tag:blogger.com,1999:blog-85489121425655754502024-03-05T09:03:06.159-08:00Duus BlogThis blog contains my own points of view and does not represent the official opinion of any other company or institutionSøren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.comBlogger100125tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-21092082519574418932014-05-09T08:06:00.000-07:002014-05-09T08:15:58.704-07:00Blå Blok vil bryde NETS monopol - Hvad vil de opnå?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJvPPZInNUGmsyA53zvvRYMl9JJ15bvBBKKzsumk9t9uvok7jKwHARUknFoS5Q_V_S6LtDtwOgfM6DV5iB-ebTHK9odPHXDb5cvlDSEsRvDWHphBLFi_zX1jgtBI9LrSmfDDRcDiGmTEE/s1600/Screenshot+2014-05-09+17.03.07.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJvPPZInNUGmsyA53zvvRYMl9JJ15bvBBKKzsumk9t9uvok7jKwHARUknFoS5Q_V_S6LtDtwOgfM6DV5iB-ebTHK9odPHXDb5cvlDSEsRvDWHphBLFi_zX1jgtBI9LrSmfDDRcDiGmTEE/s1600/Screenshot+2014-05-09+17.03.07.png" height="187" width="320" /></a></div>
<style type="text/css">P.sdfootnote { margin-left: 0.5cm; text-indent: -0.5cm; margin-bottom: 0cm; font-size: 10pt; }P { margin-bottom: 0.21cm; }A:link { }A.sdfootnoteanc { font-size: 57%; }</style>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Både <a href="http://www.business.dk/digital/blaa-blok-klar-til-at-bryde-nets-mon">Berlingeren</a>
og Børsen kommenterer i dag Nets-sagen og det giver sig som altid
udslag i nogle meget hurtige politiske udmeldinger, som f.eks.
Michael Aastrup Jensen, der udtaler at flere selskaber skal stå for
driften af NemID, fordi den øgede konkurrence vil medføre større
fokus på sikkerhed og oppetid og medvirke til at gøre driften
billigere.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Før vi ser på hvad der er op og ned i
de påstande, må vi træde et skridt tilbage og konstatere hvad det
var, der gik galt og hvordan en kriminel person kunne få adgang til
fortrolige data over en så lang periode, uden at nogen fattede
mistanke. I samme runde kan vi jo så passende stille spørgsmålet
om hvordan en svensk hacker i mange måneder kunne få adgang til
CSC's kørekort database og mulige andre, CPR-relaterede databaser.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Sikkerhed i IT systemer </b>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
har traditionelt været fokuseret på
den sidste type angreb, d.v.s udefra kommende angreb, og har derfor
forsøgt med opbygningen af alle mulige firewalls, antivirussystemer
- og ikke mindst med autorisationsystemer, som skal sikre, at kun de,
der har en legitim adgang til systemet rent faktisk KAN komme ind.
Oftest er det derefter meget avancerede adgangskontrol-mekanismer,
der checker brugeren, hans rolle, hvilke applikationer/programmer han
kan få adgang til - og i bedste fald også hvilke data og registre
han får lov at se. De bedste installationer har desuden løbende
kontroller - audits - af hvordan sikkerheden fungerer, og
nøglemedarbejdere checkes løbende og i visse tilfælde udskiftes de
efter en periode.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Hvor kommer truslerne fra?</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men trusselbilledet har ændret sig fra
dengang alle medarbejdere sad i samme bygning eller på samme
intranet, og alle data og programmer blev afviklet på een mainframe.
I vore dage har medarbejdere hjemmearbejdspladser, mobile
arbejdspladser eller bare mobiltelefoner, der giver adgang til
virksomhedens data.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og virksomhedens datacenter er blevet
outsourcet og afvikles nu på en virtuel maskine, der fysisk kører
sammen med 10-20 eller flere andre virksomheders systemer. Og nu
bliver det <b>meget</b> mere interessant for eksterne hackere at
angribe sådan en godbid, og der sættes i visse lande store
ressourcer af til at prøve at penetrere den slags systemer. Og det
lykkes forbavsende tit.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det foregår som regel ved såkaldte
fishing angreb, hvor (betroede) medarbejdere i de firmaer, som
'fiskerne' har fokuseret på, modtager falske e-mails, der er
udformet så de tilskynder modtagerne at hente et attachment eller
trykke på et link. Herefter downloades typisk en trojansk hest, der
efter kortere eller længere tid giver sig til at undersøge sine
omgivelser, jagte passwords eller aflure tryk på tastaturet.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hver eneste dag bliver der sendt <a href="http://securityaffairs.co/wordpress/13991/cyber-crime/apwg-global-phishing-survey-report.html">mere
end 150 millioner fishing mails</a>, hvoraf 16 millioner uden
problemer passerer det før omtalte sikkerhedsfilter og når frem til
interne medarbejdere. Omkring halvdelen af dem bliver åbnet, og ca.
800.000 klikker videre på det inficerede link.<a class="sdfootnoteanc" href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=8548912142565575450#sdfootnote1sym" name="sdfootnote1anc"><sup>1</sup></a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvert halve år angribes mellem 80.000
og 115.000 domæne navne.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
En af de mest skræmmende og teknisk
kompetente grupper benævnes APT1 og er med meget stor sandsynlighed
styret og støttet af den kinesiske regering. Formålet er spionage
og industrispionage. Man formoder at der er mere end 1000 højt
professionelle hackere/spioner i denne gruppe. Det <a href="https://www.mandiant.com/">amerikanske
firma Mandiant</a> følger løbende denne udvikling og udgiver
(gratis) oversigt over indikatorer for gruppens tilstedeværelse på
virksomhedernes servere.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Udover disse meget professionelle
grupper er der et væld af spammers og andre hackere, der søger at
lokke penge ud af private og virksomheder på meget fantasifulde
metoder. Herhjemme har vi set falske breve fra Skat og enkelte
forsikringsselskaber, der fortæller at man har penge til gode. Også
betalingskortselskaberne benyttes ofte som udgangpunkt, hvor man
beder folk at genåbne deres 'lukkede' kort ved at indtaste
kortnummer og pinkode.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Selvom det for professionelle ser højst
primitivt ud, er der konstant nogen, der falder for tricket.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>BYOD - Bring You Own Device - men
tag hovedet med på arbejde</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og har hackerne fået fat i en PC'er,
der tilhører en betroet medarbejder i en virksomhed, er porten til
data åben. Mandiant mener at kunne påvise, at APT1-netværket har
stjålet flere hundrede terrabyte dat fra mindst 141 organisationer.
Hvad værre er, at disse angreb iflg. Mandiant i gennemsnit har stået
på mere 356 dage, og en enkelt organisation var sågar udsat i hele
4 år for angreb før de opdagede det.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Selvom det nok er vanskeligt, er der
altså i højeste grad brug for en pædagogisk indsats for at få hr.
og fru Jensen til at interessere sig for deres sikkerhed, og så vidt
muligt anvende sig af SSL (Secure Sockets Layer) og EV = Extended
validation. Det er sådan, at firmaer eller websites, der anvender EV
SSL certifikater vises på en browser med et grønt felt og med
navnet på den certificeringsmyndighed, der har godkendt det.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Trusler mod borgerne</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="https://www.borger.dk/Sider/Hvad-er-identitetstyveri.aspx?NavigationTaxonomyId=3198da62-ad57-491b-85eb-f1663bf4e94d">Identitetstyveri</a>
er en reel og stigende trussel for private mennesker. Ifølge en
undersøgelse, som Københavns Universitet har lavet for Det
Kriminalpræventive Råd, sker det for mere end 46.000 danskere hvert
år. Dette omfatter ikke svindel med betalingskort, men tilfælde
hvor en persons identitet misbruges f.eks. til at købe varer,
rejser, oprette lån etc. Tallet stiger kraftigt - en fordobling på
4 år. Det hænger sammen med vores tiltro til, at de profil
oplysninger vi lægger ind på Facebook, twitter, Linkedin etc. ikke
benyttes kriminelt. Men jo flere personlige data der ligger
tilgængeligt på nettet, desto nemmere er det at kunne udgive sig
for en anden. Og hvis man er sløset med sine CPR-numre, kan det gå
rigtigt galt. (<a href="http://money.howstuffworks.com/identity-theft.htm">Læs
hvordan Identitetstyveri virker i praksis</a>)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Tys-Tys kilden - datatyveriet fra
Nets</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Lad os nu vende tilbage til vores
kriminalsag fra Nets/IBM. Vi taler altså om en medarbejder, der som
en hel del andre, havde adgang til 'produktionsdata' , d.v.s. data
vedrørende betalingskorttransaktioner. Det var disse informationer
han solgte til Se & Hør, så vidt det er oplyst for en fast
månedsgage på 10.000 kr. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om
han havde systemadministratoradgang til mange andre systemer, noget
som politiet og IBM undersøger.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Uanset hvad han i kraft af jobbet har
haft adgang til, har han under alle omstændigheder gjort sig skyldig
i noget strafbart i kraft af en betroet stilling, ligesom de
'hælere', der havde ham ansat, også står til straf.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
'<b>Security breaches are inevitable -
being a headline is not' (Mandriants hjemmeside!)</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg og med mig mange
sikkerhedseksperter vil påstå, at man kan lave IT systemerne så
sofistikerede, at det bliver meget svært at omgå dem selv for en
'insider', men det kan aldrig blive 100% sikkert. Vi kan forlange at
de organisationer, der passer på vores data, logger alle adgange og
regelmæssigt kører statistik på log data, så man kan se evt.
mønstre, vi kan gøre det meget besværligt at få adgang til
ukrypterede data, men nogen skal på et eller andet tidspunkt kunne
få denne adgang, og selv i hæderkronede firmaer med en traditionel
høj arbejdsmoral kan man ikke gardere sig mod egentlig kriminel
adfærd. (Når medarbejdere som tys-tys kilden bliver 'body shoppet'
fra eet firma til et andet, er loyaliteten for firmaet måske heller
ikke den bedste - og fyrede medarbejdere er ofte de værste
skadevoldere)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Hvad skal vi så gøre ved det?</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Er det logisk at sikkerhedsniveauet vil
blive højere, hvis 3 uafhængige organisationer hver især skulle
kunne få adgang til vores personlige data? I min optik er risikoen
for en kriminel insider bare 3 gange højere. Og hvad værre er, hvis
infrastrukturen varierer fra udbyder til udbyder, vil een af de 3
uvægerligt være det svageste led i et eksternt hacker-angreb.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det er forståeligt, at man ved næste
udbudsrunde i 2015 (som er lige straks!) skærper kravene til
sikkerhed, så den leverandør, der på dette tidspunkt vinder
NemID-kontrakten, allerede ved at barren er blevet løftet. Men at 3
forskellige skulle kunne se en forretningsmæssig fordel i det, og
ovenikøbet som Michael Aastrup og Mike Legarth forventer, gøre det
billigere - det kræver mere end normal nytænkning - eller en ekstra
bevilling, som jeg ikke tror at selv en borgerlig regering vil stå
på mål for.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Hvordan kan man tjene penge på
infrastruktur?</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der er nemlig ikke mange penge i
infrastruktur. Jeg var særdeles involveret i begge de 2 runder udbud
om digital signatur, der er kørt indtil nu, og kan se de problemer,
som de bydende virksomheder havde med at se forretningen i løsningen.
TDC, der vandt den første runde af de såkaldte OCES-certifikater,
forventede at business casen skulle bæres af medarbejdercertifikater
og registreringssystemer til private virksomheder, men det blev kun
meget langsomt indfaset, og TDC måtte betale bøder, fordi de ikke
levede op til de oprindelige estimater for udbredelse.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den 2. runder udbud blev gennemført
efter forhandling. Det konsortium, jeg var med til at koordinere, fik
sammen med TDC og PBS/Bankerne udleveret det endelige
udbudsmateriale. Da vi havde vurderet det, trak vi os! Og det endte
som bekendt med at TDC gik sammen med PBS og overlod sin (skrantende)
OCES-forretning til det, der senere blev NETS.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der var kort sagt <b>ingen </b>penge i
det. Og det vil der langt mindre være, hvis 3 skal deles om opgaven.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Når PBS var klart overlegen, var det
netop i kraft af, at de allerede havde store dele af infrstrukturen
betalt af kreditkortselskaberne og bankerne. Skulle man starte
forfra, vil det være dyrt - også selvom IT-løsninger er faldet i pris.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Har vi en plan B?</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Så hvad er vejen ud af dilemmaet? Alle
politikere fokuserer på Se & Hør sagen, hvor de langt større
trusler kommer fra fremmede regimer, profesionelle fishere og fra et
voksende pres i form af identitetstyveri. Det er en typisk men
beklagelig rygmarvsreaktion. Det er gået ud over en række kendte
personers privatliv, det er stækt ulovligt, men tys-tys kilden er
tilsyneladende ikke stukket af med arvesølvet. (Med forbehold for
hvad politiets undersøgelse kan bringe, naturligvis)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ja, Version 2 kan have en pointe i at
<a href="http://www.version2.dk/artikel/csc-og-ibm-sidder-paa-289-danske-registre-med-personfoelsom-data-uden-myndighedernes-kontrol">'289
danske registre med personfølsomme data er uden for myyndighederne
kontrol'</a> - baseret på at man mener, at den amerikanske stat kan
tvinge CSC, IBM, Microsoft, Facebook etc. til at udlevere persondata
til USA - ovenikøbet uden at meddele det til danske virksomheder.
Så er løsningen at forbyde outsourcing ? Næppe. Så mange og så
omkostningstunge medarbejdere og systemer kan vi ikke forvente at
skatteyderne er tjent med.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det problem, som Version2 peger på,
kan kun løses ved at EU indgår en klar aftale med USA, der bygger
på menneskerettighedserklæringer, og som gør det klart for USA at
udlevering af data om andre borgere kun kan finde sted efter gensidig
overenskomst - for eksempel i fortsættelse af interpol-samarbejdet -
ellers ikke.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Kan EU udarbejde retningslinier for
at styrke medlemsstaternes datasikkerhed? </b>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg tilbragte i sidste uge 2 dage med
Teknologirådet i en gruppe eksperter fra EU lande, der havde til
opgave at vurdere om og hvordan man kunne udstikke retningslinier til
kommissionen for brug af 'Cloud Computing'. Kommissionen ser nemlig
gerne, at europæiske virksomheder får del i den bølge af 'cloud
teknologi', der skyller ind over os, og hvor amerikanske firmaer har
et solidt forspring.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vores konklusion er indtil videre, at
der ikke er noget, der kan kaldes 'Cloud Teknologi', og at de
sikkerhedskrav man ville stille hertil, ikke adskiller sig fra de
krav og checklister (TLA'er) man med rimelighed ville kunne forlange
overholdt af enhver outsourcing leverandør uanset nationalitet.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Så opgaven i vores optik går snarere
på at udvikle 'teknologineutrale' krav til sikkerhed, kryptering,
autorisation, kontrol med nøgleprocesser og -personer og særlige
revisionskrav, hvor data bruges på tværs af 'domæner', d.v.s. ved
anvendelse af 'big data' teknikker.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Lad os lave NemID version 3</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Her kan man begynde at nytænke. Og så
kunne man passende lave hele vores personregistrering om til noget
meget mere tidssvarende. At vi danske ikke ser noget problem i at
bruge vores CPR nummer til alle mulige formål bør være slut. Der
er ingen grund til at man ved en enkelt identitet kan misbruge det
til at checke alle forekomster i alle virksomheder- fra RKI til
Forsikringsselskaber, detailhandelskæder.... Ja, vores
selvkontrollerende skattesystem bygger jo på en eentydig
identifikation af personer - men det kan man godt etablere på anden
vis. Man kunne for eksempel erstatte vores pap kort med et smart
card, der også indeholdt biometriske data (krypterede fingeraftryk,
ansigtsdata). Og så kunne man skele til den måde, tyskerne har
implementeret ID på: på kortet kan man vælge at afsløre f.eks.
alder, adresse, kørekortsinformation, sygesikringsinfo, bankinfo,
donor info etc. Man skal som borger selv kunne styre hvor meget man
vil afsløre om sig selv. Og det bør se - i modsætning til vores
nuværende NemID - være international accepteret og skal kunne
bruges på kryds og tværs af EU. (<a href="https://www.eid-stork2.eu/">Se
beskrivelse af EU initiativ om coss border ID - Stork 2)</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Så kunne vi måske åbne for
konkurrence om udstedelse og/eller drift af NemID 3.0</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ved at lægge andre data - pas,
kørekort, sygesikring etc. ind - kan man måske - MÅSKE - gøre det
forretnings,æssigt attraktivt for mere end een leverandør at byde
på løsningen, så man kunne ved denne nytænkning måske komme
Michael Aastrup og Mike Legarth imøde samtidigt med at man forhøjede
personsikkerheden og man fik forbedret den digitale ID-infrastruktur.
Prisen er at vi skal anskaffe smart card læsere, som nu er kommet så
langt ned i pris, at de er billigere end en USB-stik.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men denne type løsning har fungeret i
snart 10 år i Estland, så hvorfor ikke?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Lad Teknologirådet fremkomme med
forslag til krav til næste udbudsrunde og NemID 3.0 jo før jo
bedre!
</div>
<div id="sdfootnote1">
<div class="sdfootnote">
<a class="sdfootnotesym" href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=8548912142565575450#sdfootnote1anc" name="sdfootnote1sym"></a><br /></div>
</div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-16335710834080764552013-08-12T06:54:00.000-07:002013-08-12T06:54:58.512-07:00Facebook i den offentlige sektor: 'Få en Facebook profil!'<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKSKYW7is5igKHmXD5xHGiM74IYSzMdo1l1N3ydvD1b9bNyvKxW3m2r4GlIxz2MJYIZzqPG3fmUDkow8H8tRO9lrgCL6cpJ-ULWHevtmjVEoCaqxOOduVsKEKDNMyklpb7XZeojKEZghM/s1600/Screen+Shot+2013-08-12+at+15.49.27.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="190" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKSKYW7is5igKHmXD5xHGiM74IYSzMdo1l1N3ydvD1b9bNyvKxW3m2r4GlIxz2MJYIZzqPG3fmUDkow8H8tRO9lrgCL6cpJ-ULWHevtmjVEoCaqxOOduVsKEKDNMyklpb7XZeojKEZghM/s320/Screen+Shot+2013-08-12+at+15.49.27.png" width="320" /></a></div>
<style type="text/css">P { margin-bottom: 0.21cm; }A:link { }</style>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Facebook i den offentlige sektor</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
"Få jer en facebook profil!"</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det var titlen på <a href="http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE2034795/boer-kommunerne-faa-sig-en-facebook-profil/">en
kronik i Politiken tirsdag den 30.juli</a>. Målet var de danske
kommuner og de to forfattere - Nikolaj Egerod og Marie Honoré -
kritiserede de danske kommuner fordi kun 7% af de mere end 3 mio
danske facebook-brugere også følger deres kommune på Facebook.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det er en klar kontrast til
oplysningerne om, at hver 3. af landets 98 kommuner faktisk ER på
Facebook. Resten af kronikken indeholder en række anbefalinger til
hvordan landets kommuner kan udnytte de sociale medier, herunder også
en klar besked om at syretesten for kommunernes brug af de sociale
medier bliver efterårets forestående kommunalvalg.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
På eGovernment uddannelsen på ITU har
vi gennem de sidste 3 år hvert år taget temperaturen på
kommunernes brug af sociale medier, og resultatet af de analyser, som
de studerende har stået for, har været nedslående, omend en vis
kvalitetsforbedring har kunnet spores; De første cases, vi så led
af en række iøjnefaldende mangler: I een kommune brugte
borgmesteren facebook-siden til at løse konflikter og imødegå
klager fra borgerne henover hovedet på administrationen, andre sider
bar præg af, at der ikke var nogen, der holdt siden opdateret. En
hel del af de kommuner, der tæller positivt på antallet af kommuner
på FB, har i virkeligheden kun et bibliotek eller en afdeling, der
er aktiv på de sociale medier, og i starten var Politiets
tilstedeværelse på FB af rent eensidig karakter, man kunne ikke
komme i nogen form for dialog med det lokale politi.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men meget ser ud til at have ændret
sig de sidste par år - det ser for eksempel ud til, at <a href="https://www.facebook.com/koebenhavnskommune">Københavns
Kommune gør noget for at tage sig ud på FB</a>: 12.469 synes om
siden - og der ser ud til at være nyt næsten hver dag. Målgruppen
er rimeligt tydeligt yngre københavnerne og børn. Der er også en
ganske fin <a href="https://www.facebook.com/koebenhavnskommune/app_186938024782086">vejledning
til kommunens selvbetjeningsløsninger</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og så gør man det helt klart, at
formålet IKKE er at lave sagsbehandling via FB. Der er tydeligt
markeret de spilleregler, som man følger.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvis vi så går til <a href="https://www.facebook.com/FrederiksbergKommune">Frederiksberg
Kommune på FB </a>så ser vi her 3.036 'synes om' - ikke så mange
som København, heller ikke så megen opdatering, og formålet er her
mest at opfordre folk til at komme med gode ideer. Ikke så meget
spræl, ikke nogen reklame for selvbetjeningsløsninger.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Et eksempel fra Nordsjælland er
<a href="https://www.facebook.com/alleroed">Allerød Kommune</a> -
192 har været her ,760 synes godt om. Ikke meget spræl over den ,
et klik til 'videoer' viser, at der ikke er nogen. Og kun
opdateringer typisk nogle få gange om måneden. Hvordan man
promoverer siden står hen i det uvisse.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="https://www.facebook.com/roskildekommune?fref=ts">Roskilde
Kommune </a>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
1.393 synes om-tilkendegivelser scorer
Roskilde, der ligesom København har en rigtig god og overskuelig
selvbetjeningsportal, der ser rigtig brugervenlig ud. Og så tilbyder
de en ROSKILDE-APP, så byens borgere kan følge med også via mobil
platformen. Husorden minder også om Københavns, så ud af de her
sete 4 kommuner, må denne vist have prisen som den bedste Facebook
implementering.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men i modsætning til de kommunale
Facebook implementeringer, som vi her har set på, så scorer</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="https://www.facebook.com/politi">Politiets
Facebook </a> 61.502 synes om-tilkendegivelser, så der er åbenbart
væsentligt flere, der udnytter politiets FB - bortset lige fra, at
vi jo her taler om et landstal og ikke et kommunalt tal for fans. Det
svarer til at politiet altid scorer højt, når befolkningen bliver
spurgt om hvilke offentligt ansatte de har størst tillid til. FB
tilstedeværelsen er ok, der følges tilsyneladende op på
henvendelserne fra borgerne, og siden opdateres løbende.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det er måske lidt interessant, at
denne siden: <a href="https://www.facebook.com/NordsjaellandPolitiRazzia?ref=ts&fref=ts">Politi
razzia og fartkontroller</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
scorer 3.940 'likes' - den vedrører
private biliters information om fartkontroller på Sjælland - og er
på sin vis en modsætning til politiets egen FBside.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
men hverken Danske Regioner eller KL er
åbenbart indstillede på FB - og måske forståeligt nok -</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
se: <a href="https://www.facebook.com/pages/Danske-Regioner/135899709804672?ref=ts&fref=ts">Danske
regioner har ikke fattet det heller ... </a>eller <a href="https://www.facebook.com/pages/Kommunernes-Landsforening-KL/184003641627713?ref=ts&fref=ts">KL
er fuldstændig ligeså kønsløst</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Så spørgsmålet er, om kommunerne kan
hente inspiration - dels fra hinanden, dels fra udlandet til at
opstille en god politik for udnyttelse af Facebook.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Australien har udarbejdet <a href="http://www.egov.vic.gov.au/website-practice/web-2-0/social-networks-and-social-media-in-government.html">en
oversigt til at fremme brug af sociale medier</a> i den offentlige
forvaltning. Dette bibliotek og de mange kilder til forståelse af
hvilke muligheder og faldgruber, der eksisterer, var jo passende
noget som KL og Danske Regioner kunne have glæde af at kopiere, det
ville være en virkelig hjælp for deres medlemmer.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I en efterfølgende blog vil vi se på,
hvilke initiativer, der findes indenfor EU og som også i høj grad
vil kunne benyttes af de danske kommuner - og for den sags skyld
andre offentlige instanser.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-16489094291749666032013-06-27T14:24:00.000-07:002013-06-27T14:25:00.936-07:00Vækst via Velfærdsteknologi ?<style type="text/css">P { margin-bottom: 0.21cm; }A:link { }</style>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaMrylNNVUXuZtCSuchD-9xf5a6eoXrRCzCJts6qod2q6iIwxz-obu2W-TUZVZB2Nzrh9OunDiIbQ3z1xCvnJ3DGD9Jv9y3khUjKXbSVI9x0M53wCcPyIf6S9gr6fuaS5y1-Tl-S7mYg8/s488/Screen+Shot+2013-06-23+at+16.03.06.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="223" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiaMrylNNVUXuZtCSuchD-9xf5a6eoXrRCzCJts6qod2q6iIwxz-obu2W-TUZVZB2Nzrh9OunDiIbQ3z1xCvnJ3DGD9Jv9y3khUjKXbSVI9x0M53wCcPyIf6S9gr6fuaS5y1-Tl-S7mYg8/s400/Screen+Shot+2013-06-23+at+16.03.06.png" width="400" /></a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<i>(Fra Vækstteamets anbefalinger om inddragelse af private aktører i det offentlige sundhedsvæsens kerneforretning) </i><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
I januar nedkom Vækstteamet under
ledelse af Allan Søgaard Larsen, Falck, med en række anbefalinger
til <a href="http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CC0QFjAA&url=http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/29-01-13-anbefalinger-vaekstteam-sundhed-og-velfaerd/anbefalinger-vaekstteamet-for-sundheds-og-velfaerdsloesninger.ashx&ei=L7iHUfzHBov5sgbu-oDgCA&usg=AFQjCNGYD98yAMcJsVKPdDnSOkDA9Tt5kw&sig2=HK6iteHZPstSxO0AHawO8w&bvm=bv.45960087,d.Yms&cad=rja">hvordan
Danmark kan udnytte vores styrkepositioner </a>indenfor sundhed og
velfærdsteknologi til at opnå øget vækst og beskæftigelse.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det var et af 8 'vækstteams' som
Regeringen havde nedsat for at finde potentiale i områder som miljø,
fødevarer, oplevelsesøkonomi, IKT og digitalisering m.v.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
En del af <a href="http://www.velfaerdsteknologi.nu/">anbefalingerne
fra Sundheds- og Velfærdsteamet</a> vedrører prioritering af
forskning og udvikling, bedre rammebetingelser for vækstvirksomheder,
en del anbefalinger peger på hvordan man mere konkret kan opnå et
velfungerende hjemmemarked, og den sidste gruppe anbefalinger går
på, hvordan vi kan blive bedre til en offensiv udnyttelse af det
globale markedspotentiale.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det springende punkt er her, hvordan vi
får skabt et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked og
kommer videre fra den nuværende situation, hvor vi har gennemført
uanede mængder af pilotprojekter, men så godt som ingen egentlige
storskalaforsøg med egentlig velfærdsteknologi.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="https://www.mm.dk/politiske-dogmer-fastfryser-dansk-v%C3%A6kst">Mandag
Morgen bragte i marts en kritik a</a>f den samlede indsats og
anførte, at initiativet var kommet mindst 10 år for sent, og at man
ville drukne i politiske skyttegravskrige om hvordan man kunne
etablere bæredygtige offentlige-private partnerskaber.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
MM anfører: <span style="font-family: Times New Roman, serif;">'</span><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;"><i>Forslagene
virker gennemarbejdede og overbevisende og efterlader indtrykket af
et kolossalt vækst- og jobpotentiale' </i></span></span></span><span style="color: black;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span style="font-size: small;">,
men peger samtidigt på et antal barrierer, som får MM til at mene,
at det ikke kan lykkes: Vi er for sent ude, de kritiske sektorer er
alt for fragmenterede i sig selv, og vi har en ikke mindst en
fragmenteret politisk ledelse af de sektorer, der skal samarbejde,
hvis det hele skal lykkes.</span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Dansk IT's tænketank <a href="http://www.slideshare.net/asparre/dansk-it-15-apr-2013-allan-sgaard-larsen">Danmark
3.0 havde den 15. april</a> indbudt til konference med netop Allan
Søgaard Larsen som indleder og en dialog med Margrethe Vestager
efterfulgt af en paneldiskussion med en række repræsentanter dels
for forskningssektoren, for regionerne, for IT branchen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Allan Søgaard udbyggede vækstteamets
anbefalinger og understregede betydningen af et velfungerende
hjemmemarked, før man kunne forvente at store, internationale
satsninger kan gennemføres. Det kræver at Danmark for alvor bliver
et afprøvningsland for telemedicin i stpor skala, og at
erhvervslivet kan udnytte de mange sundhedsdata til analyseformål
('Big Data')</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Blandt de største barrierer, som Alan
Søgaard peger på, er at alle kompetencer er indlejret i offentlig
sektor – sygehuse, regioner, hjemmepleje – og at private aktører
hverken får skala nok eller prestige nok ud af at deltage i
offentlige projekter til at det kan have synlige effekter på
eksport. Øget innovation kræver derfor en nytænkning af hvordan
offentlige og private samarbejder så man kan udnytte den viden og de
kompetencer, der i dag kun findes i sundhedsvæsenet.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Margrethe Vestager takkede for
Vækstteamets arbejde, og erklærede sig grundlæggende enig i
konklusionen, men fokuserede dog mest på, at samarbejdet mellem
offentlige og private indftil nu ikke var lykkedes på grund af den
måde, man anvender konkurrencelovgivningen og reglerne omkring
offentlige udbud. Skal man have en OPI-model, må vi være mere
dristige i formuleringen af reglerne for offentlige indkøb, og ikke
fortsat lade os drive af den kritik, vi i sin til fik af EU for den
måde, Storebæltsforbindelsen blev etableret.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>National handlingsplan ?</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Imidlertid er der jo ikke så meget nyt
i Vækstteamets anbefalinger, for allerede i juni 2012 nedkom Fonden
for Velfærdsteknologi med <a href="http://www.digst.dk/Home/Velf%C3%A6rdsteknologi/Telemedicin%20og%20sundheds%20it/~/media/Files/Velf%C3%A6rdsteknologi/Telemedicinsk%20handlingsplan-web.ashx">'Den
Nationale handlingsplan for udbredelse af Telemedicin'</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Afsenderen var en imponerende
gruppering af Danske Regioner, KL Sundhedsministeriet, social- og
integrationsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi og
Indenrigsministeriet og - ikke mindst vigtigt - Finansministeriet.
Mage til fodslaw skal man lede længe efter.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvad pengene angår var det dog mere
behersket: 80 mio kr. budget, hvoraf 30 øremærket til
telemedicinske forsøgsprojekter. Det kan man næppe kalde
imponerende, når sygehusenes udbygning i de nærmeste år stil
mindst 40 milliarder, hvoraf en hel del burde kunne allokeres til at
nytænke hele behandlings- og ikke mindst efterbehandlingsprocessen
og genoptræningen med.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Handlingsplanens hovedinitiativer er:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
1. <a href="http://www.medcom.dk/dwn5059">Hjemmemonitorering
af kronikere </a>- Region Hovedstaden og Midt</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
2. Telecare Nord - <a href="http://www.lunge.dk/4500-nordjyske-kol-patienter-tilbydes-behandling-i-eget-hjem">KOL-patienter
i Nordjylland</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
3. <a href="http://www.regionsyddanmark.dk/wm284373">Telemedicinsk
sårvurdering</a> - Medcom (baseret på 'Sår i Syd' - Region Syd)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
4. <a href="http://www.medcom.dk/default.asp?id=111505">Telepsykiatri
-</a> Medcom
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
5. Internetpsykiatri - Region Syd
(baseret på erfaringer fra Vejle)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der er ikke noget videre overraskende i
valget af projekter, det er de områder, hvor der i forvejen har
været mindre, men succesfyldte projekter, og det er positivt, at
Medcom - som en slags brobryggerorganisation - er med 2 af
projekterne, hvor de 3 andre alle er båret primært af regionerne.
Der er udarbejdet fornuftige business cases, og alt ser således på
papiret OK ud.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Manglende opfyldelse af nødvendige
rammebetingelser</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Projekter om Telemedicin har vi kørt i
DK siden 1994. Der har været masser af projekt, piloter, forsøg -
dels med regioner og i visse tilfælde også med Kommuner som
sponsor. Men ingen virkelige storskalaprojekter, så <a href="http://www.lunge.dk/4500-nordjyske-kol-patienter-tilbydes-behandling-i-eget-hjem">KOL-kufferten</a>,
<a href="http://www.regionsyddanmark.dk/wm284373">Sår-i-Syd</a> er
udmærkede projekter, men levedygtigheden står og falder med om man
får løst nogen grundlæggende strukturelle problemer i
sundhedssektoren. Hvad er incitamenterne? For hvilke spillere?
Hvordan laver man aftaler? Hvad skal patienterne selv betale? Hvor er
de praktiserende læger henne i dette kompleks?
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og endelig - hvis vi går tilbage til
Vækstforummet - hvordan kan man inddrage private aktører, så de
kan lære af projekterne, udvikle løsninger og bruge det som
springbræt for internationale projekter?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der er i min opfattelse 4 fundamentale
områder, der fortjener en meget hurtig afklaring:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
- Det første er naturligvis at sikre
<i>samspil mellem de eksisterende aktører</i> på sundhedsområdet -
Regioner, kommuner, læger, speciallæger
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
- Det andet er at tilvejebringe <i>fælles
standarder</i> - både for udstyr, lagring af data, regler for
udveksling af information og beskyttelse af personlige data</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
- Det 3. er en <i>åben, fordomsfri men
forpligtende struktur for inddragelse af private aktører</i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
- Og endeligt: Med tanke på borgernes
stigende interesse for at leve sundt, forsikringsselskabers og andres
interesser i ' det gode liv' - <i>motivering af borgerne plus
eventuelle andre finansieringskilder</i> via forsikring eller via
private anskaffelser af monitoreringsudstyr.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Bedre samspil mellem kommuner,
regioner, læger </b>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Et væsentlig bedre samspil vil kunne
opnås, hvis en del af budgettet til de nye supersygehuset kunne
benyttes til at etablere overvågningscentre for monitorering af
borgere i eget hjem.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Alternativet bliver hurtigt, at det
skal betales af kommunerne, og al den stund formålet er at reducere
hospitalsindlæggelser og sikre hurtig udskrivning til trygt miljø i
eget hjem, må det være primært i regionernes interesse at etablere
det. Kompetence i den slags findes ikke i kommunerne.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Så vil kommunerne til gengæld skulle
påtage sig at kunne rykke hurtigt ud, i tilfælde af et
hjemmeovervåget borger får brug for assistance. Logikken i at
kommunen skal betalke for denne del må være, at jo svagere
patienten bliver, jo mere pleje vil være påkrævet. Det er også
argumentet for at Kommunen - i hvert fald til mindre bemidlede -
betaler for udstyr, der kan hjælpe til at forebygge skader, nye
sygdomme etc. Dette kræver naturligvis en vurdering fra den ene
kronikergruppe til den anden, og en vurdering i relation til
genoptræningsprogrammet, som Kommunerne jo allerede HAR overtaget.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
De praktiserende læger truer med en
konflikt, og selve substansen i konflikten er sådan set dette
spørgsmål underordnet, men hvis PLO sætter sagen på spidsen, vil
det efter min opfattelse nemt fremprovokere en situation, hvor
kommuner og regioner først i yderområder og senere andre steder
direkte ansætter læger i lægehuse/sundhedscentre etc. som får en
direkte mission også i forebyggelsesmæssig sammenhæng. PLO holder
møde lørdag den 29.6 og her vil det vise sig, om det overhovedet er
muligt at få praksislægerne til at indgå i en ny arbejdsdeling.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
(se <a href="http://www.regioner.dk/~/media/Filer/L%C3%B8n%20og%20personale/OK-11/Faktaark%20om%20ok-forhandlinger%20mll%20PLO%20og%20RLTN_dec2010.ashx">oversigt/fakta
over forhandlingsforløb</a>)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Fælles standarder</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vi er heldige i Danmark at <a href="http://medcom.dk/wm1">MEDCOM</a>
har banet vejen på dette område for længe siden, og at <a href="https://www.sundhed.dk/">sundhed.dk
</a>er etableret på toppen af de regionsdrevne sundhedsdata. Men nu
kommer vi til indsamling,m registrering, lagring og ikke mindst
deling af endnu mange flere data, der kommer fra hjemme-monitorering,
telemedicin. Validiteten af disse data er ikke altid så høj, som
lægen eller sygehuset kunne ønske, men til gengæld har man nu en
enestående mulighed for lange tidsserier linket til den enkelte
patient eller til den enkelte borger.
</div>
For at kunne gennemføre dette, er det nødvendigt at kunne enes
om en fælles arkitektur. Og her er vi - heldigvis eller fornuftigvis
- allerede langt.
<br />
EPJ-systemerne i Danmark er - omend der er 5 af dem - ikke så
langt fra hinanden, at der ikke kan etableres et fælles udtræk -
<a href="http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/sygdom_og_behandling/Selvbetjening/e_journal/ejournal/">eJournal
</a>- som gradvist bliver bedre og mere detaljeret i takt med
opdateringen af de enkelte EPJ-systemer, der næsten alle
understøtter den internationale HL7V3 standard. Og Den Nationale
Handlingsplan læner sig også op ad <a href="http://www.continuaalliance.org/">Continua
Alliancen,</a> som fundament for den fremtidige udvikling af
Telemedicinske løsninger. Så her er vi på vej.<br />
Referencearkitektur for såvel National IT som specifikt for
Velfærdsteknologi er en ufravigelig forudsætning for fælles
fodslaw - og også for inddragelse af private medspillere.<br />
I november 2012 udkom så det første udkast til
referencearkitektur for sundheds IT og sikkerhed, og i april 2013
blev så <a href="http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/National%20Sundheds-it/Aktuelt/2013/05_ReferencearkitekturHelbredsdata.aspx">Referencearkitektur
for opsamling af sundhedsdata hos Borgerne</a> sendt i høring. Begge
dele væsentlige fremskridt på vej mod fælles standarder og fælles
sikkerhedsregler og beskyttelse af borgerdata på en sådan måde, at
data rent faktisk kan anvendes.<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Inddragelse af private aktører</b></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hele ideen med Vækstteam-arbejdet har
været at se, hvor samarbejde mellem den offentlige og private sektor
kan føre til vækst, nye services og ikke mindst eksportmuligheder.
Så er det forstemmende at høre SF og Enhedslisten gå på
barrikaderne og allerede inden sommerferien har bredt sig, at tale
mod at private aktører kan indgå i administration og behandling -
uanset vi taler ældrepleje, privathospitaler, sundhedsklinikker,
genoptræning.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Som Vækstteamet anbefaler, hjælper
det ikke noget, at vi eksporterer den offentlige sektor til Kina. Vi
skal nødvendigvis gøre det gennem virksomheder, der er fuldt
opdaterede og har de kernekompetencer, der skal til, for at kunne
gøre en forskel. At NGO'er som <a href="http://www.thinkchina.ku.dk/documents/Program_Fagforeninger_som_v_ksthus_11__april_2013.pdf/">Diakonissestiftelsen
bliver vel modtaget i Kina </a>er fint, men det er ikke højteknologi,
vi eksporterer, det er en menneskelig positiv indstilling og en måde
at organisere ældrepleje på, som kineserne helt sikkert får brug
for. Men det er IKKE velfærdsteknologi, det er velfærdsservice. For
at modernisere ydelsen, inddrage borgere, skabe tryghed hos patienter
kræves investeringer og dokumenterede resultater. Klynger af
samarbejde mellem offentlige og private aktører med en klar
rollefordeling er en nødvendig forudsætning for at nå målene.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Borgerinddragelse og nye
finansieringsmodeller</b></div>
<div style="font-weight: normal; margin-bottom: 0cm;">
Digitaliseringstrategien
har i de senere år været drejet mere og mere mod effektivisering og
besparelser og væk fra det andet, oprindelige hovedfundament:
Borgerinddragelse og 'empowerment'. Vi bliver imidlertid nødt til
som en del af rammebetingelserne for en succesfuld implementering af
velfærdsteknologi at tænke løsninger, der involverer borgeren,
brugeren, klienten - og som vel at mærke også gør det attraktivt
at tænke på at monitorere sig selv INDEN man bliver til en patient.
Forebyggelse, motivering er måske allerede ved at være højere på
lystavlen - men ikke alle befolkningsgrupper har samme motivation, og
her kunne forsikringsselskaber (også Danmark) spille en rolle -
bidrage ved at nedsætte forsikringer eller ved at yde tilskud til
borgernes egen selvkontrol og måling. På digitaliseringsmessen i
Århus spurgte jeg Klaus Panareth, der er formand for <a href="http://medcom.dk/wm1">dansk
selskab for telemedicin</a> og 'opfinder' af KOL-patient kufferten,
om anvendelse af borgerindsamlede data ikke kunne udgøre en sænkning
af kvaliteten af medicinske data og derved øge risikoen for
fejlslutninger. Det afviste han, fordi han netop mente, at de mange,
mange data, der nu kan behandles (Big data!) også ville kunne renses
for statistiske fejl, men i endnu højre grad bidrage til en viden om
forløb og udviklinger i sundhedstilstand, som man aldrig før havde
haft.</div>
<div style="font-weight: normal; margin-bottom: 0cm;">
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<b>Der er langt igen...</b></div>
<div style="font-weight: normal; margin-bottom: 0cm;">
Men selvom den
truende lægekonflikt ser ud som den måske lige nu alvorligste
trussel mod et effektivt samarbejde i den danske sundhedsmodel, er
der stadigt langt igen før vi får løsningen på hvordan Regioner
og Kommuner kan se en fælles interesse i at nytænke samarbejdet -
og hvordan HELT private aktører kan inddrages for at løse vores
fremtidige velfærdsproblemer.
</div>
<div style="font-weight: normal; margin-bottom: 0cm;">
Der er plads til
mange blogs om emnet endnu.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-68205648698733185092013-05-15T08:31:00.000-07:002013-05-15T08:31:10.347-07:00Demokratiet i D-land<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhercuQJbF1EL3-VBPrOjDxle8bp8-XLvsWG5RoWCkAlTPuCe51Yg-99h0ChtYwv6GONY04EqzrYXyKAmCxIqeFGwTbMkAFOLpGNiG_-vHVfWD0L_gMx0p_sWb77_agdKzhnkuSfIO-15s/s1600/IMG_0473.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="127" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhercuQJbF1EL3-VBPrOjDxle8bp8-XLvsWG5RoWCkAlTPuCe51Yg-99h0ChtYwv6GONY04EqzrYXyKAmCxIqeFGwTbMkAFOLpGNiG_-vHVfWD0L_gMx0p_sWb77_agdKzhnkuSfIO-15s/s320/IMG_0473.JPG" width="320" /></a></div>
<style type="text/css">TD P { margin-bottom: 0cm; }P { margin-bottom: 0.21cm; }A:link { }</style>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
en 31. august 2011 afholdt <a href="http://dit.dk/events/2011/08/31-demokratiet-i-d-land.aspx">DANSK
IT's tænketank Danmark 3.0 en konference om demokratiet</a> i en
digitaliseret fremtid. Nu 2 år efter vil det være passende at tage
et check på hvor udviklingen er på vej hen, især i lyset af at
Venstres IT-ordfører, Michael Åstrup Jensen, fik bremset det
lovforslag, som regeringspartierne havde fremsat og som gik ud på at
gøre det muligt at afholde forsøg med elektroniske valg. (<a href="http://www.danmark3nul.dk/g%C3%B8r-hele-danmark-til-%C3%A9n-valgkreds">Se
f.eks. bloggen fra Anders Sparre)</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Betegnelsen D-land fandt vi på i
Tænketanken for at illustrere det forhold, at det var næste
naturlige udviklingstrin efter industrisamfundet. Vi diskuterede os
også frem til, at hvis digitaliseringen i D-land er vidt
fremskreden, giver det ingen mening at tale om IT, for IT ville være
indlejret i alt - fra kommunikation, energi, produktion, medie,
personlig sundhedskontrol, sundhedsvæsen, læring (både indlæring
og af-læring) - og selvfølgelig også i styreform, med andre ord
vores demokratio.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Spørgsmålet er så hvordan et D-lands
demokrati, Demokrati 3.0, ser ud, og hvor de største ændringer til
i dag kan tænkes at opstå. I den sammenhæng er selve
valghandlingen jo 'blot' en detalje, omend grundlæggende for hele
styret.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ideen i vores demokrati er, at det er
repræsentativt - vi vælger folk, vi stoler på og som har meninger
og synspunkter, som vi sympatiserer med, og det er så de
folkevalgte, der på vores vegne leder landet eller som opposition
prøver at få indflydelse på beslutningerne .</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Valgbarhed og stemmeret er omtalt i
Grundloven - men der står ikke noget om partier, hvilket sikkert
undrer en del.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ideen i partiarbejdet er, at det er her
man identificerer de bedst egnede kandidater til at repræsentere
partiets medlemmer og i anden række de danskere, der har
meningsmæssigt sammenfald med partiets.. Det betyder i praksis, at
det er på partiernes opstillingsmøder, at kandidaterne udpeges, og
afhængigt af opstillingsformen også i hvilken rækkefølge, således
at der etableres regler for, hvordan såkaldte listestemmer tilfalder
kandidaterne på listen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det betyder i praksis, at især små
partier og lokale partiforeninger vil opstillingsmøderne opstille
kandidater baseret på måske ganske få partimedlemmers stemmer, og
der er sågar eksempler på opstillings'kup', hvor et antal nye
medlemmer kan påvirke resultatet mærkbart.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og tilslutningen som medlemmer er
faldet dramatisk - se tallene for 'de gamle' partier
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<table border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" style="width: 100%px;">
<colgroup><col width="64*"></col>
<col width="64*"></col>
<col width="64*"></col>
<col width="64*"></col>
</colgroup><tbody>
<tr valign="TOP">
<td width="25%">medlemstal</td>
<td width="25%">1960</td>
<td width="25%">1985</td>
<td width="25%">2011</td>
</tr>
<tr valign="TOP">
<td width="25%">Socialdemokratiet</td>
<td width="25%">259459</td>
<td width="25%">90739</td>
<td width="25%">42024</td>
</tr>
<tr valign="TOP">
<td width="25%">Venstre</td>
<td width="25%">192629</td>
<td width="25%">87461</td>
<td width="25%">42132</td>
</tr>
<tr valign="TOP">
<td width="25%">Konservative</td>
<td width="25%">108751</td>
<td width="25%">51734</td>
<td width="25%">13148</td>
</tr>
<tr valign="TOP">
<td width="25%">Radikale Venstre</td>
<td width="25%">35000</td>
<td width="25%">10100</td>
<td width="25%">9340</td>
</tr>
</tbody></table>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Selv Dansk Folkeparti kunne i 2011 kun
mønstre godt 10.000 medlemmer, og samlet set var medlemstallet for
alle politiske partier i Danmark ca. 175.000 i 2010.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Kan man forestille sig, at dette er
ændret i D-Land?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Dernæst kommer spørgsmålet om
valgkredse, hvor de enkelte kandidater udover at repræsentere
partiernes medlemmer også - i hvert fald indirekte - forventes at
repræsentere 'kredsens' interesser på tinge. Oprindeligt var det
udfra et ønske om at få en vis overensstemmelse mellem vælgerantal
og antal mandater i de enkelte områder, men de store flytninger ved
industrialiseringen betød at man måtte indføre tillægsmandater.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vil valgets landkort ændre sig?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det løbende lovgivningsarbejde på
Christiansborg såvel som styringen af regioner og kommuner MELLEM
valgene er jo allerede blevet ændret i kraft af mediernes rolle og
på det seneste også de elektroniske medier og de sociale medier. ed
mellemrum afholdes folkeafstemninger (ved suverænitetsafgivelse,
'jordlovene') og der afholdes et antal høringer (lokalplaner,
byggeplaner).</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Kort sagt, der pågår et løbende
Policy arbejde på alle niveauer i det politiske system, som i et
vist omfang påvirkes af medierne - seneste eksempel er Regeringens
ændring i holdning til Dagpengereformen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvordan vil det løbende policy arbejde
blive påvirket i et digitalt samfund?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Lad os tage det sidste først:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I Finland etablerede man så tidligt
som i 1993 '<a href="http://www.eduskunta.fi/efakta/vk/tuv/tuvesite.htm">The
Committee for the Future'</a>, som er det finske parlaments stående
udvalg, der fungerer som en tænke tank for fremtidsforskning,
videnskabs og teknologipolitik i Finland. I januar 2012 udgav de en
publikation <a href="http://cddrl.stanford.edu/news/crowdsourcing_for_democracy_new_era_in_policymaking_20130101">'Crowdsourcing
for Democracy - a New Era in Policymaking'</a>. Med udgangspunkt i
begrebet Crowdsourcing - som defineres som en åben opfordring på
internettet til 'alle' til at deltage i en online dialog, indsamling,
informationsdeling. 'Crowd' er i sin oprindelige udformning en anonym
masse, men begrebet bruges også om f.eks. 'venner' på Facebook,
twitter o.l.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Blandt de eksempler på crowdsourcing,
som rapporten nævner, er især arbejdet med at udarbejde en <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Icelandic_constitutional_referendum,_2012">ny
grundlov for Island</a> interessant; det er første gang man forsøger
at inddrage befolkningen i den grundlovgivende proces. Arbejdet er
ikke afsluttet, det islandske parlament og højesteret er uenige om
en række forhold, men eksemplet er interessant. USA har en række
initiativer, der prøver at inddrage borgerne i policy-making: <a href="http://www.whitehouse.gov/open/blog">Open
Government initiativer under Obama </a>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="https://petitions.whitehouse.gov/">We
- The People </a>- søger at aktivere folk til at støtte op om
initiativer eller selv fremsætte forslag. Her er det ikke koblet til
kongressen, men altså til præsidentembedet.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
UK har haft succes med deres
tilsvarende variant- <a href="http://epetitions.direct.gov.uk/">HM
e-Petitions,</a> men den er dog forbundet med parlamentet:
e-petitions viste mere end 28 mio sider og forslag til ny lovgivning
de første 100 dage, den var i luften. <a href="http://www.avoinministerio.fi/artikkelit/7-in-english-crowd-sourcing-legislation-the-open-ministry-launches-in-finland">Open
Ministry i Finland </a>indsamler ideer til ny lovgivning og
befolkningens støtte til forslagene. En lov fra 2012 kræver, at
hvis et forslag samler mere end 50.000 støtter på 6 måneder, skal
forslaget forelægges det finske parlament.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Især det finske initiativ vil være
levedygtigt i D-Land, så hvordan ser så demokratiet samlet set ud i
D-Land?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg forestiller mig:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Grundloven er blevet skrevet om - via
crowd sourcing. Regler om borgerinddragelse og krav om behandling i
Folketinger af forslag, der har samlet tilstrækkeligt mange unikke
støtter er indeholdt, og Grundloven fortæller også hvordan
kandidater til Folketing, Regionsråd (hvis de findes) og byråd
opstilles: Som en kombination af partiernes forslag og borgernes
unikke stemmer på kandidaterne. Slut med kup på opstillingsmøder,
men det skal være klart, at den enkelte vælger kun kan deltage i
eet opstillingsmøde pr. valg.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Mange offentlige diskussioner kan nu
lægges åbent frem, og vælgere kan udtrykke deres synspunkter og
meninger i et twitter lignende format. Men det kræver, at man SKAL
identificere sig. had-kampagner af anonym art er forbudt, og det
svarer til at man i et analogt mødelokale skal præsentere sig, når
man tager ordet.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
De eksempler, vi kender i dag, hvor
borgerne inddrages i budgetprioriteringer. (f.eks. <a href="http://comptroller.nyc.gov/press/2013_releases/pr13-05-069.shtm">New
Yorks budget, </a><a href="http://www.scribd.com/doc/118136573/19/Budget-preparation-in-Calgary">Budgetprioritering
i Calgary, Canada</a> og flere andre eksempler.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det siger selv at høringer om
lokalplaner o.l. også foregår elektronisk. Igen med anvendelse af
borgerens unikke ID.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Valgene er elektroniske. Det kan de
være, fordi hele identitetsspørgsmålet er klaret ved en
videreudvikling af NemID, så hver borger har et smart card (eller en
mobil), der har en 2-faktor sikkerhed, hvor dan anden faktor i stedet
for et papkort er en kombination af biometriske data.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Eengangspasswords kan udstedes via
mobil for applikationer, der kræver dette - f.eks. bank-løsninger.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det nye ID-kort (eller mobil) dækker
alle væsentlige applikationer - sygesikring, kørekort, valgbarhed,
stemmeret, o.s.v. hvilket kræver,m at det er attribut-baseret, så
ejeren kan bestemme, hvilke data, der ønskes anvendt i en given
sammenhæng. (<a href="http://www.bundesdruckerei.de/en/796-e-id-service">jvfr
det tyske ID-kort</a>).</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I og med at hele ID-infrastrukturen er
lagt fast, kan vi afskaffe valgkort. Det fremgår af e-ID for
borgeren.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Selve afstemningen foregår på nettet,
<a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Electronic_voting_in_Estonia">den
estiske model for logning </a>med mulighed for at fortryde og med
mulighed for fremmøde med sit e-ID kort på valget, hvor valglokalet
har tynde klienter med adgang til internettet. Stemmesedlerne
genereres centralt af et uafhængigt valgorgan, og afhængig af
borgerens bopæl (som fremgår af e-ID) vises den relevante
stemmeseddel.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den afgivne stemme krypteres med
anvendelse af stemmecentrets nøgle modificeret med et tilfældigt
tal, vælgeren skriver under (og pakker derved stemmesedlen ind i en
personlig kuvert, krypteret med vælgerens private nøgle). Der
etableres logfiler, den krypterede stemmeseddel gemmes i skyen, og
når valghandlingen afsluttes, kan man med <a href="http://nakedsecurity.sophos.com/2013/05/05/ibm-takes-big-new-step-in-cryptography/">homomorisk
kryptering</a> redegøre for valgresultatet uden at bryde
krypteringen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="http://sorenduus.blogspot.dk/2013/03/e-valg-igen-igen.html">(Se
min tidligere blog om e-valg)</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ser frem til kommentarer, indvendinger
og synspunkter!</div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-11323707398914388782013-03-20T04:46:00.000-07:002013-03-20T04:56:58.944-07:00e-Valg igen-igen<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkXStlhm_M5UfSaxFN9A2fX5-zVph1i9UP2zkIvrDlxQWfpj29LbCAigKY1mJMU_qSBVpcobsmJ7uZUXDeuklq4CUXsIQeUxHeJs8Rm0bFr_jqDzUj6jVtkWDeBmBjhv3UbBORDUIycJY/s1600/Screen+Shot+2013-03-20+at+12.43.05.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="132" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkXStlhm_M5UfSaxFN9A2fX5-zVph1i9UP2zkIvrDlxQWfpj29LbCAigKY1mJMU_qSBVpcobsmJ7uZUXDeuklq4CUXsIQeUxHeJs8Rm0bFr_jqDzUj6jVtkWDeBmBjhv3UbBORDUIycJY/s400/Screen+Shot+2013-03-20+at+12.43.05.png" width="400" /></a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<i>(Det Estiske internetbaserede</i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<i>valgsystem)</i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Lovforslag L132 var forgangen onsdag
til høring i Folketinget, og skulle man udelukkende dømme udfra
<a href="http://www.version2.dk/artikel/s-ordfoerer-irettesaetter-it-folk-vi-kan-sagtens-lave-hemmelige-e-valg-51038">Version2's
dækning</a>, var høringen en næsten enslydende kritik mod
forslaget fra de tilstedeværende IT-eksperter, bortset fra Christian
Wernberg-Tougraard, der blev citeret for at sige at 'det tager nok
20-30 år, før vi får e-valg'.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Version2 benyttede samme lejlighed til
på en ret uklædelig måde at kritisere IT-ordfører Trine Bramsen
(S) for at demonstrere sin uvidenhed om samme emne. '.<i>.som med en
cand.scient.soc baggrund mente sig mere teknisk kyndig end Niels
Elgaard Larsen, som har en PhD i datalogi</i>.'</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvad er op og ned i denne sag og i
lovforslaget?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Lovforslaget blev som bekendt til på
baggrund af et større udredningsarbejde, som Teknologirådet foretog
og hvor man fremkom med en anbefalingsrapport om gennemførelsen af
forsøg med e-valg i Danmark ved kommunevalget i 2013. <a href="http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p10_evalg/p11_E-valg_Anbefalingsrapport.pdf">Rapporten
blev udgivet i marts 2011</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Christian Wernberg-Thougaard var som
formand for IT sikkerhedsrådet medlem af arbejdsgruppen, og jeg
deltog i de ekspertseminarer, der blev afholdt i processen, der
varede godt et år, og som sluttede med anbefalingerne om at
gennemføre forsøg i mindst 3 kommuner. Den model, som man især
pegede på, var at afprøve mobile valgsteder:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<i>'Arbejdsgruppen anbefaler at der fra
centralt hold udvikles et e-valgsystem med digitale valgbokse og et
centralt valgsystem som den enkelte stemme fra valgboksen rapporteres
ind til. Valgboksen er en almindelig PC, der findes lokalt og som til
lejligheden udstyres med en særlig valgprogrampakke.'</i><br />
<i><br /></i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det er imidlertid ikke denne
anbefaling, der ligger til grund for lovforslaget, som sigter mod at
indrette forsøgsvalgsteder med særlige PC'er, og det er denne
model, der har nedkaldt en masse kritik. Men Version2 har åbenbart
glemt, at de eksperter, som man tager til indtægt for en kritik af
lovforslaget, slet ikke er så kritiske overfor ideen om at foretage
afprøvninger.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den 11.3 citerer Kommunernes
Landsforening professor Kiniry fra DTU for en udtalelse om at <a href="http://www.kl.dk/Om-KL/E-valgsekspert-E-valg-kan-gennemfores-i-Danmark-id123384/">'E-valg
kan gennemføres i Danmark', </a>og Carsten Schürmann fra
<a href="http://www.demtech.dk/">Demtech-projektet</a>, blev citeret
af Computerworld 13.2 2013 for en udtalelse om at '<a href="http://www.kl.dk/Om-KL/E-valgsekspert-E-valg-kan-gennemfores-i-Danmark-id123384/">Forsøg
med danske e-valg er en god ide'</a>.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Version2 citerer begge for at sige at
'Konklusionen på forskningen er, at vi ikke i dag ved hvordan man
kan lave et sikkert og troværdigt e-valg.'<br />
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og her kan man så trække en streg i
sandet. For hvad er det, vi går efter? Et 100% sikkert IT system
findes ikke, men argumentet vil i sin videste konsekvens svare til,
at man i 1910 traf den beslutning, at automobiler ikke ville blive
tilladt på de danske veje, før producenterne kunne garantere, at
der aldrig nogen sinde ville ske trafikuheld.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men lad mig slå fast, at jeg er enig
i, at de foreslåede forsøg med dedikerede valgpc'ere, med tilhørende
parallelle papirstemmer og deraf følgende komplicering af optælling
og kritik for manglende brugervenlighed, er helt rigtig. Jeg har et
helt andet synspunkt, som tager udgangspunkt i de erfaringer, som vi
rent faktisk har fra andre lande. For der er gennemført en række
e-valg med forskellige tekniske løsningsmodeller men med en ganske
positiv modtagelse fra befolkningerne i de respektive lande.<br />
I vores
naboland Norge blev der i 2011 afholdt valg til kommuner og fylker,
og i den anledning blev der i 2012 udgivet en interessant rapport
<a href="http://www.ifes.org/Content/Publications/News-in-Brief/2012/June/~/media/Files/Publications/Reports/2012/EVote_International_Experience_2012.pdf">International
Experiences with E-Voting,</a> som kan anbefales. Her fremgår f.eks.
følgende eksempler på internet baserede valg, og andelen af
vælgere, der har benyttet sig af det: (Eksempler - der er adskillige
andre cases)<br />
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
- Norges valg til kommuner og Fylker
2011 - 168.000 registrerede vælgere, 26,4% via internettet</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
- Estlands parlamentsvalg 2011 -
913.000 vælgere med e-ID kort, 24,3% deltog via internettet</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
- Schweiz, Geneve folkeafstemning 2011
- 241.780 registrererde vælgere, 22% deltog via internet</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Af disse lande er Estland det land, der
har den længste periode med erfaringer fra internetbaserede
afstemninger, og som i mange henseender er et foregangsland i EU for
digital infrastruktur.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det Estiske internatvalg er baseret på
den digitale identitet, hvor hver borger er registreret og har fået
tildelt et identitetskort med smart chip indeholdende en privat nøgle.
Registreringen omfatter også information om stemmeret. ID-kortet
anvendes generelt og på tværs af sektorerne, både som
netbank-identitet, i sundhedsvæsenet, som ID kort ved rejser i
Europa etc.<br />
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Internetvalget er et tilbud om at
benytte den digitale identitet til at foretage afstemning via
internettet i dagene inden den egentlige valghandling afsluttes.
Esterne afgiver deres stemme via egen PC, stemmesedlen krypteres med
den centrale stemmeboks' offentlige nøgle, signeres med vælgerens
private nøgle og sendes til een eller flere modtager-servere, der
registrerer, at vælgeren har stemt, og gemmer den krypterede
stemmeseddel. Man kan stemme lige så mange gange, man vil, men der
gemmes kun een stemmeseddel. Når on line afstemningen lukker,
de-identificeres den fortsat krypterede stemmeseddel og sendes til en
back end, hvor selve optællingen foregår, når afstemningen lukker.
Såfremt vælgeren møder op på valgstedet, benyttes ID-kortet som
registrering, og såfremt der ligger en stemmeseddel for den samme
ID, overskrives denne. Der er fuld logning, det er muligt at gentage
optællingen, og der er ingen sporbarhed mellem den stemmeseddel, der
indgår i optællingen, og vælgeren.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Såfremt man ønsker at få et indblik
i sikkerhedsbetragtningerne og vurderingerne heraf sammenlignet med
andre e-valgsmodeller, kan jeg anbefale at læse denne
kandidatopgave:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="http://triinu.net/e-voting/master%20thesis%20e-voting%20security.pdf">'e-Voting
Security' af Trinuu Mägi.</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Statistik over benyttelse af internet
afstemningen i Estland siden 2001 kan ses her:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Electronic_voting_in_Estonia">http://en.wikipedia.org/wiki/Electronic_voting_in_Estonia</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Tilbage til høringen om det danske
lovforslag: Handicaporganisationerne i Danmark bakker naturligt nok
op om at gennemføre e-valgsforsøg, og læser man kritikken nøje,
forstår man også hvorfor <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?page=ekspertbase/basic/fullPerson.php&person_id=344">Christian
Werrnberg-Thougaard </a>fortsat går ind for e-Valg. Men tilgangen er
efter min mening desværre blevet forfejlet; man skulle have lyttet
til Teknologirådets anbefaling, men man kan med fordel fortsat lære
af Estland (og andre lande der fortsat gennemfører eValg).</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
John Kiniry beretter om <a href="http://www.version2.dk/artikel/derfor-gik-e-valg-galt-i-holland-50452">hvordan
e-Valg gik galt i Holland i 2007 </a>- hvordan de specielle
valgPC'ere blev hacket ved hjælp af et tool, der kunne købes på
internettet til 15 kr., og en stor del af bekymringen udtrykt på
høringen gik netop på muligheden af at hacke valgstedernes PC'er.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men vælger vi at tage en helt anden
tilgang - nemlig at Danmark ikke bliver digitalt fra den ene dag til
den anden, at det<b> ikke</b> er spørgsmålet om at lave et hundrede
procent sikkert afstemningssystem, men derimod et afstemningssystem,
der er bedre (kan tiltrække flere vælgere) end det nuværende, og hvor borgernes tillid kan bevares
og løbende udbygges, så skal vi gå efter den Estiske model.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Dagens valgsystem er IKKE 100% sikkert
- brevstemmer bliver forlagt, optællinger må gå om, og der er -
ganske vist i meget få tilfælde - konstateret forsøg på fusk i en
lokal optælling.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Så opgaven er at designe et system,
hvor det bliver svært for indtrængere at forfalske resultatet,
meget svært at købe stemmer, og svært for insidere at ødelægge
gyldige stemmer eller aktivere borgere uden stemmeret. Det er<b> det,</b>
som det estiske system sigter mod. PRAKTISK sikkerhed - og så har
det den store fordel, at de svage grupper - f.eks. handicappede - kan
deltage i afstemningen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Når man tænker på de seneste
meningsmålinger, at kun 30% af førstegangsvælgerne overvejer at
deltage i Kommunalvalget til efteråret, vil man også med fordel
kunne fange de unge ved at åbne mulighed for deltagelse via
internettet. Og så behold muligheden for traditionel afstemning
nogle år endnu.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I en senere blog vil jeg diskutere,
hvordan man kan evaluere 'praktisk sikkerhed' i e-Valgssystemer og
sammenligne med de kendte gode såvel som dårlige eksempler.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
(Og lad mig slutte med at sige, at jeg
respekterer Trine Bramsen (S) for hendes engagement, også i
Privacy-debatren, og jeg er glad for at kunne konstatere, at hun
fortsætter den gode tradition med at IT-ordførerne gør en stor
indsats for at sætte sig ind i emnet.)</div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-56579548503478463532013-01-26T05:38:00.000-08:002013-01-26T05:40:38.496-08:00eValg - Lad os få en plan B!!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0QYDMNpckoqPxR3X8CDSAXsUjSEncj6sZ_IOIprC92fM_arL-C01hOj68_FgMFoHS3eapJz5YTdRI_S6Sq0DmdvOl-ZsaFbD74nvL0BWo5aMj0N7THBqFkOh3UOkLfLXj5MOYEol03h8/s1600/Screen+Shot+2013-01-26+at+14.31.55.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="253" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0QYDMNpckoqPxR3X8CDSAXsUjSEncj6sZ_IOIprC92fM_arL-C01hOj68_FgMFoHS3eapJz5YTdRI_S6Sq0DmdvOl-ZsaFbD74nvL0BWo5aMj0N7THBqFkOh3UOkLfLXj5MOYEol03h8/s320/Screen+Shot+2013-01-26+at+14.31.55.png" width="320" /></a></div>
<style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
A:link { so-language: zxx }
</style>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
På baggrund af en konference i maj
2012 har Indenrigs- og Økonomiministeren i november 2012 fremsat et
lovforslag, der skal gøre det muligt at afprøve elektronisk
stemmeafgivning på forsøgsbasis. På baggrund af de forventede
lange planlægningstid bliver det tidligst aktuelt ved valget til
Europa-parlamentet i 2014.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ikke desto mindre har der fra
forskellig side været rejst voldsom kritik af forslaget og dets
konsekvenser. Version 2 havde således i december en artikel, hvor
man refererede et antal indvendinger mod planerne, herunder bl.a. fra
IT politisk forening, der i deres høringssvar til lovforslaget
anfører:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<i> 'IT politisk forening vil anbefale
Folketingets medlemmer at forkaste dette lovforslag. .. Fordelene ved
e-vakg er beskedne og nærmest ikke-eksisterende, mens der er en lang
række risici. I værste fald kan dette lovforslag spille hasard med
vores langvarige demokratiske traditioner og mindske befolkningens
tillid til valghandlingen."</i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
(Se:
<a href="http://www.version2.dk/artikel/massiv-kritik-af-lov-om-e-valg-det-bliver-dyrere-og-mindre-sikkert-49461">http://www.version2.dk/artikel/massiv-kritik-af-lov-om-e-valg-det-bliver-dyrere-og-mindre-sikkert-49461</a><a href="http://www.version2.dk/artikel/massiv-kritik-af-lov-om-e-valg-det-bliver-dyrere-og-mindre-sikkert-49461">)</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Poul-Henning Kamp fra Ingeniøren havde
allerede efter konferencen i maj 2012 dannet sig sine egne
konklusioner, som fokuserede på det manglende økonomiske rationale
i at gennemføre elektroniske afstemninger. (Se
<a href="http://ing.dk/artikel/129276-evalg-de-var-ikke-klaedt-paa">http://ing.dk/artikel/129276-evalg-de-var-ikke-klaedt-paa</a>)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Samme Poul-Henning Kamp henviser også
til en kommende gæsteforelæsning af en DTU-forsker, som vil holde
forelæsning i starten af februar, hvor forskeren også advarer mod
indførelse af digitale afstemninger: ( Se
<a href="http://www.assemblyvoting.dk/products/e-valg-i-danmark-er-det-sikkert-/">http://www.version2.dk/blog/evalg-lyt-til-en-expert-49983
)</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvad eer op og ned i denne diskussion
-. og ikke mindst: hvordan kunne man foreslå en alternativ tilgang
til afprøvning af elektroniske afstemninger?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Diskussionen og debatten udspringer i
flere rapporter fra Teknologirådet, der afholdt 2 omfattende
workshops om emnet i 2010.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
(Se
<a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1860&survey=8&language=dk">http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1860&survey=8&language=dk
)</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Efterfølgende udarbejdede
arbejdsgruppen under Teknologirådet en anbefaling til hvordan man
kunne afprøve mulighederne for eValg i Danmark. Begge Workshops og
anbefalingerne tog naturligvis afsæt i Europarådets anbefalinger,
der sigter mod at opretholde og forbedre de demokratiske
grundprincipper - frie valg, stemmehemmelighed,transparens, revision,
folkelig kontrol - og selvfølgelig også persondataloven, krav til
driftssikkerhed og et grundliggende krav om en rimelig omkostning
sammenlignet med traditionelle valg</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hovedanbefalingerne fra marts 2011 var:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
1. De grunlæggende principper for
digitale valg skal efterleves</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
2. E-Valg skal have central styring og
ansvarsplacering</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
3. Der skal nedsættes et uafhængigt
organ med rådgivnings- og revisionsfunktion</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
4. De økonomiske konsekvenser af
digitale valg bør afklares</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
5. Der bør skabes en valgmodel med
mobile valgsteder med internetopkobling til forsøgsprojekt</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
6. Valg bør baseres på fleksible
valglister og fleksible stemmesedler</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
7. Der bør gennemføres et
forsøgsprojekt med mindst 3 kommuner i 2013</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
8. Effekterne med forsøg af digitale
valg skal evalueres systematisk</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
9. Tag borgerne med på råd</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Om 'den digitale valgboks' sagde man:
'Det skal være en almindelig pc med visse minimumskrav. Det betyder
at det er muligt at anvende allerede indkøbte PC'er og efter valget
anvende pc'erne til andet formål' - eller med andre ord: Der
forventes installeret en programpakke på de PC'ere, der opstilles i
valglokalerne, hvilket også forklarer behovet for en central
styring, revision af koden og assistance.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men måske skal vi starte længere
tilbage og spørge, hvorfor det overhovedet er interessant at tale om
digitale valg?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der er i princippet 2 synspunkter: Dels
det demokratiske synspunkt, hvor man ønsker at bruge teknologien
aktivt til større borgerinddragelse (eDemocracy) og inddragelse af
udsatte grupper (eInclusion) - og dels de traditionelle synspunkter
for eGovernment, effektivisering og omkostningsreduktion.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Anbefalingerne fra Teknologirådet
havde begge synspunkter for øje, og vurderede 3 forskellige
scenarier: Fjernvalg (internetbaseret eValg), mobile valgsteder
(Ligeledes internet) og elektroniske valgsteder. Man endte med at
anbefale de 2 sidste som genstand for et forsøg, og begrundelsen var
her, at befolkningen ville føle sig usikre ved fjernvalg, at
stemmehemmeligheden ikke kunne garanteres og at det derfor ville være
muligt at manipulere svage vælgere.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ud fra et økonomisk synspunkt ville
fjernvalg derimod være billigere, mens usikkerheden om økonomien
naturligvis ville være større ved de sidste 2 alternativer, hvorfor
man anbefalede en nøje vurdering og en afgrænsning til 3 kommuner.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det nu fremførte forslag går
imidlertid på anvendelse udelukkende ved faste valgsteder, og med en
yderligere stramning af kravene til de dedikerede, ikke-opkoblede
PC'er og ikke mindst kav til parallel produktion af papirafstemninger
til brug for en parallel, efterfølgende kontroloptælling er det nok
ret oplagt for enhver, at der ikke er nogen besparelse at hente, og
deri har kritikerne jo ret.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det forhindrer ikke, at Poul-Henning
Kamps synspunkter eller den nye DTU-professor nødvendigvis skal stå
uimodsagt hvad angår selve spørgsmålet om sikkerhed og
pålidelighed i eValg-systemer; Siden 2011 har ITU været vært for
et stort europæisk forskningsprojekt DEMTECH, der fokuserer på
hvordan teknologi kan bidrage til demokratiet.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I 2011 fremkom denne artikel om emnet:
<a href="http://www.version2.dk/artikel/itu-ekspert-e-valg-bliver-sikrere-end-papir-valg-19145">http://www.version2.dk/artikel/itu-ekspert-e-valg-bliver-sikrere-end-papir-valg-19145</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men da forsøgene nu definitivt er
udskudt til 2013 - <a href="http://www.assemblyvoting.dk/products/e-valg-i-danmark-er-det-sikkert-/">på
trods af de store forventninger i sommeren 2012 </a>så har vi nu en
chance for at tænke problemet om igen. For hvorfor var det
egentligt, at arbejdsgruppen fravalgte at teste Fjernvalg, d.v.s.
internetbaseret afstemning?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der findes nemlig et glimrende eksempel
på en anden form for strategi ved indførelse af digital afstemning
nemlig den måde, som man i Estland har indført eValg. Estland var
et af de første lande i Europa der gennemførte et egentligt
borgeridentitetsprogram baseret på smart cards. Dette projekt
startede i 2001, og det kræver at borgerne, der ønsker at benytte
dette smart card fra deres egen PC må investere i en smart card
reader. Dette smart card anvendes både af den offentlige sektor og
af finanssektoren, og anvendes også som gyldigt rejsedokument i EU.
Det dækker naturligvis også sygesikring.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Da Estland åbnede for muligheden for
digital afstemning via nettet var det samtidigt med den mulighed, at
man kunne stemme om lige så tosset man ville, og om fornødent
troppe op på (det traditionelle) valgstedet på valgdagen og
annulere tidligere digitale afstemninger.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ved seneste valg er Estland kommet på
en dækning over 30% af de afgivne stemmer, og tallet stiger stille
og roligt.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den estiske model understøtter også
den generelle eGovernment strategi, og flere og flere services bliver
tilgængelige via borgerID-kortet. Det har den fordel, at borgerne
gradvist vænner sig til systemet - uden tvang - og derved beholder
eller styrker tilliden til at digitale løsninger er sikre.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Da arbejdsgruppen vurderede, at det
ville blive for dyrt at indføre smart card readers til alle, og da
den danske NemID jo ikke dækker hele spektret - på trods af at
løsningen gradvist udbygges - så ville det måske være for meget.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men hvis vi alligevel allerede er i
2014 før nogen test løber af stablen, og vi allerede nu er i
voldsom tvivl om hvorvidt NemID skal kodes om for at undgå flere
Java-problemer, hvorfor så ikke tænke så langsigtet, at vi får
gennemført et udvidet borger ID-kort, der kan bruges på samme måde
som det estiske - til sygesikring, kørekort, rejsedokument?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
(Denne blog er en fortsættelse af det
jeg skrev i sommers:
<a href="http://sorenduus.blogspot.dk/2012/06/evalg-igen-igen-men-hvornar-far-vi-et.html">http://sorenduus.blogspot.dk/2012/06/evalg-igen-igen-men-hvornar-far-vi-et.html</a></div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-33569493629957055522012-12-12T06:00:00.001-08:002012-12-12T06:00:28.751-08:00Riv Skolerne ned .... (og start forfra)
<style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
A:link { so-language: zxx }
-->
</style>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOMrrADQhKC7-4d1IeAG_3SbBgYJoTiev3-LTL0hM7OMGl4R3OqWk_JGIM8b2d0dODRzMSb7TFLdIMR6rxMHw7C4jPQ0d8LGHSoR0jDdXlzfuTfKBQDTFlTXg5d5TbfWSspvkS6_M5F6Q/s1600/Screen+Shot+2012-12-12+at+14.56.00.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="216" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOMrrADQhKC7-4d1IeAG_3SbBgYJoTiev3-LTL0hM7OMGl4R3OqWk_JGIM8b2d0dODRzMSb7TFLdIMR6rxMHw7C4jPQ0d8LGHSoR0jDdXlzfuTfKBQDTFlTXg5d5TbfWSspvkS6_M5F6Q/s320/Screen+Shot+2012-12-12+at+14.56.00.png" width="320" /></a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det er en enestående begivenhed at vi
nu kan tage fat på en fordomsfri debat om hvordan vores
uddannelsessystem skal indrettes, og jeg håber virkelig, at vi ikke
stopper ved Folkeskolen, men kan benytte lejligheden til at gøre op
med den gammeldags opfattelse af begrebet 'lærere', 'klasser',
'undervisning' og erstatte det med en helt anden eksperimenterende
tilgang hvor vi for en gangs skyld kan udnytte børns helt naturlige
nysgerrighed.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg havde forleden dag fornøjelsen at
være censor på CBS/ITU's EBUSS-studie, hvor 2 kandidater havde
undersøgt hvordan man på 2 forskellige gymnasier benyttede de
såkaldte web 2.0 teknologier i undervisningen, hvordan lærernes
erfaringer var og ikke mindst hvad to 1.g klassers oplevelser var.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den første konklusion var, at begrebet
'digitale indfødte' er meningsløst. 1 g'erne er IKKE i stand til af
sig selv at mestre endsige benytte blog's, wiki's, app's - selvom de
selvfølgelig allesammen er på facebook.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den anden konklusion var, at medens
lærerne generelt synes at være enige om, at læring bedst sker ved
elevernes samarbejde og eksperimenter med opgaver, så forventer
eleverne, at man for at bestå og få en god karakter skal sidde ned,
høre hvad læreren siger, tage noter - og kunne gentage det til
eksamen. Altså en læringsopfattelse, der ikke har ændret sig meget
siden latinskolen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den tredje, noget mere skjulte
konklusion, er at lærerne - også de, der meget gerne VIL udnytte ny
teknologi - ikke har tilstrækkelig baggrund, opbakning eller
netværk, der kan hjælpe dem til at få eleverne engagerede.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Opgaven er her (som på andre områder
indenfor 'digitalisering') IKKE at betragte teknologien som løsning
på alverdens problemer, men at betragte hele læringssituationen og
aktørerne som et samspil mellem individer med egne holdninger,
forskellige opfattelser, forventninger og baggrunde, hvor teknologien
kan anvendes som løftestang hvis forudsætningerne er til stede.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vi kan starte med at konstatere, at
problemet ikke starter i 1. g. Det er resultatet af 9 års
skævridning af børnenes indstilling til begrebet læring, der har
medført at man betragter det som lærerens opgave at proppe viden
ind i hovedet på eleverne, som omvendt skal 'kunne stoffet' for at
få gode karakterer, så de kan 'blive til noget'. (Kim Larsen har
ikke levet forgæves).</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
En af de mere radikale måder at lave
om på konceptet 'læring' af den såkaldte 'flip flop
teaching'model. Den <a href="http://www.globalwealthinformation.com/websiteflipping/?p=875">blev
'opfundet' af Salman Khan</a>, og går i korthed ud på, at
undervisning finder sted hjemmefra - via YouTube eller tilsvarende,
hvor korte lektioner af super-høj kvalitet kan afspilles, spilles
igen og igen og hvor 'indlæringen' foregår på skolen, hvor
eleverne i grupper, parvis eller med lærervejledning laver opgaver,
der afprøver om de har lært noget fra undervisningen. Salman Khan
afprøvede det først på et ret højt matematik-niveau, men har
sammen med en række gode kolleger bredt det ud til en mængde fag og
klassetrin, startende med 1. klasse. Samtidigt har de udviklet
spørgsmål, hints og feed back system, så vejlederen ( det nye
lærer-ord) kan se, hvor langt den enkelte elev er nået, hvad
han/hun er gået i stå på og hjælpe til at parre dygtige elever
med mindre dygtige, så man får en helt anden grad af
sidemandsoplæring.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Se denne artikel om <a href="http://www.hepg.org/hel/article/517#home">'flip
flop teaching for beginners'</a> - jeg håber, at danske lærere kan
blive inspirerede!</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der er nu langt over 1 million elever
på systemet og mere end 20.000 lektioner, og selvom man ved første
øjekast synes at selve opgaverne virker lidt vel amerikaniserede, er
det for mig at se bare en udfordring at lave dem endnu bedre, endnu
mere hold-orienterede. <a href="http://www.marzanocenter.com/blog/article/deliberate-practice-5-key-advantages-to-flip-flop-teaching/">Der
er en række evalueringer af metoden, se f.eks. denne.</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og med en kombination af
hjemme-undervisning og mulighed for at stille spørgsmål til
underviseren, kan vi glemme alt om en klassestørrelse på 24 eller
28 elever, for vi kan have flere hundrede elever ad gangen i
undervisningssituationen, og så mange til opgaveløsning, som man nu
praktisk kan håndtere. Og en sideeffekt er, at hjemmeundervisningen
faktisk også kan inddrage forældre på en konstruktiv måde. Se her
eksempler på <a href="http://web.utah.edu/taresources/Collaborative.htm">aktiviteter
til 'collaborative learning'</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvad kan vi mere gøre? Hvis vi IKKE
har digitale indfødte, men unge, der er hjemmevant med mobile
løsninger og med facebook, hvordan kan man udnytte det?
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ja, en af metoderne kunne jo være det,
som kaldes 'gamification' - World of Warcraft udviklet som
skattelege, som holdlege med deltagere, der ikke nødvendigvis
behøver at sidde ved siden af hinanden. Kan man konkurrere med hold
i Singapore, Texas og Sydamerika er det måske endnu vildere og mere
spændende. Se <a href="http://edudemic.com/2012/09/the-100-second-guide-to-gamification-in-education/">denne
artikel om hvordan gamification i uddannelsen</a> kan gribes an.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Sprogundervisning kan forbedres ved
brug af sociale netværk - forestil jer en dansk 5. klasse, der får
til opgave at fortælle engelske 2. klasses børn om hvordan Danmark
er - på engelsk. Ringe dem op på Skype og udveksle billeder og
film. De engelske børn får lært geografi, de danske børn får
lært engelsk. DSe The Guardians artikel om <a href="http://www.guardian.co.uk/teacher-network/teacher-blog/2012/apr/10/language-teaching-social-media">kreativ
brug af sociale medier i sprogundervisning</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Benyt lejligheden til at forny det
danske undervisningssystem!</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Der er uanede muligheder for at
nedbryde det traditionelle, stive undervisningssystem, og som IT
Universitetets bestyrelsesformand Jørgen Staunstrup sagde ved et
Danmark 3.0 arrangement:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
'Spørg ikke hvad IT kan gøre for dig,
men spørg hvad du kan skabe med IT'.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Se <a href="http://www.ted.com/talks?lang=en&event=&duration=&sort=newest&tag=24">denne
oversigt fra TED</a> om hvor mange forskellige undervisningsvideoer,
der i dag er tilgængelige - også til at støtte efteruddannelse,
omskoling og træning. I en tid med arbejdsløshed, globalisering og
stigende behov for kompetencer, er der ingen grund til at ny
teknologi i undervisningen ikke skal bruges til voksenundervisning
også.</div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-29816987322959731292012-11-11T08:09:00.000-08:002012-11-11T08:09:06.713-08:00Oplevelser på SKAT's hjemmeside<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD65BOOWEIYKtY2otYmiu_T0g9BT9FpPeh1C_OuUqu285CkS-80xF6ruwipPEippCV9WEMQDZQh21ejM3hg8w7hxjvtYhZmly48sdzr3lDBzAx-5R1jVUP4_7ScceHE4TXY497emfQhZE/s1600/Screen+Shot+2012-11-11+at+15.00.41.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="217" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD65BOOWEIYKtY2otYmiu_T0g9BT9FpPeh1C_OuUqu285CkS-80xF6ruwipPEippCV9WEMQDZQh21ejM3hg8w7hxjvtYhZmly48sdzr3lDBzAx-5R1jVUP4_7ScceHE4TXY497emfQhZE/s320/Screen+Shot+2012-11-11+at+15.00.41.png" width="320" /></a></div>
<style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
-->
</style>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I sommer installerede vi solceller.
Blandt andet fordi klimaministeren i foråret bedyrede, at de
ordninger, der var sat i søen, ville blive fastholdt, og at man
IHVERTFALD ikke ville lovgive med tilbagevendende kraft, så de
husejere, der installerede udstyr i 2012 kunne være SIKRE på at
reglerne ville blive fastholdt.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og så begynder Martin at vakle - det
vil betyde rigtigt meget for en masse mennesker, hvis man nu skal
aflevere overskudsstrøm produceret i dagtimerne til halv pris og
betale dobbelt for aftenens og nattens merforbrug. I dag bliver det
regnet ud på nettobasis pr. døgn, og jeg har siden 21.6 kunne
notere mig, at vi netto har brugt 273 KW. Ikke meget, når det gamle
årsforbrug lå på et eller andet sted mellem 7 og 9.000. Dertil
kommer, at anlægget afskrives over virksomhedsordningen med 25% af
saldoen. Hvis Martin Lidegaards nye forslag kommer igennem, vil det
koste mig omkring 60-75.000 kr. over de næste 10 år. Det er een
ting - men hvis den ny lov gennemføres betyder det jo, at der ikke
længere er incitament til at investere i solceller, og det betyder
så færre beskæftigede i branchen, mindre pres på innovation i
området og fremfor alt mee CO2-udslip. Det må siges at være godt
set af en klimaminister - som snarere skulle fundere i hvordan man
kan lagre overskudsproduktion eller finde ud af et 'smart grid', hvor
man kan mellemlagre energien - måske endda producere brint af den?
Jeg håber at V og K, der er forligspartnere på området, vil bremse
det - ihvertfald indtil næste valg. For der vil det nok være klart,
at den nuværende regering ikke kan overleve.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Ikke desto mindre skal man jo benytte
reglerne, og jeg havde allerede tidligere ændret min
forskudsansættelse hos skat, så jeg får trukket min afskrivning på
anlægget fra.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I dag - Mortensdag - få man så en
hyggelig meddelelse fra skat om at man kan gå ind og se sin
forskudsansættelse og rette den. Men, men, men .... Når man logger
ind (med papkortet) og trykker på den lionie, hvor man skulle kunne
se sin forskudsansættelse, får man en information om at man skal
downloade den nyeste version af Adobe Reader, idet man ellers ikke
vil kunne se PDF'en i sin browser. OK, vi downloader den nyeste Adobe
Reader (selvom det ellers plejer at virker med PreView på min
Firefox/Mac installation). Ja, vi skal jo lige genstarte Firefox.
Altså et ny indhug i klippene på papkortet. Men næ... Jeg må nok
have misforstået noget, for selvom den 3 sider lange vejledning fra
Skat til brug af Adobe Reader på forskellige browsere er blevet
forstået - synes jeg - så foreslår skat nu, at jeg sætter
pdf-filer til at blive downloaded, og starte igen og derefter åbne
med Adobe Reader. Nuvel. Lukke ned, ændre indstillinger. Starte
igen, logge ind med NemID (3. gang) og så prøve igen. Denne gang
opstør der det uventede, at filen i stedet for at downloade optræder
som en html-fil og oven i købet åbner i Safari (det er jo min Apple
standard browser) -som ikke har adobe reader, og filen findes ikke
som pdf i download-listen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3VCE9gMO4QfaJaY42TN1RwLocAzcMazLZ9phfN8oWeCw6VmgimF8Cejqt_x3V9oGax-ckSZZdar1-nHvUYMa_l9nzcasxxW8A5skdvN7p9Lz2dFgHkhTIf3-WW4HgKmva8w_LG_X2Tt0/s1600/Screen+Shot+2012-11-11+at+14.59.53.png" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="204" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3VCE9gMO4QfaJaY42TN1RwLocAzcMazLZ9phfN8oWeCw6VmgimF8Cejqt_x3V9oGax-ckSZZdar1-nHvUYMa_l9nzcasxxW8A5skdvN7p9Lz2dFgHkhTIf3-WW4HgKmva8w_LG_X2Tt0/s320/Screen+Shot+2012-11-11+at+14.59.53.png" width="320" /></a>Efter at have brugt 3 nemID klip på
noget der ikke virker, bliver jeg nu mistænksom: Der må være en
anden udvej! Jeg logger på for 4. gang med NemID - og i stedet for
at downloade forskudsopgørelsen går jeg direkte til punktet : Vil
du ændre din forskudsansættelse? For her må man da OGSÅ kunne se
om de har medregnet mine afskrivninger på solceller. Jeg kan se
NOGET, men jeg kan ikke umiddelbart se 'punkt 435' som er
nettoudgifter på virksomhedsordningen, som er der, hvor man skal
angive nettoudgifter inkl. afskrivninger på solcelleanlægget. Det kræver at man ser sig godt for -
hvis man trykker på 'Vis detaljer' øverst oppe, får man mange
flere linier i forskudsansættelsen, men man skal så OGSÅ finde ud
af at ekspandere detaljerne længere nede, under
virksomhedsordninger. Først nu dukker 'linie 435' op - og den står
ganske rigtigt på 0. Nu indtaster jeg så det fradrag, som jeg
forventer at skulle have næste år og trykker på 'beregn
konsekvenser'. Nu får man så den fejlmelding at 'TastSELV er meget
belastet i øjeblikket - prøv igen senere'!</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTNsRUEC0Sq2ongcrUNKPYU6wCOtU9IUYwgmteGcMQ3R81NpwZDCVIqllQybwKEMvub4K95dyfw8nrsVyWpnDVMWnhc7rt0DvXcX4BKglLm0jc06G5NGyloYyYad-3iGQPiudHWyuz-JE/s1600/Screen+Shot+2012-11-11+at+14.54.44.png" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="237" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTNsRUEC0Sq2ongcrUNKPYU6wCOtU9IUYwgmteGcMQ3R81NpwZDCVIqllQybwKEMvub4K95dyfw8nrsVyWpnDVMWnhc7rt0DvXcX4BKglLm0jc06G5NGyloYyYad-3iGQPiudHWyuz-JE/s320/Screen+Shot+2012-11-11+at+14.54.44.png" width="320" /></a> </div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det vil jeg så gøre. Jeg behøver
ingen PDF-blanket for at se hvad der er opført på mit
forskudsskema, så det kunne skat have sparet mig for og bare vist
resultatet på samme måde som når man skal ændre ansættelsen -
men uden at man skal trykke på alle mulige ekstra knapper, de VED
vel for pokker hvilke felter man tidligere har brugt?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og så er det jeg tænker på: Hvad gør
de stakkelse mennesker, der om bare 2 år bliver tvunget til at
kommunikere med det offentlige på en totalt digital måde? Kan de
læse 3 siders Adobe Installationsvejledning for ikke at tale om
SKAT's snirkelde måde at vise sine data på? Og er der overhovedet
en samfundsøkonomisk gevinst i at lade gamle fru Hansen tvivnge til
at bruge sin søn, nabo eller kvikskranke-medarbejderes tid på at
hjælpe til?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vi er MEGET langt fra at have et
letforståeligt selvkørende skattesystem - selvom vi prøver at
bilde os selv og omgivelserne ind at vi er 'Verdensmestre'.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-25175845134732863342012-10-18T04:00:00.000-07:002012-10-18T04:00:52.044-07:00Bedst på Nettet ?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNV4674JxECQ-FsFq9EMXwFRSmRKrFSdADXGzHO1s_717BWPxdk5Tmg_CvMWRw77n7_qtFs8Z0sg50hh8HNArK7zDia3XlLImH98IOo_XF1fV_Pf1BVWUWlWKa1WVqVdpgHpHXM6dtlO4/s1600/borgerservice.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNV4674JxECQ-FsFq9EMXwFRSmRKrFSdADXGzHO1s_717BWPxdk5Tmg_CvMWRw77n7_qtFs8Z0sg50hh8HNArK7zDia3XlLImH98IOo_XF1fV_Pf1BVWUWlWKa1WVqVdpgHpHXM6dtlO4/s1600/borgerservice.jpg" /></a></div>
<style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
A:link { so-language: zxx }
-->
</style>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I november afgøres det, hvilke
hjemmesider der bliver udråbt som <a href="http://www.bedstpaanettet.dk/">Danmarks
bedste</a>.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Følgende er nomineret til at deltage i
konkurrencen: Se <a href="http://www.bedstpaanettet.dk/deltagere/Deltagerliste_BPN2012.pdf/view">deltagerliste
2012.pdf.</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Digitaliseringsstyrelsen skriver på
deres hjemmeside, at konkurrencen har været en katalysator for
udvikling af digital forvaltning og borgerbetjening siden lanceringen
i 2001.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Indtil nu har man fokuseret på de
'offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for brogere og
samfund samt digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og
effektivisering.'</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Som altid når man møder benchmarks af
kvalitet og service er det vigtigt at forholde sig til hvad det
egentligt er man måler. Vurderingskriterierne offentliggøres
løbende - <a href="http://www.bedstpaanettet.dk/vurderingsgrundlag-2012/Vurderingsgrundlag%20for%20BPN%202012.pdf">se
2012 kriterierne her</a> - og desuden tilsættes et uvildigt
dommerpanel, der scorer deltagerne, og - må man formode - med
individuel vurdering og deraf forskelle i scoring.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Kriterierne følger bl.a. <a href="http://www.w3.org/TR/WCAG/">den
obligatoriske tilgængelighedsstandard WCAG 2.0,</a> men har ellers
vægten på brugertilfredshedsvurdering, der dækker over vurdering
af hvor nemt det er at navigere rundt på hjemmesiden, hvordan
indholdet formidles og af brugerens 'udbytte' af hjemmesiden. Det
måler man gennem 8 spørgsmål, som brugerne kan erklære sig meget
enige med, enige, uenige, meget uenige eller ved ikke.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
På eGovernment holdet på ITU's
Masters niveau så vi sidste gang på de bedste kommunale hjemmesider
fra 2011, men gav det en lidt anden vinkling. Holdet blev bedst om at
tilgå en antal blandt de bedste på nettet og vurdere hvor let det
var at 1) gennemføre en flytning, 2) melde barn i daginstitution og
3) ansøge om boligsikring. Deltagerne blev bedt om at vurdere deres
oplevelse og hvilke indtryk de fik. Samtidigt blev de bedt om at
afprøve, hvordan det ville være, hvis de samme spørgsmål skulle
løses af en nytilflyttet engelsktalende person.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den gennemgående evaluering ud fra
denne tilgang konkluderer, at servicen i det store og hele er
tilgængelig på dansk - selvom der er væsentlige forskelle i
hvordan man finder frem til informationen. Den grundlæggende
flyttesag ser ud til at være gennemførlig i så godt som alle de
besøgte hjemmesider, medens valgmuligheder og navigation for
tilmelding af barn i daginstitutioner er mere varieret og i visse
tilfælde mere kompliceret. Ved både Flytning og Barn i
Daginstitution kræves NemID for at gennemføre selve transaktionen
on line. Boligsikring varierer meget mere i kompleksitet, hvor Århus
og Vejen så ud til at være lettere tilgængelig end andres.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men man skal ikke ønske sig at være
udlænding, der kommer til Danmark! Her er der meget store forskelle
på den support, som websiderne giver - fra det rene
turistinformationsorienterede til en blanding af kortfattet engelsk
vejledning men med danske valgmuligheder. Og uden NemID kommer de
stakkels engelsktalende ingen vegne. NemID kræver (fremgår det)
dansk CPR-nr., helst dansk pas. Og selv på <a href="https://www.nemid.nu/om_nemid/about_nemid/">NemID's
engelsksprogede forside</a> er valgmulighederne på dansk!</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Gennemgående er vurderingen at flere
af kommunerne ser ud til at udnytte de services, som <a href="https://www.borger.dk/Sider/default.aspx">borger.dk</a>
stiller til rådighed og herved undgår at genopfinde den dybe
tallerken, det gælder også boligsikringen, der ser ud til i så
godt som alle tilfælde at komme fra <a href="https://www.borger.dk/Sider/default.aspx">borger.dk.</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Flere deltagere undrer sig imidlertid
over hvorfor man ikke i højere grad udnytter de allerede kendte data
fra CPR, og diskussionen gik på, om der er en psykologisk fordel i
at få borgere til at indtaste de kendte oplysninger. I sær for
boligsikringens vedkommende udtrykte nogle af deltagere en
betænkelighed ved at sprogvalget var sådan, at man risikerede at
fratage 'værdigt trængende' fra støtte.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men til den fremadrettede diskussion -
og dermed til inspiration fra fremtidige målinger af 'Bedst på
Nettet' kom følgende anbefalinger:</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
1) Flytning er en 'life event' - og der
følger en klynge af relaterede opgaver med. Det vil være en stor
hjælp hvis alle de almindelige 'tilmeldinger' var præsenteret under
dette valg - det gælder valg af læge, skolevalg, måske endda et
link til postvæsenet om flytning - boligsikring m.fl.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
2) I samme forbindelse kunne man
præsentere borgeren for en samtykke erklæring om f.eks. medflytning
af igangværende sager, herunder samtykke om at flytte lægejournal
til ny læge.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og hvis vi løfter os en smule mere op
i helikopterhøjde: Når en række kommuner, kommunale serviceenheder
og institutioner (og politikere) aktivt begynder at <a href="http://www.kl.dk/Kommunikation/18-kommuner-pa-Facebook-id84240/">markere
sig på sociale medier</a>, hvordan kan man så fremover vurdere det
samlede servicetilbud til borgerne? Ikke mindst er mulighederne for
alternative kanalvalg mere interessant, jo nærmere vi kommer 2015,
hvor al korrespondance med det offentlige SKAL være digitalt. Det
ville være godt, hvis 'Bedst på Nettet' i 2013 havde dette i fokus.
Samtidigt står vi overfor en <a href="http://fm.dk//nyheder/pressemeddelelser/2012/10/danmarks-digitale-raastof-saettes-fri/">åbning
af offentligt ejede data pr. 1. januar,</a> som ganske vist er et
nationalt tilbud, men som kan åbne for lokale services, 'mash ups'
og intelligente løsninger, som kan supplere de kommunale services og
som man måske ville kunne finde anbefalinger til eller i hvertfald
oversigter over også på de kommunale hjemmesider.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og så vil det være en stor fordel,
hvis vi ønsker at tiltrække højtuddannede og produktive
udlændinge, at <a href="http://www.kombit.dk/">KOMBIT</a> i
samarbejde med <a href="http://www.digst.dk/">Digitaliseringsstyrelsen</a>
ville sikre at udlændinge kan få en i det mindste nogenlunde
behandling hvis de ønsker at arbejde og bo i Danmark.
</div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-35180012781188528822012-10-02T06:49:00.000-07:002012-10-02T06:49:05.628-07:00Benchmarking Open Government
<style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
A:link { so-language: zxx }
-->
</style>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I believed I had seen almost all
possible ideas on how to benchmark various countries' implementations
of eGovernment - from the <a href="http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&ved=0CCcQFjAA&url=http://unpan1.un.org/intradoc/groups/public/documents/un/unpan048065.pdf&ei=eLpqUImvMsS0tAbc5YDYBA&usg=AFQjCNGwYSXhQIZJv12ybIG8cQp_2jJe9Q">United
Nations ongoing global evaluations</a> with a huge number of
variables and a declared objective to try and adapt to the
technological development, to the <a href="http://www.epractice.eu/en/library/5283331">CapGemini/EU
Benchmarks</a> going on since 2001 with the original intention to map
the specific objectives in the Lisbon Declaration i2010. Also <a href="http://www.oecd-ilibrary.org/governance/oecd-e-government-studies_19901054">OECD
regularly visits the member states and evaluate and encourages
eGovernment development</a>, and <a href="http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&cad=rja&ved=0CEcQFjAD&url=http://www-935.ibm.com/services/us/gbs/bus/pdf/eiu_digital-economy-rankings-2010_final_web.pdf&ei=F7tqUK72CMzJswb774HQAQ&usg=AFQjCNH4WTg6kzptEUS7HEDwZ058PqUH8w">The
Economist have for years </a>been doing the same.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Particularly the EU benchmarks seem to
have come to the end of their practical life, because their original
objectives more or less have been achieved for the 8 Company oriented
services and the 12 Citizen oriented eGovernment services benchmarked
since 2001, so a new approach has been expected. 2 suggestions have
been put on the table: The original proposal from 2009, <a href="http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CDUQFjAC&url=http://www.iq.harvard.edu/blog/netgov/papers/schellong_2009_wp_eu_egovernment_benchmarking_future_methodology.pdf&ei=s7JqUMPkHoiHswavyoHwDg&usg=AFQjCNEOWLiAXxhfvPf18yHE7mwolZyN6g&cad=rja">Alexander
Schellong et al., Benchmarking Europe 2010+</a><a href="http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CDUQFjAC&url=http://www.iq.harvard.edu/blog/netgov/papers/schellong_2009_wp_eu_egovernment_benchmarking_future_methodology.pdf&ei=s7JqUMPkHoiHswavyoHwDg&usg=AFQjCNEOWLiAXxhfvPf18yHE7mwolZyN6g&cad=rja"><span style="text-decoration: none;">
</span></a>was refined into <a href="http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/benchmarking/index_en.htm"><u>The
2011-2015 Benchmarking Framework as adopted by the i2010 High Level
Group </u></a><a href="http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/benchmarking/index_en.htm"><span style="text-decoration: none;">
</span></a><a href="http://ec.europa.eu/information_society/eeurope/i2010/benchmarking/index_en.htm"><span style="color: black;"><span style="text-decoration: none;">and
the other more radical suggestion by David Osimo , </span></span></a><a href="http://www.epractice.eu/en/document/287915">Benchmarking
eGovernment in the web 2.0 Era.</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigHeGqfz0XuNYor8prMu_Axb7YFGwZ1ASvl6gssCACHNYpCcEWTg1ytobcKJug_6sLERIjb6aOk4PMXwiQdy4Ouu-JHv0RcUoY6sT1m185Pu-CYr_V6606kexOFr68yC1neIFTzILmNck/s1600/Screen+Shot+2012-10-02+at+15.43.23.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="276" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigHeGqfz0XuNYor8prMu_Axb7YFGwZ1ASvl6gssCACHNYpCcEWTg1ytobcKJug_6sLERIjb6aOk4PMXwiQdy4Ouu-JHv0RcUoY6sT1m185Pu-CYr_V6606kexOFr68yC1neIFTzILmNck/s320/Screen+Shot+2012-10-02+at+15.43.23.png" width="320" /></a><span style="color: black;">By
coincidence and as a bonus for following <a href="http://www.linkedin.com/groups?gid=2076501&trk=myg_ugrp_ovr">the
Linkedin group 'Open Government'</a></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">I
noticed the discussion typed in by Davide: <i>'In Italy we made a
framework for website's transparency which uses a web instrument
called the Compass of Transparency.'</i></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">So
I went to <a href="http://www.magellanopa.it/bussola/?goback=.gde_2076501_member_166316088">The
Transparency Compass Home Page</a></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">and
using the Google Translate to my national language, it was clear that
this was a relatively straight forward instrument to engage citizens
in analysing their local Government with regard to Transparency,
possibility for citizen interaction and for the accountability of the
administration in question. I tried to key in a couple of
municipalities, first <a href="http://www.magellanopa.it/bussola/page.aspx?qs=re5tpj8EEYvwTHCWSUTa70hA0knMdY3dYbYCqc2zLXk=">The
Municipality of Bologna</a></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">as
they in my mind has been one of the leading cities in Europe creating
<a href="http://www.comune.bologna.it/">their famous Iperbole website</a>
many years ago and engaging in services covering both city admin,
cultural events, education and other sectors of general interest. The
scores obtained in the Compass test, however, clearly indicates to
many not-so-happy smileys, so it is quite obvious, that the bar has
been raised in this evaluation.</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">Davide,
who apparently was one of the fathers for the Compass expresses it
this way:</span><br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">'<i>We
unify all the Italian laws that tell you what you have to publish in
institutional web sites given to each section a standardised name and
semantics.' </i></span>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;"><i>'We
are improving it and spread it to all public administrative sites -
it is not easy because we have more than 20.000 public agencies in
Italy'</i></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;"><i>'We
didn't do so much advertising ye 'cause we are testing it and
introducing new features.... Right now we have more than 800 visitors
a day and it's growing ...which means that we will reach our target:
PARTICIPATION - citizens are directly involved in TRANPARENCY
compliance programs, and COLLABORATION - citizens helped Government
at a local and at a central level to enhance quality, and also the
system provides a better accountability by public managers.'</i></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;"><i>'I
work as a program manager in Italian presidency of the Council of
Ministers, and I made it with very little budget in 2 months of hard
work together with a small company'</i></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">If
you check the list of questions (43 in all!) you will find that the
checklist covers a lot from the visibility of the public web site and
services, presence of an announced transparency program, follow-up
procedures for transparency and participation, responsibilities for
each office/agency, secure mailboxes, protection of personal data,
names and CV's of managers, renumeration , absence rates of key
employees, annual salaries, bonuses, public procurement and
supplementary contracts,</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">access
to files on beneficiaries, Public invitations to tender, Legal
advices, privacy statements etc.</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">If
you check out one of the other quite advanced cities, like <a href="http://www.magellanopa.it/bussola/page.aspx?qs=SJA9J/R8NDrfUctTMzGlr64cEx5vDeWMls3tPC|Owec=">The
Municipality of Venezia</a></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<span style="color: black;">you
will notice that like Bologna only very few green smileys appear,
showing that this is still in it's early days. But interesting and
inspiring to notice that this is something originated by the Italian
Government. Congrats to Davide and his team, once the Data Regulation
on provacy comes into effect, it may an idea to have a pan-European
Compass tracking how it eventually will become implemented.</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm; text-decoration: none;">
<br />
</div>
Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-70894561181348058732012-09-07T07:55:00.003-07:002012-09-07T09:01:01.629-07:00Danmarks næste EPJ-Skandale ???<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSSL2OGXwfi23vfiMecf5r5G0QTTgH5bkjO7PogC4pVwzy04Iq0iII1Yf5RnT01IW1I7R9dl0isMixZ82D52aBFKbEj1sNe5NKEB-xGwYNWZcvtAwpOvXI8q9wRV8gkSNgaNveIML_mUc/s1600/Screen+Shot+2012-09-07+at+16.50.56.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSSL2OGXwfi23vfiMecf5r5G0QTTgH5bkjO7PogC4pVwzy04Iq0iII1Yf5RnT01IW1I7R9dl0isMixZ82D52aBFKbEj1sNe5NKEB-xGwYNWZcvtAwpOvXI8q9wRV8gkSNgaNveIML_mUc/s1600/Screen+Shot+2012-09-07+at+16.50.56.png" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
Dagens Computerworld indeholder et interessant indlæg af Mads Elkær, der under overskriften<a href="http://www.computerworld.dk/art/219989/her-er-tegningerne-til-danmarks-naeste-epj-skandale?utm_source=newsletter&utm_medium=Computerworld+Newsletter&utm_campaign=Nokia%3A+Her+er+verdens+mest+innovative+smartphone+%2F+Her+er+tegningerne+til+Danmarks+n%E6ste+EPJ-skandale+%2F+Fejlslagent+it-projekt+koster+dansk+pensionsfirma+dyrt"> 'Her er tegningerne til Danmarks næste EPJ-skandale</a>' gennemgår status for telemedicin i Danmark.<br />
<br />
Det er en rigtig nyttig diskussion at tage op på det tidspunkt hvor grundstenene lægges til de nye supersygehuse, som tilsammen løber op i næsten 50 Milliarder kroner - og som måske kunne få en helt anden udformning, hvis man tænkte nogle af Mads Elkær betragtninger ind fra starten.<br />
undervejs. Jeg havde fornøjelsen i starten af 90'erne sammen med min ældste søn, Kristian Duus Østergaard, der dengang var ansat i IBM Danmarks netværksafdeling, at lave de 2 første større forsøg med telemedicin - det første gik på at etablere transmission af elektro-mikroskopiske billeder af biopsier fra et undersøgelsessted til specialisterne i Skive Sygehus ved hjælp af 3 ISDN-ledninger, det andet gik på at overføre ultralydscanninger af gravide grønlandske kvinder fra SANA sygehuset i Nuuk til Rigshospitalet for at reducere behovet for flyvninger til Riget. Her brugte vi BEC's daværende satellitforbindelse til Grønland. Sidenhen har vi været med til mange andre projekter - <a href="http://www.alexandra.dk/dk/projekter/Sider/Eldertech---teknologisk-stoette-til-aeldre-i-hjemmet.aspx">ELDERTECH i Århus</a> sammen med Alexandra-instituttet, der gik på at indsamle vitale data fra kronisk syge til hjemmesygeplejen, og <a href="http://www.opi-lab.dk/wm359408">projekter i bl.a. Næstved Kommune,</a> der gik på dels en gyroskopi-måling af ældre patienters gang og dels løbende blodtryksmålinger. Den første gruppe her var patienter, der risikerede at falde og brække hoften, den anden gruppe var folk i risikogruppen for hjerneblødninger.<br />
Og siden er der, som Mads rigtigt skriver, lavet et væld af interessante pilotprojekter, men næsten ingen udrulninger - bortset lige fra lægekufferten i det sydfynske øhav, <a href="http://www.sygehussonderjylland.dk/wm229379">Sår i Syd</a> og det store KOL projekt, der først nu er på vej ud i Region Nordjylland. Man må heller ikke glemme <a href="http://www.depnet.dk/universe5/mystory/mystoryitem/3525/default.aspx">DepNET i Vejle</a>, der tilbyder folk med depression en videokonference med deres læge.<br />
Man kan imidlertid med fordel se på Grønland, der i løbet af de sidte halvandet år har rullet et omfattende <a href="http://telemediciner.dk/nyheder/2012/pipaluk-en-succeshistorie-i-sundhedsvaesenet">telemedicinprojekt - PIPALUK - ud over hele Grønland, </a>som betyder at befolkningen i byerne og de 69 bygder kan få foretaget de normale medicinske målinger og sende resultaterne til Dronning Ingrid/SANA i Nuuk. Arealmæssigt dækker dette projekt noget mere end det UK-projekt, som Mads med rette omtaler som et spændende projekt med 6.000 deltagere foreløbigt.<br />
<br />
<br />
Mads Gennemgår derefter et antal begrænsende faktorer:<br />
- For dårligt internet - hvor 40% af befolkningen ikke kan få 2-vejs video i HD kvalitet<br />
- Manglende standarder<br />
- Mange (for mange) offentlige spillere på banen<br />
- Kulturproblemer i behandlersektoren<br />
- Business Casen er ikke på plads<br />
<br />
Lad os lige tage dem igen - og forsøge dels at kvalificere, men også nuancere Mads' betragtninger en anelse......<br />
<br />
<b>Båndbredde </b>betyder klart noget, såfremt man er afhængig af noget, der ligner en menneskelig kontakt med en læge, men i de fleste andre tilfælde er det vigtigste imidlertid at man kan få data frem hurtigt og sikkert, at udstyret er så simpelt så patienterne selv kan bruge dem, eller at det - som i Grønland - er muligt for sundhedsassistenter at betjene det. De øvrige danske pilotprojekter, måske lige bortset fra DepNet, klarer sig rent faktisk også med relativt små båndbredder. Man KAN faktisk komme langt mens vi venter på den helt forkromede bredbåndssatsning, så det må ikke være en sovepude, at det først skal være på plads - selvom jeg er enig i den flotte Australske satsning på fibernet.<br />
<br />
<b>Manglende standarder?</b> Her taler Mads Elkær rent faktisk mod bedre vidende. De sidste 10 år har der været et stort pres på at få standardiseret interfaces og måleudstyr, og <a href="http://www.continuaalliance.org/products/design-guidelines.html">den såkaldte CONTINUA-alliance</a> certificerer leverandører, der overholder disse standarder, og som gør det muligt at indsamle og opsamle data og lagre dem efter de gængse internationale standarder, som <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Health_Level_7">HL7 V3</a> m.fl.<br />
Vi har rent faktisk i <a href="http://www.delta.dk/dk/Forr-omr/TC/medicinsk-udstyr/udvalg-telemedicin-okt-2011.page">Delta i Hørsholm</a> næstformanden i den Europæiske CONTINUA-alliance siddende. Han hedder Claus F. Nielsen, og har spillet en stor rolle som forbindelsesofficer mellem KL og <a href="http://www.medcom.dk/wm109823">Medcom</a>, der om muligt har gjort deres for at Danmark er førende når det gælder nationale (Og for den sags skyld internationale!) sundhedsnetværk.<br />
Så DEN er ikke rigtig, Mads! (Selvom det selvfølgelig kræver, at de, der investerer, køber ind efter de internationale standarder)<br />
<br />
<b>Mange offentlige spillere på banen</b> - Er nok i virkeligheden en af de alvorligste barrierer, for ser vi på de projekter, der er blevet en succes, skyldes det næsten hver gang en ildsjæl,. der har nedbrudt skellet mellem regionale og kommunale organisationer og myndigheder, og det har typisk været på helt smalle områder, hvor det har været ret nemt at overbevis folk i den kommunale hjemmepleje om at det ikke var så tovligt, det som regionernes fandt på. I Århus og i Næstved projekterne var det kommunerne, der tog initiativet, men fortsættelsen, der krævede engagement af regionernes beslutningstagere, faldt til jorden. 'Not invented here' er desværre meget ofte forekommende.<br />
<br />
<b>Offentlig kultur</b>! Den er godt nok værre, og er formodentlig den allerstørste barriere. For ethvert telemedicinprojekt er et forandringsprojekt - vi flytter kompetencen nedad og udad, og hvor lægen tidligere var den udførende, bliver mere og mere overladt til sygeplejersker, og det, som krævede sygeplejerske-indgriben overlades nu til assistenter. Det er så een ting. Men hele infrastrukturen skal tænkes om igen. Hvor skal der etableres en døgnbemandet overvågning? Hvem har ansvaret, og hvem kan træffe beslutning om indgreb eller indlæggelse? Hvis det, som Mads understreger, kan medføre voldsomme reduktioner i besøg på skadestuer og hasteindlæggelser (henholdsvis -15% og -20% i det engelske projekt), ja så er det måske oplagt at parkere denne type 'call center' i tilknytning til et hospital, men drejer det sig om kendskab til patienten og mere menneskelig dialog, så kunne man måske lave en organisering omkring den kommunale hjemmepleje.<br />
<br />
Hvis altså - <b>Business Casen</b> holder. Vi regnede på de 2 eksempler fra Næstved, der dels skulle forebygge faldulykker og dels forebygge apoplektiske anfald. Vi tog alle omkostninger ved etablering med, betragtede det som en kommunal investering, og så regnede vi på en konservativ forbedring, dels i relation til undgåede indlæggelse og dels i relation til nedsatte skader og deraf følgende mindre omkostningstungt plejebehov.<br />
Det viste sig, at break even for invesertingerne i at forhindrede hjerneblødninger var betalt hjem i løbet af 2-3 år, medens det tilsvarende for at undgå faldulykker var 6-8 år. Forskellen er helt klart, at får man en hjerneblødning, er det de kommunale plejeordninger, der træder til - og det er ofte dyre plejeomkostninger i eget hjem, men for de brækkede hofters vedkommende, er det først og fremmest hospitalsindlæggelser, der undgås. Og nok betaler kommunerne et beløb for hver indlæggelse, men de tunge omkostninger - og derfor potentielle besparelser, ligger hos regionerne.<br />
<br />
Mads Elkær konkluderer, at der er behov for <i>'en stærk mand/kvinde'</i>. Sådan et udsagn kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Det, der er behov for, er måske en helt anden struktur på ledelsen af sundhedssektoren i Danmark. Hvad er regionalpolitikkernes succeskriterier? Og hvordan kan vi få kommunerne til at investere i Telemedicin uden at de bliver ramt af begrænsninger fra Finansministeriet ? Hvorfor kan vi ikke save et område af finansloven ud fra såvel regionernes som kommunernes budgetter og investere i både kronikere i eget hjem og muligheder for at f.eks. forsikringsselskaber og pensionskasser kan medfinansiere?<br />
<br />
Da Danmark for mere end 10 år siden for alvor satte gang i den offentlige digitalisering, etablerede man <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Den_Digitale_Taskforce">den digitale Task Force</a>. Lad os få en Task Force, hvor deltagerne kommer fra de stakeholders, interessenter, der dels bidrager, men som sandelig også på kort eller langt sigt høster fordelene.<br />
Og må denne TeleMedicinske Task Force komme så hurtigt på banen, at man kan nå at indrette de nye hospitaler på den virkelighed, der KUNNE blive resultatet af et gennemtænkt drive for TeleMedicin. <br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-79006251876457310312012-07-31T06:49:00.000-07:002012-07-31T06:49:15.723-07:00eGovernment ITU - 3. sæson<style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
A:link { so-language: zxx }
-->
</style>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiw-Pdlncesb6op6L74v3I_IU9u70Pgb_rE_nTwNrh5s6JykmQOv6rikgWjjArgUdmjHKQiDB2GZ99Swpz0HrR6YGL-cT3vK03zq7hm5osihuGtkGGLpwN8XJydAJlFhpJlGoM0_7OUg6k/s1600/Screen+Shot+2012-07-31+at+15.39.55.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="217" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiw-Pdlncesb6op6L74v3I_IU9u70Pgb_rE_nTwNrh5s6JykmQOv6rikgWjjArgUdmjHKQiDB2GZ99Swpz0HrR6YGL-cT3vK03zq7hm5osihuGtkGGLpwN8XJydAJlFhpJlGoM0_7OUg6k/s640/Screen+Shot+2012-07-31+at+15.39.55.png" width="640" /></a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
(Forordet til US seneste version af den digitale strategi) </div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Til september begynder vi på den 3.
runde af faget eGovernment på ITU under afdelingen ILS - IT Ledelse
og Strategi. Man kan roligt sige, at aldrig har faget været mere
relevant end efter forsommerens ophede debatter om hvordan vi kan
bevare den danske velfærdsstat og samtidigt imødegår de globale
udfordringer.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det er på den måde tankevækkende, at
det er et af de eneste målrettede 'applied research' udbudte fag om
emnet, der findes blandt de danske undervisningsinstitutioner, for
når vi ser på de studerende og kandidater, der har været igennem
de sidste 2 års kurser, er fagets indhold mere end nogensinde
relevante for de, der deltager i udformningen af de nye
borgerservice-tilbud, de, der vil arbejde med <a href="https://www.mm.dk/velf%C3%A6rdsteknologi-kan-blive-en-ny-v%C3%A6kstmotor">velfærdsteknologi</a>
i sundhedssektoren og de, der i den private sektor vil fungere som
rådgivere eller udviklere for løsninger til den offentlige sektor i
bredeste forstand.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og faget kan jo som bekendt tages både
som en del af Masters-uddannelsen, som overbygning på en IT bachelor
eller som diplom- eller specialefag. Det spændende har indtil nu
også været bredden af deltagerkredsen og deres baggrunde,
jobmæssigt eller uddannelsesmæssigt.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Udviklingen i 'e-Government' begrebet
har også ændret sig gennem de sidste 3 år – hvor fokus og
diskussionerne for 3 år siden gik på 'Government 2.0' , året efter
til 'Open Government Data' og hvordan sociale netværker kunne
anvendes i den offentlige sektor, er fokus nu mere og mere flyttet
til Cloud Computing, 'Apps' og udnyttelsen af Mobile Computing i den
offentlige sektor.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Sidste år barslede først
højhastighedskomiteen med en indstillingen og derefter – kort
inden regeringsskiftet – fik vi så en <a href="http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/afbureaukratisering/digitalisering">fælles
offentlig IT-strategi </a>på bordet. Begge dele pegede på store
udfordringer for det danske samfund, herunder ikke mindst en
konstatering af at Danmark p.t. kun uddanner 1/5 af det antal
kandidater, der er behov for på IT-området, i sær når vi
sammenligner os med de lande, der gør det bedst.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Siden strategien blev offentliggjort og
den nye regering kom til, blev der lavet radikalt om på den måde,
som den offentlige IT koordineres på i Danmark. <a href="http://www.version2.dk/artikel/puslespillet-om-itst-er-stort-set-faldet-paa-plads-31963">IT-
og Telestyrelsen</a> blev nedlagt, og de væsentligste dele flyttet
til Finansministeriet til den nyoprettede <a href="http://www.digst.dk/">Digitaliseringsstyrelse</a>.
Resten blev delt mellem økonomi- og indenrigsministeriet – som fik
<a href="http://www.oeim.dk/omos.html#offforn">en ny afdeling kaldet
Offentlig fornyelse og velfærdspolitik, </a>sikkerhed, herunder
<a href="http://soldaternyt.dk/2011/10/06/al-it-sikkerhed-samles-under-forsvarsministeriet/">cyberwarfare
flyttedes til Forsvarsministeriet</a> mens Telepolitikken gik til Ole
Sohns Erhvervsministerium. Det kan set udefra være sv ært at se,
hvordan DEN reorganisering kan styrke den offentlige sektors brug af
IT, og det vil vi fokusere på – og sammenligne med andres landes
strategier. (f.eks. <a href="http://www.youtube.com/watch?v=qP11MPmsiIk&noredirect=1">US
Data Act</a>)</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Undervisningen i faget er delt op i 3
faser – I starten vil vi koncentrere os om at skabe det teoretiske
fundament for e-Government, hvordan forskellige typer af
organisationer optager IKT (EU sprog for Informations- og
Kommunikations Teknologi), hvordan man kan vurdere modenhed, hvordan
IT Governance gennemføres i forskellige lande.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Herefter vil vi kaste os over at
dissekere specielt <a href="http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur">den
danske offentlige sektors anvendelse af IT</a> – og til den ende
har vi fået forhåndstilsagn om gæsteoptræden bl.a. af <a href="http://www.digst.dk/Servicemenu/Om-Digitaliseringsstyrelsen/Direktionen">Lars
Frelle-Petersen </a>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
der er konstitueret direktør for
Digitaliseringsstyrelsen, og fra Marie Munk, der er afdelingschef i
Indenrigs- og Økonomiministeriet og ansvar for <a href="http://www.oim.dk/omos.html#offforn">Offentlig
fornyelse og Velfærdspolitik.</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vi har tidligere haft fornøjelsen af
Odense Kommunes Direktør for Socialforvaltningen, Peter Pietras, der
ligesom jeg er medlem af Danmark 3.0 tænketanken og har ganske
forfriskende syn på især den kommunale sektors anvendelse af IT. Vi
skal også se på eHealth, herunder diskutere begrebet
Velfærdsteknologi.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />Sidste fase har fokus på de
offentlige IT projekter – herunder ikke mindst hvad vi har lært af
fejltagelserne, hvor der ved hver sæson er nye herligheder at
diskutere. Vi har dissekeret <a href="http://www.dbmf.dk/content/dk5/dansk_realkredit/pantsikkerhed/tinglysningssystemet">Tinglysningssystemet</a>
og da <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Bonnerup">Erik
Bonnerup Nielsen</a> optrådte i efteråret, benyttede han
lejligheden til at forudse <a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/03/112730.htm">POLSAG-fiaskoen.</a>
Den vil vi også se på. Og så se, hvordan man kan udvælge den
rigtige portefølje af offentlige IT projekter og sammensætte en
effektiv styring. Her vil vi bland andet se på <a href="http://sorenduus.blogspot.dk/2008/06/arctic-challenges-1.html">Grønlands
IT-strategi.</a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vi får også lejlighed til at
diskutere offentlige IT udbud og vil se, <a href="http://www.innovasion.dk/">hvordan
de kan gennemføres</a> ved hjælp af IT.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Så vi kommer vidt omkring på et halvt
år, og jeg glæder mig til at møde et nyt hold og de diskussioner,
som vi skal have undervejs!</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-67294127049086401482012-06-17T12:40:00.001-07:002012-06-17T12:40:17.725-07:00eValg - igen igen - men hvornår får vi et rigtigt eValg?<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqqLBnAjojMtg8PphhQ1FOjEClWOehySYKGqjHtRcp630BfX740dshT3xcPVK_RuOxy1ug3xUvqk7NACr9iGJr4blyeNY8oEMUVaGMNg5HV_xIat02N7MLU3e-AkHfbaVwVRXmqsdOvBI/s1600/Screen+Shot+2012-06-17+at+21.33.01.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqqLBnAjojMtg8PphhQ1FOjEClWOehySYKGqjHtRcp630BfX740dshT3xcPVK_RuOxy1ug3xUvqk7NACr9iGJr4blyeNY8oEMUVaGMNg5HV_xIat02N7MLU3e-AkHfbaVwVRXmqsdOvBI/s320/Screen+Shot+2012-06-17+at+21.33.01.png" width="320" /></a>Jeg har haft fornøjelsen at deltage i Teknologirådets arbejde om muligheder, fordele og begrænsninger ved indførelse af e-Valg i Danmark og deltog i konferencen, hvor Demtech-rpojektet og Indenrigsministeriet sammen med Teknologirådet diskuterede mulighederne. Det var en fortsættelse af <a href="http://sorenduus.blogspot.dk/2011/09/demtech-kick-off-af-nyt-e-valg.html">konferencen i Landstingssalen i september 2011, </a>hvor forskningsprojektet første gang blev offentliggjort.<br />
<br />
<br />
<br />Som DIT har spottet, er præmisserne imidlertid meget begrænsende for at vi ved næste kommunalvalg kan vente at se noget større gennembrud i brugen af digitale valg i Danmark.<br />Det hænger naturligvis sammen med at vi har et af Verdens bedst fungerende demokratier, at selve valghandlingen er en fest, og at den altid (så vidt vides) har været gennemført uden snyd og med partiernes gensidige respekt for processen. Det er helt klart fornuftigt at tage udgangspunkt i at tillid er og bliver demokratiets fundament.<br /><br />Det begrænser så også kreativiteten i hvad man kan forvente - f.eks. vil de elektroniske afstemninger, som man vil give tilladelse til som forsøg, være på anlæg/PC'ere/iPads, der ikke er opkoblet på internettet og forsynet med en hel masse kyskhedsbælter, der forhindrer både almindelig hacking som egentlig nyskabende brug af IT - og dermed er fornøjelsen nok begrænset.<br /><br />Når alle andre politiske mål nu handler om 2020, kunne det måske være interessant i stedet for at tænke på, hvordan man i 2020 har et samfund, hvor man har elektronisk tillid til det, man foretager sig på internettet. Det kan man passende gøre ved at eskalere vejen væk fra et pap-id kort til et intelligent borgerkort med anvendelse af biometri (så vi også kan bruge det til pas, kørekort, sygesikring, bank - og bruge det på tværs af EU), og for det andet ved at eksperimentere med andre former for afstemninger end lige netop de så dyrebare folketingsvalg. <br /><br />For målet må nu engang være sikre on line valg - og gerne kombineret med muligheden for at stemme på et valgsted i en hemmelig boks, hvor ens ægtefælle, familie eller 'bandemedlemmer' ikke kan påvirke een. (I Estland kan man f.eks. stemme on line og ændre sin stemme flere gange helt op til det tidspunkt, hvor valghandlingen lukker). Et online valg kan også (i hvertfald i 2020!) tiltrække flere førstegangsvælgere, og med en hensigtsmæssig støtte for handicappede også flere ældre medborgere.<br /><br />Hvis man skal øge tilliden undervejs kan dette jo ske ved at bruge systemet til mere fredelige offentlige høringer. Folkeafstemninger er vi ikke så vant til, og de skal under alle omstændigheder kunne holdes på et ja/nej, niveau, så det er måske bedre at koncentrere sig om det, der vedrører nærdemokratiet, lokalområdet. Med de store kommuner er borgerne i dag længere fra byrådene, og det kunne man måske gøre noget ved - uden at det derfor behøvede at blive et 'gallup demokrati'. Tillid til netbank-systemet er jo åbenbart intakt, på trods af visse 'man-in-the-middle' angreb, men det ville formentligt kunne forbedres endnu mere med en stærke identitetsstyring og ved indførelse af et regulært, EU-anvendbart borgerkort med mange funktioner og en høj grad af sikkerhed.<br /><br />Al ære værd at DEMTECH spiller med på frygten - men vi har brug for at andre tænker mere langsigtet og visionært og finder veje til at teste mulighederne for digital tryghed for demokratiets grundhandlinger.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<a href="http://dit.dk/Nyt_fra_DIT/Nyheder/E-valg.aspx">Se også Dansk IT's blog om emnet</a><br />Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-31660121423304473822012-05-31T09:03:00.000-07:002012-06-01T03:03:35.443-07:00Er Digitaliseringsstyrelsen i slæbegear?<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8v1pPkNNXF1IUZ8nAlnUCf8qdyEQCWowm8o_bddsX0nc2ZlI2Z-xwiB_wJHkNZS3-OiwVae9Mmdp4i815y5voQeCtcJ5-07lGqrmuGgMgZZQ4TXuKvDBm0Iiwm2dlBUBGqQTNdBa8eFo/s1600/Screen+Shot+2012-05-31+at+17.47.03.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="229" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj8v1pPkNNXF1IUZ8nAlnUCf8qdyEQCWowm8o_bddsX0nc2ZlI2Z-xwiB_wJHkNZS3-OiwVae9Mmdp4i815y5voQeCtcJ5-07lGqrmuGgMgZZQ4TXuKvDBm0Iiwm2dlBUBGqQTNdBa8eFo/s320/Screen+Shot+2012-05-31+at+17.47.03.png" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Med omorganiseringen af vitale dele af
de organisationer, der tidligere stod for hver sin del af
moderniseringsprogrammet og af digitaliseringen af det danske samfund
var vi mange, der håbede, at en koncentration af indsatsen i en
egentlig digitaliseringsstyrelse ville have en positiv effekt.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvor VTU's IT- og Telestyrelsen havde
en rådgivende funktion, som det tydeligst kom frem med Hvidbogen for
offentlig IT-arkitektur, burde Finansministeriet alt andet lige have
en større magt til at gennemføre forandringer i stedet for at
rådgive.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Og at overskriften på
digitaliseringsstrategien er forsynet med ordene: <span style="color: #434343;"><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><i><span style="font-weight: normal;">Regeringen,
kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi 2011-2015.Regeringen, kommuner og regioner
samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015</span></i></span></span></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: #434343;"><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">lyder
godt, men skjuler over at KL gennem KOMBIT tilsyneladende kører egne
løsninger, ligesom Regionerne har haft rigeligt at gøre med at
konsolidere op til 5 EPJ-systemer i den enkelte region.</span></span></span></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: #434343;"><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Samtidigt
er visionerne om Statens IT skruet gevaldigt ned, IT arkitekter er
alle fyret, og Statens IT ligner nu mest et forsøg på at genopfinde
Datacentralen af 1959.</span></span></span></span></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="font-style: normal; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: #434343;"><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Man
kan fortsat hente god inspiration i andre lande, og jeg er sikker på
at Lars Frelle kigger langt efter f.eks. USA, der dn 25. maj
lancerede en en ny Digital Government Strategi under overskriften:</span></span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<a href="http://www.whitehouse.gov/sites/default/files/omb/egov/digital-government/digital-government.html"><span style="color: #434343;">”</span><span style="color: #434343;"><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-style: normal;"><span style="font-weight: normal;">Bulding
a 21</span></span></span></span></span><span style="color: #434343;"><sup><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-style: normal;"><span style="font-weight: normal;">st
</span></span></span></span></sup></span><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">century
to better serve the American people”</span></span></span></a><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">.
Sidste år var USA først med at lancere en samlet strategi for
anvendelse af Cloud-teknologi, og i år går man skridtet videre.</span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Målsætningerne
er delt i 3 dele:</span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<i>”<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Enable
the American people and an increasingly mobile workforce to access
high-quality digital government information and services anywhere,
anytime, on any device”</span></span></span></i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<i>”<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Ensure
that as the government adjusts to this new digital work, we seize the
opportunity to produce and manage devices, applications, and data in
smart, secure and affordable ways”</span></span></span></i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<i>”<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Unlock
the power of Government data to spur innovation across the Nation and
improve the quality of services for the Maerican people”</span></span></span></i></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Det
mest forrygende i den sammenhæng var nok måden at lancere
strategien på i m af en høj-energisk præsentation af den nye Chief
Information Officer for US, Steven van Roekel, assisteret af Chief
Technology Officer Todd Park. <a href="http://scilib.typepad.com/science_library_pad/2012/05/us-digital-government-strategy-launched-with-energetic-video.html">Se
videoen fra 'TechCrunch Disrupt' konferencen.</a></span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">På
konferencen præsenterede de 2 herrer de 5 hovedelmenter, der skal
opfylde målsætningerne:</span></span></span></div>
<ol>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">My.Gov
– Til erstatning for 40-50.000 offentlige hjemmesider satser man
nu på konsolidering, overblik, ease of use og tvungen åbning af
eksisterende offentlige løsninger, så man kan udvikle løsninger i
samarbejde med kreative IT folk, der hyres ind som fellows i en
periode på op til 12 måneder for at producere prototyper af
løsninger, der skal gøre det let for borgerne at finde og bruge
relevante data på tværs af myndigheder og systemer.</span></span></span></div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">'20%
Campaign' – Afskaf kontantbetalingerne og brug mobilen som
betalingsmiddel i mindst 20% af alle offentlige systemer, der i dag
deler penge ud til borgere eller ansatte. Løsningen gælder ikke
mindst betalinger i udlandet, sociale udgifter og alle steder, hvor
man ved at fjerne kontanter og gå over til sikre betalinger
reducerer røverier, korruption og sparer en masse omkostninger.</span></span></span></div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">RFP-EZ
– Request for Proposal – Made Easy. En total revision af
tyngende udbudsregler, der gør op med den offentlige risiko
aversion, der dels fremskynder store udbud i 100 millioner
dollars-klassen, der ender med at koste 4 gange så meget, og som
dels indeholder alle mulige ansvarsfraskrivelser for de offentlige
opdragsgivere, så kun 2-3 verdensomspændende firmaer kan byde på
opgaven. Sammen med kulturen om 'Not Invented Here' skal der ske en
total ændring af udbudsprocesserne, så små og innovative
virksomheder kan byde på overskuelige dele og mevirke til at starte
en agil udviklingskultur.</span></span></span></div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">'Blue
Button' -konceptet – anvendes nu for at give krigsveteraner adgang
til egne sundhedsdata ved et enkelt klik. Man havde ventet 50.000
veteraner ville have adgang den første uge – men en million
veteraner understreger behovet for et 'one click government'. (Vi er
her en del foran med sundhed.dk må man med nogen stolthed
indrømme)</span></span></span></div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Open
Data Initiatives – Invitere 100-200 udviklere til at deltage i et
6-12 måneders 'fellowship' projekt, hvor de får åben adgang til
alle offentlige data, der ikke er beskyttet af persondatalov eller
er militære hemmeligheder. På 6 måneder skal de så skabe
prototyper, og de bedste/mest borgervenlige får så yderligere
funding til at blive udviklet.</span></span></span></div>
</li>
</ol>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Open
Government har længe været et mantra i USA, og begreber som
accountability og transparency kædes derfor naturligt sammen med
ønsket om at få offentlig adgang til offentlige data – både når
det gælder økonomiske data men også traditionelle registre. Det
var derfor en vigtig brik i den nye strategi, at <a href="https://plus.google.com/107980702132412632948/posts/1hQZRbG8S1T">Repræsentanterners
hus i april eenstemmigt vedtog ' The Data Act',</a> som stiller krav
om åben adgang og åbne formater for alle offentlige data. Det er
altså ikke en hvidbog til anbefaling, men et direkte lovkrav.</span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Hele
strategien har et klart borgerfokus og et fokus på at etablere et
frugtbart samarbejde medllem den offentlige sektor og den kreative
del af den amerikanske IT Verden. </span></span></span>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Digitaliseringsstrategien
i Danmark taler om 3 områder:</span></span></span></div>
<ul>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Slut
med papirblanketter og brevpost</span></span></span></div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Ny
digital velfærd</span></span></span></div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Tættere
offentligt digitalt samarbejde </span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;"><br /></span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;"><br /></span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I
alle 3 delstrategier læser man ordet <i>'effektivisering'</i>, og der er
ikke meget tilbage af den oprindelige strategi om borgeren i centrum
eller åbne offentlige data. Og ikke en lyd om hvordan man kan
anvende nye løsninger som cloud computing, mobile løsninger,
sociale tjenester eller for den sags skyld Open Source. Det er også
vanskeligt at forestille sig at en bedre satsning på innovative, nye
virksomheder (hvoraf mange er Open Source leverandører) hvis
udbudsreglerne om K01 og K02 rigoristisk håndhæves. Jeg kan her
henvise til <span class="Apple-style-span" style="font-family: Times;"><a href="http://marketit.dk/Forside/Indhold/Artikler/5---Udbud-og-jura/Udbud-i-det-offentlige-Et-paradigmeskift-p%C3%A5-vej" style="font-family: 'Times New Roman', serif;">Martin
von Haller Grønbæks udmærkede indlæg i Market om offentlige
udbud.</a></span><span class="Apple-style-span" style="font-family: Times;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman', serif;"> Lad os få en RFP-EZ løsning i Danmark!</span></span></div>
</li>
</ul>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;"> Åbne
Offentlige data er gemt godt væk, i stedet koncentrerer man sig om
'fælles grunddata'.</span></span></span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><span style="font-size: small;"><span style="font-weight: normal;">Det
er naturligvis yderst fornuftigt, men vil snarere give anledning til
fornyede konsulentudbud om konsolidering end lukke op for kreative
nye tiltag, hvor små virksomheder kan demonstrere prototyper ovenpå
de eksisterende datakilder.</span></span></span></div>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-67350331748835151842012-04-30T12:05:00.000-07:002012-04-30T12:08:37.726-07:00Glimt fra Danmarks besættelse 1940-45' – eLearning App nu tilgængelig<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4f_MbNwbL5gjhk5AZytiMjHQaq8V1QZQwr_GpE_7yE4s_qoX8suMsYI1rC9pI4e9ddL-mLoW2VbF1umlmfECaLP4_JPi2LX98b6qztAyVMBPkGizqVhTYsLEeh9b0zGVVwo1SUw3DRhE/s1600/Screen+Shot+2012-04-30+at+20.51.38.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="241" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj4f_MbNwbL5gjhk5AZytiMjHQaq8V1QZQwr_GpE_7yE4s_qoX8suMsYI1rC9pI4e9ddL-mLoW2VbF1umlmfECaLP4_JPi2LX98b6qztAyVMBPkGizqVhTYsLEeh9b0zGVVwo1SUw3DRhE/s320/Screen+Shot+2012-04-30+at+20.51.38.png" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den nye App indeholder mere end 1000 siders omfattende historiske beretninger, mere end 200
timers interviews med tidligere modstandsfolk og øjenvidner samt et
væld af filmklip fra den tyske besættelse af Danmark. Det er en
videreudvikling af et projekt, som blev lanceret i 2005 af daværende
undervisningsminister Bertel Haarder, som et af de mest omfattende
dokumentationsprojekter om 2. Verdenskrig – både til
undervisningsbrug og til privat fordybelse.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Oprindeligt var projektet et
'multimedieprojekt' bestående af 6 CD-rom'er, men den nye teknologi
og de hurtigere båndbredder gør det muligt at få adgang til de
tunge ressourcer via nettet.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
App'en, der nu er tilgængelig via
Apples Appstore i kategorien Bøger, er et af de første danske
eksempler på undervisningsmidler. <a href="http://itunes.apple.com/dk/app/glimt-fra-danmarks-bes-ttelse/id517575613?mt=8&ls=1">Appen finder du her</a> <style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
-->
</style>
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<div style="margin-bottom: 0cm;">
http://itunes.apple.com/dk/app/glimt-fra-danmarks-bes-ttelse/id517575613?mt=8&ls=1</div>
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
'Glimt' er opdelt i et antal kapitler,
der beskriver særlige perioder eller vinkler på Besættelsen:</div>
<ul>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
Glimt fra 9. april fortæller om
baggrunden, optakten til og begivenhederne den 9. april</div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
Glimt fra Pressen fortæller om
den legale og illegale presse, der var de første skridt til
modstand. Den spillede også en stor rolle for danskernes holdning
til besættelsen.</div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
Glimt fra oprøret august 1943
markerer at Danmark endeligt bryder med samarbejds-politikken og den
regulære modstand begynder.</div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
Glimt fra jødernes flugt
fortæller om hvordan det lykkedes at redde en stor del af den
jødiske danske befolkning og danskerne reaktion.</div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
Glimt fra sabotagen indeholder
især fokus på grupperne 'Holger Danske' og BOPA, men også om
våbennedkastninger (Hvidsteen-gruppen) og organiseringen af
Frihedsrådet</div>
</li>
<li><div style="margin-bottom: 0cm;">
Glimt fra Befrielsen – fra D-dag
til befrielsen af Danmark – og om forholdet mellem
modstandsbevægelse, politikere og det danske forsvar</div>
</li>
</ul>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
'Glimt' indeholder beskrivelser af en
stor mængde nøglepersoner, både danske og internationale,
allierede og tyske. Og de mange øjenvidner dækker et stort spektrum
af folk, der alle oplevede besættelsen på tæt hold – som
journalister, fotografer, militærpersoner, private modstandsfolk,
poltifolk og jøder, der blev sendt i koncentrationslejr – og de,
der var børn og unge og oplevede besættelsen og de dramatiske
begivenheder på tæt hold. De fleste af de øjenvidner, som vi har
interviewet, er nu desværre døde. Blandt de senest døde vil vi
nævne Gunnar Dyrberg, der til det sidste var en stor støtte af
projektet. Gunnar var aktiv i Holger Danske og arbejdede tæt sammen
med Flamme og Citronen.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
App'en gør det nemt at benytte det
omfattende materiale og er velegnet til brug på en Ipad.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Projektet bag 'Glimt' var i sin
oprindelige form udarbejdet i tæt samarbejde med Jes Jøvendahl, der
var lærer i København, og Duus.communications. Jes har igennem 10
år med stor ihærdighed indsamlet materiale og beretninger om
besættelsestiden. Duus.Communications har stået for design,
programmering, redaktion og en række interviews efter Jes Løvendahls
død.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
App'en gør det nu muligt løbende at
udbygge beretningen og tilføje nyt materiale, hvoraf vi allerede har
flere interessante historier på bedding. Opdateringerne til Appen
distribueres automatisk via app store.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br /></div>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-22327811133548909722012-04-27T05:04:00.002-07:002012-04-27T05:04:15.746-07:00Den Europæiske Krise<style type="text/css">
<!--
@page { margin: 2cm }
P { margin-bottom: 0.21cm }
-->
</style>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGBEHHjp9NgdEpqJaD98-V32wx_h5BLEV0HrJl5x8KEIUpZDMNl4VqBT1o5Q_e9s1oP603NBAvAtRGBjb4WaDWGEPx2919MzU8nWOBQJALxMYKV9BLdUqh2n_MR3MBfJaut6NREBTZ-Ig/s1600/IMG_0266.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="185" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhGBEHHjp9NgdEpqJaD98-V32wx_h5BLEV0HrJl5x8KEIUpZDMNl4VqBT1o5Q_e9s1oP603NBAvAtRGBjb4WaDWGEPx2919MzU8nWOBQJALxMYKV9BLdUqh2n_MR3MBfJaut6NREBTZ-Ig/s320/IMG_0266.JPG" width="320" /></a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Forrige søndag holdt 'Hjortespring
Søndagsskole' – Kai Dige Bachs navnkundige undergrundsuniversitet
– et spændende møde, hvor Barolos generalsekretær Jens Nymand
Christensen gav sine højaktuelle kommentarer til en globale
finans/gældskrise og udsigterne for Europa.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jens Nymand Christensen indledte med
nogle betragtninger over forholdet, at den oprindelige finanskrise,
forårsaget af en boligboble i USA, meget snart viste sig at være en
dybt alvorlige gældskrise, hvor i sær de sydeuropæiske lande og
Irland viser resultatet af langvarige fejlslagne</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
forsøg på organisering af især den
offentlige sektor, men også arbejdsmarkedet og
uddannelsessystemerne.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Hvordan ser det så ud i Danmark?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Uddannelse er et nøgleproblem i andre
lande og bestemt i DK: Hver 7. skoleelev i Danmark kommer ud af
skolen uden erhvervskompetence, og hver 10. bliver forsørget
herefter af det offentlige. Løsningen er at tilføre flere
ressourcer (eller snarere at omstrukturere måden at uddanne på) –
både bredden og udbuddet af RELEVANTE højere uddannelser skal
styrkes. Hvilke kompetencer vil blive efterspurgt om 5-10 år? I
2020?
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I 2030 vil den gennemsnitlige levetid
være 6 år længere end i 2005. Det betyder, at de aldersgrupper, vi
definerer som de erhvervsproduktive, d.v.s. fra 25 tom 65, i forhold
til den ældre befolkning udgjorde 4:1 i 2005, vil være 3:1 i 2025
og 2:1 i 2050.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den aldrende befolkning æder hvert år
mellem 0,3 og 0,5 af BNP tilvæksten – forlods!</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
DK og EU er dårlige til at skabe
arbejdspladser i opgangstider. Vi har 23 mio arbejdsløse i EU.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden
> 50% (f.eks. Spanien) – bliver dette ved, kan ingen sociale
eller politiske strukturer overleve!</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Krisen i Europa, der startede med en
græsk krise, er nu vokset til en regulær gældskrise, især den
offentlige gæld er et rygende problem. Det er IKKE politikerne, der
dikterer løsningen eller krisens omfang, det er finansmarkederne.
Eksempel: Renten på den spanske offentlige gæld tordnede i vejret,
da den spanske statsminister meddelte at han ikke, som man havde
lovet, kunne reducere underskuddet til 4.8% - først i 2014. Det er
finansmarkedernes tvivl på troværdigheden hos politikere, der får
renten til at eksplodere, ikke selve konstateringen af problemet, so
jo om ikke andet viser, at den spanske regering er realistisk nok.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
I Spanien skyldes 80% af overløbet
regionerne – det er styrbarheden i et federalt samfund, der er med
til at skabe problemet. De selvstændige regioner – Catalunya,
Baskerland, Castillien – har den relle magt over en meget stor del
af finanserne.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Men den græske regering havde
decideret løjet overfor sine kolleger i EU – og systemet er netop
baseret på gensidig tillid og at man kan stole på hinanden. I
Grækenland har man i praksis intet offentlig administrativt system,
der kan udføre centrale beslutninger, man har ingen myndigheder,
ingen skatteopkrævere osv</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det massive pres på Grækenland har
udløst en smagløs nationalisme og et gammelt had til Tyskland, men
problemet er selvskabt. Man satsede stort på OL i 2004, byggede
olympiske landsbyer, metro , ny lufthgavn osv som om man var en
stormagt. Nu bruges de ikke.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
De globale konsekvenser er, at Europa
betragtes som Verdens syge økonomi. Det er et klart farvel til
enhver tanke om selvstændige, nationale beslutninger. Økonomien
hænger uløseligt sammen.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Vi har endnu ikke forstået, at EU og
de andre europæiske landes handlinger har en direkte indflydelse på
frihedsgraderne for det enkelte lands finanslov. EU er nu begyndt at
hvæsse kløerne: 5 lande har senest fået et vink med en vognstang:
Polen, Belgien, Cypern, Malta, Ungarn.
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Alene Belgien overskred
budgetunderskuddet med 1 mia Euro og er nu bedt om at 'ordne
forholdene'. Strukturelle underskud må bringes ned –
skattereformer, arbejdsmarkedsreformer – ekstremt stive
arbejdsregler skal ændres indenfor 12-24 mdr.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Græsk nepotisme, korruption og
skatteunddragelser i et land, hvor kun funktionærer og pensionister
betaler skat – og det udløser nationalistiske og antityske
følelser, som ikke gør det nemmere at se, hvordan den græske krise
løses. En af historeerne går f.eks. på, at Angela Merkel forleden
besøgte Athen. Paskontrolleren spurgte: 'Your Name, Please?'
'Angela Merkel.' 'OK, Occupation?' 'No, I am only here for 2 days!'</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den slags usmageligheder skal
sammenstilles med, at den hjælp, som Grækenland har fået i
hjælpepakken, er på 1.800 mia Euro eller 177% af den årlige græske
BNP. Til sammenligning var Marshall hjælpen efter krigen på ca.
2,1% af landenes BNP.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Truslen er naturligvis, at i lande, der
har en ungdomsarbejdsløshed på over 50%, kan man med rette frygte,
at de sociale og politiske rammer ikke kan holde ret meget længere.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
En krise af dette omfang medfører, at
de europæiske lande nødvendigvis må parkere en del af deres
selvstændighed i de organisationer, der skal hjælpe dem ud af
krisen. Det var således ikke noget tilfælde, at Irlands finanslov
sidste år lækkede i Berlin, før nogen i det irske parlament havde
haft lejlighed til at studere forslaget.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Er Europa så 'fremtidens kontinent'? -
eller tilhører vi fortiden?</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det afhænger fuldt og helt af landenes
evne og vilje til at gennemføre reformprocesser, og især nytænkning
af undervisningssektoren fra grundskole til universitet, fremme af
innovation og fjerne lovgivning, der hæmmer fleksbilitet og
tilpasningsevne er utroligt vigtigt. Processen og det internationale
pres stopper ikke, og det er ikke gjort med tilførelse af
ressourcer, men kræver derimod grundlæggende strukturændringer og
en helt anden form for accept af kulturelle forskelle og styrker.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
BRIK-landene er for alvor på vej frem.
Kina har igennem de sidste 2000 år været Verdens førende stormagt
i 1800 år – bortset lige fra de sidste 200 år, som de betragter
som en parentes i udviklingen, og er nu på vej til at genvinde den
traditionelle position. I 2050 vil den kinesiske økonomi med al
sandsynlighed være 2 x den amerikanske økonomi. I 2020 vil Kina
forbruge 50% af Verdens kul, aluminium, nikkel, zink, sjældne
jordarter, der vil være 200 mio kinesiske biler, spm har brug for at
vi finder et nyt Saudi Arabien, hvis de skal have benzin,</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Den ændrede styrkefordeling vil –
det viser historien – uvægerligt have et geopolitisk og –
militært efterspil, og de nuværende internationale organisationer
er derfo forældede. Hvorfor sidder op til flere europæiske lande
med i G20? Det afspejler ikke en virkelighed, hvor både Frankrig og
England er forvist rollen som rent regionale stormagter, og kun
Tyskland kan med det yderste af neglene klamre sig til en
geo-påolitisk plads. Og der sidder hele 7 lande fra Europa i G20,
selvom der i princippet kun burde være 1, max. 2.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Efter Jens Nymands indlæg fulgte en
interessant debat om mulighederne og udfordringerne, særligt i
Danmark. Især fremførte Hans Skov Christensen bekymringen over, at
ikke nok med at folkeskolen producerer så mange tabere, men også at
frafaldet i erhvervsuddannelserne er så højt som 40%.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
På den positive side hører, at
Danmark har vedtaget en automatisk forhøjelse af pensionsalderen i
takt med levetidens forlængelse, selvom vi stadig har til gode at se
den første vedtagelse i Folketinger af yderligere forhøjelser.</div>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-31127092170730918522011-12-28T08:16:00.000-08:002011-12-28T08:33:53.086-08:00Høringssvar vedr. Teknologirådets nedlæggelse<p style="margin-bottom: 0cm; font-family: Helvetica; font-size: medium; "><b>Idag er følgende afsendt til Styrelsen for Innovation og Forskning!</b></p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Jeg afgiver høringssvar som tidligere medlem af Teknologirådets bestyrelse, hvor jeg i perioden fra 2002-2005 og igen fra 2005-2008 repræsenterede Dansk Arbejdsgiverforening/Dansk Industri og som nuværende medlem af Teknologirådets Repræsentantskab - siden 2010 som udpeget af Ministeren for Videnskab og Forskning.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre Regeringen til at revurdere den beslutning, der blev indgået som en del af Finsnalovsforliget og som vil indebære lukning af Teknologirådet. Som argumenter for lukningen har der fra Regeringspartiernes side offentligt kun været fremført 2 argumenter: dels af besparelsen på godt 6 mio i 2012 og derefter ca 10 mio om året, kunne benyttes til forøgelse af bevillinger til forskning, og dels 'at tiden er løbet fra Teknologirådet.'</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Vedr. økonomi skal det anføres, at Teknologirådets indsats med tilvejebringelse af oplyst beslutningsgrundlag i ca. 300 rapporter, høringer og undersøgelser siden år 2000 er sket ved anvendelse af mere end 2.000 eksperter og rådgivere, der alle har udført gratis arbejde. Såfremt Regeringen fremover får behov for teknologisk rådgivning, må det antages at det i hvert enkelt tilfælde vil kræve konsulenthonorar af en helt anden størrelsesorden end det, som man ved et første øjekast formodes at spare.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Dertil kommer, at Teknologirådet i kraft af sin store internationale anerkendelse deltager - og har deltaget - i en række EU finansierede projekter, hvor kontraktværdien på nuværende tidspunkt andrager i størrelsesordenen 13-15 mio kr. Disse afledte midler vil således ikke fremover komme Danmark til gode, og vi er i forvejen en forholdsmæssig meget lille modtager af EU-midler til forskningsformål.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Det andet argument må naturligvis vække undren, da den teknologiske udvikling foregår i et stadigt mere accelereret tempo, som tilsyneladende er uberørt af finanskriser.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Teknologirådet har siden dets oprettelse været på forkant som uvildig rådgiver for regering, erhvervsliv, fagbevægelse og samfundet generelt på en række væsentlige områder – også før teknologierne var kommet op på den politiske agenda. Nogle få eksempler fra den meget lange liste over projekter vil illustrere dette: 'Grøn Industri' fra år 2000, 'Open Source Software' fra 2001 (og den rapport, der internationalt er blandt de oftest downloadede), 'Kørselsafgifter' fra 2001 – lang tid før diskussion om Betalingsring, 'Statslige IT projekter' fra 2002, den såkaldte Bonnerup-rapport, der medførte væsentlige ændringer i de offentlige IT kontrakter og et nyt fokus på at undgå offentlige IT-skandaler, 'Infrastrukturens Sårbarhed' 2002, der var medvirkende til oprustningen mod 'cyberwarfare' på et internationalt tidsligt tidspunkt. 'Genmodificerede planter' fra 2004, 'Globalisering af videnstungt arbejde' fra 2004, 'Ny teknologi i ældreplejen' fra 2006, hvor begrebet Velfærdsteknologi blev defineret, 'Styrkelse af Katastrofeberedskabet' fra 2007, et forhold, der fortsat er nødlidende, jævnfør. SINE-sekretariatets nyeste udbud, 'Miljørigtigt byggeri i praksis' fra 2008, 'World Wide Views on Global Warming som optakt til COP 15, 'Konference om Klimatilpasning' og flere klimaprojekter , 'Konference om bæredygtige byer' fra 2010, 'Tingenes Internet' fra 2011, 'Innovation med omtanke – DK som foregangsland' fra 2011.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Pointen er, at ingen anden organisation har som Teknologirådet formået at sætte en dagsorden for muligheder og risici ved anvendelse af ny teknologi.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Internationalt nyder Teknologirådet stor anseelse. Jeg har ved et par lejligheder deltaget i internationale konferencer om nogle af de projekter, der har fælles EU-interesse, f.eks. beskyttelse af privatlivets fred, og jeg kan bekræfte, at Teknologirådet internationalt er i en særklasse, først og fremmest i kraft af den metode-viden, som Rådets medarbejdere er i besiddelse af, og som fortsat udvikles, men også i kraft af den uafhængige rolle, som Rådet har i kombination med en velfungerende process fra identifikation af relevante indsatsområder til prioritering af de samfundsmæssigt mest væsentlige områder, alt sammen uafhængigt af enkeltinteresser, det være sig erhvervsmæssige, branchemæssige eller politiske. Kun Norge, Schweiz og til dels Belgien har en tilsvarende organisation, medens andre lande typisk har en organisation, der enten er forankret i en forskningsinstitution eller som et vedhæng til selve Parlamentet. I begge disse tilfælde får man en indbygget bias, fra forskningsinstitutionerne, fordi man her konkurrerer om forskningsmidlerne, fra Parlamentet, fordi det til enhver tid siddende flertal vil kunne få belyst netop deres højt prioriterede områder.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Selve udvælgelsesprocessen i Teknologirådets regi er en klar garant for uafhængighed og for en seriøs prioriteringsprocess, hvor alle, der har en ide eller et emne kan stille forslag og få relevansen, vigtigheden og timingen vurderet, dels af et bredt Repræsentantskab, og dels af en seriøst arbejdende bestyrelse, der gennem de seneste 3 perioder, som jeg kender til, har haft vidende og engagerede medlemmer, der har brugt megen tid og kræfter i at nå de bedst mulige og velafvejede projekt-porteføljer, som man inden for de yderst beskedne rammer har formået at tilvejebringe.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Det er ikke noget tilfælde, at selv tidsskriftet 'Nature' benytter en leder til at kritisere Regeringen for forslaget om at nedlægge Teknologirådet.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Teknologirådet er en stor hjælp i beslutningsprocessen om hvilke forskningsgrene, man skal yde støtte. De få millioner kan hjælpe med at sikre udbyttet af forskningsmilliarderne.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Det er én af Danmarks absolutte styrkepositioner, som man er i færd med at fjerne.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Gør det ikke.</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Med venlig hilsen</p><div style="font-family: Helvetica; font-size: medium; "><br /></div><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Søren Duus Østergaard</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">Ekstern Lektor, e-Government</p><p style="margin-bottom: 0cm; font-weight: normal; font-family: Helvetica; font-size: medium; ">IT-Universitetet i København</p>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-238431356106477672011-11-29T11:09:00.000-08:002011-11-29T11:27:34.652-08:00Syretest på Teknologirådets indsats på IT området 2001-2011<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1dr1YxiaxQIxq4dTO9vafyKIreVgXx0YDr3x1YX-oS5_wZHlDX0bdEzhz-xpgDJbBGK53Yt-itE62QBcoEqAFiq4L4dCoSgozYwMx7dFRtx4DDUgyi4cf9tNP_gx2acVh4BK3KTVxFO0/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-29+kl.+20.22.25.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 225px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh1dr1YxiaxQIxq4dTO9vafyKIreVgXx0YDr3x1YX-oS5_wZHlDX0bdEzhz-xpgDJbBGK53Yt-itE62QBcoEqAFiq4L4dCoSgozYwMx7dFRtx4DDUgyi4cf9tNP_gx2acVh4BK3KTVxFO0/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-29+kl.+20.22.25.png" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680500655618992850" /></a><div><br /></div><div>Provokeret af Dorte Toft, der har set sig sig gal på 4 rapporter fra Teknologirådet, primært vedrørende IT (da hun har erkendt at hun ikke har set på andre teknologier), og i erkendelse af at det er vanskeligt at slås med folk, der ikke ønsker at grave i de sager de skriver om, har jeg nu checket de projekter, der vedrører IT og som Teknologirådet har været involveret i siden 2001. <div>Det fremgår med al ønskelig tydelighed at Dorte Toft ikke har været opmærksom på projekterne, ikke har deltaget i formuleringen af forslag til nye projekter - hvad der står enhver i Danmark frit - og derudover har beskyldt de varierende bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer for manglende forståelse for problemstillinger etc. Når man nu udstiller denne liste - der fremgår af Teknologirådets officielle hjemmeside og med ringe indsats kunne have været bragt - må jeg håbe at alle seriøse læsere både af Business og af Bizzen kan forstå, at der her er tale om en åbenbart meget personlig men ihvertfald totalt forfejlet kritik. (Dertil kommer som tidligere nævnt, at Teknologirådet har set på meget andet end IT, hvilket falder uden for den rejste kritik)</div><div>Her følger oversigten over de sidste 28 IT-relaterede projekter. De er udført efter en omhyggelig udvælgelsesprocess af kyndige og engagere bestyrelsesmedlemmer, udført af uafhængige eksperter og assisteret metodemæssigt af projektledere i Teknologirådets sekretariat.</div><div>Jeg tror at listen vil tale for sig selv - Nu kommer de i omvendt kronologisk rækkefølge:</div><div> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1797&survey=8&language=dk"><b>Tingenes internet</b></a><span style="font-weight: normal"> </span>(2011-2012)<b><br /></b>Med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. Mobiltelefonen udveksler løbende informationer med centrale servere om telefonens brug og placering, og nyere teknologier som GPS, RFID og NFC (Near field communication) skaber nye muligheder for identifikation og lokalisering af ting og mennesker. Gennem workshops og borgermøder sætter Teknologirådet fokus på centrale aspekter i forbindelse Tingenes Internet, blandt andet Lovgivning, Anvendelsesmuligheder og Etik.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1680&language=dk&category=7&toppic=kategori7">E-valg - en udfordring for demokratiet?</a> (2011)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Internationalt set er brugen af elektronisk stemmeafgivelse til nationale valg ikke et nyt fænomen. De danske erfaringer med digitalisering af valghandlingen er dog begrænsede. Med projektet har Teknologirådet sat fokus på og skabe debat blandt både politikere, eksperter og den brede offentlighed om risici og gevinster ved e-valg. Projektet er mundet ud i en række anbefalinger vedrørende fremtidig brug af elektroniske valgsystemer i Danmark.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"> <b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1796&survey=8&language=dk">Velfærdsinnovation – Tag medarbejderne med på råd</a> (2011-2012) </b> </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Avancerede hjælpemidler skal fremme borgernes trivsel og begrænse den fysiske nedslidning af omsorgspersonalet. Digitale teknologier skal fremme effektivisering og kvalitetssikring af arbejdets organisering og udførelse. Projektet ”Tag medarbejderne med på råd ”gennemføres på en bevilling fra Forebyggelsesfonden over en toårig periode og skal bidrage med konkrete, velegnede metoder til medarbejderinddragelse i innovations- og beslutningsprocesser om nye teknologier i omsorgsarbejdet.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1804&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Security of e-Government</b></a> <b>(2011-2013)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Projektet skal afdække, hvilke sikkerhedsudfordringer der opstår med digital forvaltning (eGovernment) og stille forslag til politiske rammer for sikker digital forvaltning i EU. <span lang="en-US">Teknologirådet koordinerer projektet ’Security of eGovernment Systems’ for EU Parlamentets Science and Technology Options Assessment Panel (STOA).</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1637&survey=8&language=dk">Skole og medier – it-understøttelse af læring</a> (2011)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Anbefalinger til hvordan it og medier meningsfuldt kan understøtte undervisningen i skolen. Hvordan kan teknologierne bruges, så de medvirker til at skabe en sjovere og mere differentieret undervisning, når der er behov for det – for både elever og lærere.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1601&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund</b></a> <b>(2010)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Rapporten indeholder et sæt anbefalinger til lovgivere, myndigheder, virksomheder og privatpersoner, beskrivelser af en række biometriske teknologier, case-eksempler på anvendelsesmuligheder og interviewartikler med fremtrædende eksperter på området. Se alle artikler på <a href="http://www.biometri.info/">www.biometri.info</a> </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1679&toppic=kategori7&language=dk">Offentlig IT - bedre styring af offentlige it-projekter</a> (2010)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Arbejdsgruppen efterlyser blandt andet holdningsændringer til styring af offentlig IT på fire punkter:</p> <ul> <li><p style="margin-bottom: 0cm">Et skift væk fra kontrol som det primære styringsredskab og mere fokus på projektudvikling samt innovation.</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Etablering af en central beslutningskompetence, som kan føre til en overordnet it-arkitektur.</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Bevillingssystemerne skal være bedre til at håndtere forskydninger i projektet samt horisontale samarbejder.</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Større fokus på radikale forandringsprojekter og bedre håndtering af de risici, de indebærer.</p> </li></ul> <p style="margin-bottom: 0cm">Derudover kommer rapporten med 12 konkrete anbefalinger til fremtidige IT-projekter.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1475&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>DU bestemmer selv</b></a> <b>(2009)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">En kampagne for folkeskoleelever om beskyttelse af egne og andres personlige oplysninger. Kampagnen blev lanceret i foråret 2009 og kørte over to år. I den periode kunne lærere fra alle landets skoler gøre brug af det undervisningsmateriale, der er målrettet eksisterende trinmål for undervisningen i de ældste folkeskoleklasser. Eleverne bliver bl.a. tilbudt at lave deres eget magasin som læreren kan uploade til et fælles site. I magasinet vil der endvidere være en survey der spørger eleverne om deres erfaringer og brug af internet og mobil. Derigennem vil der blive skabt mere viden om danske unge brug af internet og deres oplevelser med misbrug af personfølsomme oplysninger.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1476&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng?</b></a><span style="font-weight: normal"> </span>(2008)</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span style="font-weight: normal">Der er ingen tvivl om, at teknologi har indflydelse på den måde, vi oplever, organiserer og udvikler arbejdsmarkedet på. Men hvordan udøver teknologien indflydelse på menneskets arbejdsliv og spiller teknologien en rolle i marginaliseringsprocesser på det danske arbejdsmarked?</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1370&toppic=kategori7&language=dk"><b>IT-sikkerhed på tværs af grænser</b></a> <b>(2007) </b> </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Sådan sikres Danmarks it-sikkerhed internationalt. En arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet peger på håndfaste tiltag inden for seks konkrete indsatsområder, hvor Danmarks it-sikkerhed kan styrkes gennem internationalt samarbejde. Tiden er inde til konkrete, målrettede skridt i form af lovgivning og certificerings- og mærkningsordninger, der for alvor kan gøre en forskel. </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1488&language=dk&category=2&toppic=kategori2"><span style="color:#0000ff;"><u>Ny teknologi i ældreplejen</u></span></a> <b>(2007)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Teknologirådet satte i foråret 2007 fem kommuner i stævne for at -diskutere, hvordan teknologien i ældreplejen kan, bør og skal bruges. Samfundet har brug for en øget indsats, som skal udføres af færre hænder. </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1353&toppic=kategori7&language=dk">PRISE – PRIvacy and SEcurity</a> (2006-2008)</b><br />Beskyttelse af privatlivet og andre grundlæggende rettigheder i forhold til samfundets sikkerhed og forskning i sikkerhedsteknologier. Projektet omhandler udvikling og brug af sikkerhedsteknologier og borgeres villighed til at give afkald på privatliv for at opnå sikkerhed. EU-finansieret projekt under 6. rammeprogram.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1203&toppic=kategori7&language=dk"><span style="color:#0000ff;"><u>Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor</u></span></a> <b>(2006)</b><br />Projektet fokuserede på hvordan Pervasive Healthcare (Sundhedsydelser med IT) kan være med til at imødegå nogle af de kommende års store udfordringer for sundhedsvæsenet. </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span lang="en-US"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1358&toppic=kategori6&language=dk">ICT and Privacy in Europe</a> (2006) </b></span> </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Som bruger af informationsteknologier er man ikke altid klar over, at man efterlader elektroniske spor, som kan bruges og misbruges af andre. Derfor skal politikerne stille krav, som sikrer borgernes muligheder for at beskytte deres privatliv. Nyhedsbrevet er skrevet på baggrund af rapporten ICT and Privacy in Europe, udgivet af teknologivurderingsnetværket EPTA, som Teknologirådet er medlem af.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span style="color:#0000ff;"><u>RFID - muligheder og risici </u></span><b>(2006)</b><br />RFID-tagen er en af de mest hypede, men også kontroversielle teknologier, som er på vej ind i vores hverdag. RFID kan identificere enkelte genstande uden at røre ved dem og vil formentlig indgå som det centrale element i en computeriseret omverden - ”IT i alting”. Om hvordan vi kan udnytte radiochips som bærer af information i hele værdikæden fra produktion til forbrug - og samtidig beskytte privatlivet hvis personidentifikation er mulig.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=985&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Digitale rettigheder i informationssamfundet</b></a> <b>(2005)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Rapporten undersøger muligheder for at finde løsninger, der kan sikre ophavsrettigheder for digitale produkter, samtidig med at de sikrer borgernes fri og lige adgang for alle til alt offentliggjort materiale.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1061&toppic=kategori7&language=dk"><span style="color:#0000ff;"><u>Retssikkerhed og aktivt medborgerskab i digital forvaltning</u></span></a> <b>(2005)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Teknologirådets projekt undersøger, hvordan man undgår at kravene til rationalisering, effektivitet og service i Digital Forvaltning sætter borgernes ret til sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred overstyr. Ambitionen er at give forslag til, hvordan den digitale forvaltning skal indrettes, så borgernes rettigheder og ønsker efterkommes.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=868&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>IT infrastrukturens sårbarhed</b></a><span style="font-weight: normal"> </span>(2004)<br />Stigende udbredelse af IT og antal brugere samt større kompleksitet i IT systemerne øger risikoen for fejl og sårbarhed overfor angreb på IT strukturen. Hvad er de største risikoelementer, og hvordan kan IT systemerne i vigtige samfundsmæssige områder sikres?</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=380&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>IT og arbejdsvilkår</b></a> (2002)<br />IT udbredes med stor hast til stadig flere dele af arbejdslivet. Hvilke konsekvenser kan det få for arbejdsforholdene? Debatoplæg sætter fokus på teknologi, kompetencer, arbejdstid og arbejdsmiljø.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=369&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Fremtidens undervisning i et IT perspektiv</b></a>, (2002)<br />Teknologirådets projekt om ”Fremtidens undervisning i et IT perspektiv” gør op med de sidste ti års debat, hvor diskussionerne ofte er endt i én af to grøfter: Enten er IT blevet det store dyr i åbenbaringen, hvor den blotte indførelse af ”isenkram” ville ændre hele undervisningen i positiv retning, eller også er IT blevet betragtet med stor skepsis som et helt forstyrrende eller unødvendigt element</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=666&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Elektronisk patientjournal</b></a> <b>(2002)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">I IT strategien nævnes der, at det er vigtigt at inddrage brugerne i udviklingen af EPJ systemer. I strategien defineres sundhedspersonalet som brugerne af EPJ, men i sidste ende er patienterne, og dermed borgerne, de endelige brugere af systemet. Projektet giver borgerne muligheden for at formulere deres ønsker, behov, prioriteringer og hvilke uønskede effekter de frygter.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=381&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Open source software</b></a> <b>(2001)</b> </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Anvendelsen af open source har fået sit politiske gennembrud i Europa. Såvel nationalt som på EU-plan er der ønsker om at fremme udviklingen ved at bruge open source software i den offentlige forvaltning. Spørgsmålet er, hvordan open source software bedst kan gennemføres, i hvilket tempo og hvilke barrierer, der er og kan komme. Projektet vil tage udgangspunkt i de erfaringer, der kan samles ind om brug af open source software. Og dernæst analysere og beskrive forskellige veje til at fremme open source software. Rapporten indeholder en større økonomisk analyse af perspektiverne for anvendelsen af open source software i den offentlige forvaltning i Danmark.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=357&language=dk&category=7&toppic=kategori7"><b>Erfaringer fra statslige IT-projekter - Hvordan gør man det bedre</b></a> <b>(2001)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">De store offentlige IT-projekters tid er først lige begyndt. Dermed har vi også kun set toppen af de problemer, projekterne risikerer at støde ind i, hvis de ikke bliver håndteret og koordineret bedre.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Se projekter fra tiden før 2001 <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?listall=1&category=7&language=dk">her</a></p> <h1 class="western"><span class="Apple-style-span" style="font-size:130%;">Høringer for Folketinget </span></h1><div><span class="Apple-style-span" style="font-size:130%;">(bemærk: for FOLKETINGET - det er ikke bestillingsarbejde fra regeringen)</span></div> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1290&toppic=kategori5&language=dk">Høring om terrorbekæmpelse</a> (2006)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">På vegne af Folketingets Retsudvalg arrangerede Teknologirådet en høring om terrorbekæmpelse. Høringens formål var at give politikerne - og de øvrige deltagere - indsigt i det aktuelle trusselsbilledet, overblik over anti-terrorpakkens juridiske betydning, samt behandle de teknologiske muligheder og udfordringer i terrorbekæmpelse.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=997&toppic=kategori5&language=dk">Høring om mobiltelefoni</a> (2004)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Høringen havde til formål at fremlægge den nuværende viden om sundhedsrisikoen ved mobiltelefoni og give overblik over regelgrundlaget for opstilling af antenner. Høringen havde deltagelse af eksperter og interessenter, der blev suppleret med borgernes syn på mobilantenner. </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=710&toppic=kategori5&language=dk">Seminar om patenter på software</a> (2002)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Forsknings-og erhvervsudvalget ønskede at afholde et seminar om emnet, der kunne give en fælles forståelse af problemstillingen. Baggrunden var forhandlingen om et kommende EU-direktiv, der lægger op til at tillade patenter på software. </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=558&toppic=kategori5&language=dk">Høring om overvågning</a> (2001)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Formålet med høringen var at afklare problemstillingerne omkring overvågning og identificere de områder, hvor der er mest grund til politisk bevågenhed. </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=347&toppic=kategori5&language=dk">Høring om fremtidens radio og tv</a> (2000)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Høringen om fremtidens tv og radio 1. februar på Christiansborg. Arrangør: Teknologirådet for Folketingets Kulturudvalg og Forskningsudvalg. Et statusoverblik over den digitale tv og radios udvikling. Få en række bud på hvilken udviklingsretning det er nødvendigt/ønskværdigt for Danmark at gå imod. </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b><a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=335&toppic=kategori5&language=dk">Telehøring om dansk IT-politik</a> (1998)</b></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Teknologirådet afholdt i november 1998 en "telehøring" om den danske IT-politik. Formålet var at skabe debat om IT-politikken, og at komme med inspiration til Forskningsministerens arbejde med "Det Digitale Danmark". Telehøringen skulle behandle, hvordan demokrati, livskvalitet og kvalifikationer kan indgå i IT-politikken.</p></div><div><br /></div></div>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-29175107906943017182011-11-28T07:33:00.000-08:002011-11-28T07:49:54.500-08:00Nedlæggelsen af Teknologirådet er i Høring – Bevar Teknologirådet!<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeJQjprLkSZV0FgvwmMgD6sj2995LYYM0PSV2jIs9o0Ic3daw9XOOCwU4BmahPwrH-dJYN2qDiGD8mRLmTXS-9eRqP9i9a9yPkPXULFruz54xe-_LxXBl1Y7zh7yuILab5rSD1_sQ9iQs/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-28+kl.+16.47.44.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 306px; height: 217px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeJQjprLkSZV0FgvwmMgD6sj2995LYYM0PSV2jIs9o0Ic3daw9XOOCwU4BmahPwrH-dJYN2qDiGD8mRLmTXS-9eRqP9i9a9yPkPXULFruz54xe-_LxXBl1Y7zh7yuILab5rSD1_sQ9iQs/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-28+kl.+16.47.44.png" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680074061149039426" /></a><p style="margin-bottom: 0cm; ">Begrundelser for nedlæggelsen som det efterhånden er blevet fremført fra de politikere, der deltog i Finanslovsforhandlingerne er:</p><ol><li><p style="margin-bottom: 0cm; ">1. man sparer 6 mio i 2012 og 10 mio i 2013</p></li><li><p style="margin-bottom: 0cm; "> 2.tiden er løbet fra Teknologirådet</p><p style="margin-bottom: 0cm; "><br /></p><p style="margin-bottom: 0cm; ">og Høringsfrist 2.1 2011</p></li></ol><p style="margin-bottom: 0cm"><a href="https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146003013">https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146003013</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b>1. Besparelser</b>: Er notorisk forkert, fordi man glemmer at medregne de 13-15 mio, som TR står til at modtage de næste 12 måneder fra EU -</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Dyrbye Poulsen (S) udtalte oven i købet til radio247, der nøjedes med at agere mikrofonholder, at man ville spare 20 mio på nedlæggelsen i 2012, og nok en 35 mio de nærmeste år, hvilket ikke fremgår af lovforslaget, men det lyder jo af mere.</p><p style="margin-bottom: 0cm">Hvis de 105 rapporter. borgertopmøder og projekter, som Teknologirådet har stået for, skulle have været udført af eksperter, der skulle have haft betaling, ville prisen være meget høj. Der er i gennemsnit mellem 3 og 4 eksperter koblet til hvert projekt, der ikke er en del af teknologirådets faste stab, men som gratis deltager i analysearbejdet. Det er altså 400-450 eksperter, der uden teknologirådet skulle have aflønning for deres arbejde. Hertil kommer administration etc.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b>2. Er tiden løbet fra teknologi?</b> - 'alt hvad der kan opfindes, er opfundet' ? Er det der, vi er?</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Det må betragtes som en total misforståelse, at den teknologiske udvikling løber langsommere nu end nogen sinde. Samtidigt har Regeringens ønske om at skabe vækst og innovation om noget fokuseret på behovet for ny teknologi, grøn teknologi, velfærdsteknologi.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Og hvis Regeringen nu skal ud at købe rådgivning hver gang, bliver det ikke alene dyrt at betale markedspris, men man kan spørge sig, hvordan man sikrer at rådene kommer fra et organ, der ikke udfører regeringens bestillingsarbejde.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Dyrbye Poulsen (S) sagde i sin fatale indsats i 247-radioen, at Teknologirådet ligesom Bjørn Lomborg havde overlevet sin tid. Det som Dyrby Poulsen nu introducerer, er åbenbart en 'omvendt Lomborg', hvor Regeringen kan købe sig til de råd, den vil have. Det har aldrig været tilfældet i Teknologirådets tid.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><b>Internationalt</b> nyder Teknologirådet stor anerkendelse for sin indsats, og efter nyheden om Regeringens drastiske skridt blev kendt, er det strømmet ind med internationale støttetilkendegivelser på <a href="http://www.facebook.com/pages/Bevar-Teknologir%C3%A5det/140111649428413">facebook-siden: Bevar Teknologirådet</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">En af kommentarerne lyder:</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size: 11pt;font-size:85%;"><i>The Danish Board of Technology is doing great work in technology assessment and is desperately needed, not only in Denmark but also as part of a European network in order to lay the foundation for a future responsible research and innovation.</i></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;">Årsagen til den internationale anerkendelse er flere: For det første er rådet anerkendt for sin <b>uafhængighed </b>af den til enhver tid siddende regering. Det sikres ved at Ministeriet for Forskning udpeger 3 af bestyrelsens 10 medlemmer, som ikke må være medlemmer af Folketinget og max 9 af repræsentantskabets 50 medlemmer. Dernæst er rådets uafhængighed sikret ved beslutningsprocessen, hvor i princippet enhver kan give forslag til rådets arbejde i det kommende år, og hvor en prioriteringsprocess gennem først repræsentantskab og så bestyrelse lægger vægt på nøglekriterier som væsentlighed, timing, klart definerede interessenter, teknologisk indhold og relevans for teknologirådet. (I modsætning til konsulentarbejde, Etsik Råd m.v.).</span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;">Dernæst er rådet anerkendt for sin store <b>metodeviden. </b><span style="font-weight: normal">Metoder skal her forstøs som metoder til at afdække problemstillinger, definere mulige løsninger og konflikter og – hvor relevant – sikre konsensus mellem modsatte parter eller bare en klar definition af modsat rettede positioner.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Denne ekspertise har sekretariatet, og det er derfor også flittigt benyttet af Folketinget til at arrangere høringer, som altså ligger ud over de normale rapporter og analyser.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Rådet er desuden anerkendt for sin deltagelse i i</span><b>nternationale projekter, </b><span style="font-weight: normal">og også i den forbindelse evne til at frembringe hensigtsmæssige metoder, finde og udpege nationale ekspoerter til deltagelse i EU arbejdet, og styre komplicerede, internationale processer. Enhver der har deltaget i et EU-projekt ved at der også hører knofedt til, administrativt, afrapporteringsmæssigt, styringsmæssigt.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Det problem, som afspejler den mærkelige beslutning, taget i et hjørne af Finanslovsforhandlingerne, er nok, at Rådet ikke har satset tilstrækkeligt på publicity. De politikere, der har deltaget i rådets arbejde gennem tiden, sidder ikke i Folketinget, og man vel næppe vente at Enhedslistens Grønne/Røde medlemmer i jubelen over at være budt indenfor tænker på noget så </span></span></span></span><span class="Apple-style-span" style=" ;font-family:'Times New Roman', serif;font-size:medium;">inferiørt som et uafhængigt, seriøst arbejdende Teknologiråd.</span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Men manglen på pleje af medierne giver sig også udslag i selv såkaldte vidende journalister skriver, at det vil være glimrende at nedlægge Teknologirådet. Isæt har Dorte Toft ført sig frem med en kritik, der viser sig at være meget lidt værdig en analytisk indstillet journalist.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span class="Apple-style-span" style=" ;font-family:'Times New Roman', serif;font-size:medium;"><a href="http://bizzen.blogs.business.dk/2011/11/27/bevar-ikke-teknologiradet-t%C3%A6nk-nyt-i-hvert-fald-pa-it-omradet/">Dorte T's kommentare</a>r i uddrag er:</span></p><p style="margin-bottom: 0cm; "><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal; ">1.<i>'Styringen har i høj grad ligget i hænderne på en gruppe, der sjældent har bemærket sig med viden og fremsynethed'</i></span></span></span></span></p> <ol> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"></p> </ol> <p style="margin-bottom: 0cm; "><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal; ">'2.'<i>Ministeren fik ret til at udpege halvdelen af bestyrelsesmedemmerne' Underforstået, at Forskningministeren til enhver tid kunne holde emner væk fra Teknologirådet'</i></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; "><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal; ">3.<i>'Hvis politikkerne ikke vil have en teknologivurdering af de allermest indgrivende fremtidssatsninger (NEMID), hvorfor har vi så et teknologiråd?'</i></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; "><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal; ">4.'(Bonnerup) <i>Rapporten</i> (om hvorfor Offentlig IT fejler) <i>blev afleveret i 201, og i 2011 er anbefalingerne stadig ikke slået igennem.'</i></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; "><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal; ">5.<i>'Kun ganske få af de velmenende mennesker, der har været tæt på Rådets arbejde, har haft en praktisk viden om informationsteknologiens betydning.'</i></span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Dette viser, at Dorte T. ikke udvist rettidig omhu i sin mangel på journalistisk efterforskning af kilderne. Da hendes overskrift er: '<a href="http://bizzen.blogs.business.dk/2011/11/27/bevar-ikke-teknologiradet-t%C3%A6nk-nyt-i-hvert-fald-pa-it-omradet/">Bevar IKKE Teknologirådet.</a> Tænk nyt – I hvertfald på IT området' kan man jo starte med at konstatere, som hun senere fremfører som disclaimer, at hun går med meget store skyklapper. IT er vigtig, har været det hele tiden for Teknologirådet, men der er også andre teknologier, som Dorte Tofts kloge kollega på Weekend Avisen , Lone Frank ved rigtigt meget om og bidrog konstruktivt med denne viden i sin tid i TR's bestyrelse. Denne bestyrelse dækkede således progressive og vidende mennesker, fra Forskningschefen fra Novozymes, professorer fra DTU, rektor fra ITU, lederen af centeret for Innovation og forretningsudvikling, PROSA's formand med 35 års IT erfaring på bagen, undertegnede med 39 års IT viden, KL's udviklingschef o.s.v. Kort sagt, punkt 1 er dårligt arbejde,. Hvis Dorte T. vil bilde folk det ind.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Punkt 2 er forkert, det kan man læse af selve lovgrundlaget, og heller ikke det har Dorte T. ulejliget sig med. Derudover kan Folketinget bestille høringer, hvis der er ressourcer til det, og hvis bestyrelsen godkender det, men rapporter og analyser kører den vej, jeg tidligere har nævnt. Enhver kan stille et forslag. Jeg har aldrig set et forslag fra Dorte T. Men hun har nok heller ikke sat sig i mulighederne herfor.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">3.Hvorfor har vi fået NemID hvis man har et teknologiråd? Det er et rigtigt godt spørgsmål, især fordi det var IT- og Telestyrelsen, der stod for de nu 2 IT udbud, hvor det sidste endte med valget af DanID som en fusion af TDC og PBS. Teknologirådet havde ikke fantasi til at forestille sig, at Danmark skulle gå enegang i forhold til resten af EU og det eneste land i Europa undlade at vælge en smart-card baseret løsning. Det var nok en fejl, indrømmet, Men vi benyttede lejligheden til at pege på muligheden igen, dels i forbindelse med rapporten om Biometri, dels i rapporten om e-Valg. Personligt har jeg kritiseret den valgte løsning fra starten.<br /><br />4.Det er igen en mangel på kritisk analyse, at påstå at Bonnerup-rapporten ingen effekt havde. Umiddelbart efter dens fremkost startede dialogen mellem erhvervslivet om tidssvarende udformning af de standardkontrakter, der lå til grund for offentlige udviklingsprojekter, og resultatet var, som man kan checke, K01 og K02 kontrakterne, der afløste de gamle. Hele projektledelsesstrukturen i staten og KL blev strammet op, behovet for ledelses involvering diskuteret – men da menneskets sind er meget kreativt,opstår nye muligheder for fejltagelser. Hvorfor TR da også i marts 2010 lavede en oopfølgende rapport og et nye stormøde med interessenter, hvor blandt andet Tinglysningssystemet blev diskuteret. Jeg mindes ikke at have bemærket, at Dorte T. var med vd den lejlighed. Heller.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">5. Det betragter jeg som en uforskammethed mod en række af de dygtige mennesker, såvel i bestyrelse, repræsentantskab som i diverse ekspertpaneler, der har bidraget til det omfattende udvalg af rapporter. </span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Dertil kommer en mindre svada mod fagforeninger, en totalt forfejlet analyse af hvilke eksperter, Teknologirådets rapporter er udarbejdet af, 4 kritiske, gamle blogs om konkrete emner, primært indenfor privacy, kritik af nogle delrapporter, en kommentar om at 'teknologirådet lugter af gamle dage' og igen en efterlysning af kritik mod NemID og digitaliseringsstrategien.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Igen bunder det i en manglende forståelse af, at hverken Regering eller Minister bare kan udbede sig en analyse af Teknologirådet. Digitaliserings strategien er interessant, ja, og der vil sikkert kunne siges meget om fremdriften mod et totalt papirløst samfund. </span></span></span></span> </p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Og hvis Dorte T. gerne vil have klarere udmeldinger om Privacy end en rapport, der peger på at man bør gør børn og voksne opmærksomme på behovet for at være 'netsikker', så kan hun jo passende læse rapporten fra <a href="http://prise.oeaw.ac.at/">EU-projektet PRISE</a> – Privacy Security, der under Teknologirådets ledelse opstillede anbefalingerne for at kræve Privacy By Design af nye, offentlige IT-systemer.</span></span></span></span></p><p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Der er ingen der kræver, at alle nødvendigvis skal være enige i alle de anbefalinger, som fremgår af rapporterne. I mange tilfælde er det selve det forhold, at emnet bringes til debat, der er det vigtige. Og at folk og journalister forholder sig til det. Og helst på mere informeret niveau end før.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Min konklusion er, at hvis man nedlægger Teknologirådet nu, må man opfinde det igen. Danmark mister vigtig viden og mister frem for alt et velfungerende organ, der kan prioritere vigtige tendenser også i tide – det har vi set med OpenSource rapporten, med Velfærdsteknologi i Ældrepleje, med Klimarapporter, med rapporter om Nanoteknologi, om det manglende katastrofeberedskab, om infrastrukturens sårbarhed .. og mange andre spændende projekter.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Bevar teknologirådet – og lad være med at lytte til sirenesang.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><span style="color:#000000;"><span style="font-family:Times New Roman, serif;"><span style="font-size:100%;"><span style="font-weight: normal">Uanset om man repræsenterer erhvervslivet, arbejdstagerorganisationer, NGO'er eller bare interesserer sig for samfundsforhold vil det være godt at afgive høringssvar inden 2. januar.</span></span></span></span></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><br /></p> <p style="margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><br /></p>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-72768355797732716362011-11-16T03:53:00.000-08:002011-11-16T10:58:45.680-08:00Regering tager livet af teknologirådet<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuW9NPcbrN3QVLDBJ_GY1urqBHZOqkX_xgCqHoq_pP6f0gemrc59UTGDrx9bDHbTkxloxxV0KmcWL7LWbAE75G8Hz8s4A_nmaI_C2NAiguotQnalNJq-_gCu195l1cgXNxDn9oYo9_LH8/s1600/articlespic_1815.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 298px; height: 320px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhuW9NPcbrN3QVLDBJ_GY1urqBHZOqkX_xgCqHoq_pP6f0gemrc59UTGDrx9bDHbTkxloxxV0KmcWL7LWbAE75G8Hz8s4A_nmaI_C2NAiguotQnalNJq-_gCu195l1cgXNxDn9oYo9_LH8/s320/articlespic_1815.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5675572762649389410" /></a><p style="margin-bottom: 0cm">(Det er IKKE kundskabens træ, Regeringen har spist af!)</p><p style="margin-bottom: 0cm">Det fremgår af <a href="http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2011/bred-aftale-om-fordeling-af-forskningsmilliard">en pressemeddelelse om finanslovsforhandlingerne,</a> at Teknologirådet er faldet ud af den kommende finanslov, og flere medier har kommenteret nyheden: <a href="http://ing.dk/artikel/124124-folketinget-smider-teknologiraadet-paa-porten?utm_source=feed&utm_medium=rss&utm_campaign=nyheder">Ingeniørens Ugebrev</a> , <a href="http://www.lo.dk">LO</a> m.fl.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Det er besynderligt, at ikke af én af finanslovsforhandlerne har så stort et overblik, at de er i stand til at vurdere hvilken skade de forvolder. For de årlige 6 mio kr. som hvert år bevilges til <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?page=forside.php3">Teknologirådet</a> (uden dyrtidsregulering siden 2002), har vi i Danmark en institution, der er internationalt anerkendt, har fungeret som koordinator for tilsvarende organisationer i EU, deltager i en række internationale projekter (pt <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1803&toppic=kategori7&language=dk&category=7">PACITA</a>, <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1788&toppic=kategori7&language=dk">DESSI</a> m.fl.)(med medfølgende ekstra-finansiering), som netop har modtaget en større bevilling fra Villum-fonden for at støtte <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1739&toppic=kategori11&language=uk&category=11">Teknologirådets globale projekt World Wide Views on Global Warming</a>, der viste sin værdi før COP15 konferencen og nu løbende benyttes til at høre borgernes observationer og forslag til imødegåelse af klimaændringerne.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Men ser vi kun på de projekter, der er finansieret af de danske bevillinger, må det være klart, at Teknologirådet IKKE befinder sig i omegnen af <a href="http://www.copenhagenconsensus.com/CCC%20Home%20Page.aspx">Bjørn Lomborgs </a>tilgang til klima, men derimod gennem årene har bidraget særdeles positivt til den danske forståelse for teknologiens muligheder og kommet med en række konkrete anbefalinger. Teknologirådet har som princip 'rettidig omhu', d.v.s. at være på forkant af såvel trusler som muligheder og er en uafhængig organisation, med en bestyrelse og et repræsentantskab, der afspejler HELE det danske samfund -fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer, NGO'er, forskningskredse og det politiske liv.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Ser vi på de projekter der i de seneste 10 år er udkommet fra Teknologirådet, finder vi en stribe projekter, der på et tidligt tidspunkt hjalp til en informeret meningsdannelse hos borgere, politikere og erhvervslivet. <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?listall=1&category=7&language=dk">Se den samlede liste over projekter her:</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Vi kan bl.a. nævne følgende projekter: <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=357&toppic=kategori7&language=dk">Bonnerup rapporten fra 2001</a>: Hvorfor fejler offentlige IT projekter?, <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=381&toppic=kategori7&language=dk">Open Source rapporten</a> fra 2002, der satte dagsorden og markerede begyndelsen til udbredelse af OpenSource SW i DK, diverse projekter om sundhed og teknologi, herunder opfindelsen af begrebet Velfærdsteknologi med <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1339&toppic=kategori7&language=dk">rapporten om teknologi i ældreplejen</a>, rapporter om EPJ og <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1354&toppic=kategori7&language=dk">prioriteringer indenfor sundhedssektoren</a>, <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=293&toppic=kategori7&language=dk">genteknologi</a>, <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1423&toppic=kategori7&language=dk">det manglende katastrofeberedskab</a> (stadig ikke på plads), en række projekter om <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=868&toppic=kategori7&language=dk">IT sikkerhed</a> og <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1061&toppic=kategori7&language=dk">beskyttelse af privatlivets fred,</a> en lang række rapporter med konkrete anbefalinger indenfor <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1074&toppic=kategori7&language=dk">energi og energiforsyning</a>, <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1706&toppic=kategori7&language=dk">intelligente byer</a> og bygninger, effekten af <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1593&toppic=kategori7&language=dk">klimaændringer omkring det baltiske hav</a> , <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1716&toppic=kategori7&language=dk">fremtidens vandforsyning</a> (6 mdr. før skybruddet!)– læs selv listen over aktiviteter og tænk på, hvor meget hver enkelte rapport ville have kostet, hvis den skulle udarbejdes til dagsraten og med et tungt administrativt udvalgsarbejde under sig. For sølle 6 mio om året sparer man nu en pladshund væk, der udover at være langt mere dynamisk end ABT-fonde, innovationsråd, grundforskningsfonde osv. samtidigt er anerkendt for sin store viden om metoder til at håndtere teknologiske spørgsmål og diskussioner.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Paradoksalt nok er Folketinget stor-aftager af Teknologirådet som organisator af en lang række høringer.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Det er medarbejderne i Teknologirådet, der besidder en helt unik viden om hensigtsmæssige metoder til afdækning af interessenters positioner, borgerinddragelse hvor det er relevant, udfaldsrum for fremtidige scenarier. Denne unikke viden, der beundres af de øvrige europæiske lande, er nu på vej til at forsvinde hastigt.</p><p style="margin-bottom: 0cm">Jeg kan ikke nok opfordre den nye regering til at tænke sig om en ekstra gang. Der er masser af andre mennesker, der burde være hørt, end de, der i dag sidder og forhandler i Finansministeriet.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><br /></p>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-35743853376762570622011-11-03T09:03:00.000-07:002011-11-03T09:12:00.308-07:00Hvad gør kommunerne på Facebook?<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgArgqH8H7EMw8Vigc_lQTd4GuVAx8fb_qLi-RrTf7a52RJBPvr2SRAz6kNHKnbtArWOvp43-7F15__X2hOk1cqHMEpaUJUu2049ke7RHFOVMIDChEwEhrM5bW2OKX3ApiMLFhq71Mb1Jk/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-03+kl.+17.02.49.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 241px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgArgqH8H7EMw8Vigc_lQTd4GuVAx8fb_qLi-RrTf7a52RJBPvr2SRAz6kNHKnbtArWOvp43-7F15__X2hOk1cqHMEpaUJUu2049ke7RHFOVMIDChEwEhrM5bW2OKX3ApiMLFhq71Mb1Jk/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-11-03+kl.+17.02.49.png" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5670801670304931170" /></a><p style="margin-bottom: 0cm">På eGovernment-holdet på ITU diskuterede vi i onsdags kommunerne og deres engagement eller manglende samme på Facebook. Baggrunden er, at <a href="http://www.kl.dk/ledelse/Artikler/84705/2011/04/Fem-kommuner-indleder-pilotprojekt-pa-Facebook/">KL i april startede 5 pilotprojekter </a>op for at 'styrke kommunernes brug af sociale medier'. Så Aalborg, Bornholm, Frederiksberg, Gladsaxe og Kolding deltog i opstartsmødet. På dette tidspunkt var kun 15 af landets kommuner aktive på Facebook, mens 32 andre kommuner havde ladet enkelte institutioner selv forsøge sig. Ved opstarten meldte KL ud, at formålet var <i>'at indsamle, formidle og dele viden om kommunernes muligheder og borgernes ønsker, så man kunne friste flere kommuner til at arbejde strategisk med de sociale medier.' </i>En mere sammenhængende beskrivelse af baggrund og holdninger finder man i IT- og Telestyrelsen/KL's pamflet om <a href="http://seismonaut.com/media/36171/magasin-digital%20borgerinvolvering%20-%20it-%20og%20telestyrelsen%20-%20web.pdf">digital borgerdialog, udgivet i august 2011</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">eGovernment holdet koncentrerede sig i første omgang om kommunerne i region Hovedstaden og gjorde indledningsvist et antal observationer over forekomsten af kommunale services på nettet, og hvordan indtrykket af aktivitet ved. Her konstaterede man blandt andet:</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Især enkelte biblioteker og ungdomsråd synes at være aktive på Facebook, men kvaliteten varierer enormt. <a href="http://da-dk.facebook.com/alleroed">Allerød Kommune</a> er et eksempel på en kommune, der giver indtryk af at være aktiv, men har kun 394, der synes godt om det. Seneste aktivitet er en måned gammel, og der er et flertal af henvendelser, der går fra kommunen til borgerne. <a href="http://www.logofrederiksberg.dk/">Frederiksberg Kommune</a>, en af de 5 KL-piloter, synes at benytte Facebook til at brande kommunen som 'den grønne prik i det røde hav'. Mens <a href="http://www.facebook.com/logofrederiksberg">selve facebook-siden </a>virker som et sammensurium af borgerinfo om events, fotokonkurrencer etc. uden nogen klar linie eller debat.<a href="http://www.facebook.com/gentofte.hovedbibliotek?sk=wall"> Gentofte Hovedbibliotek</a> kan præstere hele 3901 venner, har en ret så opdateret 'væg' og aktiviteten benyttes flittigt til at profilere aktiviteterne på biblioteket. En af de absolut bedre.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.facebook.com/pages/Borgerpanel-K%C3%B8benhavns-Kommune/131862620161628?sk=wall">Københavns Kommune </a>har forsøgt sig med en borger-panel løsning på facebook, men succesen er mildest talt begrænset. Kun 53 personer synes om sitet, og aktiviteten er nærmest ikke-eksisterende. Man ville nok forvente efter erfaringerne fra <a href="http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Givetpraj/SubsiteFrontpage.aspx">den positivt omtalte 'giv-et-praj',</a> der retter sig til cyklister og trafikanter, der kan fortælle om huller i vejen og andre problemer. </p><p style="margin-bottom: 0cm">Hvidovre kommune har tilsyneladende ikke en Facebook-side, men har i stedet <a href="http://www.hvidovredebatten.dk/">valgt at benytte blog-teknologi</a> til at fremme den lokale debat. Det ser ud til at virke fint, der er mange indlæg og mange forskellige emner er berørt.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.facebook.com/gladsaxekommune?sk=wall">Gladsaxe Kommune er også med i pilot-projekterne,</a> og Facebook siden ligner i høj grad Koldings facebook-fremtoning. Gladsaxe holder siden opdateret, har tydeligvis en kommunikationsmedarbejder allokeret til projektet, og med 1010 personer, der kan lide væggen en absolut pæn score. Men en blandet landhandel af informationer om cykelhjelme, fjernvarmeanlæg, flytning af hjemmehjælp depoter etc. og men en relativt begrænset mængde spørgsmål eller henvendelser direkte fra borgerne.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Så en sammenfatning af observationerne er, at der ikke synes at være nogen klar linie eller strategi for hvordan man henvender sig eller indgår i en dialog med borgerne på Facebook, og sammenhængen til kommunens hjemmeside og borgerservices er sporadisk. Selve budskabet og hvad borgerne kan forvente af facebook-tilstedeværelsen er meget uklart, også i de bedste kommunale tilstedeværelser. Som det fremgik af en blog allerede fra januar – <a href="http://mandenfrakommunen.dk/2011/01/20/et-los-i-bollerne-kommunen-pa-facebook/">manden fra kommunen</a> – er der i de bedste kommuner, her <a href="http://da-dk.facebook.com/koldingkommune">Kolding, 'gang i den'</a>, frit sprog og aktivitet – men samtidigt gøres der opmærksom på : '<i>Formelle henvendelser sker direkte til kommunen –</i> <a href="http://www.kolding.dk/kontakt">www.kolding.dk/kontakt</a> ' - så man kan altså ikke bruge Facebook som led i sagsbehandling, og man kan heller ikke vide, om de svar, man får er autoritative. Værre bliver det, når f.eks. borgmesteren er en hyppig gæst og optræder som 'manden fra kommunen' – eller borgmesteren for det hele, og dermed træder i stedet for de administrative, sagkyndige medarbejdere. I en valgkamp vil man nok (fra oppositionen) foretrække, at borgmesteren holdt sig til sin politiske parti-facebook side og ikke optrådte i en mellemrolle.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Hvad er så konklusionen og anbefalingerne?</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Først de mere advarende og negative: For det første må man sige, at det er forbundet med et vist ressourceforbrug, hvis kommunen skal have et aktivt liv på FB. Det betyder at man skal vurdere business casen i forhold til alternativer og til udbyttet.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">For det andet kan man stille spørgsmål ved om FB overhovedet betragtes som et seriøst medie for borgerne. For det tredje er det klart, at det er forbundet med problemer for de kommunale medarbejdere at skulle give slip på styringen, og acceptere at man kan få endda særdeles ubehagelige tilbagemeldinger. Hvornår SKAL man gå ind i en dialog? Hvis strategien blot er, at man hellere må være tilstede på FB, fordi de andre er det, skal man lade være.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Blandt de positive anbefalinger på områder, hvor man kan formode at få udbytte, er f.eks:</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Konkrete, kampagneorienterede forløb, hvor formål og varighed er klart defineret. Det kan være i forbindelse med en konkret høring, f. eks. I forbindelse med borgerinddragelse om budgetnedskæring.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Også enkeltinstitutioner som f.eks. Gentoftes Hovedbibliotek ser ud til at fungere, ligesom specifik ungdomsrettet eller anden borgergruppe-rettet kommunikation har en mulighed. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Her bliver det betydeligt mere oplagt, om og i givet fald i hvilket omfang man kan få borgere i tale, som ellers ville gå under radaren.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Og så er det altid en god ide at vurdere værktøjet i forhold til problemstillingen – en lang række høringssager, ide-genereringsprocesser, brainstorming processer eller problemafstemningsområder vil være nemmere og mere overskueligt for deltagerne at håndtere i andre typer sociale medier end lige netop Facebook.</p>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-69465145931192741442011-10-27T08:25:00.000-07:002011-10-27T08:52:55.743-07:00Generic Architecture for Intelligent Systems<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzjxMPA_UC5NK6ah5uPUinGSSB3q37rRCcIn07vDNhhIpCdA9B1xh5FfhTDPw3IsxCXA9dIu8V161amLIqqaRk2WrOhhQyzCAk49b5t30lYBJlLWaRc7FkvmibKxhfSdhZR0HzE9SFZHU/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-27+kl.+17.24.16.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"></a><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiLFJbuNV4a9mJnnV2QnBzhsuHmyNR0BKZCCnEBP73ijHtljDCk5fnk5FyBOonFjzoPsXcPH6t_25HAEHyS1KnH9SDC4TUO_dJv8Mpd1Ete3m9MOkkk0aWnzaI3POWfPqThH7aOYVW5vE/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-27+kl.+17.23.11.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(0, 0, 0); -webkit-text-decorations-in-effect: none; "><b>Abstract </b><i><span class="Apple-style-span" style="font-size:85%;">This paper describes a generic architecture that can be applied to complex, intelligent systems that require provisions for </span></i></span></a><i><span class="Apple-style-span" style="font-size:85%;"><a href="http://www.cdt.org/policy/role-privacy-design-protecting-consumer-privacy">'Privacy by Design'.</a> It describes the challenges for the designers and users of such system, principles for selecting components and a suggestion for a generic standard interface for controlling access and privacy.</span></i><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm"> </p><p style="font-style: italic; margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><b><span class="Apple-style-span" style="font-size:100%;">Background: </span></b><span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;">Inspired by the current discussion in Denmark concerning the need for <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Welfare_technology">'welfare technology',</a> i.e. the next generation of what used to be called 'Tele Medicine', aiming primarily at elderly and/or people with chronic diseases living in their own homes, and the recent focus on intelligent homes, 'passiv systems' as described by <a href="http://www.channels.com/episodes/15599790">Colin Calder</a> as well as<a href="http://webhotel2.tut.fi/units/set/research/DG/Presentations/7-Adine_ABB_SmartGrids.pdf"> 'smart grids',</a> it is obvious that all three domains represent variations of the same class of problems. The basic inspiration is actually from the founders of <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Cybernetics">Cybernetics</a>- We are focusing on control systems, whether we are discussing welfare/well being of humans, emission of CO2 from our houses, controlling/optimizing the use of the available amount of electric energy in a grid, water consumption etc. </span><span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;">As we are also heavily engaged in the challenges with<a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1799&survey=15&language=uk"> 'the internet of things'</a>, as the Danish technology Council is right now trying to cope with in a national analysis, we know that before long we will have more intelligent gadgets connected on the internet than we have human beings on the surface of the Globe. So we are talking of a complex network of 'gadgets' that each have an address on the IPV6 network (whether this is static or dynamic), and not least we are talking of a man-machine network of dimensions we have not yet seen.</span></p><p style="font-style: italic; margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;"> </span></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm"><b>Challenges</b></p> <span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;">So what are the major challenges and how do we cope with them? First of all the <i>Complexity </i><span style="font-style: normal">is huge. There is a need for a simple way for human beings to understand this complexity and make it manageable if not intuitive. </span></span><p></p><p style="font-style: italic; margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;"><span style="font-style: normal">There is also a </span><i>lack of common standards </i><span style="font-style: normal">that will lead to development of fractions of systems that will not easily connect to each other. If this is not solved, we will still be in the situation a hundred years from now that we 'think' we have a firm infrastructure, but in fact are using yesterdays technology far beyond applicability. Components have to be replaced as technology progresses. We can hardly believe that the <a href="http://www.continuaalliance.org/index.html">CONTINUA alliance</a> nor <a href="http://www.zigbee.org/">ZIGBEE alliance</a> will be sufficient to include also smart grids systems, intelligent cars etc.</span></span></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;"></span></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"> The basic example of this kind of backward thinking is that the distance between the rails of a railroad (in UK, US) is exactly the distance between the wheels of the roman war chariots. These chariots dictated the construction of roads - and that is where the railroads where first laid. </p> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm"><i>Lack of a standardized, simple user interface:</i></p> <span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;">Imagine your own house in 10 years: How many gadgets do you have installed then? Controlling your energy consumption, your heating, your communication with the external world, your car, your dog, your children? Your refrigerator and it's contents? And possibly also your blood pressure, blood sugar, weight, exercise and more if your are elderly, alarm system to warn against intruders, systems to help park your car etc. </span><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"> Now, when your TV got 40 channels, when you connected it to a DVD and later maybe to the internet, you still got the remote control – but where is the standardized remote control for your intelligent house ?</span><p></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"><i>Lack of an intuitive and simple way to control use of your private data. </i></span><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"><i></i></span></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; display: inline !important; "><i><span style="font-style: normal; ">When all you gadgets, well – most of them – are also connected to the outer World, how do you control that your personal data are not revealed to other than those that you have deliberately chosen as trustworthy partners for those particular data? Your mobile phone today contains Apps that will reveal your whereabouts to a lot of third parties, your car will contain history and log of where you have been, how fast you have been driving, your kids can be located by GPS, your buying habits can be combined with your location – and potentially your insurance company can</span></i></p>be informed, if you have a tendency to forget to close the windows, turn off the water in the bath tub – just to mention a few, before we even touch medical and health data. It is not likely that you will just let go of all this info, leave it to 'big brother' or you benevolent neighbor. But how do you manage all this in a simple way?<p></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"><b>Approach – The Basic Control/Feed Back system - </b></span><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;">Any gadget is either a part of or a complete control/feed back system. It will look like this:</span></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiLFJbuNV4a9mJnnV2QnBzhsuHmyNR0BKZCCnEBP73ijHtljDCk5fnk5FyBOonFjzoPsXcPH6t_25HAEHyS1KnH9SDC4TUO_dJv8Mpd1Ete3m9MOkkk0aWnzaI3POWfPqThH7aOYVW5vE/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-27+kl.+17.23.11.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiiLFJbuNV4a9mJnnV2QnBzhsuHmyNR0BKZCCnEBP73ijHtljDCk5fnk5FyBOonFjzoPsXcPH6t_25HAEHyS1KnH9SDC4TUO_dJv8Mpd1Ete3m9MOkkk0aWnzaI3POWfPqThH7aOYVW5vE/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-27+kl.+17.23.11.png" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668195453161958434" style="float: left; margin-top: 0px; margin-right: 10px; margin-bottom: 10px; margin-left: 0px; cursor: pointer; width: 278px; height: 320px; " /><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(0, 0, 0); -webkit-text-decorations-in-effect: none; "></span></a></span></p><div> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"> Any type of regulator contains these components: The detector checks the intended target, say room temperature, provides the input to the logic system that decides, according to predefined rules, that it is either too hot or too cold and sends signal to an effector, an actuator, to turn on a heater or turn it off. The result is then measured by the detector etc. The snag here is in the logic and the lag between measuring and controlling, but that's another story. Now, some systems may have only the detector and the logic requiring a human being to act as an effector, but the concept is the same.</p> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"> </p> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"> The model can then be extended in several ways, the first way is an identifier for each sub-component and an identifier for the system as such. It may or may not be the same as an IPV6 address or it can be linked to the IPV6-address. The purpose of the ID is to keep the system in control and avoid unintended change of components. Yet on the other hand, a component could be exchanged, as it's ID is accepted by the system as such to allow for new technology etc.</p> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal">Now we need to add something to this model, we need to store program and data, that is produced by the system so we extend the model with 3 types of stored info: 'Rules', PID Data, and Non-PID Data. First we need to have a store for the rules - as we may have to re-program the system - or if we install an 'expert system' that learns from the success of the regulation and changes lags, size of impact, duration of impact etc. Then we need to log data. Either the data is connected with a human being and is personally identifiable or it is 'neutral', for instance concerning environmental data. This is important as we shall see later when we introduce the privacy design in this system.</p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"> </p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"> <b>External partners - </b>Next step is of course to introduce the outer World and the surrounding networks, 'grids', external expert systems, external experts, doctors etc. The simplest case of course is to allow external sources access to non-personal data, as will be the case for intelligent grid systems, where changes in external data like pricing of electricity or availability of water, will allow local appliances to be turned on or off according to the pre- programmed rules. This simple model can be applied to all non-PID items in your house, including your intelligent refrigerator that controls the ordering of fresh milk, expiry dates for meat and eggs etc. as well as your use of dish washing machine at times with low energy costs etc. etc.</p><p></p></div><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(0, 0, 238); -webkit-text-decorations-in-effect: underline; "><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjshF_68bZjRnHIOlFHiCTLMlu_EStOM4FxN_3n6idvsNHTopctCoc7UhvMAZMbtxDYnUw1eIUjx0p7vT2o84tSFQM3VQELc_w64lolQPccYtE7rWlVI269EwRWwulWTxMW1IaTVkG6Xgk/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-27+kl.+17.23.51.png" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668196565146904290" style="float: left; margin-top: 0px; margin-right: 10px; margin-bottom: 10px; margin-left: 0px; cursor: pointer; width: 320px; height: 270px; " /></span></span></p><div><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"><span class="Apple-style-span" style="-webkit-text-decorations-in-effect: underline; "> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; ">In this picture we have added human interven- tion as assistants for the PID-related data.<br /> (One might of course have automatic response systems for some PID-items).<br /> The idea is here that the access rights as well as the data transmission are controlled by an ACL – a so-called Access Control List, which is<br /> a list controlled by the user in exactly the same way as you control which individuals among your friends that belong to which specific group of trusted partners. This is a role based access mechanism, and by using the Facebook/Google+ type of management, it is intuitive for each user, that your house doctor has a need to know about your heart condition, while your neighbor is only allowed to know if you are out of house.<span class="Apple-style-span" style="color:#0000ee;"> </span></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "> </p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm"><b>Privacy by Design</b></p><p></p></span></span><span class="Apple-style-span" style="color: rgb(0, 0, 238); -webkit-text-decorations-in-effect: underline; "><img src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzjxMPA_UC5NK6ah5uPUinGSSB3q37rRCcIn07vDNhhIpCdA9B1xh5FfhTDPw3IsxCXA9dIu8V161amLIqqaRk2WrOhhQyzCAk49b5t30lYBJlLWaRc7FkvmibKxhfSdhZR0HzE9SFZHU/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-27+kl.+17.24.16.png" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5668197724144627234" style="float: left; margin-top: 0px; margin-right: 10px; margin-bottom: 10px; margin-left: 0px; cursor: pointer; width: 320px; height: 80px; " /></span></div><div> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; ">Whenever a gadget is installed, it is either immediately configured with access controls defining a 'role' of supporters, that are allowed access, or you are asked to define, which role of supporter you will allow access to this particular class of PID. In a different set up – 'Facebook-like' – you can then maintain the coupling between the actual persons by their digital identity credentials for the persons that should be allowed access acting in the particular role.</p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; ">In the example above there are more than one home nurse that will visit you, so each is granted data access under the role of home nurse. In some cases – for instance if your life sign indicator signals that you haven't moved or breathed for a defined (short!) period, an alarm immediately goes off at the same time with the doctor and at the alarm centre. Some data are irrelevant for some roles, your therapist may only be interested in your weight, and in some cases the data are not actually sent as an alarm but may be retrieved by a defined role in case of emergency.</p> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><b>Conclusion- </b>By applying basic concepts of control system mechanism and straight forward, Facebook-inspired control of identities (=friends) belonging to a specific group = role, the user can control sharing of personal data, also in complex systems. The components of the total system can be changed if the interfaces are constructed according to defined standards, and all components are equipped with specific identities to ensure tracking and maintenance.</p> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; ">Of course a lot of other considerations has to be added depending on the detailed functions of the gadgets, and also the decision modules, rules, detailed function of expert systems will have to be specified. But the basic architecture, thanks to Norbert Wiener, need not be too complicated.</p><span class="Apple-style-span" style=" ;font-size:medium;"><span class="Apple-style-span" style="-webkit-text-decorations-in-effect: underline; "><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style="color:#0000ee;"><br /></span></p></span></span></div><div><span class="Apple-style-span" style="font-style: normal; font-size:medium;"><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm"><b> </b></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><b><br /></b></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; font-style: normal"><b><br /></b></p><p></p></span> </div> <p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm; "><span class="Apple-style-span" style="font-size:100%;"><br /></span></p><p></p><p style="margin-right: 0.18cm; margin-bottom: 0cm"><i><span class="Apple-style-span" style="font-size:85%;"><br /></span></i></p>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-59466828963989369852011-10-20T06:12:00.000-07:002011-10-20T06:17:33.410-07:00Åbne Offentlige Data - Hvad skal der til?<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnZUpJPIddC0wd9wDX6SGRKSvb3CISovx5SEet01VImByz33foc4FgkCkuqntvOT8X7CsZpKQQt8-OobmFie0w8DHPSRbAavnmJN-Uf3IzP6sAgxuyVqHkBLyaQG25peS53xqNx5Wmfew/s1600/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-20+kl.+15.08.52.png" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 123px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnZUpJPIddC0wd9wDX6SGRKSvb3CISovx5SEet01VImByz33foc4FgkCkuqntvOT8X7CsZpKQQt8-OobmFie0w8DHPSRbAavnmJN-Uf3IzP6sAgxuyVqHkBLyaQG25peS53xqNx5Wmfew/s320/Sk%25C3%25A6rmbillede+2011-10-20+kl.+15.08.52.png" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5665562497929183458" /></a><br /><i>(Fra <a href="http://data.gov.uk">data.gov.uk </a>- åbne offentlige data)</i><br /> <p style="margin-bottom: 0cm">En række lande har haft stor opmærksomhed på at gøre offentligt indsamlede og registrerede data tilgængelige for borgere og erhvervsliv. Det gælder primært UK, US, Canada, Australien, Holland, Norge – og i EU er det blevet en del af den strategiske målsætning for den fremtidige udvikling af eGovernment. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Set i international perspektiv ligger Danmark langt efter se f.eks. - -<a href="http://blog.okfn.org/2011/08/26/introducing-the-open-knowledge-index/">http://blog.okfn.org/2011/08/26/introducing-the-open-knowledge-index/</a> Men på trods af den beskedne placering har man faktisk forsøgt med diverse tiltag at åbne de offentlige danske data, især tidligere Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen stillede sig i spidsen for at kortlægge de offentlige data, og ikke mindst <a href="http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2010/it-og-telestyrelsen-har-sat-25-datakilder-i-spil-i-2010/">25 af de dataset, som den hedengang IT og Telestyrelse havde direkte kontrol med</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">I indeværende år er <a href="http://digitaliser.dk/resource/1021067">Zangenberg og Co. barslet med en rapport</a> om værdien af at åbne offentlige data. Denne rapport er baseret på interviews med en række brancher og organisationer, og peger især på værdien for følgende brancher:<br /></p> <ul> <li><p style="margin-bottom: 0cm">Banksektoren, hvor en øget adgang til borgernes indkomstforhold vil kunne medføre besparelser og mulige, undgåede tab på 'mindst 500 mio'</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Energisektoren, hvor en øget adgang og en bedre kvalitet af offentlige bygningsdata m.v. og viden om energiforbrug og isolering ville kunne give en samfundsmæssig besparelse på måske op mod 4 – 20 mia om året</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Den Farmaceutiske industri, hvor bedre adgang også til anonymiserede sundhedsdata kan medføre mere effektive lanceringer af nye præparater, ligeledes 'i milliard-klassen'</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Turisterhvervet peger på mulige bedre skræddersyede data til at tiltrække kulturelle turister eller bedre totalinformation, uden dog at sætte størrelse på mulig indtjenening.</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Detailhandelen synes ikke umiddelbart at kunne se behovet for adgang til flere data, mens</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Forsikringsbranchen mener at se et potentiale i bedre rådgivning i forbindelse med ændring i boligforhold, indkomst, familie medens</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Kommunerne ser 2 områder: Fortsat reduktion af socialt bedrageri og en langt bedre adgang til sundhedsdata til at kunne optimere behandling, pleje m.v.</p></li></ul> <p style="margin-bottom: 0cm">Hertil kommer ODIS initiativet, der bl.a. har resulteret i <a href="http://data.digitaliser.dk/alle">oversigten over offentlige datakilder</a>, der er udgivet her: <a href="http://digitaliser.dk/ressourcer?tabContainerResources=tabDatakildeResources#">http://digitaliser.dk/ressourcer?tabContainerResources=tabDatakildeResources#</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Problemet med navnlig den sidste oversigt er, at den omfatter revl og krat, virker vanskelig at gå til, og skal sammenholdes med formater (<a href="http://digitaliser.dk/kataloger">f.eks. OIO, XML m.v.) </a>før den rigtigt kan udnyttes.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Sammenligner man med de erfaringer, man har haft i andre lande, specielt UK, er det klart at grundindstillingen og tilgangen har været en noget anden; for det første har et af hovedformålene i andre lande været 'Open Government' , d.v.s. Man har set det som et middel til at øge regeringens/forvaltningernes troværdighed ved at gøre beslutninger, resultater etc. transparent, medens den danske tilgang i henhold til den tidligere regerings udmeldinger har været at slippe data løs, så de kunne benyttes innovativt og dermed være medvirkende til at skabe ny vækst og beskæftigelse.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Og her kommer Zangenbergs rapport til kort, i den forstand at det er de bestående erhverv og den etablerede industri, der er fokus for hans undersøgelse. Det betyder ikke, at resultatet nødvendigvis er forkert, men kun at erfaringerne fra de andre lande tyder på, at de bedste ideer opstår i et samspil, en 'mash up' mellem forskellige datakilder, som branchens etablerede specialister muligvis overser.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Et punkt, hvor Zangenbergs rapport imidlertid rammer plet, er at sætte fokus på hvor privacy-begrebet sætter grænser – eller rettere: hvor pseudonymisering af data er en væsentlig forudsætning for udnyttelse af data.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Ser vi på tiltag i EU, er det værd at bemærke, at de nuværende måder at sammenligne de enkelte landes eGovernment performance på, er ved at 'løbe tør' – i den forstand, at EU siden 2001 har målt udbud, 'take up' af 20 nøgleapplikationer, og mange lande har nu nået op på tæt på 100%.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Allerede for et par siden advokerede David Osimo for, at næste fase af sammenligninger mellem EU-lande skulle foregå baseret på tilgangen til åbne, offentlige data – både ud fra et vækst synspunkt og ud fra et transparens-synspunkt. (<a href="http://www.epractice.eu/files/4.1_2.pdf">Se hans anbefalinger her.</a>). Han foreslog udvælgelsen af 20 'arketyper' af data, som hver skulle vurderes efter følgende skala:</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><i>0 - no information available 1 - description of the procedure to obtain the information through FOI </i> </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><i>2 - information available in non reusable, non-machine readable format </i> </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><i>3 - information available in reusable and machine readable format such as xml or dbase </i> </p> <p style="margin-bottom: 0cm"><i>4 - information available as per stage 3 and visualizable through predefined tools (georeferencing, histogram etc.</i></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Synspunktet er fortsat validt, men for at komme til en meningsfyldt oversigt og tilgang til de danske, offentlige data kræver det mere end bare en oversigt over hvilke formater, selve databassen er lagret i. Det vil kræve en adgang til en meta-databeskrivelse, så også nye brugere, nye initiativtagere og eksisterende virksomheder kan få en let tilgængelig oversigt over hvilket interface, hvilke datatyper, der kan gives adgang til. (Det er ikke altid en enkel opgave – f.eks. har sundhedsområdet i mange år døjet med at standardisere begreber på tværs af kliniske specialer.)</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Det forekommer nærliggende at tage udgangspunkt i de såkaldte domænebestyrelsers arbejde med kortlægningen af arbejdsopgaver og sammenhænge mellem grunddata for at komme skridtet længere. <a href="http://www.ebst.dk/domaenebestyrelsen.dk">Domænebestyrelsen for boliger og bygninger</a> vil således mere målrettet kunne arbejde med bl.a. de anbefalinger, som Zangenberg er kommet med vedr. energi og isolering. Tilsvarende ville en revurdering af det arbejde, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen laver for domænet 'Erhverv' passende kunne udvides, så det bliver muligt at lave et sammenhængende informationsflow for hele beskæftigelsesområdet: Data fra virksomheder, der planlægger at opsige folk, data om pågældendes skills, erfaring, uddannelse, data fra virksomheder, der søger folk, hvilke skills, erfaringer og uddannelser, der er behov for, match af 'gaps' mellem de to som input for korterevarende efteruddannelser og match med eksisterende udbud af efteruddannelser – og så naturligvis kobling til A-kasser og ledighed, jobkontorer m.v. <a href="http://eapad.dk/1115/">Desværre fokuserer den netop vedtagne fællesoffentlige IT strategi</a> på effektivisering af de administrative opgaver i forbindelse med ledighed og ikke på at løse det grundlæggende problem.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Som opsummering har vi behov for følgende analyser og anbefalinger vedr. åbne, offentlige data:</p> <ul> <li><p style="margin-bottom: 0cm">Pr. domæne (der er kun 4!) en oversigt over grunddata og dynamiske data, ejer, format, metadata</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Kortlagte arbejdsgange i det offentlige, der føder/benytter disse data (<a href="http://digitaliser.dk/group/559490">FORM/STORM</a>)</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Specificerede behov for beskyttelse af private data og behov for samtykkestyring</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Mulighed for pseudonymisering (f.eks. af medicinske data til forskningsbrug)</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Potentialer – sammenligning med udlandet</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Barrierer – hvor kræver det en ekstra indsats for at kunne opstille metadata, åbne databaserne og synliggøre mulighederne for relevante nationale og internationale spillere?</p> </li></ul>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-45005397609792500302011-10-13T14:34:00.000-07:002011-10-16T07:54:07.463-07:00e-Identity - How concerned are You really about privacy?<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh81DlHvAvv3LHQ-g6LlVObfxtBSu7Tiey9zE1SXNtz_dL54HTROOqfa9CkMM_vJfuP_yPp_4MVyC-A_FPTRz5T4b-7rn3qJPawCKJxPPWUMlYiUbFuclsmCrd4YB1meZnWyuyz2u2E090/s1600/Uden+navn.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 217px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh81DlHvAvv3LHQ-g6LlVObfxtBSu7Tiey9zE1SXNtz_dL54HTROOqfa9CkMM_vJfuP_yPp_4MVyC-A_FPTRz5T4b-7rn3qJPawCKJxPPWUMlYiUbFuclsmCrd4YB1meZnWyuyz2u2E090/s320/Uden+navn.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5663095654967722146" /></a><i>(Picture from PRISE showing multiple identities for 'John')</i><br /><br /> <p style="margin-bottom: 0cm">This morning the Danish Radio had a new story about the long-delayed travel card, which will provide train and bus passengers with a contact-less card instead of old tickets. The card itself is a bit of a problem as it has been delayed for several years (In spite of other countries that have implemented similar things years ago – Oyster Card in UK was launched in 1999) – but the issue was that the passengers are requested to identify themselves with the personal registration number to get a standard travel card. The card issuer – <a href="http://www.rejsekort.dk/">rejsekort.dk</a> – at their websites explains that this is because it is a personal token, if you want an anonymized version, which you can use between yourself and your friends and family, you will have to pay extra. Also pensioners and students will have to have a personal photo on the card to ensure nobody is getting a discount they are not entitled to. Further the travel card requires that you link it to your bank account via the Dankort, but claims that this is only used when you are re-filling the card, that is, paying money for your upcoming trips. The identity data kept by the rejsekort-organisation is' stored safely at a central database' and access to this is only granted to 'rejsekort.dk and it's business partners'. Partners include a number of bus companies, Danish Railroads and others. And even if you cancel the card 'the data logged describing your trips will be kept for 6 months to analyze travel patterns or as a proof if disputes should arise.' And <a href="http://www.rejsekort.dk/">rejsekort.dk</a> further guarantees that they will stick with the Danish legislation on privacy. (The web page is not even in English, sorry!)</p> <p style="margin-bottom: 0cm">I immediately came to think about this as yet another proof that the Danish population indeed are <a href="http://www.hongkiat.com/blog/20-most-happy-countries-in-the-world/">the most happy people in the World</a> and they have a firm trust in their government as well as in semi-governmental institutions and that nobody will even consider complaining about it, while in other countries this would have aroused protests, strikes and boycotts. (UK, Germany, US ..)</p> <p style="margin-bottom: 0cm">After my participation in the meeting on <a href="http://sorenduus.blogspot.com/2011/10/tingenes-internet.html">'the Internet of Things'</a> it is obvious, that this kind of infrastructure and the logging of the use of it is yet another example of 'Function Creep' in the use of what seems to be an innocent way of identifying persons, the CPR-no. Yet this number and the accompanying name, address and maybe photo may be another source for new ways of identity theft and also a new way of getting money out of people's bank accounts.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">In most other European countries the attitude of the citizens would have prevented a thing like this. We have even had several EU-sponsored studies that have been dealing with the concept of having multiple, secure identities, that any citizen has a need to change the e-ID over a life time and across the various sub-domains, where she/he may need an identity. In Denmark we are simply blind to the risks, because we take for granted, that we have secure banks, that our salary system with our employees are safe, that our pension funds are safe so that for instance the tax system works almost without any input from the tax payer, it is close to 'hands free' and has been for some years. Try to explain an Italian why the Government ID should be used for your employer before you can get your salary, or in UK why the insurance company should use the same identifier as you use to receive your social benefits.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">This difference in attitudes is also visible in other areas: Denmark has a higher number of CCTV's pr. Capita than any other country in Europe, even including UK. Yet the general attitude is that 'It doesn't matter as long as you have nothing to hide'. But if you look at all the apps for the iPhone or Android that with or without your knowledge register your whereabouts at any given time, the growth of CRM systems capability and tools for analyzing vast amounts of data (<a href="http://www-03.ibm.com/innovation/us/watson/index.html">Ref. The 'Watson machine' by IBM</a>) then it would become clear, that you need to strengthen the control with who is actually gathering data, what data they gather, how it is protected and how this relates to your 'official e-identity' or is a sub-ID created for just the purpose, for which the data is gathered.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">These concerns are getting more weight as hackers, spoofers, fishing attacks etc. are gaining momentum and as more citizens are being exposed to data thefts, not to mention identity thefts.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">As I have mentioned other places, the <a href="http://www.prise.oeaw.ac.at/">PRISE (Privacy-Security)</a> project funded by EU ended up by a number of recommendations as did the <a href="https://www.prime-project.eu/prime_products/reports/fmwk/pub_del_D14.1.a_ec_wp14.1_V4_final.pdf">PRIME</a>, later <a href="http://www.primelife.eu/">PRIMElife project</a>, that developed prototypes and methods to demonstrate how multiple, yet consistent identities could be maintained and still remain under the user's control. As is clear from the picture above, most people have different identities, and even public ID's need to be changed as technology progresses and as decryption and new, powerful computers demand upgrades of security. But still, an individual will like to shield parts of her/his life from others: Multiple facebook identities? One entity for gmail, one for company correspondence and one for friends and family, one identity and network for people sharing your hobbies etc. If you combine this view with the 'Internet of Things', gadgets, that may or may not contain data about your behavior, whereabouts, messages, pictures etc., then it becomes obvious that whether you trust your government or not, it may not be the brightest idea to use the same, basic and omni-potent e-Identity everywhere you go.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Already in 2005, <a href="http://www.identityblog.com/stories/2005/05/13/TheLawsOfIdentity.pdf">Kim Cameron developed what he called 'The Laws of Identity'</a>, which described the fundamental laws, that any identity management system would have to obey if it should work across domains and survive for a prolonged time. He suggested the following laws:<br /><br /></p> <ol> <li><p style="margin-bottom: 0cm">Technical identity systems must only reveal information identifying a user with the user's consent</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">The solution which discloses the least amount of identifying information and best limits its use is the most stable long term solution</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">Digital identity systems must be designed so the disclosure of identifying information is limited to parties having a necessary and justifiable place in a given identity relationship</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">A universal identity system must support both 'omni-directional' identifiers for use by public entities and 'unidirectional' identifiers for use by private entities</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">A universal identity system must channel and enable the inter-working of multiple identity technologies run by multiple identity providers</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">The universal identity metasystem must define the human user to be a component of the distributed system integrated through unambigous human-machine communication mechanisms offering protection against identity attacks</p> </li><li><p style="margin-bottom: 0cm">The unifying identity metasystem must guranatee its users a simple, consistent experience while enabling separation of contexts through multiple operators and technologies.</p> <p style="margin-bottom: 0cm"> </p> </li></ol> <p style="margin-bottom: 0cm">These criteria were put to a test by <a href="https://www.prime-project.eu/prime_products/reports/fmwk/pub_del_D14.1.a_ec_wp14.1_V4_final.pdf">PRIME </a>and later by <a href="http://www.primelife.eu/images/stories/deliverables/d3.1.2-project_presentation-june_2008-public.pdf">PRIMElife</a>, that made some exceptional demonstrators to prove the feasibility of these principles. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Also <a href="http://www.enisa.europa.eu/act/it/library/deliverables/mami">ENISA focused on this topic in the report on 'Managing Multiple Identities'</a> which contains a realm of references to other relevant EU studies on this and corresponding issues.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">As EU is now moving on to look into further use of cross-border identities it becomes clear that solutions like this are needed, as countries like Denmark cannot continue to be like the sleeping beauty hiding behind a wall of roses, we need to confront the Nordic faithful citizen with the skeptics of UK and non-believers of benevolent government in other countries. We have to help the Danish citizen with a simple, yet consistent way of controlling her/his own data (law no. 7) which will help us to travel across Europe, get our Government services - like pension, social benefits, while studying abroad - or help us with our medical and health record if we by accident or deliberately turn to hospitals in other European countries to assist us. The days of a magnetic strip card are long past, and while we are waiting for a more intelligent Danish ID-card that the semi-paper based NemID, we need to think out of the box and more important, actively participate in the projects that intend to offer capabilities to use and re-use eID's acroos borders. (See for instance <a href="https://www.eid-stork.eu/">the STORK project</a> based on the idea of the <a href="http://blogs.oracle.com/trond/entry/european_interoperability_fram">European Interoperability Framework</a>) </p>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8548912142565575450.post-12165256419377308662011-10-06T04:08:00.000-07:002011-10-06T04:12:57.803-07:00Tingenes Internet<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie540TnYZNMlnEUuxRpi6pXLOZXPWaztC_DiHRDGgRMPn7JVaCFzsVF4uncuz25gDj0iEXYN2z-h07KWfl4DclLzSQoh8uc6Upaf1t9oyxeg_meN1piJHMN_ZtmRwUqPL4OSUwXjXKGBI/s1600/tingenes+internet.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}"><img style="float:left; margin:0 10px 10px 0;cursor:pointer; cursor:hand;width: 320px; height: 241px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie540TnYZNMlnEUuxRpi6pXLOZXPWaztC_DiHRDGgRMPn7JVaCFzsVF4uncuz25gDj0iEXYN2z-h07KWfl4DclLzSQoh8uc6Upaf1t9oyxeg_meN1piJHMN_ZtmRwUqPL4OSUwXjXKGBI/s320/tingenes+internet.jpg" border="0" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5660334925800707634" /></a><p style="margin-bottom: 0cm">Teknologirådet inviterede den 4.10 til opstart på et projekt, der har til formål at belyse mulighederne for anvendelsesområder og de særlige sikkerhedskrav, der vil opstå, når 'tingenes internet' meget snart bliver en realitet. Mødet blev indledt at Kim Escherich, IBM, der har ansvar for 'tingenes internet' og 'smart planet' hos IBM. <a href="http://www.youtube.com/watch?v=sfEbMV295Kk">Denne film illustrerer begrebet</a> og IBM's synspunkter på emnet.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Alle IT-firmaer og konsulenthuse er begyndt at interessere sig for emnet – se f.eks.<a href="http://www.mckinseyquarterly.com/The_Internet_of_Things_2538"> McKinseys blog</a>, <a href="http://java.sun.com/developer/technicalArticles/Ecommerce/rfid/">Sun's side allerede fra 2003 om 'The Internet of Things'</a> og ikke mindst <a href="http://blogs.cisco.com/news/the-internet-of-things-infographic/">netværksleverandøren CISCO.</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Men kan vi definere begrebet lidt nærmere og lidt mere operationelt? Vi opfatter tingenes internet som de ting – enheder, processorer, lagringsenheder, 'apparater' – der har en IP adresse og som kan kommunikere via internettet. Uanset om det er lukkede, krypterede net, der bruger internetprotokollen eller enheder, der er forbundet i det 'store' internet.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Der er i dag mere end 20 mia af sådanne enhedser, og estimatet for 2020 er 'mindst 50 mia'. Det skal sættes i relatiuon til <a href="http://www.physorg.com/news/2011-01-internet-users-worldwide-billion.html">dagens 2mia registrerede menneskelige internet brugere.</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Men allerede i dag har vi 5 milliarder mobil-telefonbrugere, som formodentlig inden længe også vil indgå i det, som IBM kalder 'a system om systems'.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Når vi taler om 'ting' , kan de optræde i principielt 2 forskellige roller: som detektorer eller som 'effektorer'. (<a href="http://www.amazon.co.uk/Government-Digital-Public-Policy-Politics/dp/0230001440">Jvfr. Hood & Margett</a>). En detektor er noget, der kan opsamle data, måle, 'se' – og en effektor er en ting, der kan udføre noget: åbne en dør, skifte et signal, starte en motor, manøvrere et køretøj. Men detektorer og effektorer er instrumenter, og for at vi kan anvende dem i et netværk, må der nødvendigvis også være en logik, en intelligens, et program, der baseret på de opsamlede data kan foretag en beregning og ud fra et regelsæt beslutte hvilken effektor, der skal anvendes og hvad den skal gøre. Verden er 'Instrumented, Connected & Intelligent'.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Når man er blevet enige om denne grundlæggende beskrivelse, er det også klart, at <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Semantic_Web">'det semantiske web' spiller en stor rolle i definitionen af data interfaces</a>, snitflader og resultatet af de intelligente processer. Det vil hjælpe os til at sikre, at vidt forskellige 'ting', der er etableret med vidt forskellige formål og med vidt forskellige bruger/kundegrupper potentielt kan kommunikere med hinanden. Eksemplet er f.eks. <a href="http://www.sciencedaily.com/releases/2009/02/090213115332.htm">Velfærdsteknologi</a>, hvor en alliance af <a href="http://www.prohealthservicezone.com/News/It_and_communications_in_healthcare/Networking_equipment_and_services/New_continua-standard_platform_brings_mobile_health_one_step_closer_6655.asp#axzz1Zzs1kc88">producenter af intelligente målesystemer – CONTINUA </a>– har formået at sætte nogle standarder, der sikrer at enhederne kan kobles til f.eks. den samme 'hub' via veldefinerede interfaces. Der er behov for en endnu bredere definition af denne type platform, så den f.eks. også vil kunne tilkoble detektorer og effektorer, der anvendes bredt til overvågning, styring af intelligente huse (<a href="http://www2.imm.dtu.dk/~cdj/SmartHouseWebSite/projects.html">Se f.eks. Phillips projekt</a>) , som kan indgå i intelligente grids vaskemaskine, køleskab), åbne garageporten, styre temperatur o.s.v. Se <a href="http://www.youtube.com/watch?v=YrcqA_cqRD8">præsentationen om 'intelligent grids'</a> , der beskriver formålet med disse grids og hvilke typer udstyr, man tænker vil blive koblet på dette net. Det ser ovenikøbet ud som om Danmark har en styrkeposition på området, <a href="http://www.mt-lab.dk/en/research/example_intelligent_houses.htm">se f.eks. denne præsentation:</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Blandt anvendelsesområderne er det naturligvis værd at bemærke, at man f.eks. på fødevareområdet er begyndt at indføre chips, der kan garantere sporbarheden af oprindelsen – ('klap din bøf') – og derved bidrage til større forbrugertryghed, (<a href="http://rfid.thingmagic.com/rfid-blog/?Tag=Food%20Safety">Se RFID projektet vedr. fisk)</a> - men i en næste version, hvor chippen kan registrere hvad der sker med kødet, hvor frisk det er, om der er giftstoffer eller tilsætningsstoffer, kan man få forbedret fødevaresikkerhed og reducere spild. Man er ikke længere afhængig af en meget grov vurdering stemplet som 'sidste salgsdato', men kan rent faktisk 'se' om kødet er hensigtsmæssigt som menneskeføde. En chip i frosne hindbær vil kunne afsløre forgiftningsrisiko. Undgå spild og effektivisere transport er et stort område, men vi kan også se fremkomsten f.eks. af intelligente betonklodser, der ved præ-fabrikerede byggelementer kan fremskynde byggeprocessen og efterfølgende kontrollere holdbarhed for at effektivisere vedligehold. (Se det nordiske project om sporbarhed og sikre fødevarer)</p> <p style="margin-bottom: 0cm"><a href="http://www.surajinformatics.com/intelligent-video-surveillance.htm">Intelligent videoovervågning</a> er allerede en realitet, hvor videokameraer kun logger sekvenser, såfremt der optræder overtrædelser af programmerede regler, f.eks. for bilers hastighed, placering på vejen, personers opførsel og <a href="http://www.identrace.hu/">adgangsforsøg til specielle arealer, døre</a> el. l. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">(Se f.eks. <a href="http://www.govtech.com/policy-management/Chicago-Launches-Extensive-Video-Surveillance-System.html">Chigacos intelligente videoovervågningssystem</a>)</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Blandt de mere kuriøse er 'intelligent sand', der oprindeligt blev udviklet til <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Smartdust">militært brug, så et antal små chips, der kan kommunikere med hinanden</a> og som indeholder 'logik' kan bedømme, om en fjendtlig kampvogn eller en deling soldater passerer et område, og herefter <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Sensor_network">via satellit uploade simple måleresultater</a>. De civile anvendelser for dette er f.eks. temperaturovervågning af skove, hvor der er særlig stor risiko for skovbrande, og ved overskridelse af en tærskelværdi uploade GPS-data til en satellit.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Hele transport- og trafikområdet er en klasse af anvendelsesområder for sig – potentielt bruger bilister i en by dobbelt så meget tid på at lede efter parkeringspladser som teoretisk nødvendigt, hvis et system kunne holde styr på ledige parkeringspladser og gelejde søgende biler til pladsen. Det kræver naturligvis at et 'stor' andel af biler og parkertingspladser er udstyret med detektorer , forbundet til en regelmekanisme, der kan styre effektorer i biler. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Man kan forestille sig, at dette system potentielt anvendes til helt at undgå human intervention i biler, der ligesom fly køres automatisk. <a href="http://www.youtube.com/watch?v=6LYi2NAi8zE">Se her Google's præsentation af 'driverless cars'.</a></p> <p style="margin-bottom: 0cm">Hvornår når vi 'the tipping point'? - det tidspunkt, hvor mængden af 'ting' er så stor, at der produceres løsninger ('apps') i en tilstrækkelig kvalitet og med tilstrækkelig lav pris til at sikre den fortsatte udbredelse? ( <a href="http://appadvice.com/appnn/2011/01/number-apps-downloaded-day-reaches-30-million">Der er allerede i dag downloadet 10 milliarder apps!</a>) Er det 'top down' bestemt – som hvor sygehuset eller kommunen beslutter og installerer overvågning af kronikere? Eller det brugeren, der afgør om hun vil ha' de intelligente systemer og enheder? Hvem afgør kvaliteten? Og hvor må man være opmærksom på en potentiel umyndiggørelse af brugeren? Dette er nogle af de spørgsmål, som en kraftig forøgelse af anvendelsen vil rejse. </p> <p style="margin-bottom: 0cm">Det kan i høj grad opfattes som et 'hønen og ægget' problem, at der ikke fremkommer særlig mange løsninger, fordi der ikke er særlig meget efterspørgsel – men at dømme ud fra eksplosionen i antallet af apps til smartphones, vil et mængdemæssigt gennembrud kunne ske når som helst – og især hvis standarder og interfaces er åbne og tilgængelige.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Adgang til data, opsamlet af detektorer, Business Intelligens, data mining og ekspertystemer, der 'forstår' betydning af data og kan træffe automatiserede beslutninger, er <a href="http://www.labnol.org/internet/web-3-concepts-explained/8908/">en del af web 3.0 konceptet,</a> og jo længere vi når i retning af at kunne lave intelligente tekstananlyser, begrebsanalyser og drage slutninger, jo bedre vil 'tingenes internet' kunne fungere. Men jo mere afgængige bliver vi samtdigt af løsningerne, og det kræver overvejelse, hvorledes vi kan sikre et mere og mere livsvigtigt system. Som Nordahl Grieg sagde: 'Lænker de slaver til dig, lænker de dig til sig'</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Crowd sourcing, hvor man i mere community- netværker udvikler og raffinerer løsninger, er også en mulighed. Eksemplet er her fra Japan, hvor Fukushima-katastrofen ikke fra myndighedernes side blev dækket godt nok med præcise målinger om strålingsfare. Her anskaffede en mængde japanerne på privat basis geigertællere, og ved hjælp af et hollandsk web site kunne man nu få aktuelle oplysninger om stråling, vindretning, forecast etc.</p> <p style="margin-bottom: 0cm">Alle disse applikationer stiller krav til indtænkning af beskyttelse af private data. Alle steder, hvor personhenførbare data kan kobles til kritiske målinger, holdninger, handlinger, eller bare geografiske positioner på givne tidspunkter, skal man overveje med henblik på i sin videste konsekvens at lade brugeren selv styre, hvem der kan få adgang til disse data. Sikkerheden i 'tingenes internet' er en udfordring, og <a href="http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1579&toppic=kategori1&language=dk">'privacy by design'</a> er et krav. Man kan ikke tilkoble det bagefter, det skal indlejres i løsningen fra starten. Det kan være pseudonym-baseret, det kan være 'trusted 3<sup>rd</sup> party', der har nøglen. Og det diskuteres i en anden sammenhæng senere i Teknologirådets spændende projekt. </p>Søren Duus Østergaardhttp://www.blogger.com/profile/08217215985729052237noreply@blogger.com0