søndag den 17. juni 2012

eValg - igen igen - men hvornår får vi et rigtigt eValg?

Jeg har haft fornøjelsen at deltage i Teknologirådets arbejde om muligheder, fordele og begrænsninger ved indførelse af e-Valg i Danmark og deltog i konferencen, hvor Demtech-rpojektet og Indenrigsministeriet sammen med Teknologirådet diskuterede mulighederne. Det var en fortsættelse af konferencen i Landstingssalen i september 2011, hvor forskningsprojektet første gang blev offentliggjort.



Som DIT har spottet, er præmisserne imidlertid meget begrænsende for at vi ved næste kommunalvalg kan vente at se noget større gennembrud i brugen af digitale valg i Danmark.
Det hænger naturligvis sammen med at vi har et af Verdens bedst fungerende demokratier, at selve valghandlingen er en fest, og at den altid (så vidt vides) har været gennemført uden snyd og med partiernes gensidige respekt for processen. Det er helt klart fornuftigt at tage udgangspunkt i at tillid er og bliver demokratiets fundament.

Det begrænser så også kreativiteten i hvad man kan forvente - f.eks. vil de elektroniske afstemninger, som man vil give tilladelse til som forsøg, være på anlæg/PC'ere/iPads, der ikke er opkoblet på internettet og forsynet med en hel masse kyskhedsbælter, der forhindrer både almindelig hacking som egentlig nyskabende brug af IT - og dermed er fornøjelsen nok begrænset.

Når alle andre politiske mål nu handler om 2020, kunne det måske være interessant i stedet for at tænke på, hvordan man i 2020 har et samfund, hvor man har elektronisk tillid til det, man foretager sig på internettet. Det kan man passende gøre ved at eskalere vejen væk fra et pap-id kort til et intelligent borgerkort med anvendelse af biometri (så vi også kan bruge det til pas, kørekort, sygesikring, bank - og bruge det på tværs af EU), og for det andet ved at eksperimentere med andre former for afstemninger end lige netop de så dyrebare folketingsvalg.

For målet må nu engang være sikre on line valg - og gerne kombineret med muligheden for at stemme på et valgsted i en hemmelig boks, hvor ens ægtefælle, familie eller 'bandemedlemmer' ikke kan påvirke een. (I Estland kan man f.eks. stemme on line og ændre sin stemme flere gange helt op til det tidspunkt, hvor valghandlingen lukker). Et online valg kan også (i hvertfald i 2020!) tiltrække flere førstegangsvælgere, og med en hensigtsmæssig støtte for handicappede også flere ældre medborgere.

Hvis man skal øge tilliden undervejs kan dette jo ske ved at bruge systemet til mere fredelige offentlige høringer. Folkeafstemninger er vi ikke så vant til, og de skal under alle omstændigheder kunne holdes på et ja/nej, niveau, så det er måske bedre at koncentrere sig om det, der vedrører nærdemokratiet, lokalområdet. Med de store kommuner er borgerne i dag længere fra byrådene, og det kunne man måske gøre noget ved - uden at det derfor behøvede at blive et 'gallup demokrati'. Tillid til netbank-systemet er jo åbenbart intakt, på trods af visse 'man-in-the-middle' angreb, men det ville formentligt kunne forbedres endnu mere med en stærke identitetsstyring og ved indførelse af et regulært, EU-anvendbart borgerkort med mange funktioner og en høj grad af sikkerhed.

Al ære værd at DEMTECH spiller med på frygten - men vi har brug for at andre tænker mere langsigtet og visionært og finder veje til at teste mulighederne for digital tryghed for demokratiets grundhandlinger.




Se også Dansk IT's blog om emnet