Bedst på Nettet ?

I november afgøres det, hvilke hjemmesider der bliver udråbt som Danmarks bedste.

Følgende er nomineret til at deltage i konkurrencen: Se deltagerliste 2012.pdf.

Digitaliseringsstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at konkurrencen har været en katalysator for udvikling af digital forvaltning og borgerbetjening siden lanceringen i 2001.

Indtil nu har man fokuseret på de 'offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for brogere og samfund samt digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og effektivisering.'

Som altid når man møder benchmarks af kvalitet og service er det vigtigt at forholde sig til hvad det egentligt er man måler. Vurderingskriterierne offentliggøres løbende - se 2012 kriterierne her - og desuden tilsættes et uvildigt dommerpanel, der scorer deltagerne, og - må man formode - med individuel vurdering og deraf forskelle i scoring.

Kriterierne følger bl.a. den obligatoriske tilgængelighedsstandard WCAG 2.0, men har ellers vægten på brugertilfredshedsvurdering, der dækker over vurdering af hvor nemt det er at navigere rundt på hjemmesiden, hvordan indholdet formidles og af brugerens 'udbytte' af hjemmesiden. Det måler man gennem 8 spørgsmål, som brugerne kan erklære sig meget enige med, enige, uenige, meget uenige eller ved ikke.

På eGovernment holdet på ITU's Masters niveau så vi sidste gang på de bedste kommunale hjemmesider fra 2011, men gav det en lidt anden vinkling. Holdet blev bedst om at tilgå en antal blandt de bedste på nettet og vurdere hvor let det var at 1) gennemføre en flytning, 2) melde barn i daginstitution og 3) ansøge om boligsikring. Deltagerne blev bedt om at vurdere deres oplevelse og hvilke indtryk de fik. Samtidigt blev de bedt om at afprøve, hvordan det ville være, hvis de samme spørgsmål skulle løses af en nytilflyttet engelsktalende person.

Den gennemgående evaluering ud fra denne tilgang konkluderer, at servicen i det store og hele er tilgængelig på dansk - selvom der er væsentlige forskelle i hvordan man finder frem til informationen. Den grundlæggende flyttesag ser ud til at være gennemførlig i så godt som alle de besøgte hjemmesider, medens valgmuligheder og navigation for tilmelding af barn i daginstitutioner er mere varieret og i visse tilfælde mere kompliceret. Ved både Flytning og Barn i Daginstitution kræves NemID for at gennemføre selve transaktionen on line. Boligsikring varierer meget mere i kompleksitet, hvor Århus og Vejen så ud til at være lettere tilgængelig end andres.

Men man skal ikke ønske sig at være udlænding, der kommer til Danmark! Her er der meget store forskelle på den support, som websiderne giver - fra det rene turistinformationsorienterede til en blanding af kortfattet engelsk vejledning men med danske valgmuligheder. Og uden NemID kommer de stakkels engelsktalende ingen vegne. NemID kræver (fremgår det) dansk CPR-nr., helst dansk pas. Og selv på NemID's engelsksprogede forside er valgmulighederne på dansk!

Gennemgående er vurderingen at flere af kommunerne ser ud til at udnytte de services, som borger.dk stiller til rådighed og herved undgår at genopfinde den dybe tallerken, det gælder også boligsikringen, der ser ud til i så godt som alle tilfælde at komme fra borger.dk.

Flere deltagere undrer sig imidlertid over hvorfor man ikke i højere grad udnytter de allerede kendte data fra CPR, og diskussionen gik på, om der er en psykologisk fordel i at få borgere til at indtaste de kendte oplysninger. I sær for boligsikringens vedkommende udtrykte nogle af deltagere en betænkelighed ved at sprogvalget var sådan, at man risikerede at fratage 'værdigt trængende' fra støtte.

Men til den fremadrettede diskussion - og dermed til inspiration fra fremtidige målinger af 'Bedst på Nettet' kom følgende anbefalinger:

1) Flytning er en 'life event' - og der følger en klynge af relaterede opgaver med. Det vil være en stor hjælp hvis alle de almindelige 'tilmeldinger' var præsenteret under dette valg - det gælder valg af læge, skolevalg, måske endda et link til postvæsenet om flytning - boligsikring m.fl.

2) I samme forbindelse kunne man præsentere borgeren for en samtykke erklæring om f.eks. medflytning af igangværende sager, herunder samtykke om at flytte lægejournal til ny læge.

Og hvis vi løfter os en smule mere op i helikopterhøjde: Når en række kommuner, kommunale serviceenheder og institutioner (og politikere) aktivt begynder at markere sig på sociale medier, hvordan kan man så fremover vurdere det samlede servicetilbud til borgerne? Ikke mindst er mulighederne for alternative kanalvalg mere interessant, jo nærmere vi kommer 2015, hvor al korrespondance med det offentlige SKAL være digitalt. Det ville være godt, hvis 'Bedst på Nettet' i 2013 havde dette i fokus. Samtidigt står vi overfor en åbning af offentligt ejede data pr. 1. januar, som ganske vist er et nationalt tilbud, men som kan åbne for lokale services, 'mash ups' og intelligente løsninger, som kan supplere de kommunale services og som man måske ville kunne finde anbefalinger til eller i hvertfald oversigter over også på de kommunale hjemmesider.

Og så vil det være en stor fordel, hvis vi ønsker at tiltrække højtuddannede og produktive udlændinge, at KOMBIT i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen ville sikre at udlændinge kan få en i det mindste nogenlunde behandling hvis de ønsker at arbejde og bo i Danmark.

Er Digitaliseringsstyrelsen i slæbegear?

Med omorganiseringen af vitale dele af de organisationer, der tidligere stod for hver sin del af moderniseringsprogrammet og af digitaliseringen af det danske samfund var vi mange, der håbede, at en koncentration af indsatsen i en egentlig digitaliseringsstyrelse ville have en positiv effekt.

Hvor VTU's IT- og Telestyrelsen havde en rådgivende funktion, som det tydeligst kom frem med Hvidbogen for offentlig IT-arkitektur, burde Finansministeriet alt andet lige have en større magt til at gennemføre forandringer i stedet for at rådgive.

Og at overskriften på digitaliseringsstrategien er forsynet med ordene: Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015

lyder godt, men skjuler over at KL gennem KOMBIT tilsyneladende kører egne løsninger, ligesom Regionerne har haft rigeligt at gøre med at konsolidere op til 5 EPJ-systemer i den enkelte region.

Samtidigt er visionerne om Statens IT skruet gevaldigt ned, IT arkitekter er alle fyret, og Statens IT ligner nu mest et forsøg på at genopfinde Datacentralen af 1959.

Man kan fortsat hente god inspiration i andre lande, og jeg er sikker på at Lars Frelle kigger langt efter f.eks. USA, der dn 25. maj lancerede en en ny Digital Government Strategi under overskriften:

”Bulding a 21^st century to better serve the American people”. Sidste år var USA først med at lancere en samlet strategi for anvendelse af Cloud-teknologi, og i år går man skridtet videre.

Målsætningerne er delt i 3 dele:

”Enable the American people and an increasingly mobile workforce to access high-quality digital government information and services anywhere, anytime, on any device”

”Ensure that as the government adjusts to this new digital work, we seize the opportunity to produce and manage devices, applications, and data in smart, secure and affordable ways”

”Unlock the power of Government data to spur innovation across the Nation and improve the quality of services for the Maerican people”

Det mest forrygende i den sammenhæng var nok måden at lancere strategien på i m af en høj-energisk præsentation af den nye Chief Information Officer for US, Steven van Roekel, assisteret af Chief Technology Officer Todd Park. Se videoen fra 'TechCrunch Disrupt' konferencen.

På konferencen præsenterede de 2 herrer de 5 hovedelmenter, der skal opfylde målsætningerne:

1. My.Gov – Til erstatning for 40-50.000 offentlige hjemmesider satser man nu på konsolidering, overblik, ease of use og tvungen åbning af eksisterende offentlige løsninger, så man kan udvikle løsninger i samarbejde med kreative IT folk, der hyres ind som fellows i en periode på op til 12 måneder for at producere prototyper af løsninger, der skal gøre det let for borgerne at finde og bruge relevante data på tværs af myndigheder og systemer.
2. '20% Campaign' – Afskaf kontantbetalingerne og brug mobilen som betalingsmiddel i mindst 20% af alle offentlige systemer, der i dag deler penge ud til borgere eller ansatte. Løsningen gælder ikke mindst betalinger i udlandet, sociale udgifter og alle steder, hvor man ved at fjerne kontanter og gå over til sikre betalinger reducerer røverier, korruption og sparer en masse omkostninger.
3. RFP-EZ – Request for Proposal – Made Easy. En total revision af tyngende udbudsregler, der gør op med den offentlige risiko aversion, der dels fremskynder store udbud i 100 millioner dollars-klassen, der ender med at koste 4 gange så meget, og som dels indeholder alle mulige ansvarsfraskrivelser for de offentlige opdragsgivere, så kun 2-3 verdensomspændende firmaer kan byde på opgaven. Sammen med kulturen om 'Not Invented Here' skal der ske en total ændring af udbudsprocesserne, så små og innovative virksomheder kan byde på overskuelige dele og mevirke til at starte en agil udviklingskultur.
4. 'Blue Button' -konceptet – anvendes nu for at give krigsveteraner adgang til egne sundhedsdata ved et enkelt klik. Man havde ventet 50.000 veteraner ville have adgang den første uge – men en million veteraner understreger behovet for et 'one click government'. (Vi er her en del foran med sundhed.dk må man med nogen stolthed indrømme)
5. Open Data Initiatives – Invitere 100-200 udviklere til at deltage i et 6-12 måneders 'fellowship' projekt, hvor de får åben adgang til alle offentlige data, der ikke er beskyttet af persondatalov eller er militære hemmeligheder. På 6 måneder skal de så skabe prototyper, og de bedste/mest borgervenlige får så yderligere funding til at blive udviklet.

Open Government har længe været et mantra i USA, og begreber som accountability og transparency kædes derfor naturligt sammen med ønsket om at få offentlig adgang til offentlige data – både når det gælder økonomiske data men også traditionelle registre. Det var derfor en vigtig brik i den nye strategi, at Repræsentanterners hus i april eenstemmigt vedtog ' The Data Act', som stiller krav om åben adgang og åbne formater for alle offentlige data. Det er altså ikke en hvidbog til anbefaling, men et direkte lovkrav.

Hele strategien har et klart borgerfokus og et fokus på at etablere et frugtbart samarbejde medllem den offentlige sektor og den kreative del af den amerikanske IT Verden.

Digitaliseringsstrategien i Danmark taler om 3 områder:

• Slut med papirblanketter og brevpost
• Ny digital velfærd
• Tættere offentligt digitalt samarbejde 
  
  
  
  
  I alle 3 delstrategier læser man ordet 'effektivisering', og der er ikke meget tilbage af den oprindelige strategi om borgeren i centrum eller åbne offentlige data. Og ikke en lyd om hvordan man kan anvende nye løsninger som cloud computing, mobile løsninger, sociale tjenester eller for den sags skyld Open Source. Det er også vanskeligt at forestille sig at en bedre satsning på innovative, nye virksomheder (hvoraf mange er Open Source leverandører) hvis udbudsreglerne om K01 og K02 rigoristisk håndhæves. Jeg kan her henvise til Martin von Haller Grønbæks udmærkede indlæg i Market om offentlige udbud. Lad os få en RFP-EZ løsning i Danmark!

 Åbne Offentlige data er gemt godt væk, i stedet koncentrerer man sig om 'fælles grunddata'.

Det er naturligvis yderst fornuftigt, men vil snarere give anledning til fornyede konsulentudbud om           konsolidering end lukke op for kreative nye tiltag, hvor små virksomheder kan demonstrere prototyper ovenpå de eksisterende datakilder.