I den perlerække af aktiviteter på ældreområdet, der har set dagens lys siden Teknologirådets rapport sidste år om teknologi i ældreplejen – Ny Teknologi i ældreplejen – (download rapporten på http://www.tekno.dk/subpage.php3?page=udgivelser/download.php3&toppic=udgivelser ), har en række aktører meldt sig på banen med spændende projekter, og KL og Ingeniørforeningen er gået i brechen med det nye buzz-word: Velfærdsteknologi. (Se wikipedia for en definition: http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteknologi )
http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/nyheder/nyheder-udefra/2008/kl-og-ida-vil-satse-paa-velfaerdsteknologi . ATV, en række byer, teknologisk institut m.v. har grebet udfordringen.
Århus kommune afholdt den 14. maj et seminar om sundheds- og velfærdsteknologi med særligt fokus på hvilke muligheder, der ligger i Århus regionen.
Efter indlæg fra kommunens erhvervschef, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, kontorchef Ivan Kjær Lauridsen og Erik Sejersen fra region Midtjylland fulgte en række udmærkede inspirationsoplæg: Knud-Erik Hilding-Hamann fra Center for Analyse og Erhversfremme, Teknologisk Institut, Prof. Hans Nygaard om fremtidens teknologi på sundhedsområdet, og Claus Nielsen fra KL med et visionært indlæg om hvad Velfærdsteknologi egentlig var for noget.
Marian Popp talte om medarbejdernes arbejdssituation, og hvordan teknologi kunne tænkes at medvirke til at mindske nedslidning og gøre SOSU jobbet spændende, og endelig talte Erland Winterbergh fra Zealand Care om deres syn på mulighederne for at anvende teknologi til kronikere, hjemmeboende. Til sidsy præsenterede Per Leth Jensen, Systematic (http://www.systematic.dk/uk ), et samarbejdsprojekt med Delta http://www.delta.dk/ og Coloplast om Intelligent plaster, der ved hjælp af Zigby-kommunikationsstandarden kunne overføre kontinuerte målinger til en mobiltelefon.
De tilstedeværende dækkede et bredt spektrum af folk fra Århus kommune, Alexandra-insituttet , IBM’s sundhedsafdelng Acure (http://www-05.ibm.com/services/dk/gbs/healthcare/ ), CSC Scandihealth, Cowi, arkitektskolen, region Midtjylland, Teknologisk Institut.
Diskussionen i grupperne afstedkom mange interessante kommentarer og observationer.
Blandt barrierne er naturligt nok manglen på funding, manglende samspil mellem de mange aktører, borgernes frygt for overvågningssamfundet, manglende viden om de eksisterende muligheder.
Erland Winterberg udtrykte det meget klart, at der var alt for mange projekter, der bare forblev piloter, som alle sammen opfandt den dybe tallerken, men ingen massive udrulningsprojekter.
Teknologien for en lang række områder findes. Jeg nævnte her bl.a. blodtryksmåling, vægt (som vi gennemførte forsøget med Eldercare), Diabetes-dagbogen (samarbejde med region syd og Odense), KOL, med Medcom’s ’taske’ med måleinstrumenter og kommunikationsudstyr. Så vi efterlyser ’massive’ implementeringsprojekter på det, som andre kaldte ’lavthængende frugter’.
Andre omtalte robothjælpemidlerne, som bl.a. fremført af Teknologisk Institut (http://ing.dk/artikel/86725 ), MEN Claus Nielsen var nok den, der mest radikalt så på sagen. Han opfordrede til, at man ’glemte’ sundhedsteknologier, det, det drejer sig om er massiv forebyggelse, og handicappedes velfærd er også en klar del af målgruppen for Velfærdsteknologi. Han foreslog, at man tænkte i hele bydele og byggerier og startede med at lave et plejehjems-experimntarium, og så satte forskning i gang om ’smart homes’ i den videste forstand.
På spørgsmålet om frygt for overvågning henviste jeg til den rapport, som de samarbejdende teknologiråd som en del af EU’s 7. rammeprogram er ved at lægge sidste hånd på, som netop anviser veje og muligheder for at opnå beskyttelse af personlige data. Mere om dette i en senere blog.
Jeg fremhævede som Erland, at der ER masser af intelligente apparater til rådighed, og at det, der var vigtigt var, at man lagde sig fast på en robust og fremtidssikret infrastruktur med anvendelse af de åbne standards, der er kendte i dag, og som muliggør at mange små leverandører kan udvikle udstyr, der ’passer’, at man overholder sikkerhedsstandarderne, og at man giver mulighed for at udvikle særlige services.
Direkte adspurgt på hvilke aktioner folk vil tage, svarede Erland Winterberg, at Zealand Care nu er blevet så frustrerede over, at ingen kommuner vil sætte storskala forsøg i gang, så de nu er ved at lave en business case for på helt privat basis at tilbyde monitorerings hot line og udstyr, som private i eget hjem selv kan abonnere på.
Margrethe Bogner, der er udvalgsformand og medlem af Århus Byråd http://www.margrethe-bogner.dk/ , og som har været aktiv i udarbejdelsen af handlingsplanen for kronikere, et samarbejde mellem region midt og Århus kommune, (http://www.rm.dk/sundhed/kronisk+sygdom ), efterlyste ganske enkelt nogle ordentlige benefit/cost analyser for området, hvad kan vi spare og hva’ koster’ed? For der var ingen, der havde noget imod ideen om smart homes og smart jobs, men virksomheder og det offentlige må gå sammen om at opstille kalkulerne.
At der er sat store midler af i landet til ’velfærdsteknologi’ er glædeligt, vi skal blot undgå at havne i den samme fælde som da hvert amt begyndte at udvikle sine egne EPJ-dialekter. Der ER standarder, der er EU-standarder (http://europa.eu.int/idabc/3761 ) , som vi bør lægge til grund for den udrulning, som nu start forhåbentligt kan begynde at tage fart.
Præsentationerne fra dagen blev lovet tilgængelige på et senere tidspunkt.
http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/nyheder/nyheder-udefra/2008/kl-og-ida-vil-satse-paa-velfaerdsteknologi . ATV, en række byer, teknologisk institut m.v. har grebet udfordringen.
Århus kommune afholdt den 14. maj et seminar om sundheds- og velfærdsteknologi med særligt fokus på hvilke muligheder, der ligger i Århus regionen.
Efter indlæg fra kommunens erhvervschef, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, kontorchef Ivan Kjær Lauridsen og Erik Sejersen fra region Midtjylland fulgte en række udmærkede inspirationsoplæg: Knud-Erik Hilding-Hamann fra Center for Analyse og Erhversfremme, Teknologisk Institut, Prof. Hans Nygaard om fremtidens teknologi på sundhedsområdet, og Claus Nielsen fra KL med et visionært indlæg om hvad Velfærdsteknologi egentlig var for noget.
Marian Popp talte om medarbejdernes arbejdssituation, og hvordan teknologi kunne tænkes at medvirke til at mindske nedslidning og gøre SOSU jobbet spændende, og endelig talte Erland Winterbergh fra Zealand Care om deres syn på mulighederne for at anvende teknologi til kronikere, hjemmeboende. Til sidsy præsenterede Per Leth Jensen, Systematic (http://www.systematic.dk/uk ), et samarbejdsprojekt med Delta http://www.delta.dk/ og Coloplast om Intelligent plaster, der ved hjælp af Zigby-kommunikationsstandarden kunne overføre kontinuerte målinger til en mobiltelefon.
De tilstedeværende dækkede et bredt spektrum af folk fra Århus kommune, Alexandra-insituttet , IBM’s sundhedsafdelng Acure (http://www-05.ibm.com/services/dk/gbs/healthcare/ ), CSC Scandihealth, Cowi, arkitektskolen, region Midtjylland, Teknologisk Institut.
Diskussionen i grupperne afstedkom mange interessante kommentarer og observationer.
Blandt barrierne er naturligt nok manglen på funding, manglende samspil mellem de mange aktører, borgernes frygt for overvågningssamfundet, manglende viden om de eksisterende muligheder.
Erland Winterberg udtrykte det meget klart, at der var alt for mange projekter, der bare forblev piloter, som alle sammen opfandt den dybe tallerken, men ingen massive udrulningsprojekter.
Teknologien for en lang række områder findes. Jeg nævnte her bl.a. blodtryksmåling, vægt (som vi gennemførte forsøget med Eldercare), Diabetes-dagbogen (samarbejde med region syd og Odense), KOL, med Medcom’s ’taske’ med måleinstrumenter og kommunikationsudstyr. Så vi efterlyser ’massive’ implementeringsprojekter på det, som andre kaldte ’lavthængende frugter’.
Andre omtalte robothjælpemidlerne, som bl.a. fremført af Teknologisk Institut (http://ing.dk/artikel/86725 ), MEN Claus Nielsen var nok den, der mest radikalt så på sagen. Han opfordrede til, at man ’glemte’ sundhedsteknologier, det, det drejer sig om er massiv forebyggelse, og handicappedes velfærd er også en klar del af målgruppen for Velfærdsteknologi. Han foreslog, at man tænkte i hele bydele og byggerier og startede med at lave et plejehjems-experimntarium, og så satte forskning i gang om ’smart homes’ i den videste forstand.
På spørgsmålet om frygt for overvågning henviste jeg til den rapport, som de samarbejdende teknologiråd som en del af EU’s 7. rammeprogram er ved at lægge sidste hånd på, som netop anviser veje og muligheder for at opnå beskyttelse af personlige data. Mere om dette i en senere blog.
Jeg fremhævede som Erland, at der ER masser af intelligente apparater til rådighed, og at det, der var vigtigt var, at man lagde sig fast på en robust og fremtidssikret infrastruktur med anvendelse af de åbne standards, der er kendte i dag, og som muliggør at mange små leverandører kan udvikle udstyr, der ’passer’, at man overholder sikkerhedsstandarderne, og at man giver mulighed for at udvikle særlige services.
Direkte adspurgt på hvilke aktioner folk vil tage, svarede Erland Winterberg, at Zealand Care nu er blevet så frustrerede over, at ingen kommuner vil sætte storskala forsøg i gang, så de nu er ved at lave en business case for på helt privat basis at tilbyde monitorerings hot line og udstyr, som private i eget hjem selv kan abonnere på.
Margrethe Bogner, der er udvalgsformand og medlem af Århus Byråd http://www.margrethe-bogner.dk/ , og som har været aktiv i udarbejdelsen af handlingsplanen for kronikere, et samarbejde mellem region midt og Århus kommune, (http://www.rm.dk/sundhed/kronisk+sygdom ), efterlyste ganske enkelt nogle ordentlige benefit/cost analyser for området, hvad kan vi spare og hva’ koster’ed? For der var ingen, der havde noget imod ideen om smart homes og smart jobs, men virksomheder og det offentlige må gå sammen om at opstille kalkulerne.
At der er sat store midler af i landet til ’velfærdsteknologi’ er glædeligt, vi skal blot undgå at havne i den samme fælde som da hvert amt begyndte at udvikle sine egne EPJ-dialekter. Der ER standarder, der er EU-standarder (http://europa.eu.int/idabc/3761 ) , som vi bør lægge til grund for den udrulning, som nu start forhåbentligt kan begynde at tage fart.
Præsentationerne fra dagen blev lovet tilgængelige på et senere tidspunkt.
1 kommentar:
Interessant indlæg og fin link til European Interoperability Framework.
Dbh
Michael
www.hvass.nu/blog
Send en kommentar