Som det fremgik af OECD's evaluering af den danske IT-strategi, er der et objektivt klart behov for en ny, visionær ITC-strategi for det danske samfund med en klar 'roadmap', d.v.s. En handlingsplan med veldefinerede delmål og etaper for at komme nærmere visionen. Den nuværende IT strategi har 2010 som slutåret, og det haster derfor med at få en dialog i gang, der kan skabe den nødvendige fornyelse i den måde, den danske offentlige sektor siden 2002 har indtænkt IT.
Den traditionelle, maskinbureaukratiske måde at indtænke IT i offentlig service- og forvaltning på, er (jvfr. Gardner Group's modenhedsmodel), er at IT 'automatisk' vil transformere den måde, den offentlige sektor fungerer på: Integration af bagvedliggende services, en SOA-tankegang, et transparent kommunikationsnetværk og brugervenlige adgangskanaler vil i denne tankegang 'automatisk' medføre effektivisering, besparelser, bedre borgerservice og omallokering af ressourcer.
Teknologi alene kan ikke løse grundlæggende organiseringsproblemer
De sidste 5-6 års hændelser med de store offentlige IT-systemer viser med al tydelighed, at teknologi alene ikke kan løse de udfordringer, som Danmark står overfor. Vi nærmere os det punkt, hvor vores velfærdsservices – de varme hænder – ikke kan matche behovet fra de mange flere ældre med diverse kroniske sygdomme, og det kan ikke hjælpe på den danske vækst, at skatteregler hæmmer investeringer i nye iværksættervirksomheder, og at tilskud til nye forskningsområder beskæres. Så inden vi opstiller 'Danske IT visioner' må det være helt klart, at IT (eller ITC på EU'sk) meget vel kan hjælpe med at kickstarte både den offentlige sektor og den danske vækst, men at vi langt fra er færdige med at se væsentlige ændringer i samfundsstrukturen, ikke mindst i samspillet mellem den offentlige og den private sektor, mellem uddannelses/forskning og erhvervsliv, mellem private interesseorganisationer og virksomheder og sundhedssektoren.
Til konteksten og baggrunden for en ny IT-strategi hører, at vi er ved at bevæge os fra 'informationssamfundet' og til 'vidensamfundet' uden at vi endnu har forstået, at det betyder et kvantespring i behovet for adgang til samfundets 'vidensbase' , en ny tilgang til begrebet uddannelse, og en klar strategi for hvordan vi passer ind i det globale øko-system for viden-produktion-distribution-service-forbrug, kort sagt: vækst.
Strategien vil udspille sig i en periode, der fortsat vil være præget af politisk pres for effektivisering, besparelser, nedbringelse af offentlige budgetunderskud – og samtidigt også en øget interesse og krav om 'bæredygtighed', indtænkning af miljøbevidsthed, energibesparelser, ændrede incitamentstrukturer for hensigtsmæssig adfærd.
EU strategi 2020
I samme periode vil EU forsøge at realisere sin 2020-strategi, der omfatter følgende hovedpunkter:
”EU 2020 aims to deliver greener and socially inclusive growth, as outlined by President Barroso in his Political Guidelines. The new Strategy will build on the achievements of the Lisbon Strategy, while learning its lessons and sets out a vision for how EU 2020 will focus on entrenching recovery from the crisis, helping to prevent a similar one in future and on three thematic objectives: creating value through knowledge; empowering people in inclusive societies; and creating a competitive, connected and greener economy. ”
Hovedoverskrifterne matcher hvad vi har opridset her: Hvordan udnytter vi Videnssamfundet og teknologien til at skabe værdi ? Hvordan kan vi inddrage borgerne så de bliver selvhjulpne og en naturlig del af såvel services som den politiske, demokratiske proces? Og hvordan kan vi udnytte teknologien bedre til at skabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der både er en naturlig del af det globale samarbejde og i stand til aktivt at styrke indsatsen for et forbedret klima?
Det vil utvivlsomt være en god ide at hænge de danske visioner op på disse 3 søm, så vi får en bedre international forståelse for de handlingsplaner, der efterfølgende vil blive implementeret.
Visioner for det danske samfund 2015+
Hvis jeg skulle pege på de visioner, som jeg ville anbefale, er listen her:
Viden – tilgang til viden, udnyttelse og værdiskabelse ved tilgang til viden.
a. Alle offentlige data er frit tilgængelige under respekt for beskyttelse af personlige data
b. Stærkt forøget brug af sensorer – i sundhedssektoren, i bygningskonstruktion, i transportsammenhæng, i produktion og forbrug af energi, vand, etc. medfører muligheder for ressourceudnyttelse og -produktion i et helt nyt omfang
c. Viden om biologi, nanoteknologi kombineret med ITC udgør et nyt fundament for tværvidenskabelige iværksætterorganisationer – både i forbindelse med velfærdsfremmende teknologier og forebyggende sundhed, fødevareproduktion m.v.
d. Øget forskning i læring og formidling af viden til understøttelse af tværfaglige innovationsinitiativer og omvurdering af de videregående uddannelsers tilbud til livslang læring/fortsat kompetenceudvikling i samarbejde med erhvervslivet
e-Inclusion: Selvhjulpne borgere, der aktivt deltager i samfundsdebatten
a. Alle offentlige services tilbydes og udvikles, så de kan tilgås af alle med størst mulige grad af beskyttelse af personlig integritet – herunder også adgang til internationale services (EU)
b. Det offentlige støtter aktivt brugen af sociale netværker som en del/forlængelse af offentlige servicetilbud (sundhed, velfærd, uddannelse, miljø, patientgrupper, politiske diskussioner, høringer...)
c. Aktiv støtte ved hjælp af ICT til integration af mindretal i social sammenhæng: indvandrere, udenlandske forskere, handicappede. (En RIGTIG indvandrerservice?)
ICT som drivende vækstfaktor for innovation og økonomisk vækst
a. Nytænkning af forhold mellem offentlige aftagere (sygehuse, transport, energi..) og virksomheder betyder øget synergi og hurtigere modning af bæredygtige ideer
b. Tværfaglige innovationsfora for acceleration af nytænkning – samspil mellem erhvervsliv, erhvervsorganisationer, faglige organisationer og offentlige og private aftagere
c. Støtte til danske virksomheders deltagelse i internationale virtuelle innovations-klynger
d. Støtte til nye ICT-vækstområder: visualisering, Business intelligence, Master Data Management, avancerede lokaliseringsmetoder, materialeanalyser, gen-teknologi
I de følgende blogs vil jeg beskæftige mig med de enkelte delområder -vurdere rammebetingelserne for visionerne, herunder de mest iøjnefaldende barrierer og de teknologiske trends, der vedrører det pågældende visionsområde.
Det er blandt andet det, som er i fokus for Dansk IT's arbejdsgruppe om visionerne for Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar