onsdag den 12. december 2012

Riv Skolerne ned .... (og start forfra)


Det er en enestående begivenhed at vi nu kan tage fat på en fordomsfri debat om hvordan vores uddannelsessystem skal indrettes, og jeg håber virkelig, at vi ikke stopper ved Folkeskolen, men kan benytte lejligheden til at gøre op med den gammeldags opfattelse af begrebet 'lærere', 'klasser', 'undervisning' og erstatte det med en helt anden eksperimenterende tilgang hvor vi for en gangs skyld kan udnytte børns helt naturlige nysgerrighed.

Jeg havde forleden dag fornøjelsen at være censor på CBS/ITU's EBUSS-studie, hvor 2 kandidater havde undersøgt hvordan man på 2 forskellige gymnasier benyttede de såkaldte web 2.0 teknologier i undervisningen, hvordan lærernes erfaringer var og ikke mindst hvad to 1.g klassers oplevelser var.
Den første konklusion var, at begrebet 'digitale indfødte' er meningsløst. 1 g'erne er IKKE i stand til af sig selv at mestre endsige benytte blog's, wiki's, app's - selvom de selvfølgelig allesammen er på facebook.
Den anden konklusion var, at medens lærerne generelt synes at være enige om, at læring bedst sker ved elevernes samarbejde og eksperimenter med opgaver, så forventer eleverne, at man for at bestå og få en god karakter skal sidde ned, høre hvad læreren siger, tage noter - og kunne gentage det til eksamen. Altså en læringsopfattelse, der ikke har ændret sig meget siden latinskolen.
Den tredje, noget mere skjulte konklusion, er at lærerne - også de, der meget gerne VIL udnytte ny teknologi - ikke har tilstrækkelig baggrund, opbakning eller netværk, der kan hjælpe dem til at få eleverne engagerede.

Opgaven er her (som på andre områder indenfor 'digitalisering') IKKE at betragte teknologien som løsning på alverdens problemer, men at betragte hele læringssituationen og aktørerne som et samspil mellem individer med egne holdninger, forskellige opfattelser, forventninger og baggrunde, hvor teknologien kan anvendes som løftestang hvis forudsætningerne er til stede.

Vi kan starte med at konstatere, at problemet ikke starter i 1. g. Det er resultatet af 9 års skævridning af børnenes indstilling til begrebet læring, der har medført at man betragter det som lærerens opgave at proppe viden ind i hovedet på eleverne, som omvendt skal 'kunne stoffet' for at få gode karakterer, så de kan 'blive til noget'. (Kim Larsen har ikke levet forgæves).

En af de mere radikale måder at lave om på konceptet 'læring' af den såkaldte 'flip flop teaching'model. Den blev 'opfundet' af Salman Khan, og går i korthed ud på, at undervisning finder sted hjemmefra - via YouTube eller tilsvarende, hvor korte lektioner af super-høj kvalitet kan afspilles, spilles igen og igen og hvor 'indlæringen' foregår på skolen, hvor eleverne i grupper, parvis eller med lærervejledning laver opgaver, der afprøver om de har lært noget fra undervisningen. Salman Khan afprøvede det først på et ret højt matematik-niveau, men har sammen med en række gode kolleger bredt det ud til en mængde fag og klassetrin, startende med 1. klasse. Samtidigt har de udviklet spørgsmål, hints og feed back system, så vejlederen ( det nye lærer-ord) kan se, hvor langt den enkelte elev er nået, hvad han/hun er gået i stå på og hjælpe til at parre dygtige elever med mindre dygtige, så man får en helt anden grad af sidemandsoplæring.
Se denne artikel om 'flip flop teaching for beginners' - jeg håber, at danske lærere kan blive inspirerede!

Der er nu langt over 1 million elever på systemet og mere end 20.000 lektioner, og selvom man ved første øjekast synes at selve opgaverne virker lidt vel amerikaniserede, er det for mig at se bare en udfordring at lave dem endnu bedre, endnu mere hold-orienterede. Der er en række evalueringer af metoden, se f.eks. denne.
Og med en kombination af hjemme-undervisning og mulighed for at stille spørgsmål til underviseren, kan vi glemme alt om en klassestørrelse på 24 eller 28 elever, for vi kan have flere hundrede elever ad gangen i undervisningssituationen, og så mange til opgaveløsning, som man nu praktisk kan håndtere. Og en sideeffekt er, at hjemmeundervisningen faktisk også kan inddrage forældre på en konstruktiv måde. Se her eksempler på aktiviteter til 'collaborative learning'

Hvad kan vi mere gøre? Hvis vi IKKE har digitale indfødte, men unge, der er hjemmevant med mobile løsninger og med facebook, hvordan kan man udnytte det?
Ja, en af metoderne kunne jo være det, som kaldes 'gamification' - World of Warcraft udviklet som skattelege, som holdlege med deltagere, der ikke nødvendigvis behøver at sidde ved siden af hinanden. Kan man konkurrere med hold i Singapore, Texas og Sydamerika er det måske endnu vildere og mere spændende. Se denne artikel om hvordan gamification i uddannelsen kan gribes an.

Sprogundervisning kan forbedres ved brug af sociale netværk - forestil jer en dansk 5. klasse, der får til opgave at fortælle engelske 2. klasses børn om hvordan Danmark er - på engelsk. Ringe dem op på Skype og udveksle billeder og film. De engelske børn får lært geografi, de danske børn får lært engelsk. DSe The Guardians artikel om kreativ brug af sociale medier i sprogundervisning

Benyt lejligheden til at forny det danske undervisningssystem!

Der er uanede muligheder for at nedbryde det traditionelle, stive undervisningssystem, og som IT Universitetets bestyrelsesformand Jørgen Staunstrup sagde ved et Danmark 3.0 arrangement:
'Spørg ikke hvad IT kan gøre for dig, men spørg hvad du kan skabe med IT'.

Se denne oversigt fra TED om hvor mange forskellige undervisningsvideoer, der i dag er tilgængelige - også til at støtte efteruddannelse, omskoling og træning. I en tid med arbejdsløshed, globalisering og stigende behov for kompetencer, er der ingen grund til at ny teknologi i undervisningen ikke skal bruges til voksenundervisning også.