Vækst via Velfærdsteknologi ?

(Fra Vækstteamets anbefalinger om inddragelse af private aktører i det offentlige sundhedsvæsens kerneforretning)





I januar nedkom Vækstteamet under ledelse af Allan Søgaard Larsen, Falck, med en række anbefalinger til hvordan Danmark kan udnytte vores styrkepositioner indenfor sundhed og velfærdsteknologi til at opnå øget vækst og beskæftigelse.

Det var et af 8 'vækstteams' som Regeringen havde nedsat for at finde potentiale i områder som miljø, fødevarer, oplevelsesøkonomi, IKT og digitalisering m.v.

En del af anbefalingerne fra Sundheds- og Velfærdsteamet vedrører prioritering af forskning og udvikling, bedre rammebetingelser for vækstvirksomheder, en del anbefalinger peger på hvordan man mere konkret kan opnå et velfungerende hjemmemarked, og den sidste gruppe anbefalinger går på, hvordan vi kan blive bedre til en offensiv udnyttelse af det globale markedspotentiale.

Det springende punkt er her, hvordan vi får skabt et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked og kommer videre fra den nuværende situation, hvor vi har gennemført uanede mængder af pilotprojekter, men så godt som ingen egentlige storskalaforsøg med egentlig velfærdsteknologi.

Mandag Morgen bragte i marts en kritik af den samlede indsats og anførte, at initiativet var kommet mindst 10 år for sent, og at man ville drukne i politiske skyttegravskrige om hvordan man kunne etablere bæredygtige offentlige-private partnerskaber.

MM anfører: 'Forslagene virker gennemarbejdede og overbevisende og efterlader indtrykket af et kolossalt vækst- og jobpotentiale' , men peger samtidigt på et antal barrierer, som får MM til at mene, at det ikke kan lykkes: Vi er for sent ude, de kritiske sektorer er alt for fragmenterede i sig selv, og vi har en ikke mindst en fragmenteret politisk ledelse af de sektorer, der skal samarbejde, hvis det hele skal lykkes.

Dansk IT's tænketank Danmark 3.0 havde den 15. april indbudt til konference med netop Allan Søgaard Larsen som indleder og en dialog med Margrethe Vestager efterfulgt af en paneldiskussion med en række repræsentanter dels for forskningssektoren, for regionerne, for IT branchen.

Allan Søgaard udbyggede vækstteamets anbefalinger og understregede betydningen af et velfungerende hjemmemarked, før man kunne forvente at store, internationale satsninger kan gennemføres. Det kræver at Danmark for alvor bliver et afprøvningsland for telemedicin i stpor skala, og at erhvervslivet kan udnytte de mange sundhedsdata til analyseformål ('Big Data')

Blandt de største barrierer, som Alan Søgaard peger på, er at alle kompetencer er indlejret i offentlig sektor – sygehuse, regioner, hjemmepleje – og at private aktører hverken får skala nok eller prestige nok ud af at deltage i offentlige projekter til at det kan have synlige effekter på eksport. Øget innovation kræver derfor en nytænkning af hvordan offentlige og private samarbejder så man kan udnytte den viden og de kompetencer, der i dag kun findes i sundhedsvæsenet.

Margrethe Vestager takkede for Vækstteamets arbejde, og erklærede sig grundlæggende enig i konklusionen, men fokuserede dog mest på, at samarbejdet mellem offentlige og private indftil nu ikke var lykkedes på grund af den måde, man anvender konkurrencelovgivningen og reglerne omkring offentlige udbud. Skal man have en OPI-model, må vi være mere dristige i formuleringen af reglerne for offentlige indkøb, og ikke fortsat lade os drive af den kritik, vi i sin til fik af EU for den måde, Storebæltsforbindelsen blev etableret.

National handlingsplan ?

Imidlertid er der jo ikke så meget nyt i Vækstteamets anbefalinger, for allerede i juni 2012 nedkom Fonden for Velfærdsteknologi med 'Den Nationale handlingsplan for udbredelse af Telemedicin'

Afsenderen var en imponerende gruppering af Danske Regioner, KL Sundhedsministeriet, social- og integrationsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomi og Indenrigsministeriet og - ikke mindst vigtigt - Finansministeriet. Mage til fodslaw skal man lede længe efter.

Hvad pengene angår var det dog mere behersket: 80 mio kr. budget, hvoraf 30 øremærket til telemedicinske forsøgsprojekter. Det kan man næppe kalde imponerende, når sygehusenes udbygning i de nærmeste år stil mindst 40 milliarder, hvoraf en hel del burde kunne allokeres til at nytænke hele behandlings- og ikke mindst efterbehandlingsprocessen og genoptræningen med.

Handlingsplanens hovedinitiativer er:

1. Hjemmemonitorering af kronikere - Region Hovedstaden og Midt

2. Telecare Nord - KOL-patienter i Nordjylland

3. Telemedicinsk sårvurdering - Medcom (baseret på 'Sår i Syd' - Region Syd)

4. Telepsykiatri - Medcom

5. Internetpsykiatri - Region Syd (baseret på erfaringer fra Vejle)

Der er ikke noget videre overraskende i valget af projekter, det er de områder, hvor der i forvejen har været mindre, men succesfyldte projekter, og det er positivt, at Medcom - som en slags brobryggerorganisation - er med 2 af projekterne, hvor de 3 andre alle er båret primært af regionerne. Der er udarbejdet fornuftige business cases, og alt ser således på papiret OK ud.

Manglende opfyldelse af nødvendige rammebetingelser

Projekter om Telemedicin har vi kørt i DK siden 1994. Der har været masser af projekt, piloter, forsøg - dels med regioner og i visse tilfælde også med Kommuner som sponsor. Men ingen virkelige storskalaprojekter, så KOL-kufferten, Sår-i-Syd er udmærkede projekter, men levedygtigheden står og falder med om man får løst nogen grundlæggende strukturelle problemer i sundhedssektoren. Hvad er incitamenterne? For hvilke spillere? Hvordan laver man aftaler? Hvad skal patienterne selv betale? Hvor er de praktiserende læger henne i dette kompleks?

Og endelig - hvis vi går tilbage til Vækstforummet - hvordan kan man inddrage private aktører, så de kan lære af projekterne, udvikle løsninger og bruge det som springbræt for internationale projekter?

Der er i min opfattelse 4 fundamentale områder, der fortjener en meget hurtig afklaring:

- Det første er naturligvis at sikre samspil mellem de eksisterende aktører på sundhedsområdet - Regioner, kommuner, læger, speciallæger

- Det andet er at tilvejebringe fælles standarder - både for udstyr, lagring af data, regler for udveksling af information og beskyttelse af personlige data

- Det 3. er en åben, fordomsfri men forpligtende struktur for inddragelse af private aktører

- Og endeligt: Med tanke på borgernes stigende interesse for at leve sundt, forsikringsselskabers og andres interesser i ' det gode liv' - motivering af borgerne plus eventuelle andre finansieringskilder via forsikring eller via private anskaffelser af monitoreringsudstyr.

Bedre samspil mellem kommuner, regioner, læger

Et væsentlig bedre samspil vil kunne opnås, hvis en del af budgettet til de nye supersygehuset kunne benyttes til at etablere overvågningscentre for monitorering af borgere i eget hjem.

Alternativet bliver hurtigt, at det skal betales af kommunerne, og al den stund formålet er at reducere hospitalsindlæggelser og sikre hurtig udskrivning til trygt miljø i eget hjem, må det være primært i regionernes interesse at etablere det. Kompetence i den slags findes ikke i kommunerne.

Så vil kommunerne til gengæld skulle påtage sig at kunne rykke hurtigt ud, i tilfælde af et hjemmeovervåget borger får brug for assistance. Logikken i at kommunen skal betalke for denne del må være, at jo svagere patienten bliver, jo mere pleje vil være påkrævet. Det er også argumentet for at Kommunen - i hvert fald til mindre bemidlede - betaler for udstyr, der kan hjælpe til at forebygge skader, nye sygdomme etc. Dette kræver naturligvis en vurdering fra den ene kronikergruppe til den anden, og en vurdering i relation til genoptræningsprogrammet, som Kommunerne jo allerede HAR overtaget.

De praktiserende læger truer med en konflikt, og selve substansen i konflikten er sådan set dette spørgsmål underordnet, men hvis PLO sætter sagen på spidsen, vil det efter min opfattelse nemt fremprovokere en situation, hvor kommuner og regioner først i yderområder og senere andre steder direkte ansætter læger i lægehuse/sundhedscentre etc. som får en direkte mission også i forebyggelsesmæssig sammenhæng. PLO holder møde lørdag den 29.6 og her vil det vise sig, om det overhovedet er muligt at få praksislægerne til at indgå i en ny arbejdsdeling.

(se oversigt/fakta over forhandlingsforløb)

Fælles standarder

Vi er heldige i Danmark at MEDCOM har banet vejen på dette område for længe siden, og at sundhed.dk er etableret på toppen af de regionsdrevne sundhedsdata. Men nu kommer vi til indsamling,m registrering, lagring og ikke mindst deling af endnu mange flere data, der kommer fra hjemme-monitorering, telemedicin. Validiteten af disse data er ikke altid så høj, som lægen eller sygehuset kunne ønske, men til gengæld har man nu en enestående mulighed for lange tidsserier linket til den enkelte patient eller til den enkelte borger.

For at kunne gennemføre dette, er det nødvendigt at kunne enes om en fælles arkitektur. Og her er vi - heldigvis eller fornuftigvis - allerede langt.
EPJ-systemerne i Danmark er - omend der er 5 af dem - ikke så langt fra hinanden, at der ikke kan etableres et fælles udtræk - eJournal - som gradvist bliver bedre og mere detaljeret i takt med opdateringen af de enkelte EPJ-systemer, der næsten alle understøtter den internationale HL7V3 standard. Og Den Nationale Handlingsplan læner sig også op ad Continua Alliancen, som fundament for den fremtidige udvikling af Telemedicinske løsninger. Så her er vi på vej.
Referencearkitektur for såvel National IT som specifikt for Velfærdsteknologi er en ufravigelig forudsætning for fælles fodslaw - og også for inddragelse af private medspillere.
I november 2012 udkom så det første udkast til referencearkitektur for sundheds IT og sikkerhed, og i april 2013 blev så Referencearkitektur for opsamling af sundhedsdata hos Borgerne sendt i høring. Begge dele væsentlige fremskridt på vej mod fælles standarder og fælles sikkerhedsregler og beskyttelse af borgerdata på en sådan måde, at data rent faktisk kan anvendes.

Inddragelse af private aktører

Hele ideen med Vækstteam-arbejdet har været at se, hvor samarbejde mellem den offentlige og private sektor kan føre til vækst, nye services og ikke mindst eksportmuligheder. Så er det forstemmende at høre SF og Enhedslisten gå på barrikaderne og allerede inden sommerferien har bredt sig, at tale mod at private aktører kan indgå i administration og behandling - uanset vi taler ældrepleje, privathospitaler, sundhedsklinikker, genoptræning.

Som Vækstteamet anbefaler, hjælper det ikke noget, at vi eksporterer den offentlige sektor til Kina. Vi skal nødvendigvis gøre det gennem virksomheder, der er fuldt opdaterede og har de kernekompetencer, der skal til, for at kunne gøre en forskel. At NGO'er som Diakonissestiftelsen bliver vel modtaget i Kina er fint, men det er ikke højteknologi, vi eksporterer, det er en menneskelig positiv indstilling og en måde at organisere ældrepleje på, som kineserne helt sikkert får brug for. Men det er IKKE velfærdsteknologi, det er velfærdsservice. For at modernisere ydelsen, inddrage borgere, skabe tryghed hos patienter kræves investeringer og dokumenterede resultater. Klynger af samarbejde mellem offentlige og private aktører med en klar rollefordeling er en nødvendig forudsætning for at nå målene.

Borgerinddragelse og nye finansieringsmodeller

Digitaliseringstrategien har i de senere år været drejet mere og mere mod effektivisering og besparelser og væk fra det andet, oprindelige hovedfundament: Borgerinddragelse og 'empowerment'. Vi bliver imidlertid nødt til som en del af rammebetingelserne for en succesfuld implementering af velfærdsteknologi at tænke løsninger, der involverer borgeren, brugeren, klienten - og som vel at mærke også gør det attraktivt at tænke på at monitorere sig selv INDEN man bliver til en patient. Forebyggelse, motivering er måske allerede ved at være højere på lystavlen - men ikke alle befolkningsgrupper har samme motivation, og her kunne forsikringsselskaber (også Danmark) spille en rolle - bidrage ved at nedsætte forsikringer eller ved at yde tilskud til borgernes egen selvkontrol og måling. På digitaliseringsmessen i Århus spurgte jeg Klaus Panareth, der er formand for dansk selskab for telemedicin og 'opfinder' af KOL-patient kufferten, om anvendelse af borgerindsamlede data ikke kunne udgøre en sænkning af kvaliteten af medicinske data og derved øge risikoen for fejlslutninger. Det afviste han, fordi han netop mente, at de mange, mange data, der nu kan behandles (Big data!) også ville kunne renses for statistiske fejl, men i endnu højre grad bidrage til en viden om forløb og udviklinger i sundhedstilstand, som man aldrig før havde haft.

Der er langt igen...

Men selvom den truende lægekonflikt ser ud som den måske lige nu alvorligste trussel mod et effektivt samarbejde i den danske sundhedsmodel, er der stadigt langt igen før vi får løsningen på hvordan Regioner og Kommuner kan se en fælles interesse i at nytænke samarbejdet - og hvordan HELT private aktører kan inddrages for at løse vores fremtidige velfærdsproblemer.

Der er plads til mange blogs om emnet endnu.

eGovernment ITU - 3. sæson

(Forordet til US seneste version af den digitale strategi)

Til september begynder vi på den 3. runde af faget eGovernment på ITU under afdelingen ILS - IT Ledelse og Strategi. Man kan roligt sige, at aldrig har faget været mere relevant end efter forsommerens ophede debatter om hvordan vi kan bevare den danske velfærdsstat og samtidigt imødegår de globale udfordringer.

Det er på den måde tankevækkende, at det er et af de eneste målrettede 'applied research' udbudte fag om emnet, der findes blandt de danske undervisningsinstitutioner, for når vi ser på de studerende og kandidater, der har været igennem de sidste 2 års kurser, er fagets indhold mere end nogensinde relevante for de, der deltager i udformningen af de nye borgerservice-tilbud, de, der vil arbejde med velfærdsteknologi i sundhedssektoren og de, der i den private sektor vil fungere som rådgivere eller udviklere for løsninger til den offentlige sektor i bredeste forstand.

Og faget kan jo som bekendt tages både som en del af Masters-uddannelsen, som overbygning på en IT bachelor eller som diplom- eller specialefag. Det spændende har indtil nu også været bredden af deltagerkredsen og deres baggrunde, jobmæssigt eller uddannelsesmæssigt.

Udviklingen i 'e-Government' begrebet har også ændret sig gennem de sidste 3 år – hvor fokus og diskussionerne for 3 år siden gik på 'Government 2.0' , året efter til 'Open Government Data' og hvordan sociale netværker kunne anvendes i den offentlige sektor, er fokus nu mere og mere flyttet til Cloud Computing, 'Apps' og udnyttelsen af Mobile Computing i den offentlige sektor.

Sidste år barslede først højhastighedskomiteen med en indstillingen og derefter – kort inden regeringsskiftet – fik vi så en fælles offentlig IT-strategi på bordet. Begge dele pegede på store udfordringer for det danske samfund, herunder ikke mindst en konstatering af at Danmark p.t. kun uddanner 1/5 af det antal kandidater, der er behov for på IT-området, i sær når vi sammenligner os med de lande, der gør det bedst.

Siden strategien blev offentliggjort og den nye regering kom til, blev der lavet radikalt om på den måde, som den offentlige IT koordineres på i Danmark. IT- og Telestyrelsen blev nedlagt, og de væsentligste dele flyttet til Finansministeriet til den nyoprettede Digitaliseringsstyrelse. Resten blev delt mellem økonomi- og indenrigsministeriet – som fik en ny afdeling kaldet Offentlig fornyelse og velfærdspolitik, sikkerhed, herunder cyberwarfare flyttedes til Forsvarsministeriet mens Telepolitikken gik til Ole Sohns Erhvervsministerium. Det kan set udefra være sv ært at se, hvordan DEN reorganisering kan styrke den offentlige sektors brug af IT, og det vil vi fokusere på – og sammenligne med andres landes strategier. (f.eks. US Data Act)

Undervisningen i faget er delt op i 3 faser – I starten vil vi koncentrere os om at skabe det teoretiske fundament for e-Government, hvordan forskellige typer af organisationer optager IKT (EU sprog for Informations- og Kommunikations Teknologi), hvordan man kan vurdere modenhed, hvordan IT Governance gennemføres i forskellige lande.

Herefter vil vi kaste os over at dissekere specielt den danske offentlige sektors anvendelse af IT – og til den ende har vi fået forhåndstilsagn om gæsteoptræden bl.a. af Lars Frelle-Petersen

der er konstitueret direktør for Digitaliseringsstyrelsen, og fra Marie Munk, der er afdelingschef i Indenrigs- og Økonomiministeriet og ansvar for Offentlig fornyelse og Velfærdspolitik.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af Odense Kommunes Direktør for Socialforvaltningen, Peter Pietras, der ligesom jeg er medlem af Danmark 3.0 tænketanken og har ganske forfriskende syn på især den kommunale sektors anvendelse af IT. Vi skal også se på eHealth, herunder diskutere begrebet Velfærdsteknologi.

Sidste fase har fokus på de offentlige IT projekter – herunder ikke mindst hvad vi har lært af fejltagelserne, hvor der ved hver sæson er nye herligheder at diskutere. Vi har dissekeret Tinglysningssystemet og da Erik Bonnerup Nielsen optrådte i efteråret, benyttede han lejligheden til at forudse POLSAG-fiaskoen. Den vil vi også se på. Og så se, hvordan man kan udvælge den rigtige portefølje af offentlige IT projekter og sammensætte en effektiv styring. Her vil vi bland andet se på Grønlands IT-strategi.

Vi får også lejlighed til at diskutere offentlige IT udbud og vil se, hvordan de kan gennemføres ved hjælp af IT.

Så vi kommer vidt omkring på et halvt år, og jeg glæder mig til at møde et nyt hold og de diskussioner, som vi skal have undervejs!

Nedlæggelsen af Teknologirådet er i Høring – Bevar Teknologirådet!

Begrundelser for nedlæggelsen som det efterhånden er blevet fremført fra de politikere, der deltog i Finanslovsforhandlingerne er:

1. 1. man sparer 6 mio i 2012 og 10 mio i 2013

2. 2.tiden er løbet fra Teknologirådet

   
   

   og Høringsfrist 2.1 2011

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146003013

1. Besparelser: Er notorisk forkert, fordi man glemmer at medregne de 13-15 mio, som TR står til at modtage de næste 12 måneder fra EU -

Dyrbye Poulsen (S) udtalte oven i købet til radio247, der nøjedes med at agere mikrofonholder, at man ville spare 20 mio på nedlæggelsen i 2012, og nok en 35 mio de nærmeste år, hvilket ikke fremgår af lovforslaget, men det lyder jo af mere.

Hvis de 105 rapporter. borgertopmøder og projekter, som Teknologirådet har stået for, skulle have været udført af eksperter, der skulle have haft betaling, ville prisen være meget høj. Der er i gennemsnit mellem 3 og 4 eksperter koblet til hvert projekt, der ikke er en del af teknologirådets faste stab, men som gratis deltager i analysearbejdet. Det er altså 400-450 eksperter, der uden teknologirådet skulle have aflønning for deres arbejde. Hertil kommer administration etc.

2. Er tiden løbet fra teknologi? - 'alt hvad der kan opfindes, er opfundet' ? Er det der, vi er?

Det må betragtes som en total misforståelse, at den teknologiske udvikling løber langsommere nu end nogen sinde. Samtidigt har Regeringens ønske om at skabe vækst og innovation om noget fokuseret på behovet for ny teknologi, grøn teknologi, velfærdsteknologi.

Og hvis Regeringen nu skal ud at købe rådgivning hver gang, bliver det ikke alene dyrt at betale markedspris, men man kan spørge sig, hvordan man sikrer at rådene kommer fra et organ, der ikke udfører regeringens bestillingsarbejde.

Dyrbye Poulsen (S) sagde i sin fatale indsats i 247-radioen, at Teknologirådet ligesom Bjørn Lomborg havde overlevet sin tid. Det som Dyrby Poulsen nu introducerer, er åbenbart en 'omvendt Lomborg', hvor Regeringen kan købe sig til de råd, den vil have. Det har aldrig været tilfældet i Teknologirådets tid.

Internationalt nyder Teknologirådet stor anerkendelse for sin indsats, og efter nyheden om Regeringens drastiske skridt blev kendt, er det strømmet ind med internationale støttetilkendegivelser på facebook-siden: Bevar Teknologirådet

En af kommentarerne lyder:

The Danish Board of Technology is doing great work in technology assessment and is desperately needed, not only in Denmark but also as part of a European network in order to lay the foundation for a future responsible research and innovation.

Årsagen til den internationale anerkendelse er flere: For det første er rådet anerkendt for sin uafhængighed af den til enhver tid siddende regering. Det sikres ved at Ministeriet for Forskning udpeger 3 af bestyrelsens 10 medlemmer, som ikke må være medlemmer af Folketinget og max 9 af repræsentantskabets 50 medlemmer. Dernæst er rådets uafhængighed sikret ved beslutningsprocessen, hvor i princippet enhver kan give forslag til rådets arbejde i det kommende år, og hvor en prioriteringsprocess gennem først repræsentantskab og så bestyrelse lægger vægt på nøglekriterier som væsentlighed, timing, klart definerede interessenter, teknologisk indhold og relevans for teknologirådet. (I modsætning til konsulentarbejde, Etsik Råd m.v.).

Dernæst er rådet anerkendt for sin store metodeviden. Metoder skal her forstøs som metoder til at afdække problemstillinger, definere mulige løsninger og konflikter og – hvor relevant – sikre konsensus mellem modsatte parter eller bare en klar definition af modsat rettede positioner.

Denne ekspertise har sekretariatet, og det er derfor også flittigt benyttet af Folketinget til at arrangere høringer, som altså ligger ud over de normale rapporter og analyser.

Rådet er desuden anerkendt for sin deltagelse i internationale projekter, og også i den forbindelse evne til at frembringe hensigtsmæssige metoder, finde og udpege nationale ekspoerter til deltagelse i EU arbejdet, og styre komplicerede, internationale processer. Enhver der har deltaget i et EU-projekt ved at der også hører knofedt til, administrativt, afrapporteringsmæssigt, styringsmæssigt.

Det problem, som afspejler den mærkelige beslutning, taget i et hjørne af Finanslovsforhandlingerne, er nok, at Rådet ikke har satset tilstrækkeligt på publicity. De politikere, der har deltaget i rådets arbejde gennem tiden, sidder ikke i Folketinget, og man vel næppe vente at Enhedslistens Grønne/Røde medlemmer i jubelen over at være budt indenfor tænker på noget så inferiørt som et uafhængigt, seriøst arbejdende Teknologiråd.

Men manglen på pleje af medierne giver sig også udslag i selv såkaldte vidende journalister skriver, at det vil være glimrende at nedlægge Teknologirådet. Isæt har Dorte Toft ført sig frem med en kritik, der viser sig at være meget lidt værdig en analytisk indstillet journalist.

Dorte T's kommentarer i uddrag er:

1.'Styringen har i høj grad ligget i hænderne på en gruppe, der sjældent har bemærket sig med viden og fremsynethed'

'2.'Ministeren fik ret til at udpege halvdelen af bestyrelsesmedemmerne' Underforstået, at Forskningministeren til enhver tid kunne holde emner væk fra Teknologirådet'

3.'Hvis politikkerne ikke vil have en teknologivurdering af de allermest indgrivende fremtidssatsninger (NEMID), hvorfor har vi så et teknologiråd?'

4.'(Bonnerup) Rapporten (om hvorfor Offentlig IT fejler) blev afleveret i 201, og i 2011 er anbefalingerne stadig ikke slået igennem.'

5.'Kun ganske få af de velmenende mennesker, der har været tæt på Rådets arbejde, har haft en praktisk viden om informationsteknologiens betydning.'

Dette viser, at Dorte T. ikke udvist rettidig omhu i sin mangel på journalistisk efterforskning af kilderne. Da hendes overskrift er: 'Bevar IKKE Teknologirådet. Tænk nyt – I hvertfald på IT området' kan man jo starte med at konstatere, som hun senere fremfører som disclaimer, at hun går med meget store skyklapper. IT er vigtig, har været det hele tiden for Teknologirådet, men der er også andre teknologier, som Dorte Tofts kloge kollega på Weekend Avisen , Lone Frank ved rigtigt meget om og bidrog konstruktivt med denne viden i sin tid i TR's bestyrelse. Denne bestyrelse dækkede således progressive og vidende mennesker, fra Forskningschefen fra Novozymes, professorer fra DTU, rektor fra ITU, lederen af centeret for Innovation og forretningsudvikling, PROSA's formand med 35 års IT erfaring på bagen, undertegnede med 39 års IT viden, KL's udviklingschef o.s.v. Kort sagt, punkt 1 er dårligt arbejde,. Hvis Dorte T. vil bilde folk det ind.

Punkt 2 er forkert, det kan man læse af selve lovgrundlaget, og heller ikke det har Dorte T. ulejliget sig med. Derudover kan Folketinget bestille høringer, hvis der er ressourcer til det, og hvis bestyrelsen godkender det, men rapporter og analyser kører den vej, jeg tidligere har nævnt. Enhver kan stille et forslag. Jeg har aldrig set et forslag fra Dorte T. Men hun har nok heller ikke sat sig i mulighederne herfor.

3.Hvorfor har vi fået NemID hvis man har et teknologiråd? Det er et rigtigt godt spørgsmål, især fordi det var IT- og Telestyrelsen, der stod for de nu 2 IT udbud, hvor det sidste endte med valget af DanID som en fusion af TDC og PBS. Teknologirådet havde ikke fantasi til at forestille sig, at Danmark skulle gå enegang i forhold til resten af EU og det eneste land i Europa undlade at vælge en smart-card baseret løsning. Det var nok en fejl, indrømmet, Men vi benyttede lejligheden til at pege på muligheden igen, dels i forbindelse med rapporten om Biometri, dels i rapporten om e-Valg. Personligt har jeg kritiseret den valgte løsning fra starten.

4.Det er igen en mangel på kritisk analyse, at påstå at Bonnerup-rapporten ingen effekt havde. Umiddelbart efter dens fremkost startede dialogen mellem erhvervslivet om tidssvarende udformning af de standardkontrakter, der lå til grund for offentlige udviklingsprojekter, og resultatet var, som man kan checke, K01 og K02 kontrakterne, der afløste de gamle. Hele projektledelsesstrukturen i staten og KL blev strammet op, behovet for ledelses involvering diskuteret – men da menneskets sind er meget kreativt,opstår nye muligheder for fejltagelser. Hvorfor TR da også i marts 2010 lavede en oopfølgende rapport og et nye stormøde med interessenter, hvor blandt andet Tinglysningssystemet blev diskuteret. Jeg mindes ikke at have bemærket, at Dorte T. var med vd den lejlighed. Heller.

5. Det betragter jeg som en uforskammethed mod en række af de dygtige mennesker, såvel i bestyrelse, repræsentantskab som i diverse ekspertpaneler, der har bidraget til det omfattende udvalg af rapporter.

Dertil kommer en mindre svada mod fagforeninger, en totalt forfejlet analyse af hvilke eksperter, Teknologirådets rapporter er udarbejdet af, 4 kritiske, gamle blogs om konkrete emner, primært indenfor privacy, kritik af nogle delrapporter, en kommentar om at 'teknologirådet lugter af gamle dage' og igen en efterlysning af kritik mod NemID og digitaliseringsstrategien.

Igen bunder det i en manglende forståelse af, at hverken Regering eller Minister bare kan udbede sig en analyse af Teknologirådet. Digitaliserings strategien er interessant, ja, og der vil sikkert kunne siges meget om fremdriften mod et totalt papirløst samfund.

Og hvis Dorte T. gerne vil have klarere udmeldinger om Privacy end en rapport, der peger på at man bør gør børn og voksne opmærksomme på behovet for at være 'netsikker', så kan hun jo passende læse rapporten fra EU-projektet PRISE – Privacy Security, der under Teknologirådets ledelse opstillede anbefalingerne for at kræve Privacy By Design af nye, offentlige IT-systemer.

Der er ingen der kræver, at alle nødvendigvis skal være enige i alle de anbefalinger, som fremgår af rapporterne. I mange tilfælde er det selve det forhold, at emnet bringes til debat, der er det vigtige. Og at folk og journalister forholder sig til det. Og helst på mere informeret niveau end før.

Min konklusion er, at hvis man nedlægger Teknologirådet nu, må man opfinde det igen. Danmark mister vigtig viden og mister frem for alt et velfungerende organ, der kan prioritere vigtige tendenser også i tide – det har vi set med OpenSource rapporten, med Velfærdsteknologi i Ældrepleje, med Klimarapporter, med rapporter om Nanoteknologi, om det manglende katastrofeberedskab, om infrastrukturens sårbarhed .. og mange andre spændende projekter.

Bevar teknologirådet – og lad være med at lytte til sirenesang.

Uanset om man repræsenterer erhvervslivet, arbejdstagerorganisationer, NGO'er eller bare interesserer sig for samfundsforhold vil det være godt at afgive høringssvar inden 2. januar.

Regering tager livet af teknologirådet

(Det er IKKE kundskabens træ, Regeringen har spist af!)

Det fremgår af en pressemeddelelse om finanslovsforhandlingerne, at Teknologirådet er faldet ud af den kommende finanslov, og flere medier har kommenteret nyheden: Ingeniørens Ugebrev , LO m.fl.

Det er besynderligt, at ikke af én af finanslovsforhandlerne har så stort et overblik, at de er i stand til at vurdere hvilken skade de forvolder. For de årlige 6 mio kr. som hvert år bevilges til Teknologirådet (uden dyrtidsregulering siden 2002), har vi i Danmark en institution, der er internationalt anerkendt, har fungeret som koordinator for tilsvarende organisationer i EU, deltager i en række internationale projekter (pt PACITA, DESSI m.fl.)(med medfølgende ekstra-finansiering), som netop har modtaget en større bevilling fra Villum-fonden for at støtte Teknologirådets globale projekt World Wide Views on Global Warming, der viste sin værdi før COP15 konferencen og nu løbende benyttes til at høre borgernes observationer og forslag til imødegåelse af klimaændringerne.

Men ser vi kun på de projekter, der er finansieret af de danske bevillinger, må det være klart, at Teknologirådet IKKE befinder sig i omegnen af Bjørn Lomborgs tilgang til klima, men derimod gennem årene har bidraget særdeles positivt til den danske forståelse for teknologiens muligheder og kommet med en række konkrete anbefalinger. Teknologirådet har som princip 'rettidig omhu', d.v.s. at være på forkant af såvel trusler som muligheder og er en uafhængig organisation, med en bestyrelse og et repræsentantskab, der afspejler HELE det danske samfund -fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer, NGO'er, forskningskredse og det politiske liv.

Ser vi på de projekter der i de seneste 10 år er udkommet fra Teknologirådet, finder vi en stribe projekter, der på et tidligt tidspunkt hjalp til en informeret meningsdannelse hos borgere, politikere og erhvervslivet. Se den samlede liste over projekter her:

Vi kan bl.a. nævne følgende projekter: Bonnerup rapporten fra 2001: Hvorfor fejler offentlige IT projekter?, Open Source rapporten fra 2002, der satte dagsorden og markerede begyndelsen til udbredelse af OpenSource SW i DK, diverse projekter om sundhed og teknologi, herunder opfindelsen af begrebet Velfærdsteknologi med rapporten om teknologi i ældreplejen, rapporter om EPJ og prioriteringer indenfor sundhedssektoren, genteknologi, det manglende katastrofeberedskab (stadig ikke på plads), en række projekter om IT sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, en lang række rapporter med konkrete anbefalinger indenfor energi og energiforsyning, intelligente byer og bygninger, effekten af klimaændringer omkring det baltiske hav , fremtidens vandforsyning (6 mdr. før skybruddet!)– læs selv listen over aktiviteter og tænk på, hvor meget hver enkelte rapport ville have kostet, hvis den skulle udarbejdes til dagsraten og med et tungt administrativt udvalgsarbejde under sig. For sølle 6 mio om året sparer man nu en pladshund væk, der udover at være langt mere dynamisk end ABT-fonde, innovationsråd, grundforskningsfonde osv. samtidigt er anerkendt for sin store viden om metoder til at håndtere teknologiske spørgsmål og diskussioner.

Paradoksalt nok er Folketinget stor-aftager af Teknologirådet som organisator af en lang række høringer.

Det er medarbejderne i Teknologirådet, der besidder en helt unik viden om hensigtsmæssige metoder til afdækning af interessenters positioner, borgerinddragelse hvor det er relevant, udfaldsrum for fremtidige scenarier. Denne unikke viden, der beundres af de øvrige europæiske lande, er nu på vej til at forsvinde hastigt.

Jeg kan ikke nok opfordre den nye regering til at tænke sig om en ekstra gang. Der er masser af andre mennesker, der burde være hørt, end de, der i dag sidder og forhandler i Finansministeriet.

Tingenes Internet

Teknologirådet inviterede den 4.10 til opstart på et projekt, der har til formål at belyse mulighederne for anvendelsesområder og de særlige sikkerhedskrav, der vil opstå, når 'tingenes internet' meget snart bliver en realitet. Mødet blev indledt at Kim Escherich, IBM, der har ansvar for 'tingenes internet' og 'smart planet' hos IBM. Denne film illustrerer begrebet og IBM's synspunkter på emnet.

Alle IT-firmaer og konsulenthuse er begyndt at interessere sig for emnet – se f.eks. McKinseys blog, Sun's side allerede fra 2003 om 'The Internet of Things' og ikke mindst netværksleverandøren CISCO.

Men kan vi definere begrebet lidt nærmere og lidt mere operationelt? Vi opfatter tingenes internet som de ting – enheder, processorer, lagringsenheder, 'apparater' – der har en IP adresse og som kan kommunikere via internettet. Uanset om det er lukkede, krypterede net, der bruger internetprotokollen eller enheder, der er forbundet i det 'store' internet.

Der er i dag mere end 20 mia af sådanne enhedser, og estimatet for 2020 er 'mindst 50 mia'. Det skal sættes i relatiuon til dagens 2mia registrerede menneskelige internet brugere.

Men allerede i dag har vi 5 milliarder mobil-telefonbrugere, som formodentlig inden længe også vil indgå i det, som IBM kalder 'a system om systems'.

Når vi taler om 'ting' , kan de optræde i principielt 2 forskellige roller: som detektorer eller som 'effektorer'. (Jvfr. Hood & Margett). En detektor er noget, der kan opsamle data, måle, 'se' – og en effektor er en ting, der kan udføre noget: åbne en dør, skifte et signal, starte en motor, manøvrere et køretøj. Men detektorer og effektorer er instrumenter, og for at vi kan anvende dem i et netværk, må der nødvendigvis også være en logik, en intelligens, et program, der baseret på de opsamlede data kan foretag en beregning og ud fra et regelsæt beslutte hvilken effektor, der skal anvendes og hvad den skal gøre. Verden er 'Instrumented, Connected & Intelligent'.

Når man er blevet enige om denne grundlæggende beskrivelse, er det også klart, at 'det semantiske web' spiller en stor rolle i definitionen af data interfaces, snitflader og resultatet af de intelligente processer. Det vil hjælpe os til at sikre, at vidt forskellige 'ting', der er etableret med vidt forskellige formål og med vidt forskellige bruger/kundegrupper potentielt kan kommunikere med hinanden. Eksemplet er f.eks. Velfærdsteknologi, hvor en alliance af producenter af intelligente målesystemer – CONTINUA – har formået at sætte nogle standarder, der sikrer at enhederne kan kobles til f.eks. den samme 'hub' via veldefinerede interfaces. Der er behov for en endnu bredere definition af denne type platform, så den f.eks. også vil kunne tilkoble detektorer og effektorer, der anvendes bredt til overvågning, styring af intelligente huse (Se f.eks. Phillips projekt) , som kan indgå i intelligente grids vaskemaskine, køleskab), åbne garageporten, styre temperatur o.s.v. Se præsentationen om 'intelligent grids' , der beskriver formålet med disse grids og hvilke typer udstyr, man tænker vil blive koblet på dette net. Det ser ovenikøbet ud som om Danmark har en styrkeposition på området, se f.eks. denne præsentation:

Blandt anvendelsesområderne er det naturligvis værd at bemærke, at man f.eks. på fødevareområdet er begyndt at indføre chips, der kan garantere sporbarheden af oprindelsen – ('klap din bøf') – og derved bidrage til større forbrugertryghed, (Se RFID projektet vedr. fisk) - men i en næste version, hvor chippen kan registrere hvad der sker med kødet, hvor frisk det er, om der er giftstoffer eller tilsætningsstoffer, kan man få forbedret fødevaresikkerhed og reducere spild. Man er ikke længere afhængig af en meget grov vurdering stemplet som 'sidste salgsdato', men kan rent faktisk 'se' om kødet er hensigtsmæssigt som menneskeføde. En chip i frosne hindbær vil kunne afsløre forgiftningsrisiko. Undgå spild og effektivisere transport er et stort område, men vi kan også se fremkomsten f.eks. af intelligente betonklodser, der ved præ-fabrikerede byggelementer kan fremskynde byggeprocessen og efterfølgende kontrollere holdbarhed for at effektivisere vedligehold. (Se det nordiske project om sporbarhed og sikre fødevarer)

Intelligent videoovervågning er allerede en realitet, hvor videokameraer kun logger sekvenser, såfremt der optræder overtrædelser af programmerede regler, f.eks. for bilers hastighed, placering på vejen, personers opførsel og adgangsforsøg til specielle arealer, døre el. l.

(Se f.eks. Chigacos intelligente videoovervågningssystem)

Blandt de mere kuriøse er 'intelligent sand', der oprindeligt blev udviklet til militært brug, så et antal små chips, der kan kommunikere med hinanden og som indeholder 'logik' kan bedømme, om en fjendtlig kampvogn eller en deling soldater passerer et område, og herefter via satellit uploade simple måleresultater. De civile anvendelser for dette er f.eks. temperaturovervågning af skove, hvor der er særlig stor risiko for skovbrande, og ved overskridelse af en tærskelværdi uploade GPS-data til en satellit.

Hele transport- og trafikområdet er en klasse af anvendelsesområder for sig – potentielt bruger bilister i en by dobbelt så meget tid på at lede efter parkeringspladser som teoretisk nødvendigt, hvis et system kunne holde styr på ledige parkeringspladser og gelejde søgende biler til pladsen. Det kræver naturligvis at et 'stor' andel af biler og parkertingspladser er udstyret med detektorer , forbundet til en regelmekanisme, der kan styre effektorer i biler.

Man kan forestille sig, at dette system potentielt anvendes til helt at undgå human intervention i biler, der ligesom fly køres automatisk. Se her Google's præsentation af 'driverless cars'.

Hvornår når vi 'the tipping point'? - det tidspunkt, hvor mængden af 'ting' er så stor, at der produceres løsninger ('apps') i en tilstrækkelig kvalitet og med tilstrækkelig lav pris til at sikre den fortsatte udbredelse? ( Der er allerede i dag downloadet 10 milliarder apps!) Er det 'top down' bestemt – som hvor sygehuset eller kommunen beslutter og installerer overvågning af kronikere? Eller det brugeren, der afgør om hun vil ha' de intelligente systemer og enheder? Hvem afgør kvaliteten? Og hvor må man være opmærksom på en potentiel umyndiggørelse af brugeren? Dette er nogle af de spørgsmål, som en kraftig forøgelse af anvendelsen vil rejse.

Det kan i høj grad opfattes som et 'hønen og ægget' problem, at der ikke fremkommer særlig mange løsninger, fordi der ikke er særlig meget efterspørgsel – men at dømme ud fra eksplosionen i antallet af apps til smartphones, vil et mængdemæssigt gennembrud kunne ske når som helst – og især hvis standarder og interfaces er åbne og tilgængelige.

Adgang til data, opsamlet af detektorer, Business Intelligens, data mining og ekspertystemer, der 'forstår' betydning af data og kan træffe automatiserede beslutninger, er en del af web 3.0 konceptet, og jo længere vi når i retning af at kunne lave intelligente tekstananlyser, begrebsanalyser og drage slutninger, jo bedre vil 'tingenes internet' kunne fungere. Men jo mere afgængige bliver vi samtdigt af løsningerne, og det kræver overvejelse, hvorledes vi kan sikre et mere og mere livsvigtigt system. Som Nordahl Grieg sagde: 'Lænker de slaver til dig, lænker de dig til sig'

Crowd sourcing, hvor man i mere community- netværker udvikler og raffinerer løsninger, er også en mulighed. Eksemplet er her fra Japan, hvor Fukushima-katastrofen ikke fra myndighedernes side blev dækket godt nok med præcise målinger om strålingsfare. Her anskaffede en mængde japanerne på privat basis geigertællere, og ved hjælp af et hollandsk web site kunne man nu få aktuelle oplysninger om stråling, vindretning, forecast etc.

Alle disse applikationer stiller krav til indtænkning af beskyttelse af private data. Alle steder, hvor personhenførbare data kan kobles til kritiske målinger, holdninger, handlinger, eller bare geografiske positioner på givne tidspunkter, skal man overveje med henblik på i sin videste konsekvens at lade brugeren selv styre, hvem der kan få adgang til disse data. Sikkerheden i 'tingenes internet' er en udfordring, og 'privacy by design' er et krav. Man kan ikke tilkoble det bagefter, det skal indlejres i løsningen fra starten. Det kan være pseudonym-baseret, det kan være 'trusted 3^rd party', der har nøglen. Og det diskuteres i en anden sammenhæng senere i Teknologirådets spændende projekt.

Hvorfor er digitaliseringsstrategien forsvundet i valgkampen?

(Foto fra Digitaliseringsstrategien)

Den 19. august udkom regeringens samlede IT strategiudspil, der er udviklet i samarbejde med KL og regionerne. Men der har været meget stille om den i valgkampen indtil nu – og det er under alle omstændigheder synd, for der er mange gode tiltag – og også en hel del mere luftige ønsker – gemt i de 43 sider, som strategien er beskrevet på.

De 3 hovedspor: 'Slut med papirblanketter og brevpost', 'Ny digital velfærd', 'tættere offentligt digitalt samarbejde' ser ganske vist ud som noget. Vi har hørt før, men på en del væsentlige punkter er der nyt at hente. Overskriften og hovedformålet lyder som et valgløfte: ”Det gælder fremtidens Velfærd” og er en videreførelse af ideen om at digitalisering i 2020 skal frigøre 3 mia årligt fra den offentlige sektor og et øget samarbejde mellem den offentlige og private sektor bidrage til øget vækst. Men hovedmålene synes at være bedre kvalitet, større borgertryghed og højere effektivitet i den offentlige sektor, noget vi har hørt siden 2001.

Strategien er delt op i 12 initiativer eller fokusområder:

1. Effektiv digital kommunikation med borgerne satser på total digital kommunikation med borgerne fra 2014, elektronisk selvbetjening for alle og adgang til mobil selvbetjening. Men fortsat via borger.dk, på trods af at især mobilområdet nu eksploderer over hele Verden med APPs'er til alt og alle. Det vil i løbet af få år betyde farvel til de portaler, der i dag betragtes som ligeså sakrale som Keops-pyramiden. Men positivt, at der tages hensyn til de IT-svage i strategien, og der ser ud til at være en fornuftig tidsfølje for aktiviteterne.

2. Lettere vej til vækst for virksomhederne lover 'mindre bøvl', on line kommunikation, digital oprettelse af nye virksomheder, lettere at ansætte nye medarbejdere og automatisk posteringer til det offentlige – og en kryptisk med ikke særlig specificeret indsats om adgang til 'tilgængelige offentlige data'. Der er milevidt fra Regeringens IT strategi til den aggressive åbning af adgang til offentlige data, der finder sted i UK og i USA. Danmark rangerer på en 16. plads på en liste over OECD-landes adgang til offentlige data, og her mangler både retningslinier, fælles principper for datalagring og sikkerhed, og dermed går man glip af et stort potentiale for udnyttelse af data mining, der kunne kickstarte f.eks. gen-baseret forskning i sygdomsforebyggelse, fødevarer, styring af trafikmønstre for blot at nævne nogle eksempler.

3. Folkeskolen skal udfordre den digitale generation. Lyder godt, men indholdet er lidt hult, når man tænker på hvor mange penge der er spildt på at anskaffe interaktive tavler og PC'er, uden at man af den grund har formået at tage fat om lærernes kompetence og støtte til nye anvendelse af helt nye undervisningsformer. Det gælder især ønsket om at eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af informationer på nettet og kunsten at samarbejde digitalt. Forskning er nævnt, men formidling og lærerinddragelse mangler. Ipad-æraen og de mobile enheder og APPs-verdenen kræver nytænkning over hele linien, og finansiering af udskiftning af PC'er, der måske er forældede allerede om et par år, det virker maskinfikseret.

4. Effektivt digitalt samarbejde med patienterne lover fuldt digitaliserede, kliniske arbejdspladser, samlet overblik over patienternes sundhedsoplysninger, sikker og konsistent kommunikation, og en handlingsplan for udbredelse af telemedicin og støtte til kronikere i eget hjem. I lyset af valgkampens tema om nedlæggelse af regionerne ville det måske være mere værd at have haft en helt overordnet diskussion om organisering af hele sundhedsområdet – fra forebyggelse til helbredelse og rehabilitering – før man igen begynder på del-løsninger. Men det er positivt, at man taler om et samlet overblik over patientens sundhedsoplysninger i stedet for at satse på 'én EPJ' – tiden er løbet fra mastodont-løsninger og det vigtigste må være at skabe sammenhæng og adgang til forståelige data på tværs af systemer og sektorer. Fælles medicinkort er bestemt en fornuftig og vigtig delaktivitet.

5. Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats er en glimrende målsætning, men at det nu skulle være nødvendigt at begynde med 'en udredning om udbredelse af velfærdsteknologi' er virkeligt at kaste håndklædet i ringen: Vi har MASSER af pilotprojekter bag os, det vi mangler er at kommunerne lever op til deres ansvar og satser langsigtet. Det er oven i købet muligt at få en fornuftig dialog med FOA og andre lønmodtagerorganisationer. Hvis Velfærdsteknologi skal være en dansk styrkeposition er det beskæmmende, at der ikke er flere konkrete forslag, herunder også et tilsagn fra KL om nu at begynde at satse. 'Styrket digital rehabiliteringsindsats' er ligeledes en luftig hensigtserklæring.

6. Digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats – Er det Amanda i en ny form? Digital selvbetjening hos udbetaling DK, digitale selvbetjeningsmuligheder generelt kombineret med efektiv screening mod snyd – men hvad med uddannelsesløft, opkvalificering af ledige, IKT-kompetencer for ledige ??

7. Digitale universiteter er jo dybest set beskæmmende, at vi ikke har fået det endnu. Kommunikation, optag, eksaminer er OK, men at universiteterne 'bør anvende fællesoffentlige IT-løsninger' leder tankerne hen på det berygtede VUE-projekt, for de der kan huske det. Indholdet af forskningen, brugen af højt avancerede IT-systemer, super-computing, deltagelse i globale samarbejder, kunne nok rykke betydeligt mere. Hvad med en effektiv markedsføring af danske universiteter gennem moderne tilbud om fjernundervisning til fjernere lande?

8. Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag – herunder lettere adgang til offentlige miljødata, digitalt overblik over planer, bedre kvalitet i miljødata og lettere kommunikation for virksomhederne. Men hvor er miljøforandringerne og truslerne mod oversvømmelser, skybrud etc. henne? Området bærer måske præg af, at miljøministeriet har været droslet kraftigt ned under den nuværende regering, og at de gamle amters miljøindsats var så spredt, som den var.

9. Robust digital infrastruktur – konkret, vigtig og håndfast fokusområde – og ambitiøst at sigte mod et fælles overblik over IT-arkitekturen, men nødvendig. Også for at skabe forståelse for, at en Enterprise Architecture altså er mere end en IT-arkitektur, og at det er altafgørende for at sikre et samspil mellem ledelse og IT-funktioner uanset hvor i hierarkiet, man befinder sig. Men infrastruktur, der styres af IT, er altså også intelligent trafik, intelligente el-net, intelligent vand.- og kloak – og for den sags skyld intelligente bygninger. Også her er der vækstmuligheder at hente, hvis man satser lidt mere! Så godt fokusområde, men det kunne være endnu bedre!

10. Fælles grunddata for alle myndigheder – udmærket initiativ, men sigtet er for snævert: Det burde netop være adgang for alle (indenfor persondatalovens rammer/hensigt), så Open Government kunne realiseres og for at støtte mindre, men kreative virksomheders brug af offentlige data. 'En fælles datafordeler' – lyder interessant. Lad os høre mere. Forbedringer af personregistrering og bedre data om borgernes indkomst er nok marginalforbedringer i forhold til det bredere sigte.

11. Digitaliseringsklar lovgivning er nok en af de vigtigste fornyelser inden IT strategien; ike så meget den nødvendige lovgivning om digital selvbetjening, og om retsvirkning af digitale breve, men især om principperne for 'digitaliseringsklar lovgivning' – og så regler for cloud computing. De bedre rammer for IT-udbud og indkøb haster meget og må være lavthængende frugter – især i lyset af ønsket om at bidrage til vækst.

12. Det sidste fokusområde handler om styringen af den projektportefølje, som digitaliserings-strategien vil afstedkomme; koordination, implementering, klar ansvarsfordeling er vigtige, og forudsætter en veldefineret Enterprise Architectur. Dokumentation for at strategiens mål realiseres er også et krav til hensigtsmæssige business cases som grundlag for igangsætning af porteføljens delprojekter. Men hvordan tænker man at fortsætte styring på tværs af sektorerne? Domænebestyrelser uden reel magt er vel ikke nok til at sikre succes'en?

Alt i alt kommer digitaliseringsstrategien godt nok paletten rundt – men den mangler på nogle fundamentale områder, som ville have været vigtige at have med i en valgkamp, der handler både om vækst og velfærd:

Meget mere fokus på hele mobile Government-området

Virkelig slagkraft strategi for at åbne alle offentlige data – Open Government

Mere fokus på uddannelse og støtte til folkeskolens lærere for at udnytte nye muligheder

Gennemtænkt struktur for hele sundhedsområdet med en sammenhængende Enterprise Arkitektur i stedet for delløsninger

Vi behøver ikke flere udredninger om velfærdsteknologi – kom i gang og giv kommunerne incitament til at sætte det i værk

Hvordan opkvalificerer vi ledige? Med halvdelen af den arbejdsduelige befolkning på overførsel, er det ikke administrationen af pengene, der er vigtige, men derimod at udnytte potentialet

International markedsføring af danske universiteter og en indsats for at tiltrække udenlandske studerende – on line eller in person

Miljøforvaltning og robust infrastruktur – men hvad med hele området om klima, intelligente el-net, vej-net, kloak-net, huse...

Moderniserede regler for offentlige indkøb, der også støtte nye, innovative virksomheder og Public-Private-Partnership til glæde for innovation og vækst er vigtigt og haster

Digitaliseringslovgivning er et godt initiativ – det burde have en stor rolle i debatten, det handler jo om at sikre persondata men smidiggøre anonymiseret brug heraf – også i cloud computing

Endelig mangler strategien en klar diskussion om organiseringen af styringen af det videre forløb – uden en fast 'Governance model', er der meget, der kan køre af sporet.

Se også Version 2 blog om digitaliseringsstrategien

Welfare technology – buzzword or reality?

( Picture from the Aarhus Eldertech Study)

Recently I was invited to participate in a meeting preceding the start up of a special line of bachelor education at the University of Southern Denmark focusing on Welfare Technology. It seems to be the first university level education aiming specifically at welfare as a technological focus area.

This topic has gained increasing clout during the last couple of years, backed by the Danish Technological Institute, medical organizations and larger cities like Aarhus, Odense and Copenhagen.

It is expected that this represents a new growth area for Danish Industry and could play an important role, particularly to meet the growing need for health and care personnel as a result of the ageing population. Checking the origin of the term on the net, I found that the first mentioning of Welfare Technology to my astonishment was actually a project, were I had participated as advisor: In 2006 the Danish Technology Board started a project called ‘New Technology for Elderly Care’. In this project we tried to distinguish between technology which is merely focusing on saving physical labour and technology, which actually supported elderly and/or handicapped persons with control of their own (chronic) disease, physical environment, increased mobility and better social contact. It seems that this distinction between objectives has been generally accepted.

In 2007 almost when the Danish project was being finalised, EU launched a program for funding joint initiatives within the member states and associated states called Ambient Assisted Living, clearly focused on elderly. As commissioner Viviane Reading stated at the start of the project:

"There is no reason for older people in Europe to miss out on the benefits of new technologies. The solutions and services resulting from this programme will help them to remain active in society as well as staying socially connected and independent for a longer time. "

At this point 2 calls for proposals have been conducted: The first in 2008 focusing on “ICT based solutions for Prevention and Management of Chronic Conditions of Elderly People” and the second round this year with a focus on: “ICT based solutions for Advancement of Social Interaction of Elderly People”. One might expect rather narrow sighted projects to come out of these specific objectives, but looking at for instance the Persona project from the first call, it doesn’t seem to have influenced the project partners, and the Persona project is really a holistic type of project trying to take the various aspects of self-managing and personal control as well as social inclusion into consideration. The city of Odense and the Danish MEDCOM organisation are very active here.

But welfare technology has more actors than the handicapped/elderly persons and their relatives: If technology is deployed to increase the living conditions and diminish effects of chronic diseases and variations in health, it has to be seen in context with the entire health community and the services related to it – potentially embracing all the players in the field.

In order to make a technical proof for this type of technology and the need for an IT infrastructure behind the gadgets and measurement equipment, IBM DK has participated in a number of projects trying to test both the validity of the technology as well as the infrastructure – and not least: together with the caretakers and the users find out if the interfaces was understandable and if the technology was seen as a help. One of the first projects of this kind was the Eldertech project with the city of Aarhus. (Or download brochure describing the project ).Also the University of Aarhus and the Alexandra Institute participated in this very successful project. Also the city of Copenhagen, inspired by the Technology Council report, last year started a project aiming at improving the quality of life for elderly people living at a municipal old age home, Sjölund.

A new organisation has seen the dawn of light in Denmark: Carenet (http://www.carenet.nu )

This organisation has municipalities, service providers as well as technology providers as members and are 100% dedicated to welfare technology and projects around it.

So it seems that the level of activity in Denmark is very high, and I expect one of the reasons behind this is the timing of the administrative reform, where 275 municipalities were merged to a mere 99 but with an increased responsibility for health care and for people suffering from chronic diseases.

But we are still in the early days – we need to take the positive experiences from the first small scale projects and expand them to a much larger group of citizens. At the same time we need to have a set of recommendations for investment in Welfare Technology: It may be all right to introduce an artificial seal for people suffering from Alzheimers and to introduce the WII game to keep people active, but the real challenge will be to create the tru infrastructure for gradually adding new services and gadgets as technology evolves.

For that we need a set op open standards – as the international CONTINUA alliance is aiming at, and we need to have Danish Software providers and manufacturers to work together to create an open, yet secure set of framework and building blocks. The Danish organisation for Open Source Vendors, OSL, has engaged in an initiative to engage manufacturers of Welfare Technology to apply open source based SW as well as open interfaces. This initiative will lead to seminars and networks with members of the Danish Industry – and possibly also manufacturers and providers from other countries. For those interested, pls. send a note to OSL at secretariat@osl.dk and you will receive further information.

Sundheds- og Velfærdsteknologi

I den perlerække af aktiviteter på ældreområdet, der har set dagens lys siden Teknologirådets rapport sidste år om teknologi i ældreplejen – Ny Teknologi i ældreplejen – (download rapporten på http://www.tekno.dk/subpage.php3?page=udgivelser/download.php3&toppic=udgivelser ), har en række aktører meldt sig på banen med spændende projekter, og KL og Ingeniørforeningen er gået i brechen med det nye buzz-word: Velfærdsteknologi. (Se wikipedia for en definition: http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsteknologi )
http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/nyheder/nyheder-udefra/2008/kl-og-ida-vil-satse-paa-velfaerdsteknologi . ATV, en række byer, teknologisk institut m.v. har grebet udfordringen.

Århus kommune afholdt den 14. maj et seminar om sundheds- og velfærdsteknologi med særligt fokus på hvilke muligheder, der ligger i Århus regionen.
Efter indlæg fra kommunens erhvervschef, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, kontorchef Ivan Kjær Lauridsen og Erik Sejersen fra region Midtjylland fulgte en række udmærkede inspirationsoplæg: Knud-Erik Hilding-Hamann fra Center for Analyse og Erhversfremme, Teknologisk Institut, Prof. Hans Nygaard om fremtidens teknologi på sundhedsområdet, og Claus Nielsen fra KL med et visionært indlæg om hvad Velfærdsteknologi egentlig var for noget.
Marian Popp talte om medarbejdernes arbejdssituation, og hvordan teknologi kunne tænkes at medvirke til at mindske nedslidning og gøre SOSU jobbet spændende, og endelig talte Erland Winterbergh fra Zealand Care om deres syn på mulighederne for at anvende teknologi til kronikere, hjemmeboende. Til sidsy præsenterede Per Leth Jensen, Systematic (http://www.systematic.dk/uk ), et samarbejdsprojekt med Delta http://www.delta.dk/ og Coloplast om Intelligent plaster, der ved hjælp af Zigby-kommunikationsstandarden kunne overføre kontinuerte målinger til en mobiltelefon.

De tilstedeværende dækkede et bredt spektrum af folk fra Århus kommune, Alexandra-insituttet , IBM’s sundhedsafdelng Acure (http://www-05.ibm.com/services/dk/gbs/healthcare/ ), CSC Scandihealth, Cowi, arkitektskolen, region Midtjylland, Teknologisk Institut.

Diskussionen i grupperne afstedkom mange interessante kommentarer og observationer.
Blandt barrierne er naturligt nok manglen på funding, manglende samspil mellem de mange aktører, borgernes frygt for overvågningssamfundet, manglende viden om de eksisterende muligheder.

Erland Winterberg udtrykte det meget klart, at der var alt for mange projekter, der bare forblev piloter, som alle sammen opfandt den dybe tallerken, men ingen massive udrulningsprojekter.
Teknologien for en lang række områder findes. Jeg nævnte her bl.a. blodtryksmåling, vægt (som vi gennemførte forsøget med Eldercare), Diabetes-dagbogen (samarbejde med region syd og Odense), KOL, med Medcom’s ’taske’ med måleinstrumenter og kommunikationsudstyr. Så vi efterlyser ’massive’ implementeringsprojekter på det, som andre kaldte ’lavthængende frugter’.

Andre omtalte robothjælpemidlerne, som bl.a. fremført af Teknologisk Institut (http://ing.dk/artikel/86725 ), MEN Claus Nielsen var nok den, der mest radikalt så på sagen. Han opfordrede til, at man ’glemte’ sundhedsteknologier, det, det drejer sig om er massiv forebyggelse, og handicappedes velfærd er også en klar del af målgruppen for Velfærdsteknologi. Han foreslog, at man tænkte i hele bydele og byggerier og startede med at lave et plejehjems-experimntarium, og så satte forskning i gang om ’smart homes’ i den videste forstand.


På spørgsmålet om frygt for overvågning henviste jeg til den rapport, som de samarbejdende teknologiråd som en del af EU’s 7. rammeprogram er ved at lægge sidste hånd på, som netop anviser veje og muligheder for at opnå beskyttelse af personlige data. Mere om dette i en senere blog.

Jeg fremhævede som Erland, at der ER masser af intelligente apparater til rådighed, og at det, der var vigtigt var, at man lagde sig fast på en robust og fremtidssikret infrastruktur med anvendelse af de åbne standards, der er kendte i dag, og som muliggør at mange små leverandører kan udvikle udstyr, der ’passer’, at man overholder sikkerhedsstandarderne, og at man giver mulighed for at udvikle særlige services.

Direkte adspurgt på hvilke aktioner folk vil tage, svarede Erland Winterberg, at Zealand Care nu er blevet så frustrerede over, at ingen kommuner vil sætte storskala forsøg i gang, så de nu er ved at lave en business case for på helt privat basis at tilbyde monitorerings hot line og udstyr, som private i eget hjem selv kan abonnere på.

Margrethe Bogner, der er udvalgsformand og medlem af Århus Byråd http://www.margrethe-bogner.dk/ , og som har været aktiv i udarbejdelsen af handlingsplanen for kronikere, et samarbejde mellem region midt og Århus kommune, (http://www.rm.dk/sundhed/kronisk+sygdom ), efterlyste ganske enkelt nogle ordentlige benefit/cost analyser for området, hvad kan vi spare og hva’ koster’ed? For der var ingen, der havde noget imod ideen om smart homes og smart jobs, men virksomheder og det offentlige må gå sammen om at opstille kalkulerne.

At der er sat store midler af i landet til ’velfærdsteknologi’ er glædeligt, vi skal blot undgå at havne i den samme fælde som da hvert amt begyndte at udvikle sine egne EPJ-dialekter. Der ER standarder, der er EU-standarder (http://europa.eu.int/idabc/3761 ) , som vi bør lægge til grund for den udrulning, som nu start forhåbentligt kan begynde at tage fart.

Præsentationerne fra dagen blev lovet tilgængelige på et senere tidspunkt.