Høringssvar vedr. Teknologirådets nedlæggelse

Idag er følgende afsendt til Styrelsen for Innovation og Forskning!

Jeg afgiver høringssvar som tidligere medlem af Teknologirådets bestyrelse, hvor jeg i perioden fra 2002-2005 og igen fra 2005-2008 repræsenterede Dansk Arbejdsgiverforening/Dansk Industri og som nuværende medlem af Teknologirådets Repræsentantskab - siden 2010 som udpeget af Ministeren for Videnskab og Forskning.

Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre Regeringen til at revurdere den beslutning, der blev indgået som en del af Finsnalovsforliget og som vil indebære lukning af Teknologirådet. Som argumenter for lukningen har der fra Regeringspartiernes side offentligt kun været fremført 2 argumenter: dels af besparelsen på godt 6 mio i 2012 og derefter ca 10 mio om året, kunne benyttes til forøgelse af bevillinger til forskning, og dels 'at tiden er løbet fra Teknologirådet.'

Vedr. økonomi skal det anføres, at Teknologirådets indsats med tilvejebringelse af oplyst beslutningsgrundlag i ca. 300 rapporter, høringer og undersøgelser siden år 2000 er sket ved anvendelse af mere end 2.000 eksperter og rådgivere, der alle har udført gratis arbejde. Såfremt Regeringen fremover får behov for teknologisk rådgivning, må det antages at det i hvert enkelt tilfælde vil kræve konsulenthonorar af en helt anden størrelsesorden end det, som man ved et første øjekast formodes at spare.

Dertil kommer, at Teknologirådet i kraft af sin store internationale anerkendelse deltager - og har deltaget - i en række EU finansierede projekter, hvor kontraktværdien på nuværende tidspunkt andrager i størrelsesordenen 13-15 mio kr. Disse afledte midler vil således ikke fremover komme Danmark til gode, og vi er i forvejen en forholdsmæssig meget lille modtager af EU-midler til forskningsformål.

Det andet argument må naturligvis vække undren, da den teknologiske udvikling foregår i et stadigt mere accelereret tempo, som tilsyneladende er uberørt af finanskriser.

Teknologirådet har siden dets oprettelse været på forkant som uvildig rådgiver for regering, erhvervsliv, fagbevægelse og samfundet generelt på en række væsentlige områder – også før teknologierne var kommet op på den politiske agenda. Nogle få eksempler fra den meget lange liste over projekter vil illustrere dette: 'Grøn Industri' fra år 2000, 'Open Source Software' fra 2001 (og den rapport, der internationalt er blandt de oftest downloadede), 'Kørselsafgifter' fra 2001 – lang tid før diskussion om Betalingsring, 'Statslige IT projekter' fra 2002, den såkaldte Bonnerup-rapport, der medførte væsentlige ændringer i de offentlige IT kontrakter og et nyt fokus på at undgå offentlige IT-skandaler, 'Infrastrukturens Sårbarhed' 2002, der var medvirkende til oprustningen mod 'cyberwarfare' på et internationalt tidsligt tidspunkt. 'Genmodificerede planter' fra 2004, 'Globalisering af videnstungt arbejde' fra 2004, 'Ny teknologi i ældreplejen' fra 2006, hvor begrebet Velfærdsteknologi blev defineret, 'Styrkelse af Katastrofeberedskabet' fra 2007, et forhold, der fortsat er nødlidende, jævnfør. SINE-sekretariatets nyeste udbud, 'Miljørigtigt byggeri i praksis' fra 2008, 'World Wide Views on Global Warming som optakt til COP 15, 'Konference om Klimatilpasning' og flere klimaprojekter , 'Konference om bæredygtige byer' fra 2010, 'Tingenes Internet' fra 2011, 'Innovation med omtanke – DK som foregangsland' fra 2011.

Pointen er, at ingen anden organisation har som Teknologirådet formået at sætte en dagsorden for muligheder og risici ved anvendelse af ny teknologi.

Internationalt nyder Teknologirådet stor anseelse. Jeg har ved et par lejligheder deltaget i internationale konferencer om nogle af de projekter, der har fælles EU-interesse, f.eks. beskyttelse af privatlivets fred, og jeg kan bekræfte, at Teknologirådet internationalt er i en særklasse, først og fremmest i kraft af den metode-viden, som Rådets medarbejdere er i besiddelse af, og som fortsat udvikles, men også i kraft af den uafhængige rolle, som Rådet har i kombination med en velfungerende process fra identifikation af relevante indsatsområder til prioritering af de samfundsmæssigt mest væsentlige områder, alt sammen uafhængigt af enkeltinteresser, det være sig erhvervsmæssige, branchemæssige eller politiske. Kun Norge, Schweiz og til dels Belgien har en tilsvarende organisation, medens andre lande typisk har en organisation, der enten er forankret i en forskningsinstitution eller som et vedhæng til selve Parlamentet. I begge disse tilfælde får man en indbygget bias, fra forskningsinstitutionerne, fordi man her konkurrerer om forskningsmidlerne, fra Parlamentet, fordi det til enhver tid siddende flertal vil kunne få belyst netop deres højt prioriterede områder.

Selve udvælgelsesprocessen i Teknologirådets regi er en klar garant for uafhængighed og for en seriøs prioriteringsprocess, hvor alle, der har en ide eller et emne kan stille forslag og få relevansen, vigtigheden og timingen vurderet, dels af et bredt Repræsentantskab, og dels af en seriøst arbejdende bestyrelse, der gennem de seneste 3 perioder, som jeg kender til, har haft vidende og engagerede medlemmer, der har brugt megen tid og kræfter i at nå de bedst mulige og velafvejede projekt-porteføljer, som man inden for de yderst beskedne rammer har formået at tilvejebringe.

Det er ikke noget tilfælde, at selv tidsskriftet 'Nature' benytter en leder til at kritisere Regeringen for forslaget om at nedlægge Teknologirådet.

Teknologirådet er en stor hjælp i beslutningsprocessen om hvilke forskningsgrene, man skal yde støtte. De få millioner kan hjælpe med at sikre udbyttet af forskningsmilliarderne.

Det er én af Danmarks absolutte styrkepositioner, som man er i færd med at fjerne.

Gør det ikke.

Med venlig hilsen

Søren Duus Østergaard

Ekstern Lektor, e-Government

IT-Universitetet i København

DEMTECH – Kick Off af nyt e-valg forskningsprojekt

Den 28.9 afholdt forskningsteamet bag DEMTECH kick off på Christiansborg. Projektet tager tråden op efter Teknologirådets (forsigtige) rapport om e-valg i Danmark, og har til formål over en 5-årig periode at afsøge de teknologiske/sikkerhedsmæssige som de etnografiske, sociale og samfundsmæssige muligheder og konsekvenser, herunder hvilke muligheder det vil give for udvikling af HW og SW til mulig eksportbrug. Projektet har et budget på 34 mio hvoraf 17 mio kommer fra det Strategiske Forskningsråd. Projektlederen er Carsten Schürman fra IT Universitetet, og i projektet sidder 6 PhD-studerende og 4 post doctor forskere, repræsentanter for Københavns, Frederiksberg og Århus Kommuner, Siemens, AION, KL, ETH Zürich og University of Luxembourg samt IT-universitetet. Efter en kort indledning fra formanden for programkomiteen i det strategiske forskningsråd, Henrik Reif Andersen, gennemgik Carsten Schürman ideen og omfanget af projektet. Han understreger, at Danmark spiller en vigtig rolle, fordi man netop ikke som i Tyskland, Holland eller Irland har været igennem forhastede og fejlslagne digitaliseringsprojekter, der enten har fundet eValg som forfatningsstridigt (Tyskland) eller så fejlbehæftede, at alt er stopper (Irland, Holland).Så hypotesen er, at det er muligt at modernisere valgprocessen samtidigt med at man balancerer mellem borgernes tillid og gennemsigtigheden af valgprocessen. Ideen er at betragte den demokratiske process som et 'mission critical' system, der ligesom livsnødvendige systemer skal kunne sikres for enhver pris. Derfor omfatter projektet forskning både i den etnografiske kontext, brugernes forventninger, tekniske kontrolmekanismer, herunder ikke mindst muligheden af at arbejde med 'trust by design' (jævnfør PRISE-projektets krav) og rent tekniske discipliner som kryptografering og programmeringsparadigmer.

Randi Markussen, gruppeleder for 'Technologies in Practice' på ITU, forsker i de sociale kontekster og samspil mellem teknologi og samfund, og fortalte om erfaringerne ved at deltage i den nys overståede valgkampagne 'bag kulisserne' hos de tilknyttede kommuner. Opgaven er at finde nye veje men baseret på vores repræsentative demokrati og vores valgtraditioner, herunder at sikre en bred folkelig kontrol af valg. Ambitionen er at projektet skal sikre et solidt demokratisk beslutningsgrundlag for en mulig indførelse af e-Valg i Danmark uafhængigt af kommercielle interesser og som dækker 'hele spektret'.

Joseph Kiniry, der også er lektor på ITU, fortalte at hans personlige udgangspunkt for at deltage i projektet er, at han er lige dele matematiker, software engineer og hacker, og han fortalte levende om de andre typer af 'mission critical' systemer, der altid skal virke – lige fra de medicinske, militære til togdrift, fly, atomkraftværker, finansielle infrastruktursystemer og transport generelt. Baseret på gyservalget i USA og især skandalen i Florida, hvor valget blev afgjort med en optælling af 0,009% af Floridas stemmer i Bush' favør, og hvor fejl og tolkningsproblemer med gamle, mekaniske stemmemaskiner og mere eller mindre manipulation bragte ham til at fokusere på emnet.

Efter dette valg har USA prøvet flere forskellige typer af stemmemaskiner, og især udformning, programmering og manglende kontrol parret med ensidige leverandørinteresser har gjort eValg i USA til nærmest No No. Han berettede leveende om hvordan han ved hjælp af en 'super hacker' (white hat!) Ron Gonggrijp, hackede de indtil da alment accepterede 'trustworthy' stemmecomputere i Holland, som endda fik lært at spille skak (!) - hvorefter Holland stoppede enhver form for e-Valg. Samme – eller være eksempel fra Irland, hvor toppolitikere anskaffede NEDAP stemmemaskiner uden at afvente ekspertindstillinger og brændte millioner af Euro af på et fejlbehæftet system, der var let at hacke. So erfaringerne herfra opsummerede han til følgende gode råd:

• Lad ikke leverandører løbe af med regeringen

• Lyt til eksperterne og tag konsekvensen af deres råd

• Lad ikke samme leverandør designe, konstruere, styre og afvikle eValg

• Al HW og SW som har med valg at gøre skal være transparent og Open Source

• Det vigtigste er bevare offentlighedens kontrol med valghandlingen og bevare borgernes tillid

Joseph Kiniry sluttede med at advare Danmark mod blot at fortsætte med gradvis digitalisering af valgetuden en samlet gennemgang og strategi. Han ser en fare i digitale valglister, rapportering af valgresultater over det åbne internet, tro på at man kan bruge NemID som ID ved fjernvalg.

Og så håber han, at projektet vil kunne medvirke til at Danmark finder en 'fornuftig' vej at gå – 'Think Different'.

Herefter fulgte en paneldebat, hvor følgende synspunkter kom frem:

Roger Buch, der er forskningschef på Journalisthøjskolen, lagde ud med at kritisere betegnelsen 'eValg', da det efter hans mening rettere burde hedder 'digitalisering af valgstederne'. Hans grundsynspunkt er, at on line valg er forhindret af Grundloven, og at digitalisering næppe vil lede til større valgdeltagelse, det vil tværtimod koste stemmer, og det er svært at se hvilke fordele det skulle bringe.

Jørgen Elklit, der er professor i Samfundsfag, Århus og havde erfaringer fra et valg i Syd Afrika, hvor en ansat hacker formåede at overbevise ham om, at elektroniske afstemninger kan være tvivlsomme, var mest bange for at elektroniske valghandlinger ville nedvurdere den alvor og 'festivitas' der står om demokratiske valghandlinger i Danmark. Christian Bull, der er norsk projektleder på de forsøg på eValg, der har kørt i 10 norske kommuner med 165.000 vælgere, pegede på, at der også var positive erfaringer fra eValg, bl.a. i Estland, og at den elektroniske valgdeltagelse i de norske kommuner var så høj som 73%. Han pegede på, at et krav om at studerende og rejsende absolut skal hjem og stemme fysisk i deres hjemkommune var en af begrundelserne for at se på eValg som en mulighed til at undgå at miste stemmer. Hertil kommer, at man ikke får kasserede stemmer ved et eValg.

Yldiz Ardogan, pt IT ordfører for (S), langede ud efter Roger Buch og Jørgen Elklit, som hun mente tilhørte den gamle generation, der var angst for IT. Hun mente, i samklang med Teknologirådet, at indførelse af digitale valgbusser især i yderområder/'ghettoer' kunne være nyttigt, at handicappede og ældre sam,t travle familier kunne have stor glæde af det, samt at nytænkning på området kunne bidrag til innovation og eksportmuligheder. Hun beklagede, at den tidligere velfærdsminister Karen Jespersen, i 2008 havde afvist et forslag om prøve eValg, selvom anbefalingerne var direkte en del af Teknologirådets anbefalinger.

Bertel Haarder, fung. Indenrigsminister, påpegede, at han som Kirkeminister havde gennemført de første eValg til menighedsrådsvalgene – men med meget ringe succes. Men han kunne se, at elektroniske brevstemmer via en stemmemaskine kunne være en fordel, især hvis man slækkede på kravet om at brevstemmer skal afleveres 3 dage inden valget. Også hospitalsindlagte ville kunne have glæde af sådan en løsning.

Kurt Strand, der var dagens konferencier, sluttede med at få panelet til at blive enige om, at hvis man kan sikre et transparent og sikkert system, så burde der ikke være hindringer for et eValg.

Nødtvungent fik han en accept hjem fra også Elklit og Buch.

(Se min tidligere Blog om eValg)