Benchmarking Open Government

I believed I had seen almost all possible ideas on how to benchmark various countries' implementations of eGovernment - from the United Nations ongoing global evaluations with a huge number of variables and a declared objective to try and adapt to the technological development, to the CapGemini/EU Benchmarks going on since 2001 with the original intention to map the specific objectives in the Lisbon Declaration i2010. Also OECD regularly visits the member states and evaluate and encourages eGovernment development, and The Economist have for years been doing the same.

Particularly the EU benchmarks seem to have come to the end of their practical life, because their original objectives more or less have been achieved for the 8 Company oriented services and the 12 Citizen oriented eGovernment services benchmarked since 2001, so a new approach has been expected. 2 suggestions have been put on the table: The original proposal from 2009, Alexander Schellong et al., Benchmarking Europe 2010+ was refined into The 2011-2015 Benchmarking Framework as adopted by the i2010 High Level Group and the other more radical suggestion by David Osimo , Benchmarking eGovernment in the web 2.0 Era.

By coincidence and as a bonus for following the Linkedin group 'Open Government'

I noticed the discussion typed in by Davide: 'In Italy we made a framework for website's transparency which uses a web instrument called the Compass of Transparency.'

So I went to The Transparency Compass Home Page

and using the Google Translate to my national language, it was clear that this was a relatively straight forward instrument to engage citizens in analysing their local Government with regard to Transparency, possibility for citizen interaction and for the accountability of the administration in question. I tried to key in a couple of municipalities, first The Municipality of Bologna

as they in my mind has been one of the leading cities in Europe creating their famous Iperbole website many years ago and engaging in services covering both city admin, cultural events, education and other sectors of general interest. The scores obtained in the Compass test, however, clearly indicates to many not-so-happy smileys, so it is quite obvious, that the bar has been raised in this evaluation.

Davide, who apparently was one of the fathers for the Compass expresses it this way:

'We unify all the Italian laws that tell you what you have to publish in institutional web sites given to each section a standardised name and semantics.'

'We are improving it and spread it to all public administrative sites - it is not easy because we have more than 20.000 public agencies in Italy'

'We didn't do so much advertising ye 'cause we are testing it and introducing new features.... Right now we have more than 800 visitors a day and it's growing ...which means that we will reach our target: PARTICIPATION - citizens are directly involved in TRANPARENCY compliance programs, and COLLABORATION - citizens helped Government at a local and at a central level to enhance quality, and also the system provides a better accountability by public managers.'

'I work as a program manager in Italian presidency of the Council of Ministers, and I made it with very little budget in 2 months of hard work together with a small company'

If you check the list of questions (43 in all!) you will find that the checklist covers a lot from the visibility of the public web site and services, presence of an announced transparency program, follow-up procedures for transparency and participation, responsibilities for each office/agency, secure mailboxes, protection of personal data, names and CV's of managers, renumeration , absence rates of key employees, annual salaries, bonuses, public procurement and supplementary contracts,

access to files on beneficiaries, Public invitations to tender, Legal advices, privacy statements etc.

If you check out one of the other quite advanced cities, like The Municipality of Venezia

you will notice that like Bologna only very few green smileys appear, showing that this is still in it's early days. But interesting and inspiring to notice that this is something originated by the Italian Government. Congrats to Davide and his team, once the Data Regulation on provacy comes into effect, it may an idea to have a pan-European Compass tracking how it eventually will become implemented.

Hvad blev der af Danmark 2.0 ?

Ikke for at forklejne Dansk IT's udmærkede initiativ med nedsættelse af en Tænketank for Danmark 3.0, men man kan jo undre sig over, hvad der egentlig er af bevis for at vi befinder os i Danmark 2.0. Måske skal man lede efter svaret i OECD's analyse af status for den offentlige IT Strategi

hvor en af de efter min mening besynderlige konklusioner var, at 2/3 af de adspurgte offentlige myndigheder enten mente, at de HAVDE implementeret Web 2.0 løsninger eller at de var på vej til det. Alt sammen noget, der åbenbart er vokset op som en institutionel græsrodsbevægelse, idet der mig bekendt ikke har været noget statsligt initiativ til at omfavne web 2.0.

Og det er synd, for der er meget at hente, ikke mindst hvis man skeler til EU's og til OECD's/UN's fokus på borgerinddragelse, eInclusion, Transparency og andre glimrende strategier.

Det vil være fint, hvis i Danmark kunne lade sig inspirere af, hvad der foregår andre steder på jordkloden – og vi skal faktisk helt om på den anden siden, til 'Mary-Land' for at finde et supergodt eksempel på, hvad den digitale ledelse af DK kunne have søsat. State of Victoria har netop lanceret deres plan for web 2.0 . Australien har en baggrund for IT anvendelse, der er spændende og rangerer også internationalt ret højt på listen over sofistikerede IT-nationer.

Planen er forelagt til godkendelse ultimo juli i år, og tager sit udgangspunkt i hvor mange mennesker, der har taget web 2.0 løsninger til sig, og hvordan det er ved at omforme internettet til en platform for aktiv deltagelse, co-produktion og socialt samvær. Staten Victoria (premiereministerens departement) har derfor gennem det sidste års tid forsøgt – med anvendelse af web 2.0 metoder – at samlet staten, dens institutioner og borgere i en fælles opfattelse og plan for hvordan denne type løsninger kan indføres til fælles bedste.

De fire indsatsområder er:

1. Med udgangspunkt i fælles borgerserviceløsninger skal VPS (Victoria Public Sector) være førende i implementering og udnyttelse af sociale medier og web 2.0 metoder

2. Borgerne i centrum – web 2.0 løsninger skal sikre borgerne aktiv medindflydelse – Co-Design, Co-Produktion og medvirkende til levering af offentlige services.

3. Transparens – Sikre at den offentlige sektor frigiver alle offentlige data og information

4. Udvikle kompetencer i VPS – gennem kortlægning og styring af web 2.0 risici og retningslinier gøre de offentlige medarbejdere rustet til web 2.0

Det første hovedpunkt rummer et antal initiativer og målsætninger, herunder at samtlige departementer skal have implementeret mindst 1 web 2.0 projekt inden juni 2011, og at man nu nedsætter en taskforce på tværs af den offentlige sektor, der ved hjælp af 'collaboration' skal udveksle best practices og eksempler for anvendelse af sociale medier.
Samtidigt sikrer VPS at der udvikles tidssvarende retningslinier for privacy og for vedligeholdelse af (åbne) offentlige registre. Man har her indset, at den eksisterende privacy lovgivning halter langt efter, hvad der faktisk kan finde sted på de sociale medier, og accelererer derfor regeludvikling på området; noget vi stærkt kunne have brug for i Danmark for at undgå den langsomme erodering af vores kollektive opfattelse af behovet for privatlivsbeskyttelse, som vi er udsat for.

På borgerinddragelsesområdet planlægger man lancering af en 'Have you say' website, der vil være tilgængelig for alle i staten -såvel departementer, institutioner, kommuner som borgere og erhvervsliv – hvor man ved hjælp af blogs, wiki's, forums, on line afstemninger vil inddrage samfundet som helhed i debatter og fremtidig planlægning. Websiten vil også rumme en værktøjskasse til brug for de, der gerne vil benytte de nye metoder til at få omverdenen i tale.

Adgang til offentlige data er én af EU's flagskibe; i Australien har man med succes arbejdet med at stille offentlige registre til rådighed - http://www.prov.vic.gov.au/ - og planen er, at denne web site løbende vil blive opdateret, så man gør det let for forskellige interessegrupper at finde frem til netop de data, som står DERES hjerte nær.
Borgernære services omfatter en række initiativer – f.eks. en iPhone application FireReady, der benyttes i forbindelse med de desværre hyppigt opståede brande i tørkeperioden, og en række facebook applications til brug for forskellige grupper af borgere, patienter, klienter.

En af de mest interessante af denne type er udviklet af The Office of Disability. Det viser sig at op mod 20% af alle indbyggere i Victoria lider af en eller anden form for disability, handicap.

DiVine Community er en webservice, der gør det muligt for de enkelte handicapgrupper at udveksle erfaringer, støtte hinanden på mange måder, hvordan man får en førerhund, hvordan man lever med demente personer etc. Dette kunne være en glimrende inspiration for hvordan næste fase af sundhed.dk kunne se ud. Fra at være et europæisk fyrtårn, virker det nærmest som om videreudviklingen heraf er gået i stå.

Men udover DiVine har Victoria også en Health 2.0 løsning der ser ud til at være i Verdensklasse -

her kan man blogge med sine læger, invitere dem til vidokonference – plus adgang til autoritativ viden om sygdomme etc.

Under overskriften Opening Up Government afholder Victoria halvårlige 'hack days' – hvor de inviterer private IT virksomheder, universister m.v. til at få adgang til offentlige data og gøre dem tilgængelige som meningsfyldte mash ups. Der har været stor interesse for arrangementet, og ved den tilhørende præmieuddeling så man bl.a. følgende løsninger: Your Victoria, Your Budget: let adgang til oversigt over statens forskellige institutioner, deres budget og resultater, AudioWell – en oversigt over Victoria's podcasts, CarbonNet – en online service til støtte for at nedbringe CO2, et system for at søge relevant lovgivning, en løsning for pendlere, der kombinerer cykel og tog etc.

Bare det at stille et samlet data dictionary til rådighed vil være en stor hjælp – og en god inspiration for Danmark. (data.vic.gov.au)

Fokus på risk management og regler for offentlige medarbejderes deltagelse i web 2.0/sociale medier er den sidste af de 4 store indsatsområder i Victoria. VMIA er 'risc advisor' for den offentlige sektor og vil afholde et roundtable møde om hvilke risici der er relevante i web 2.0 sammenhæng, og man arbejder pt på at udvælge relevante guidelines, blandt andet ved udnyttelse af sociale medier på Victoria's intranet.

Hvis man ellers mangler inspiration til web 2.0 løsninger, har det ikke skortet på ideer og konferencer herom lige siden 2008, hvor David Osimo udgav det første mere omfattende skriv om hvordan web 2.0 kunne øge den demokratiske process og styrke gennemsigtigheden.

Danske IT Visioner 2015+

Som det fremgik af OECD's evaluering af den danske IT-strategi, er der et objektivt klart behov for en ny, visionær ITC-strategi for det danske samfund med en klar 'roadmap', d.v.s. En handlingsplan med veldefinerede delmål og etaper for at komme nærmere visionen. Den nuværende IT strategi har 2010 som slutåret, og det haster derfor med at få en dialog i gang, der kan skabe den nødvendige fornyelse i den måde, den danske offentlige sektor siden 2002 har indtænkt IT.

Den traditionelle, maskinbureaukratiske måde at indtænke IT i offentlig service- og forvaltning på, er (jvfr. Gardner Group's modenhedsmodel), er at IT 'automatisk' vil transformere den måde, den offentlige sektor fungerer på: Integration af bagvedliggende services, en SOA-tankegang, et transparent kommunikationsnetværk og brugervenlige adgangskanaler vil i denne tankegang 'automatisk' medføre effektivisering, besparelser, bedre borgerservice og omallokering af ressourcer.

Teknologi alene kan ikke løse grundlæggende organiseringsproblemer

De sidste 5-6 års hændelser med de store offentlige IT-systemer viser med al tydelighed, at teknologi alene ikke kan løse de udfordringer, som Danmark står overfor. Vi nærmere os det punkt, hvor vores velfærdsservices – de varme hænder – ikke kan matche behovet fra de mange flere ældre med diverse kroniske sygdomme, og det kan ikke hjælpe på den danske vækst, at skatteregler hæmmer investeringer i nye iværksættervirksomheder, og at tilskud til nye forskningsområder beskæres. Så inden vi opstiller 'Danske IT visioner' må det være helt klart, at IT (eller ITC på EU'sk) meget vel kan hjælpe med at kickstarte både den offentlige sektor og den danske vækst, men at vi langt fra er færdige med at se væsentlige ændringer i samfundsstrukturen, ikke mindst i samspillet mellem den offentlige og den private sektor, mellem uddannelses/forskning og erhvervsliv, mellem private interesseorganisationer og virksomheder og sundhedssektoren.

Til konteksten og baggrunden for en ny IT-strategi hører, at vi er ved at bevæge os fra 'informationssamfundet' og til 'vidensamfundet' uden at vi endnu har forstået, at det betyder et kvantespring i behovet for adgang til samfundets 'vidensbase' , en ny tilgang til begrebet uddannelse, og en klar strategi for hvordan vi passer ind i det globale øko-system for viden-produktion-distribution-service-forbrug, kort sagt: vækst.

Strategien vil udspille sig i en periode, der fortsat vil være præget af politisk pres for effektivisering, besparelser, nedbringelse af offentlige budgetunderskud – og samtidigt også en øget interesse og krav om 'bæredygtighed', indtænkning af miljøbevidsthed, energibesparelser, ændrede incitamentstrukturer for hensigtsmæssig adfærd.

EU strategi 2020

I samme periode vil EU forsøge at realisere sin 2020-strategi, der omfatter følgende hovedpunkter:

”EU 2020 aims to deliver greener and socially inclusive growth, as outlined by President Barroso in his Political Guidelines. The new Strategy will build on the achievements of the Lisbon Strategy, while learning its lessons and sets out a vision for how EU 2020 will focus on entrenching recovery from the crisis, helping to prevent a similar one in future and on three thematic objectives: creating value through knowledge; empowering people in inclusive societies; and creating a competitive, connected and greener economy. ”

Hovedoverskrifterne matcher hvad vi har opridset her: Hvordan udnytter vi Videnssamfundet og teknologien til at skabe værdi ? Hvordan kan vi inddrage borgerne så de bliver selvhjulpne og en naturlig del af såvel services som den politiske, demokratiske proces? Og hvordan kan vi udnytte teknologien bedre til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der både er en naturlig del af det globale samarbejde og i stand til aktivt at styrke indsatsen for et forbedret klima?

Det vil utvivlsomt være en god ide at hænge de danske visioner op på disse 3 søm, så vi får en bedre international forståelse for de handlingsplaner, der efterfølgende vil blive implementeret.

Visioner for det danske samfund 2015+
Hvis jeg skulle pege på de visioner, som jeg ville anbefale, er listen her:

1. Viden – tilgang til viden, udnyttelse og værdiskabelse ved tilgang til viden.

   a. Alle offentlige data er frit tilgængelige under respekt for beskyttelse af personlige data

   b. Stærkt forøget brug af sensorer – i sundhedssektoren, i bygningskonstruktion, i transportsammenhæng, i produktion og forbrug af energi, vand, etc. medfører muligheder for ressourceudnyttelse og -produktion i et helt nyt omfang

   c. Viden om biologi, nanoteknologi kombineret med ITC udgør et nyt fundament for tværvidenskabelige iværksætterorganisationer – både i forbindelse med velfærdsfremmende teknologier og forebyggende sundhed, fødevareproduktion m.v.

   d. Øget forskning i læring og formidling af viden til understøttelse af tværfaglige innovationsinitiativer og omvurdering af de videregående uddannelsers tilbud til livslang læring/fortsat kompetenceudvikling i samarbejde med erhvervslivet

2. e-Inclusion: Selvhjulpne borgere, der aktivt deltager i samfundsdebatten

   a. Alle offentlige services tilbydes og udvikles, så de kan tilgås af alle med størst mulige grad af beskyttelse af personlig integritet – herunder også adgang til internationale services (EU)

   b. Det offentlige støtter aktivt brugen af sociale netværker som en del/forlængelse af offentlige servicetilbud (sundhed, velfærd, uddannelse, miljø, patientgrupper, politiske diskussioner, høringer...)

   c. Aktiv støtte ved hjælp af ICT til integration af mindretal i social sammenhæng: indvandrere, udenlandske forskere, handicappede. (En RIGTIG indvandrerservice?)

3. ICT som drivende vækstfaktor for innovation og økonomisk vækst

   a. Nytænkning af forhold mellem offentlige aftagere (sygehuse, transport, energi..) og virksomheder betyder øget synergi og hurtigere modning af bæredygtige ideer

   b. Tværfaglige innovationsfora for acceleration af nytænkning – samspil mellem erhvervsliv, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og offentlige og private aftagere

   c. Støtte til danske virksomheders deltagelse i internationale virtuelle innovations-klynger

   d. Støtte til nye ICT-vækstområder: visualisering, Business intelligence, Master Data Management, avancerede lokaliseringsmetoder, materialeanalyser, gen-teknologi

I de følgende blogs vil jeg beskæftige mig med de enkelte delområder -vurdere rammebetingelserne for visionerne, herunder de mest iøjnefaldende barrierer og de teknologiske trends, der vedrører det pågældende visionsområde.

Det er blandt andet det, som er i fokus for Dansk IT's arbejdsgruppe om visionerne for Danmark.

OECD efterlyser danske IT-visioner

juni udgav OECD sin evaluering af den danske status for eGovernment – 'Efficinet e-Government for smarter public service delivery'. Rapporten er en opfølgning på det meget omfattende OECD-review, der blev gennemført i 2005.

På grund af sommerferie er rapportens anbefalinger – næsten – blevet forbigået, selv Computerworld har været overraskende tilbageholdende med at drage konklusioner af vurderingen.

Det er ellers alvorligt nok: Regeringens IT Strategi rækker til og med 2010 – og vi mangler altså i modsætning til næsten alle andre EU lande en langsigtet strategi og en klar handlingsplan, hvilket OECD reviewerne meget diplomatisk omsætter til følgende udsagn:

'In order to address the challenges highlighted in the report the Danish government should consider the following: Broadening the vision of the Public Sector by a) Taking into consideration that the societal-wide efficiency and effectiveness could realise better use of public services at large, b) Defining af roadmap which translates vision into action, c) focusing on a coherent digitalisation of Government processes rather than a singularity on e-Government as an individual policy area.'

Også på tre andre fronter er OECD ude med riven på deres normale diplomatiske måde:

1. Styrke indsats for organiseringen af den offentlige sektor i relation til IT – det er ikke nok at etablere 'domain boards' med mindre de får faktisk indflydelse, herunder magt og budget til at sikre koordinering på tværs – både horisontalt og vertikalt.

2. Styrke kompetencerne i den offentlige sektor – herunder øget fokus på data standardisering, udvikling af kernekompetencer især til styring af store IT-projekter og forbedret indsats og brug af business cases.

3. Fokus på at inddrage borgere og virksomheder, dels for at forøge kendskabet og viden til de offentlige e-services, dels for at udvikle en fler-kanal strategi, der sikrer større inddragelse af alle grupper, og endelig for i højere grad at inddrage offentlighedens synspunkter for at få en bedre kvalitet og større respons i befolkning og erhvervsliv.

I modsætning til 2005-rapporten er det foreliggende evalueringsdokument baseret på en begrænset række interviews snarere end på mere omfattende og direkte feltstudier. Det forklarer også, at rapporten på en række områder behandler den danske IT-status mere 'venligt' end man som lokal iagttager ville forvente.

Ikke desto mindre noterer OECD, at der stadig er en høj grad af silo-tænkning mellem de enkelte ministerier, at domæne-ideen ikke er kendt/accepteret, og man konstaterer at deling af data stadig ikke er særlig udbredt; ifølge de foretagne interviews betragter man tilstedeværelsen af gamle 'heritage' systemer som årsag til 47% af de forhindringer, man kommer ud for ved data integration, medens 45% af barrierne henføres til lovgivningsmæssige begrænsninger. Det ville have været mere troværdigt, hvis man havde anført, at manglen på standardisering af data definitioner var den væsentligste begrænsning.

Et andet område, hvor man decideret løfter øjenbrynene, er besvarelsen af følgende spørgsmål:

' Does your organisation use, or is planning to use Web 2.0 to support Public modernisation efforts'? Her svarer hele 50% 'Ja' ! Og til det mere borgervendte spørgsmål: 'Does your organisation use, or plans to use web 2.0 technology as a tool to increase citizens' engagement and participation in public sector service delivery (Co-design and co-delivery of services)?' Får man det overraskende svar, at det er der skam 34% der bruger eller planlægger! (figur 4.5 og 4.6).

Forklaringen på de efter min mening ekstremt høje, positive svarstal, er at de adspurgte ledere i meget høj grad har givet udtryk for deres forsøg på at være 'med på moden', uden at de af den grund har forstået konceptet bag web 2.0. Hvor mange kommuner har lanceret en Facebook-gruppe?

Hvor mange gange har vi set ministerier slippe katten ud af sækken og lade styringen af kommunikationen overgå til interessegrupper endsige borgerne selv?

Her er der meget langt igen – det er ikke nok at åbne en 'blog' på en hjemmeside, for at man kan tale om aktivt og positiv brug af web 2.0-teknologier. Se f.eks. hvor mange sociale netværks-sites, som findes, drives eller støttes af offentlige myndigheder i USA:

Også i UK forsøger man aktivt at inddrage borgere og virksomheder i sociale netværker, selvom man er noget bagud for US. EU har en aktiv politik for udbredelse af sociale netværker, og det synes som om Danmark er langt fra førertrøjen i denne hastigt voksende disciplin. Det er eet af de områder, hvor en klar vision og en handlingsplan kan være utrolig vigtig.

OECD Rapporten blev offentlig ganske kort tid efter Teknologirådets rapport om styring af Offentlige IT-projekter, som jeg tidligere har omtalt. På flere punkter supplerer de to rapporter hinanden, og TR's hovedteser falder i tråd med hovedkonklusionen:

1. Mere vægt på dialog og innovation i offentlige IT-projekter

2. En central organisation, der opstiller og tager ansvar for en strategisk vision

3. En ny bevillingspraksis, der gør det lettere at samarbejde på tværs ('høste-så problemet')

4. Fokus på risikokalkulering og -styring

TR's rapport var en opfølgning på den tidligere 'Bonnerup-rapport', og fokuserede derfor mere på selve projekterne, deres baggrund og gennemførelse end på den overordnede strategi, men alligevel var det oplagt for TR's arbejdsgruppe, at projekter, der ikke er forankret i en langsigtet vision og et ønske om innovation i den offentlige sektor, blot er 'vedligeholdelsesprojekter' eller i værste fald vildskud.

I de kommende blogs vil jeg give nogle bud på hvilke IT Visioner, som Danmark efter min mening bør opstille for de kommende 5- 10 år.