onsdag den 15. maj 2013

Demokratiet i D-land


en 31. august 2011 afholdt DANSK IT's tænketank Danmark 3.0 en konference om demokratiet i en digitaliseret fremtid. Nu 2 år efter vil det være passende at tage et check på hvor udviklingen er på vej hen, især i lyset af at Venstres IT-ordfører, Michael Åstrup Jensen, fik bremset det lovforslag, som regeringspartierne havde fremsat og som gik ud på at gøre det muligt at afholde forsøg med elektroniske valg. (Se f.eks. bloggen fra Anders Sparre)

Betegnelsen D-land fandt vi på i Tænketanken for at illustrere det forhold, at det var næste naturlige udviklingstrin efter industrisamfundet. Vi diskuterede os også frem til, at hvis digitaliseringen i D-land er vidt fremskreden, giver det ingen mening at tale om IT, for IT ville være indlejret i alt - fra kommunikation, energi, produktion, medie, personlig sundhedskontrol, sundhedsvæsen, læring (både indlæring og af-læring) - og selvfølgelig også i styreform, med andre ord vores demokratio.

Spørgsmålet er så hvordan et D-lands demokrati, Demokrati 3.0, ser ud, og hvor de største ændringer til i dag kan tænkes at opstå. I den sammenhæng er selve valghandlingen jo 'blot' en detalje, omend grundlæggende for hele styret.

Ideen i vores demokrati er, at det er repræsentativt - vi vælger folk, vi stoler på og som har meninger og synspunkter, som vi sympatiserer med, og det er så de folkevalgte, der på vores vegne leder landet eller som opposition prøver at få indflydelse på beslutningerne .
Valgbarhed og stemmeret er omtalt i Grundloven - men der står ikke noget om partier, hvilket sikkert undrer en del.

Ideen i partiarbejdet er, at det er her man identificerer de bedst egnede kandidater til at repræsentere partiets medlemmer og i anden række de danskere, der har meningsmæssigt sammenfald med partiets.. Det betyder i praksis, at det er på partiernes opstillingsmøder, at kandidaterne udpeges, og afhængigt af opstillingsformen også i hvilken rækkefølge, således at der etableres regler for, hvordan såkaldte listestemmer tilfalder kandidaterne på listen.

Det betyder i praksis, at især små partier og lokale partiforeninger vil opstillingsmøderne opstille kandidater baseret på måske ganske få partimedlemmers stemmer, og der er sågar eksempler på opstillings'kup', hvor et antal nye medlemmer kan påvirke resultatet mærkbart.

Og tilslutningen som medlemmer er faldet dramatisk - se tallene for 'de gamle' partier

medlemstal 1960 1985 2011
Socialdemokratiet 259459 90739 42024
Venstre 192629 87461 42132
Konservative 108751 51734 13148
Radikale Venstre 35000 10100 9340

Selv Dansk Folkeparti kunne i 2011 kun mønstre godt 10.000 medlemmer, og samlet set var medlemstallet for alle politiske partier i Danmark ca. 175.000 i 2010.

Kan man forestille sig, at dette er ændret i D-Land?

Dernæst kommer spørgsmålet om valgkredse, hvor de enkelte kandidater udover at repræsentere partiernes medlemmer også - i hvert fald indirekte - forventes at repræsentere 'kredsens' interesser på tinge. Oprindeligt var det udfra et ønske om at få en vis overensstemmelse mellem vælgerantal og antal mandater i de enkelte områder, men de store flytninger ved industrialiseringen betød at man måtte indføre tillægsmandater.

Vil valgets landkort ændre sig?

Det løbende lovgivningsarbejde på Christiansborg såvel som styringen af regioner og kommuner MELLEM valgene er jo allerede blevet ændret i kraft af mediernes rolle og på det seneste også de elektroniske medier og de sociale medier. ed mellemrum afholdes folkeafstemninger (ved suverænitetsafgivelse, 'jordlovene') og der afholdes et antal høringer (lokalplaner, byggeplaner).
Kort sagt, der pågår et løbende Policy arbejde på alle niveauer i det politiske system, som i et vist omfang påvirkes af medierne - seneste eksempel er Regeringens ændring i holdning til Dagpengereformen.

Hvordan vil det løbende policy arbejde blive påvirket i et digitalt samfund?

Lad os tage det sidste først:
I Finland etablerede man så tidligt som i 1993 'The Committee for the Future', som er det finske parlaments stående udvalg, der fungerer som en tænke tank for fremtidsforskning, videnskabs og teknologipolitik i Finland. I januar 2012 udgav de en publikation 'Crowdsourcing for Democracy - a New Era in Policymaking'. Med udgangspunkt i begrebet Crowdsourcing - som defineres som en åben opfordring på internettet til 'alle' til at deltage i en online dialog, indsamling, informationsdeling. 'Crowd' er i sin oprindelige udformning en anonym masse, men begrebet bruges også om f.eks. 'venner' på Facebook, twitter o.l.

Blandt de eksempler på crowdsourcing, som rapporten nævner, er især arbejdet med at udarbejde en ny grundlov for Island interessant; det er første gang man forsøger at inddrage befolkningen i den grundlovgivende proces. Arbejdet er ikke afsluttet, det islandske parlament og højesteret er uenige om en række forhold, men eksemplet er interessant. USA har en række initiativer, der prøver at inddrage borgerne i policy-making: Open Government initiativer under Obama
We - The People - søger at aktivere folk til at støtte op om initiativer eller selv fremsætte forslag. Her er det ikke koblet til kongressen, men altså til præsidentembedet.
UK har haft succes med deres tilsvarende variant- HM e-Petitions, men den er dog forbundet med parlamentet: e-petitions viste mere end 28 mio sider og forslag til ny lovgivning de første 100 dage, den var i luften. Open Ministry i Finland indsamler ideer til ny lovgivning og befolkningens støtte til forslagene. En lov fra 2012 kræver, at hvis et forslag samler mere end 50.000 støtter på 6 måneder, skal forslaget forelægges det finske parlament.

Især det finske initiativ vil være levedygtigt i D-Land, så hvordan ser så demokratiet samlet set ud i D-Land?

Jeg forestiller mig:

Grundloven er blevet skrevet om - via crowd sourcing. Regler om borgerinddragelse og krav om behandling i Folketinger af forslag, der har samlet tilstrækkeligt mange unikke støtter er indeholdt, og Grundloven fortæller også hvordan kandidater til Folketing, Regionsråd (hvis de findes) og byråd opstilles: Som en kombination af partiernes forslag og borgernes unikke stemmer på kandidaterne. Slut med kup på opstillingsmøder, men det skal være klart, at den enkelte vælger kun kan deltage i eet opstillingsmøde pr. valg.

Mange offentlige diskussioner kan nu lægges åbent frem, og vælgere kan udtrykke deres synspunkter og meninger i et twitter lignende format. Men det kræver, at man SKAL identificere sig. had-kampagner af anonym art er forbudt, og det svarer til at man i et analogt mødelokale skal præsentere sig, når man tager ordet.
De eksempler, vi kender i dag, hvor borgerne inddrages i budgetprioriteringer. (f.eks. New Yorks budget, Budgetprioritering i Calgary, Canada og flere andre eksempler.
Det siger selv at høringer om lokalplaner o.l. også foregår elektronisk. Igen med anvendelse af borgerens unikke ID.

Valgene er elektroniske. Det kan de være, fordi hele identitetsspørgsmålet er klaret ved en videreudvikling af NemID, så hver borger har et smart card (eller en mobil), der har en 2-faktor sikkerhed, hvor dan anden faktor i stedet for et papkort er en kombination af biometriske data.
Eengangspasswords kan udstedes via mobil for applikationer, der kræver dette - f.eks. bank-løsninger.

Det nye ID-kort (eller mobil) dækker alle væsentlige applikationer - sygesikring, kørekort, valgbarhed, stemmeret, o.s.v. hvilket kræver,m at det er attribut-baseret, så ejeren kan bestemme, hvilke data, der ønskes anvendt i en given sammenhæng. (jvfr det tyske ID-kort).

I og med at hele ID-infrastrukturen er lagt fast, kan vi afskaffe valgkort. Det fremgår af e-ID for borgeren.

Selve afstemningen foregår på nettet, den estiske model for logning med mulighed for at fortryde og med mulighed for fremmøde med sit e-ID kort på valget, hvor valglokalet har tynde klienter med adgang til internettet. Stemmesedlerne genereres centralt af et uafhængigt valgorgan, og afhængig af borgerens bopæl (som fremgår af e-ID) vises den relevante stemmeseddel.
Den afgivne stemme krypteres med anvendelse af stemmecentrets nøgle modificeret med et tilfældigt tal, vælgeren skriver under (og pakker derved stemmesedlen ind i en personlig kuvert, krypteret med vælgerens private nøgle). Der etableres logfiler, den krypterede stemmeseddel gemmes i skyen, og når valghandlingen afsluttes, kan man med homomorisk kryptering redegøre for valgresultatet uden at bryde krypteringen.


Ser frem til kommentarer, indvendinger og synspunkter!