eGovernment ITU - 3. sæson

(Forordet til US seneste version af den digitale strategi)

Til september begynder vi på den 3. runde af faget eGovernment på ITU under afdelingen ILS - IT Ledelse og Strategi. Man kan roligt sige, at aldrig har faget været mere relevant end efter forsommerens ophede debatter om hvordan vi kan bevare den danske velfærdsstat og samtidigt imødegår de globale udfordringer.

Det er på den måde tankevækkende, at det er et af de eneste målrettede 'applied research' udbudte fag om emnet, der findes blandt de danske undervisningsinstitutioner, for når vi ser på de studerende og kandidater, der har været igennem de sidste 2 års kurser, er fagets indhold mere end nogensinde relevante for de, der deltager i udformningen af de nye borgerservice-tilbud, de, der vil arbejde med velfærdsteknologi i sundhedssektoren og de, der i den private sektor vil fungere som rådgivere eller udviklere for løsninger til den offentlige sektor i bredeste forstand.

Og faget kan jo som bekendt tages både som en del af Masters-uddannelsen, som overbygning på en IT bachelor eller som diplom- eller specialefag. Det spændende har indtil nu også været bredden af deltagerkredsen og deres baggrunde, jobmæssigt eller uddannelsesmæssigt.

Udviklingen i 'e-Government' begrebet har også ændret sig gennem de sidste 3 år – hvor fokus og diskussionerne for 3 år siden gik på 'Government 2.0' , året efter til 'Open Government Data' og hvordan sociale netværker kunne anvendes i den offentlige sektor, er fokus nu mere og mere flyttet til Cloud Computing, 'Apps' og udnyttelsen af Mobile Computing i den offentlige sektor.

Sidste år barslede først højhastighedskomiteen med en indstillingen og derefter – kort inden regeringsskiftet – fik vi så en fælles offentlig IT-strategi på bordet. Begge dele pegede på store udfordringer for det danske samfund, herunder ikke mindst en konstatering af at Danmark p.t. kun uddanner 1/5 af det antal kandidater, der er behov for på IT-området, i sær når vi sammenligner os med de lande, der gør det bedst.

Siden strategien blev offentliggjort og den nye regering kom til, blev der lavet radikalt om på den måde, som den offentlige IT koordineres på i Danmark. IT- og Telestyrelsen blev nedlagt, og de væsentligste dele flyttet til Finansministeriet til den nyoprettede Digitaliseringsstyrelse. Resten blev delt mellem økonomi- og indenrigsministeriet – som fik en ny afdeling kaldet Offentlig fornyelse og velfærdspolitik, sikkerhed, herunder cyberwarfare flyttedes til Forsvarsministeriet mens Telepolitikken gik til Ole Sohns Erhvervsministerium. Det kan set udefra være sv ært at se, hvordan DEN reorganisering kan styrke den offentlige sektors brug af IT, og det vil vi fokusere på – og sammenligne med andres landes strategier. (f.eks. US Data Act)

Undervisningen i faget er delt op i 3 faser – I starten vil vi koncentrere os om at skabe det teoretiske fundament for e-Government, hvordan forskellige typer af organisationer optager IKT (EU sprog for Informations- og Kommunikations Teknologi), hvordan man kan vurdere modenhed, hvordan IT Governance gennemføres i forskellige lande.

Herefter vil vi kaste os over at dissekere specielt den danske offentlige sektors anvendelse af IT – og til den ende har vi fået forhåndstilsagn om gæsteoptræden bl.a. af Lars Frelle-Petersen

der er konstitueret direktør for Digitaliseringsstyrelsen, og fra Marie Munk, der er afdelingschef i Indenrigs- og Økonomiministeriet og ansvar for Offentlig fornyelse og Velfærdspolitik.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af Odense Kommunes Direktør for Socialforvaltningen, Peter Pietras, der ligesom jeg er medlem af Danmark 3.0 tænketanken og har ganske forfriskende syn på især den kommunale sektors anvendelse af IT. Vi skal også se på eHealth, herunder diskutere begrebet Velfærdsteknologi.

Sidste fase har fokus på de offentlige IT projekter – herunder ikke mindst hvad vi har lært af fejltagelserne, hvor der ved hver sæson er nye herligheder at diskutere. Vi har dissekeret Tinglysningssystemet og da Erik Bonnerup Nielsen optrådte i efteråret, benyttede han lejligheden til at forudse POLSAG-fiaskoen. Den vil vi også se på. Og så se, hvordan man kan udvælge den rigtige portefølje af offentlige IT projekter og sammensætte en effektiv styring. Her vil vi bland andet se på Grønlands IT-strategi.

Vi får også lejlighed til at diskutere offentlige IT udbud og vil se, hvordan de kan gennemføres ved hjælp af IT.

Så vi kommer vidt omkring på et halvt år, og jeg glæder mig til at møde et nyt hold og de diskussioner, som vi skal have undervejs!

DEMTECH – Kick Off af nyt e-valg forskningsprojekt

Den 28.9 afholdt forskningsteamet bag DEMTECH kick off på Christiansborg. Projektet tager tråden op efter Teknologirådets (forsigtige) rapport om e-valg i Danmark, og har til formål over en 5-årig periode at afsøge de teknologiske/sikkerhedsmæssige som de etnografiske, sociale og samfundsmæssige muligheder og konsekvenser, herunder hvilke muligheder det vil give for udvikling af HW og SW til mulig eksportbrug. Projektet har et budget på 34 mio hvoraf 17 mio kommer fra det Strategiske Forskningsråd. Projektlederen er Carsten Schürman fra IT Universitetet, og i projektet sidder 6 PhD-studerende og 4 post doctor forskere, repræsentanter for Københavns, Frederiksberg og Århus Kommuner, Siemens, AION, KL, ETH Zürich og University of Luxembourg samt IT-universitetet. Efter en kort indledning fra formanden for programkomiteen i det strategiske forskningsråd, Henrik Reif Andersen, gennemgik Carsten Schürman ideen og omfanget af projektet. Han understreger, at Danmark spiller en vigtig rolle, fordi man netop ikke som i Tyskland, Holland eller Irland har været igennem forhastede og fejlslagne digitaliseringsprojekter, der enten har fundet eValg som forfatningsstridigt (Tyskland) eller så fejlbehæftede, at alt er stopper (Irland, Holland).Så hypotesen er, at det er muligt at modernisere valgprocessen samtidigt med at man balancerer mellem borgernes tillid og gennemsigtigheden af valgprocessen. Ideen er at betragte den demokratiske process som et 'mission critical' system, der ligesom livsnødvendige systemer skal kunne sikres for enhver pris. Derfor omfatter projektet forskning både i den etnografiske kontext, brugernes forventninger, tekniske kontrolmekanismer, herunder ikke mindst muligheden af at arbejde med 'trust by design' (jævnfør PRISE-projektets krav) og rent tekniske discipliner som kryptografering og programmeringsparadigmer.

Randi Markussen, gruppeleder for 'Technologies in Practice' på ITU, forsker i de sociale kontekster og samspil mellem teknologi og samfund, og fortalte om erfaringerne ved at deltage i den nys overståede valgkampagne 'bag kulisserne' hos de tilknyttede kommuner. Opgaven er at finde nye veje men baseret på vores repræsentative demokrati og vores valgtraditioner, herunder at sikre en bred folkelig kontrol af valg. Ambitionen er at projektet skal sikre et solidt demokratisk beslutningsgrundlag for en mulig indførelse af e-Valg i Danmark uafhængigt af kommercielle interesser og som dækker 'hele spektret'.

Joseph Kiniry, der også er lektor på ITU, fortalte at hans personlige udgangspunkt for at deltage i projektet er, at han er lige dele matematiker, software engineer og hacker, og han fortalte levende om de andre typer af 'mission critical' systemer, der altid skal virke – lige fra de medicinske, militære til togdrift, fly, atomkraftværker, finansielle infrastruktursystemer og transport generelt. Baseret på gyservalget i USA og især skandalen i Florida, hvor valget blev afgjort med en optælling af 0,009% af Floridas stemmer i Bush' favør, og hvor fejl og tolkningsproblemer med gamle, mekaniske stemmemaskiner og mere eller mindre manipulation bragte ham til at fokusere på emnet.

Efter dette valg har USA prøvet flere forskellige typer af stemmemaskiner, og især udformning, programmering og manglende kontrol parret med ensidige leverandørinteresser har gjort eValg i USA til nærmest No No. Han berettede leveende om hvordan han ved hjælp af en 'super hacker' (white hat!) Ron Gonggrijp, hackede de indtil da alment accepterede 'trustworthy' stemmecomputere i Holland, som endda fik lært at spille skak (!) - hvorefter Holland stoppede enhver form for e-Valg. Samme – eller være eksempel fra Irland, hvor toppolitikere anskaffede NEDAP stemmemaskiner uden at afvente ekspertindstillinger og brændte millioner af Euro af på et fejlbehæftet system, der var let at hacke. So erfaringerne herfra opsummerede han til følgende gode råd:

• Lad ikke leverandører løbe af med regeringen

• Lyt til eksperterne og tag konsekvensen af deres råd

• Lad ikke samme leverandør designe, konstruere, styre og afvikle eValg

• Al HW og SW som har med valg at gøre skal være transparent og Open Source

• Det vigtigste er bevare offentlighedens kontrol med valghandlingen og bevare borgernes tillid

Joseph Kiniry sluttede med at advare Danmark mod blot at fortsætte med gradvis digitalisering af valgetuden en samlet gennemgang og strategi. Han ser en fare i digitale valglister, rapportering af valgresultater over det åbne internet, tro på at man kan bruge NemID som ID ved fjernvalg.

Og så håber han, at projektet vil kunne medvirke til at Danmark finder en 'fornuftig' vej at gå – 'Think Different'.

Herefter fulgte en paneldebat, hvor følgende synspunkter kom frem:

Roger Buch, der er forskningschef på Journalisthøjskolen, lagde ud med at kritisere betegnelsen 'eValg', da det efter hans mening rettere burde hedder 'digitalisering af valgstederne'. Hans grundsynspunkt er, at on line valg er forhindret af Grundloven, og at digitalisering næppe vil lede til større valgdeltagelse, det vil tværtimod koste stemmer, og det er svært at se hvilke fordele det skulle bringe.

Jørgen Elklit, der er professor i Samfundsfag, Århus og havde erfaringer fra et valg i Syd Afrika, hvor en ansat hacker formåede at overbevise ham om, at elektroniske afstemninger kan være tvivlsomme, var mest bange for at elektroniske valghandlinger ville nedvurdere den alvor og 'festivitas' der står om demokratiske valghandlinger i Danmark. Christian Bull, der er norsk projektleder på de forsøg på eValg, der har kørt i 10 norske kommuner med 165.000 vælgere, pegede på, at der også var positive erfaringer fra eValg, bl.a. i Estland, og at den elektroniske valgdeltagelse i de norske kommuner var så høj som 73%. Han pegede på, at et krav om at studerende og rejsende absolut skal hjem og stemme fysisk i deres hjemkommune var en af begrundelserne for at se på eValg som en mulighed til at undgå at miste stemmer. Hertil kommer, at man ikke får kasserede stemmer ved et eValg.

Yldiz Ardogan, pt IT ordfører for (S), langede ud efter Roger Buch og Jørgen Elklit, som hun mente tilhørte den gamle generation, der var angst for IT. Hun mente, i samklang med Teknologirådet, at indførelse af digitale valgbusser især i yderområder/'ghettoer' kunne være nyttigt, at handicappede og ældre sam,t travle familier kunne have stor glæde af det, samt at nytænkning på området kunne bidrag til innovation og eksportmuligheder. Hun beklagede, at den tidligere velfærdsminister Karen Jespersen, i 2008 havde afvist et forslag om prøve eValg, selvom anbefalingerne var direkte en del af Teknologirådets anbefalinger.

Bertel Haarder, fung. Indenrigsminister, påpegede, at han som Kirkeminister havde gennemført de første eValg til menighedsrådsvalgene – men med meget ringe succes. Men han kunne se, at elektroniske brevstemmer via en stemmemaskine kunne være en fordel, især hvis man slækkede på kravet om at brevstemmer skal afleveres 3 dage inden valget. Også hospitalsindlagte ville kunne have glæde af sådan en løsning.

Kurt Strand, der var dagens konferencier, sluttede med at få panelet til at blive enige om, at hvis man kan sikre et transparent og sikkert system, så burde der ikke være hindringer for et eValg.

Nødtvungent fik han en accept hjem fra også Elklit og Buch.

(Se min tidligere Blog om eValg)