(Foto fra Digitaliseringsstrategien)
Den 19. august udkom regeringens samlede IT strategiudspil, der er udviklet i samarbejde med KL og regionerne. Men der har været meget stille om den i valgkampen indtil nu – og det er under alle omstændigheder synd, for der er mange gode tiltag – og også en hel del mere luftige ønsker – gemt i de 43 sider, som strategien er beskrevet på.
De 3 hovedspor: 'Slut med papirblanketter og brevpost', 'Ny digital velfærd', 'tættere offentligt digitalt samarbejde' ser ganske vist ud som noget. Vi har hørt før, men på en del væsentlige punkter er der nyt at hente. Overskriften og hovedformålet lyder som et valgløfte: ”Det gælder fremtidens Velfærd” og er en videreførelse af ideen om at digitalisering i 2020 skal frigøre 3 mia årligt fra den offentlige sektor og et øget samarbejde mellem den offentlige og private sektor bidrage til øget vækst. Men hovedmålene synes at være bedre kvalitet, større borgertryghed og højere effektivitet i den offentlige sektor, noget vi har hørt siden 2001.
Strategien er delt op i 12 initiativer eller fokusområder:
1. Effektiv digital kommunikation med borgerne satser på total digital kommunikation med borgerne fra 2014, elektronisk selvbetjening for alle og adgang til mobil selvbetjening. Men fortsat via borger.dk, på trods af at især mobilområdet nu eksploderer over hele Verden med APPs'er til alt og alle. Det vil i løbet af få år betyde farvel til de portaler, der i dag betragtes som ligeså sakrale som Keops-pyramiden. Men positivt, at der tages hensyn til de IT-svage i strategien, og der ser ud til at være en fornuftig tidsfølje for aktiviteterne.
2. Lettere vej til vækst for virksomhederne lover 'mindre bøvl', on line kommunikation, digital oprettelse af nye virksomheder, lettere at ansætte nye medarbejdere og automatisk posteringer til det offentlige – og en kryptisk med ikke særlig specificeret indsats om adgang til 'tilgængelige offentlige data'. Der er milevidt fra Regeringens IT strategi til den aggressive åbning af adgang til offentlige data, der finder sted i UK og i USA. Danmark rangerer på en 16. plads på en liste over OECD-landes adgang til offentlige data, og her mangler både retningslinier, fælles principper for datalagring og sikkerhed, og dermed går man glip af et stort potentiale for udnyttelse af data mining, der kunne kickstarte f.eks. gen-baseret forskning i sygdomsforebyggelse, fødevarer, styring af trafikmønstre for blot at nævne nogle eksempler.
3. Folkeskolen skal udfordre den digitale generation. Lyder godt, men indholdet er lidt hult, når man tænker på hvor mange penge der er spildt på at anskaffe interaktive tavler og PC'er, uden at man af den grund har formået at tage fat om lærernes kompetence og støtte til nye anvendelse af helt nye undervisningsformer. Det gælder især ønsket om at eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af informationer på nettet og kunsten at samarbejde digitalt. Forskning er nævnt, men formidling og lærerinddragelse mangler. Ipad-æraen og de mobile enheder og APPs-verdenen kræver nytænkning over hele linien, og finansiering af udskiftning af PC'er, der måske er forældede allerede om et par år, det virker maskinfikseret.
4. Effektivt digitalt samarbejde med patienterne lover fuldt digitaliserede, kliniske arbejdspladser, samlet overblik over patienternes sundhedsoplysninger, sikker og konsistent kommunikation, og en handlingsplan for udbredelse af telemedicin og støtte til kronikere i eget hjem. I lyset af valgkampens tema om nedlæggelse af regionerne ville det måske være mere værd at have haft en helt overordnet diskussion om organisering af hele sundhedsområdet – fra forebyggelse til helbredelse og rehabilitering – før man igen begynder på del-løsninger. Men det er positivt, at man taler om et samlet overblik over patientens sundhedsoplysninger i stedet for at satse på 'én EPJ' – tiden er løbet fra mastodont-løsninger og det vigtigste må være at skabe sammenhæng og adgang til forståelige data på tværs af systemer og sektorer. Fælles medicinkort er bestemt en fornuftig og vigtig delaktivitet.
5. Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats er en glimrende målsætning, men at det nu skulle være nødvendigt at begynde med 'en udredning om udbredelse af velfærdsteknologi' er virkeligt at kaste håndklædet i ringen: Vi har MASSER af pilotprojekter bag os, det vi mangler er at kommunerne lever op til deres ansvar og satser langsigtet. Det er oven i købet muligt at få en fornuftig dialog med FOA og andre lønmodtagerorganisationer. Hvis Velfærdsteknologi skal være en dansk styrkeposition er det beskæmmende, at der ikke er flere konkrete forslag, herunder også et tilsagn fra KL om nu at begynde at satse. 'Styrket digital rehabiliteringsindsats' er ligeledes en luftig hensigtserklæring.
6. Digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats – Er det Amanda i en ny form? Digital selvbetjening hos udbetaling DK, digitale selvbetjeningsmuligheder generelt kombineret med efektiv screening mod snyd – men hvad med uddannelsesløft, opkvalificering af ledige, IKT-kompetencer for ledige ??
7. Digitale universiteter er jo dybest set beskæmmende, at vi ikke har fået det endnu. Kommunikation, optag, eksaminer er OK, men at universiteterne 'bør anvende fællesoffentlige IT-løsninger' leder tankerne hen på det berygtede VUE-projekt, for de der kan huske det. Indholdet af forskningen, brugen af højt avancerede IT-systemer, super-computing, deltagelse i globale samarbejder, kunne nok rykke betydeligt mere. Hvad med en effektiv markedsføring af danske universiteter gennem moderne tilbud om fjernundervisning til fjernere lande?
8. Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag – herunder lettere adgang til offentlige miljødata, digitalt overblik over planer, bedre kvalitet i miljødata og lettere kommunikation for virksomhederne. Men hvor er miljøforandringerne og truslerne mod oversvømmelser, skybrud etc. henne? Området bærer måske præg af, at miljøministeriet har været droslet kraftigt ned under den nuværende regering, og at de gamle amters miljøindsats var så spredt, som den var.
9. Robust digital infrastruktur – konkret, vigtig og håndfast fokusområde – og ambitiøst at sigte mod et fælles overblik over IT-arkitekturen, men nødvendig. Også for at skabe forståelse for, at en Enterprise Architecture altså er mere end en IT-arkitektur, og at det er altafgørende for at sikre et samspil mellem ledelse og IT-funktioner uanset hvor i hierarkiet, man befinder sig. Men infrastruktur, der styres af IT, er altså også intelligent trafik, intelligente el-net, intelligent vand.- og kloak – og for den sags skyld intelligente bygninger. Også her er der vækstmuligheder at hente, hvis man satser lidt mere! Så godt fokusområde, men det kunne være endnu bedre!
10. Fælles grunddata for alle myndigheder – udmærket initiativ, men sigtet er for snævert: Det burde netop være adgang for alle (indenfor persondatalovens rammer/hensigt), så Open Government kunne realiseres og for at støtte mindre, men kreative virksomheders brug af offentlige data. 'En fælles datafordeler' – lyder interessant. Lad os høre mere. Forbedringer af personregistrering og bedre data om borgernes indkomst er nok marginalforbedringer i forhold til det bredere sigte.
11. Digitaliseringsklar lovgivning er nok en af de vigtigste fornyelser inden IT strategien; ike så meget den nødvendige lovgivning om digital selvbetjening, og om retsvirkning af digitale breve, men især om principperne for 'digitaliseringsklar lovgivning' – og så regler for cloud computing. De bedre rammer for IT-udbud og indkøb haster meget og må være lavthængende frugter – især i lyset af ønsket om at bidrage til vækst.
12. Det sidste fokusområde handler om styringen af den projektportefølje, som digitaliserings-strategien vil afstedkomme; koordination, implementering, klar ansvarsfordeling er vigtige, og forudsætter en veldefineret Enterprise Architectur. Dokumentation for at strategiens mål realiseres er også et krav til hensigtsmæssige business cases som grundlag for igangsætning af porteføljens delprojekter. Men hvordan tænker man at fortsætte styring på tværs af sektorerne? Domænebestyrelser uden reel magt er vel ikke nok til at sikre succes'en?
Alt i alt kommer digitaliseringsstrategien godt nok paletten rundt – men den mangler på nogle fundamentale områder, som ville have været vigtige at have med i en valgkamp, der handler både om vækst og velfærd:
Meget mere fokus på hele mobile Government-området
Virkelig slagkraft strategi for at åbne alle offentlige data – Open Government
Mere fokus på uddannelse og støtte til folkeskolens lærere for at udnytte nye muligheder
Gennemtænkt struktur for hele sundhedsområdet med en sammenhængende Enterprise Arkitektur i stedet for delløsninger
Vi behøver ikke flere udredninger om velfærdsteknologi – kom i gang og giv kommunerne incitament til at sætte det i værk
Hvordan opkvalificerer vi ledige? Med halvdelen af den arbejdsduelige befolkning på overførsel, er det ikke administrationen af pengene, der er vigtige, men derimod at udnytte potentialet
International markedsføring af danske universiteter og en indsats for at tiltrække udenlandske studerende – on line eller in person
Miljøforvaltning og robust infrastruktur – men hvad med hele området om klima, intelligente el-net, vej-net, kloak-net, huse...
Moderniserede regler for offentlige indkøb, der også støtte nye, innovative virksomheder og Public-Private-Partnership til glæde for innovation og vækst er vigtigt og haster
Digitaliseringslovgivning er et godt initiativ – det burde have en stor rolle i debatten, det handler jo om at sikre persondata men smidiggøre anonymiseret brug heraf – også i cloud computing
Endelig mangler strategien en klar diskussion om organiseringen af styringen af det videre forløb – uden en fast 'Governance model', er der meget, der kan køre af sporet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar