.a. fremført af Teknologisk Institut (http://ing.dk/artikel/86725 ), MEN Claus Nielsen var nok den, der mest radikalt så på sagen. Han opfordrede til, at man ’glemte’ sundhedsteknologier, det, det drejer sig om er massiv forebyggelse, og handicappedes velfærd er også en klar del af målgruppen for Velfærdsteknologi. Han foreslog, at man tænkte i hele bydele og byggerier og startede med at lave et plejehjems-experimntarium, og så satte forskning i gang om ’smart homes’ i den videste forstand.


På spørgsmålet om frygt for overvågning henviste jeg til den rapport, som de samarbejdende teknologiråd som en del af EU’s 7. rammeprogram er ved at lægge sidste hånd på, som netop anviser veje og muligheder for at opnå beskyttelse af personlige data. Mere om dette i en senere blog.

Jeg fremhævede som Erland, at der ER masser af intelligente apparater til rådighed, og at det, der var vigtigt var, at man lagde sig fast på en robust og fremtidssikret infrastruktur med anvendelse af de åbne standards, der er kendte i dag, og som muliggør at mange små leverandører kan udvikle udstyr, der ’passer’, at man overholder sikkerhedsstandarderne, og at man giver mulighed for at udvikle særlige services.

Direkte adspurgt på hvilke aktioner folk vil tage, svarede Erland Winterberg, at Zealand Care nu er blevet så frustrerede over, at ingen kommuner vil sætte storskala forsøg i gang, så de nu er ved at lave en business case for på helt privat basis at tilbyde monitorerings hot line og udstyr, som private i eget hjem selv kan abonnere på.

Margrethe Bogner, der er udvalgsformand og medlem af Århus Byråd http://www.margrethe-bogner.dk/ , og som har været aktiv i udarbejdelsen af handlingsplanen for kronikere, et samarbejde mellem region midt og Århus kommune, (http://www.rm.dk/sundhed/kronisk+sygdom ), efterlyste ganske enkelt nogle ordentlige benefit/cost analyser for området, hvad kan vi spare og hva’ koster’ed? For der var ingen, der havde noget imod ideen om smart homes og smart jobs, men virksomheder og det offentlige må gå sammen om at opstille kalkulerne.

At der er sat store midler af i landet til ’velfærdsteknologi’ er glædeligt, vi skal blot undgå at havne i den samme fælde som da hvert amt begyndte at udvikle sine egne EPJ-dialekter. Der ER standarder, der er EU-standarder (http://europa.eu.int/idabc/3761 ) , som vi bør lægge til grund for den udrulning, som nu start forhåbentligt kan begynde at tage fart.

Præsentationerne fra dagen blev lovet tilgængelige på et senere tidspunkt.