Regering tager livet af teknologirådet

(Det er IKKE kundskabens træ, Regeringen har spist af!)

Det fremgår af en pressemeddelelse om finanslovsforhandlingerne, at Teknologirådet er faldet ud af den kommende finanslov, og flere medier har kommenteret nyheden: Ingeniørens Ugebrev , LO m.fl.

Det er besynderligt, at ikke af én af finanslovsforhandlerne har så stort et overblik, at de er i stand til at vurdere hvilken skade de forvolder. For de årlige 6 mio kr. som hvert år bevilges til Teknologirådet (uden dyrtidsregulering siden 2002), har vi i Danmark en institution, der er internationalt anerkendt, har fungeret som koordinator for tilsvarende organisationer i EU, deltager i en række internationale projekter (pt PACITA, DESSI m.fl.)(med medfølgende ekstra-finansiering), som netop har modtaget en større bevilling fra Villum-fonden for at støtte Teknologirådets globale projekt World Wide Views on Global Warming, der viste sin værdi før COP15 konferencen og nu løbende benyttes til at høre borgernes observationer og forslag til imødegåelse af klimaændringerne.

Men ser vi kun på de projekter, der er finansieret af de danske bevillinger, må det være klart, at Teknologirådet IKKE befinder sig i omegnen af Bjørn Lomborgs tilgang til klima, men derimod gennem årene har bidraget særdeles positivt til den danske forståelse for teknologiens muligheder og kommet med en række konkrete anbefalinger. Teknologirådet har som princip 'rettidig omhu', d.v.s. at være på forkant af såvel trusler som muligheder og er en uafhængig organisation, med en bestyrelse og et repræsentantskab, der afspejler HELE det danske samfund -fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer, NGO'er, forskningskredse og det politiske liv.

Ser vi på de projekter der i de seneste 10 år er udkommet fra Teknologirådet, finder vi en stribe projekter, der på et tidligt tidspunkt hjalp til en informeret meningsdannelse hos borgere, politikere og erhvervslivet. Se den samlede liste over projekter her:

Vi kan bl.a. nævne følgende projekter: Bonnerup rapporten fra 2001: Hvorfor fejler offentlige IT projekter?, Open Source rapporten fra 2002, der satte dagsorden og markerede begyndelsen til udbredelse af OpenSource SW i DK, diverse projekter om sundhed og teknologi, herunder opfindelsen af begrebet Velfærdsteknologi med rapporten om teknologi i ældreplejen, rapporter om EPJ og prioriteringer indenfor sundhedssektoren, genteknologi, det manglende katastrofeberedskab (stadig ikke på plads), en række projekter om IT sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, en lang række rapporter med konkrete anbefalinger indenfor energi og energiforsyning, intelligente byer og bygninger, effekten af klimaændringer omkring det baltiske hav , fremtidens vandforsyning (6 mdr. før skybruddet!)– læs selv listen over aktiviteter og tænk på, hvor meget hver enkelte rapport ville have kostet, hvis den skulle udarbejdes til dagsraten og med et tungt administrativt udvalgsarbejde under sig. For sølle 6 mio om året sparer man nu en pladshund væk, der udover at være langt mere dynamisk end ABT-fonde, innovationsråd, grundforskningsfonde osv. samtidigt er anerkendt for sin store viden om metoder til at håndtere teknologiske spørgsmål og diskussioner.

Paradoksalt nok er Folketinget stor-aftager af Teknologirådet som organisator af en lang række høringer.

Det er medarbejderne i Teknologirådet, der besidder en helt unik viden om hensigtsmæssige metoder til afdækning af interessenters positioner, borgerinddragelse hvor det er relevant, udfaldsrum for fremtidige scenarier. Denne unikke viden, der beundres af de øvrige europæiske lande, er nu på vej til at forsvinde hastigt.

Jeg kan ikke nok opfordre den nye regering til at tænke sig om en ekstra gang. Der er masser af andre mennesker, der burde være hørt, end de, der i dag sidder og forhandler i Finansministeriet.

Hvorfor er digitaliseringsstrategien forsvundet i valgkampen?

(Foto fra Digitaliseringsstrategien)

Den 19. august udkom regeringens samlede IT strategiudspil, der er udviklet i samarbejde med KL og regionerne. Men der har været meget stille om den i valgkampen indtil nu – og det er under alle omstændigheder synd, for der er mange gode tiltag – og også en hel del mere luftige ønsker – gemt i de 43 sider, som strategien er beskrevet på.

De 3 hovedspor: 'Slut med papirblanketter og brevpost', 'Ny digital velfærd', 'tættere offentligt digitalt samarbejde' ser ganske vist ud som noget. Vi har hørt før, men på en del væsentlige punkter er der nyt at hente. Overskriften og hovedformålet lyder som et valgløfte: ”Det gælder fremtidens Velfærd” og er en videreførelse af ideen om at digitalisering i 2020 skal frigøre 3 mia årligt fra den offentlige sektor og et øget samarbejde mellem den offentlige og private sektor bidrage til øget vækst. Men hovedmålene synes at være bedre kvalitet, større borgertryghed og højere effektivitet i den offentlige sektor, noget vi har hørt siden 2001.

Strategien er delt op i 12 initiativer eller fokusområder:

1. Effektiv digital kommunikation med borgerne satser på total digital kommunikation med borgerne fra 2014, elektronisk selvbetjening for alle og adgang til mobil selvbetjening. Men fortsat via borger.dk, på trods af at især mobilområdet nu eksploderer over hele Verden med APPs'er til alt og alle. Det vil i løbet af få år betyde farvel til de portaler, der i dag betragtes som ligeså sakrale som Keops-pyramiden. Men positivt, at der tages hensyn til de IT-svage i strategien, og der ser ud til at være en fornuftig tidsfølje for aktiviteterne.

2. Lettere vej til vækst for virksomhederne lover 'mindre bøvl', on line kommunikation, digital oprettelse af nye virksomheder, lettere at ansætte nye medarbejdere og automatisk posteringer til det offentlige – og en kryptisk med ikke særlig specificeret indsats om adgang til 'tilgængelige offentlige data'. Der er milevidt fra Regeringens IT strategi til den aggressive åbning af adgang til offentlige data, der finder sted i UK og i USA. Danmark rangerer på en 16. plads på en liste over OECD-landes adgang til offentlige data, og her mangler både retningslinier, fælles principper for datalagring og sikkerhed, og dermed går man glip af et stort potentiale for udnyttelse af data mining, der kunne kickstarte f.eks. gen-baseret forskning i sygdomsforebyggelse, fødevarer, styring af trafikmønstre for blot at nævne nogle eksempler.

3. Folkeskolen skal udfordre den digitale generation. Lyder godt, men indholdet er lidt hult, når man tænker på hvor mange penge der er spildt på at anskaffe interaktive tavler og PC'er, uden at man af den grund har formået at tage fat om lærernes kompetence og støtte til nye anvendelse af helt nye undervisningsformer. Det gælder især ønsket om at eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af informationer på nettet og kunsten at samarbejde digitalt. Forskning er nævnt, men formidling og lærerinddragelse mangler. Ipad-æraen og de mobile enheder og APPs-verdenen kræver nytænkning over hele linien, og finansiering af udskiftning af PC'er, der måske er forældede allerede om et par år, det virker maskinfikseret.

4. Effektivt digitalt samarbejde med patienterne lover fuldt digitaliserede, kliniske arbejdspladser, samlet overblik over patienternes sundhedsoplysninger, sikker og konsistent kommunikation, og en handlingsplan for udbredelse af telemedicin og støtte til kronikere i eget hjem. I lyset af valgkampens tema om nedlæggelse af regionerne ville det måske være mere værd at have haft en helt overordnet diskussion om organisering af hele sundhedsområdet – fra forebyggelse til helbredelse og rehabilitering – før man igen begynder på del-løsninger. Men det er positivt, at man taler om et samlet overblik over patientens sundhedsoplysninger i stedet for at satse på 'én EPJ' – tiden er løbet fra mastodont-løsninger og det vigtigste må være at skabe sammenhæng og adgang til forståelige data på tværs af systemer og sektorer. Fælles medicinkort er bestemt en fornuftig og vigtig delaktivitet.

5. Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats er en glimrende målsætning, men at det nu skulle være nødvendigt at begynde med 'en udredning om udbredelse af velfærdsteknologi' er virkeligt at kaste håndklædet i ringen: Vi har MASSER af pilotprojekter bag os, det vi mangler er at kommunerne lever op til deres ansvar og satser langsigtet. Det er oven i købet muligt at få en fornuftig dialog med FOA og andre lønmodtagerorganisationer. Hvis Velfærdsteknologi skal være en dansk styrkeposition er det beskæmmende, at der ikke er flere konkrete forslag, herunder også et tilsagn fra KL om nu at begynde at satse. 'Styrket digital rehabiliteringsindsats' er ligeledes en luftig hensigtserklæring.

6. Digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats – Er det Amanda i en ny form? Digital selvbetjening hos udbetaling DK, digitale selvbetjeningsmuligheder generelt kombineret med efektiv screening mod snyd – men hvad med uddannelsesløft, opkvalificering af ledige, IKT-kompetencer for ledige ??

7. Digitale universiteter er jo dybest set beskæmmende, at vi ikke har fået det endnu. Kommunikation, optag, eksaminer er OK, men at universiteterne 'bør anvende fællesoffentlige IT-løsninger' leder tankerne hen på det berygtede VUE-projekt, for de der kan huske det. Indholdet af forskningen, brugen af højt avancerede IT-systemer, super-computing, deltagelse i globale samarbejder, kunne nok rykke betydeligt mere. Hvad med en effektiv markedsføring af danske universiteter gennem moderne tilbud om fjernundervisning til fjernere lande?

8. Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag – herunder lettere adgang til offentlige miljødata, digitalt overblik over planer, bedre kvalitet i miljødata og lettere kommunikation for virksomhederne. Men hvor er miljøforandringerne og truslerne mod oversvømmelser, skybrud etc. henne? Området bærer måske præg af, at miljøministeriet har været droslet kraftigt ned under den nuværende regering, og at de gamle amters miljøindsats var så spredt, som den var.

9. Robust digital infrastruktur – konkret, vigtig og håndfast fokusområde – og ambitiøst at sigte mod et fælles overblik over IT-arkitekturen, men nødvendig. Også for at skabe forståelse for, at en Enterprise Architecture altså er mere end en IT-arkitektur, og at det er altafgørende for at sikre et samspil mellem ledelse og IT-funktioner uanset hvor i hierarkiet, man befinder sig. Men infrastruktur, der styres af IT, er altså også intelligent trafik, intelligente el-net, intelligent vand.- og kloak – og for den sags skyld intelligente bygninger. Også her er der vækstmuligheder at hente, hvis man satser lidt mere! Så godt fokusområde, men det kunne være endnu bedre!

10. Fælles grunddata for alle myndigheder – udmærket initiativ, men sigtet er for snævert: Det burde netop være adgang for alle (indenfor persondatalovens rammer/hensigt), så Open Government kunne realiseres og for at støtte mindre, men kreative virksomheders brug af offentlige data. 'En fælles datafordeler' – lyder interessant. Lad os høre mere. Forbedringer af personregistrering og bedre data om borgernes indkomst er nok marginalforbedringer i forhold til det bredere sigte.

11. Digitaliseringsklar lovgivning er nok en af de vigtigste fornyelser inden IT strategien; ike så meget den nødvendige lovgivning om digital selvbetjening, og om retsvirkning af digitale breve, men især om principperne for 'digitaliseringsklar lovgivning' – og så regler for cloud computing. De bedre rammer for IT-udbud og indkøb haster meget og må være lavthængende frugter – især i lyset af ønsket om at bidrage til vækst.

12. Det sidste fokusområde handler om styringen af den projektportefølje, som digitaliserings-strategien vil afstedkomme; koordination, implementering, klar ansvarsfordeling er vigtige, og forudsætter en veldefineret Enterprise Architectur. Dokumentation for at strategiens mål realiseres er også et krav til hensigtsmæssige business cases som grundlag for igangsætning af porteføljens delprojekter. Men hvordan tænker man at fortsætte styring på tværs af sektorerne? Domænebestyrelser uden reel magt er vel ikke nok til at sikre succes'en?

Alt i alt kommer digitaliseringsstrategien godt nok paletten rundt – men den mangler på nogle fundamentale områder, som ville have været vigtige at have med i en valgkamp, der handler både om vækst og velfærd:

Meget mere fokus på hele mobile Government-området

Virkelig slagkraft strategi for at åbne alle offentlige data – Open Government

Mere fokus på uddannelse og støtte til folkeskolens lærere for at udnytte nye muligheder

Gennemtænkt struktur for hele sundhedsområdet med en sammenhængende Enterprise Arkitektur i stedet for delløsninger

Vi behøver ikke flere udredninger om velfærdsteknologi – kom i gang og giv kommunerne incitament til at sætte det i værk

Hvordan opkvalificerer vi ledige? Med halvdelen af den arbejdsduelige befolkning på overførsel, er det ikke administrationen af pengene, der er vigtige, men derimod at udnytte potentialet

International markedsføring af danske universiteter og en indsats for at tiltrække udenlandske studerende – on line eller in person

Miljøforvaltning og robust infrastruktur – men hvad med hele området om klima, intelligente el-net, vej-net, kloak-net, huse...

Moderniserede regler for offentlige indkøb, der også støtte nye, innovative virksomheder og Public-Private-Partnership til glæde for innovation og vækst er vigtigt og haster

Digitaliseringslovgivning er et godt initiativ – det burde have en stor rolle i debatten, det handler jo om at sikre persondata men smidiggøre anonymiseret brug heraf – også i cloud computing

Endelig mangler strategien en klar diskussion om organiseringen af styringen af det videre forløb – uden en fast 'Governance model', er der meget, der kan køre af sporet.

Se også Version 2 blog om digitaliseringsstrategien

Farvel til Teknologirådet ?

Af: Peter Duetoft og Søren Duus Østergaard.
Afgående medlemmer af Teknologirådets bestyrelse, hvor de har siddet siden 2002. Peter Duetoft (S), er udpeget af Forskningsministeren og Søren Duus Østergaard (IBM) er indstillet af DI og DA. Peter Duetoft er tidligere formand for Folketingets Finansudvalg. Han arbejder i dag bl.a. som International Demokrati Specialist. Søren Duus Østergaard er senior eGovernment rådgiver for IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika.
----------------------------------------------------------------------------------

Hvis man bruger sit dankort for meget, kan man få en pille mod det! Overrasket? Ja, det var vi. Men medicin mod ludomani kan også bruges til at styre adfærd på andre områder. Det gravede Teknologirådet mere i, og resultatet blev projektet ’Medicin til raske – en syg ide!’. Man kan rejse spørgsmålet: “Hvordan ville verden se ud, hvis Hitler havde haft en sådan adfærdsregulerende medicin?” Det, der er godt i sygdomsbekæmpelsen, kan være slet, hvis det misbruges.

Sådanne modsætninger fører let til grøftegravning i teknologidebatten. Enten elsker man nærmest ukritisk ny teknologi – eller også er man så ræd, at man er ked af at hjulet blev opfundet rundt. Imidlertid er det her som på så mange andre områder mellemvejen, der er den rigtige. Teknologirådet har i en årrække spillet en væsentlig rolle for teknologiforståelsen i Danmark. Rådet har skabt baggrundsviden, rejst debatter og foretaget udredninger, der har medvirket til, at teknologidebatten hverken er endt i den ene eller den anden grøft.

Vi har begge haft fornøjelsen at deltage i rådets arbejde siden 2002, men da man ifølge reglerne kun kan deltage i 2 perioder, er det nu blevet tid til at sige farvel til Teknologirådet. Siden 2000 er der sket en politisk nedprioritering af Teknologirådets budgetter. Vi frygter, at dette meget nemt kan give som resultat, at det ikke bare er os, der skal tage afsked med Teknologirådet.

Teknologirådet skal fremme en bred teknologidebat i Danmark for at skabe indsigt og forståelse for væsentlige teknologiske muligheder og konsekvenser. Rådets opgave er som uafhængigt organ at rådgive regering og Folketing indenfor det teknologiske område.

Teknologirådet fik sin nuværende mission i 1995, hvor rådet afløste Teknologinævnet. For at sikre uafhængighed og en bred forankring i samfundet, har rådets bestyrelse 7 repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og kultur/samfundsliv, samt formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer der udpeges direkte af videnskabsministeren – i alt 11 medlemmer. Bestyrelsen suppleres af et repræsentantskab på 50 medlemmer, der ligeledes udpeges blandt danske organisationer. Den store bredde i sammensætningen sikrer, at der hvert år kommer en mangfoldighed af ideer til mulige indsatsområder, både fra det direkte bagland, men også fra andre dele af samfundet. Typisk mere end 100 forslag, som bestyrelsen så prioriterer mellem, støttet af sekretariatet.

Rådet som sådan besidder ikke sagkundskab på alle de områder, vi beskæftiger os med. Men sekretariatet er derimod specialister i metoder og processer ligesom det er dygtigt til at finde de relevante eksperter og debatdeltagere. Dermed sikrer rådet resultater, der kan afdække interessekonflikter, finde mulige løsningsområder og skabe en god forståelse for forskellige udviklingsmønstre.

I den periode, vi har haft fornøjelsen at sidde i rådets bestyrelse, har vi været vidne til en strøm af spændende og højaktuelle rapporter, der har formået at sætte dagsordenen indenfor et bredt spektrum af discipliner: Energi: (Når den billige olie slipper op, Energiteknologi som vækstområde, Fremtidens danske energisystem); Miljø (Vandstandsstigning, Nye typer genmodificerede planter, Pris på miljøet, Global borgerinddragelse op til klimakonferencen 2009); Sundhed (Pervasive Healthcare, Prioritering i Sundhedssystemet, Ny teknologi i ældreplejen); IT (Open Source muligheder, Brugernes IT sikkerhed, Sårbarheden i den danske IT-infrastruktur, Sikkerhedsteknologi og privatliv); Trafik (Gratis Offentlig transport?, Morgendagens transportbrændstoffer); Teknologi og globalisering; Teknologi og marginalisering på arbejdsmarkedet; Katastrofeberedskabet; Behovsdrevet innovation; og meget mere … Kig selv videre på http://www.tekno.dk/

Dertil kommer et stort antal høringer, hvor Teknologirådet har assisteret folketingsudvalg og myndigheder med at få overblik over komplekse problemstillinger og eksperternes, borgernes og interesseparternes positioner i debatten.

Brugerne sætter stor pris på Teknologirådets produkter. Det afspejles direkte i en million besøg årligt på rådets hjemmeside og gennemsnitligt omkring 30.000 downloads pr. publikation.

De større projekter koster i gennemsnit 250 – 400.000 kroner. Budgettet går udelukkende til forbrug, eventuelle konferencer, indkøb af information og materialer. Det er ingen overdrivelse at påstå, at skulle tilsvarende udredninger laves i privat regi, ville omkostningerne hertil være 4 – 6 gange så høje.

Når bevillingen er faldende og nu på 64 % af 2000-niveauet, betyder det færre og færre projekter. Mod tidligere 8-10 store projekter pr. år, er vi i handlingsplanen for 2008 nede på 4! Det er lykkedes Teknologirådet opgavemæssigt at kompensere for det faldende reale finanslovsbidrag ved at udføre betalte opgaver for andre, når det med bestyrelsens billigelse har været acceptabelt og uden forvridning af neutraliteten og upartiskheden. Dertil kommer stadig flere EU-finansierede projekter. Så i realiteten er aktivitetsniveauet fastholdt og endda udvidet i vores bestyrelsestid. Problemet er blot, at det demokratiske velafbalancerede prioriteringssystem, som vi har etableret i det danske Teknologiråd, det bliver sat mere og mere ud af kraft, når initiativet flyttes fra bestyrelsen til de eksterne ’købere’.

Konsekvensen er manglende mulighed for at dække alle de områder, som Danmark kunne være foregangsland for og hvor nye virksomheder skulle kunne opstå. Samtidigt mindskes Teknologirådets mulighed for at lave originale projekter med politiske beslutningstagere i fokus, og for at rådgive omkring de samfundsmæssige udfordringer ved teknologien.

I international sammenhæng har det danske Teknologiråd en fornem placering. Det tværeuropæiske samarbejde med parallelle organisationer i Europa, har klart demonstreret Rådets førerstilling indenfor metodeudvikling og som styringsmodel. Det norske Teknologiråd er direkte kopieret efter det danske, det flamske og schweiziske meget stærkt inspirerede af os, og i en række EU-finansierede projekter er det danske Teknologiråd i en koordinerende eller meget indflydelsesrig rolle. Vores projekter har dannet udgangspunkt for EU-lovgivning og flere europæiske projekter – blandt andet i regi af EU-Parlamentet.

Teknologirådet har en anerkendt ekspertise i borgerinddragelse, høringsteknikker osv. Metoder, der skaber åbenhed og dynamik i vort demokrati, hvilket har en vigtig international betydning. Ét af de store problemer i de nye demokratier rundt om i verden er inddragelsen af borgerne i beslutningsprocesserne. Fra den diktatoriske tid er man jo vænnede til at overhøre borgerne – nu skal de pludselig høres. De metoder, Teknologirådet har udviklet, kan spille en væsentlig rolle i det arbejde og har gjort det i flere lande. Dermed bidrager Teknologirådet til styrkelse af en udvikling, EU, FN og Danmark prioriterer højt. En sådan sideeffekt er ganske væsentlig.

Om 5 år er det farvel til Teknologirådet for altid, hvis man ikke prioriterer Rådets budgetter højere. Bestyrelsen vil til den tid ikke kunne leve op til rådets målsætninger, hvis bevillingens størrelse hindrer gennemførelse af projekter i et vist antal og en vis størrelse. Om 5 år vil bevillingen nemlig være halveret i købekraft i forhold til 2000 og bestyrelsen vil så kun kunne igangsætte et par opgaver årligt.

Der er intet der tyder på, at der vil være et faldende behov for Teknologirådet, absolut tværtimod. Skal Danmark være et teknologisk foregangsland, må man sikre den kvalificerede debat og forståelsen i brede kredse for de muligheder, teknologien i videste forstand kan tilbyde. Det kan rent forskningsprægede aktiviteter og ekspertudvalg ikke sikre. Ej heller kan de statslige institutioner og kampagner. Fremtiden for Danmark er vidensbaseret. Men den fremtid skabes kun med indsigt og folkelig opbakning. Derfor: Kvæl ikke Teknologirådet.