Riv Skolerne ned .... (og start forfra)

Det er en enestående begivenhed at vi nu kan tage fat på en fordomsfri debat om hvordan vores uddannelsessystem skal indrettes, og jeg håber virkelig, at vi ikke stopper ved Folkeskolen, men kan benytte lejligheden til at gøre op med den gammeldags opfattelse af begrebet 'lærere', 'klasser', 'undervisning' og erstatte det med en helt anden eksperimenterende tilgang hvor vi for en gangs skyld kan udnytte børns helt naturlige nysgerrighed.

Jeg havde forleden dag fornøjelsen at være censor på CBS/ITU's EBUSS-studie, hvor 2 kandidater havde undersøgt hvordan man på 2 forskellige gymnasier benyttede de såkaldte web 2.0 teknologier i undervisningen, hvordan lærernes erfaringer var og ikke mindst hvad to 1.g klassers oplevelser var.

Den første konklusion var, at begrebet 'digitale indfødte' er meningsløst. 1 g'erne er IKKE i stand til af sig selv at mestre endsige benytte blog's, wiki's, app's - selvom de selvfølgelig allesammen er på facebook.

Den anden konklusion var, at medens lærerne generelt synes at være enige om, at læring bedst sker ved elevernes samarbejde og eksperimenter med opgaver, så forventer eleverne, at man for at bestå og få en god karakter skal sidde ned, høre hvad læreren siger, tage noter - og kunne gentage det til eksamen. Altså en læringsopfattelse, der ikke har ændret sig meget siden latinskolen.

Den tredje, noget mere skjulte konklusion, er at lærerne - også de, der meget gerne VIL udnytte ny teknologi - ikke har tilstrækkelig baggrund, opbakning eller netværk, der kan hjælpe dem til at få eleverne engagerede.

Opgaven er her (som på andre områder indenfor 'digitalisering') IKKE at betragte teknologien som løsning på alverdens problemer, men at betragte hele læringssituationen og aktørerne som et samspil mellem individer med egne holdninger, forskellige opfattelser, forventninger og baggrunde, hvor teknologien kan anvendes som løftestang hvis forudsætningerne er til stede.

Vi kan starte med at konstatere, at problemet ikke starter i 1. g. Det er resultatet af 9 års skævridning af børnenes indstilling til begrebet læring, der har medført at man betragter det som lærerens opgave at proppe viden ind i hovedet på eleverne, som omvendt skal 'kunne stoffet' for at få gode karakterer, så de kan 'blive til noget'. (Kim Larsen har ikke levet forgæves).

En af de mere radikale måder at lave om på konceptet 'læring' af den såkaldte 'flip flop teaching'model. Den blev 'opfundet' af Salman Khan, og går i korthed ud på, at undervisning finder sted hjemmefra - via YouTube eller tilsvarende, hvor korte lektioner af super-høj kvalitet kan afspilles, spilles igen og igen og hvor 'indlæringen' foregår på skolen, hvor eleverne i grupper, parvis eller med lærervejledning laver opgaver, der afprøver om de har lært noget fra undervisningen. Salman Khan afprøvede det først på et ret højt matematik-niveau, men har sammen med en række gode kolleger bredt det ud til en mængde fag og klassetrin, startende med 1. klasse. Samtidigt har de udviklet spørgsmål, hints og feed back system, så vejlederen ( det nye lærer-ord) kan se, hvor langt den enkelte elev er nået, hvad han/hun er gået i stå på og hjælpe til at parre dygtige elever med mindre dygtige, så man får en helt anden grad af sidemandsoplæring.

Se denne artikel om 'flip flop teaching for beginners' - jeg håber, at danske lærere kan blive inspirerede!

Der er nu langt over 1 million elever på systemet og mere end 20.000 lektioner, og selvom man ved første øjekast synes at selve opgaverne virker lidt vel amerikaniserede, er det for mig at se bare en udfordring at lave dem endnu bedre, endnu mere hold-orienterede. Der er en række evalueringer af metoden, se f.eks. denne.

Og med en kombination af hjemme-undervisning og mulighed for at stille spørgsmål til underviseren, kan vi glemme alt om en klassestørrelse på 24 eller 28 elever, for vi kan have flere hundrede elever ad gangen i undervisningssituationen, og så mange til opgaveløsning, som man nu praktisk kan håndtere. Og en sideeffekt er, at hjemmeundervisningen faktisk også kan inddrage forældre på en konstruktiv måde. Se her eksempler på aktiviteter til 'collaborative learning'

Hvad kan vi mere gøre? Hvis vi IKKE har digitale indfødte, men unge, der er hjemmevant med mobile løsninger og med facebook, hvordan kan man udnytte det?

Ja, en af metoderne kunne jo være det, som kaldes 'gamification' - World of Warcraft udviklet som skattelege, som holdlege med deltagere, der ikke nødvendigvis behøver at sidde ved siden af hinanden. Kan man konkurrere med hold i Singapore, Texas og Sydamerika er det måske endnu vildere og mere spændende. Se denne artikel om hvordan gamification i uddannelsen kan gribes an.

Sprogundervisning kan forbedres ved brug af sociale netværk - forestil jer en dansk 5. klasse, der får til opgave at fortælle engelske 2. klasses børn om hvordan Danmark er - på engelsk. Ringe dem op på Skype og udveksle billeder og film. De engelske børn får lært geografi, de danske børn får lært engelsk. DSe The Guardians artikel om kreativ brug af sociale medier i sprogundervisning

Benyt lejligheden til at forny det danske undervisningssystem!

Der er uanede muligheder for at nedbryde det traditionelle, stive undervisningssystem, og som IT Universitetets bestyrelsesformand Jørgen Staunstrup sagde ved et Danmark 3.0 arrangement:

'Spørg ikke hvad IT kan gøre for dig, men spørg hvad du kan skabe med IT'.

Se denne oversigt fra TED om hvor mange forskellige undervisningsvideoer, der i dag er tilgængelige - også til at støtte efteruddannelse, omskoling og træning. I en tid med arbejdsløshed, globalisering og stigende behov for kompetencer, er der ingen grund til at ny teknologi i undervisningen ikke skal bruges til voksenundervisning også.

Oplevelser på SKAT's hjemmeside

I sommer installerede vi solceller. Blandt andet fordi klimaministeren i foråret bedyrede, at de ordninger, der var sat i søen, ville blive fastholdt, og at man IHVERTFALD ikke ville lovgive med tilbagevendende kraft, så de husejere, der installerede udstyr i 2012 kunne være SIKRE på at reglerne ville blive fastholdt.

Og så begynder Martin at vakle - det vil betyde rigtigt meget for en masse mennesker, hvis man nu skal aflevere overskudsstrøm produceret i dagtimerne til halv pris og betale dobbelt for aftenens og nattens merforbrug. I dag bliver det regnet ud på nettobasis pr. døgn, og jeg har siden 21.6 kunne notere mig, at vi netto har brugt 273 KW. Ikke meget, når det gamle årsforbrug lå på et eller andet sted mellem 7 og 9.000. Dertil kommer, at anlægget afskrives over virksomhedsordningen med 25% af saldoen. Hvis Martin Lidegaards nye forslag kommer igennem, vil det koste mig omkring 60-75.000 kr. over de næste 10 år. Det er een ting - men hvis den ny lov gennemføres betyder det jo, at der ikke længere er incitament til at investere i solceller, og det betyder så færre beskæftigede i branchen, mindre pres på innovation i området og fremfor alt mee CO2-udslip. Det må siges at være godt set af en klimaminister - som snarere skulle fundere i hvordan man kan lagre overskudsproduktion eller finde ud af et 'smart grid', hvor man kan mellemlagre energien - måske endda producere brint af den? Jeg håber at V og K, der er forligspartnere på området, vil bremse det - ihvertfald indtil næste valg. For der vil det nok være klart, at den nuværende regering ikke kan overleve.

Ikke desto mindre skal man jo benytte reglerne, og jeg havde allerede tidligere ændret min forskudsansættelse hos skat, så jeg får trukket min afskrivning på anlægget fra.

I dag - Mortensdag - få man så en hyggelig meddelelse fra skat om at man kan gå ind og se sin forskudsansættelse og rette den. Men, men, men .... Når man logger ind (med papkortet) og trykker på den lionie, hvor man skulle kunne se sin forskudsansættelse, får man en information om at man skal downloade den nyeste version af Adobe Reader, idet man ellers ikke vil kunne se PDF'en i sin browser. OK, vi downloader den nyeste Adobe Reader (selvom det ellers plejer at virker med PreView på min Firefox/Mac installation). Ja, vi skal jo lige genstarte Firefox. Altså et ny indhug i klippene på papkortet. Men næ... Jeg må nok have misforstået noget, for selvom den 3 sider lange vejledning fra Skat til brug af Adobe Reader på forskellige browsere er blevet forstået - synes jeg - så foreslår skat nu, at jeg sætter pdf-filer til at blive downloaded, og starte igen og derefter åbne med Adobe Reader. Nuvel. Lukke ned, ændre indstillinger. Starte igen, logge ind med NemID (3. gang) og så prøve igen. Denne gang opstør der det uventede, at filen i stedet for at downloade optræder som en html-fil og oven i købet åbner i Safari (det er jo min Apple standard browser) -som ikke har adobe reader, og filen findes ikke som pdf i download-listen.

Efter at have brugt 3 nemID klip på noget der ikke virker, bliver jeg nu mistænksom: Der må være en anden udvej! Jeg logger på for 4. gang med NemID - og i stedet for at downloade forskudsopgørelsen går jeg direkte til punktet : Vil du ændre din forskudsansættelse? For her må man da OGSÅ kunne se om de har medregnet mine afskrivninger på solceller. Jeg kan se NOGET, men jeg kan ikke umiddelbart se 'punkt 435' som er nettoudgifter på virksomhedsordningen, som er der, hvor man skal angive nettoudgifter inkl. afskrivninger på solcelleanlægget. Det kræver at man ser sig godt for - hvis man trykker på 'Vis detaljer' øverst oppe, får man mange flere linier i forskudsansættelsen, men man skal så OGSÅ finde ud af at ekspandere detaljerne længere nede, under virksomhedsordninger. Først nu dukker 'linie 435' op - og den står ganske rigtigt på 0. Nu indtaster jeg så det fradrag, som jeg forventer at skulle have næste år og trykker på 'beregn konsekvenser'. Nu får man så den fejlmelding at 'TastSELV er meget belastet i øjeblikket - prøv igen senere'!

Det vil jeg så gøre. Jeg behøver ingen PDF-blanket for at se hvad der er opført på mit forskudsskema, så det kunne skat have sparet mig for og bare vist resultatet på samme måde som når man skal ændre ansættelsen - men uden at man skal trykke på alle mulige ekstra knapper, de VED vel for pokker hvilke felter man tidligere har brugt?

Og så er det jeg tænker på: Hvad gør de stakkelse mennesker, der om bare 2 år bliver tvunget til at kommunikere med det offentlige på en totalt digital måde? Kan de læse 3 siders Adobe Installationsvejledning for ikke at tale om SKAT's snirkelde måde at vise sine data på? Og er der overhovedet en samfundsøkonomisk gevinst i at lade gamle fru Hansen tvivnge til at bruge sin søn, nabo eller kvikskranke-medarbejderes tid på at hjælpe til?

Vi er MEGET langt fra at have et letforståeligt selvkørende skattesystem - selvom vi prøver at bilde os selv og omgivelserne ind at vi er 'Verdensmestre'.

Bedst på Nettet ?

I november afgøres det, hvilke hjemmesider der bliver udråbt som Danmarks bedste.

Følgende er nomineret til at deltage i konkurrencen: Se deltagerliste 2012.pdf.

Digitaliseringsstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at konkurrencen har været en katalysator for udvikling af digital forvaltning og borgerbetjening siden lanceringen i 2001.

Indtil nu har man fokuseret på de 'offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for brogere og samfund samt digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og effektivisering.'

Som altid når man møder benchmarks af kvalitet og service er det vigtigt at forholde sig til hvad det egentligt er man måler. Vurderingskriterierne offentliggøres løbende - se 2012 kriterierne her - og desuden tilsættes et uvildigt dommerpanel, der scorer deltagerne, og - må man formode - med individuel vurdering og deraf forskelle i scoring.

Kriterierne følger bl.a. den obligatoriske tilgængelighedsstandard WCAG 2.0, men har ellers vægten på brugertilfredshedsvurdering, der dækker over vurdering af hvor nemt det er at navigere rundt på hjemmesiden, hvordan indholdet formidles og af brugerens 'udbytte' af hjemmesiden. Det måler man gennem 8 spørgsmål, som brugerne kan erklære sig meget enige med, enige, uenige, meget uenige eller ved ikke.

På eGovernment holdet på ITU's Masters niveau så vi sidste gang på de bedste kommunale hjemmesider fra 2011, men gav det en lidt anden vinkling. Holdet blev bedst om at tilgå en antal blandt de bedste på nettet og vurdere hvor let det var at 1) gennemføre en flytning, 2) melde barn i daginstitution og 3) ansøge om boligsikring. Deltagerne blev bedt om at vurdere deres oplevelse og hvilke indtryk de fik. Samtidigt blev de bedt om at afprøve, hvordan det ville være, hvis de samme spørgsmål skulle løses af en nytilflyttet engelsktalende person.

Den gennemgående evaluering ud fra denne tilgang konkluderer, at servicen i det store og hele er tilgængelig på dansk - selvom der er væsentlige forskelle i hvordan man finder frem til informationen. Den grundlæggende flyttesag ser ud til at være gennemførlig i så godt som alle de besøgte hjemmesider, medens valgmuligheder og navigation for tilmelding af barn i daginstitutioner er mere varieret og i visse tilfælde mere kompliceret. Ved både Flytning og Barn i Daginstitution kræves NemID for at gennemføre selve transaktionen on line. Boligsikring varierer meget mere i kompleksitet, hvor Århus og Vejen så ud til at være lettere tilgængelig end andres.

Men man skal ikke ønske sig at være udlænding, der kommer til Danmark! Her er der meget store forskelle på den support, som websiderne giver - fra det rene turistinformationsorienterede til en blanding af kortfattet engelsk vejledning men med danske valgmuligheder. Og uden NemID kommer de stakkels engelsktalende ingen vegne. NemID kræver (fremgår det) dansk CPR-nr., helst dansk pas. Og selv på NemID's engelsksprogede forside er valgmulighederne på dansk!

Gennemgående er vurderingen at flere af kommunerne ser ud til at udnytte de services, som borger.dk stiller til rådighed og herved undgår at genopfinde den dybe tallerken, det gælder også boligsikringen, der ser ud til i så godt som alle tilfælde at komme fra borger.dk.

Flere deltagere undrer sig imidlertid over hvorfor man ikke i højere grad udnytter de allerede kendte data fra CPR, og diskussionen gik på, om der er en psykologisk fordel i at få borgere til at indtaste de kendte oplysninger. I sær for boligsikringens vedkommende udtrykte nogle af deltagere en betænkelighed ved at sprogvalget var sådan, at man risikerede at fratage 'værdigt trængende' fra støtte.

Men til den fremadrettede diskussion - og dermed til inspiration fra fremtidige målinger af 'Bedst på Nettet' kom følgende anbefalinger:

1) Flytning er en 'life event' - og der følger en klynge af relaterede opgaver med. Det vil være en stor hjælp hvis alle de almindelige 'tilmeldinger' var præsenteret under dette valg - det gælder valg af læge, skolevalg, måske endda et link til postvæsenet om flytning - boligsikring m.fl.

2) I samme forbindelse kunne man præsentere borgeren for en samtykke erklæring om f.eks. medflytning af igangværende sager, herunder samtykke om at flytte lægejournal til ny læge.

Og hvis vi løfter os en smule mere op i helikopterhøjde: Når en række kommuner, kommunale serviceenheder og institutioner (og politikere) aktivt begynder at markere sig på sociale medier, hvordan kan man så fremover vurdere det samlede servicetilbud til borgerne? Ikke mindst er mulighederne for alternative kanalvalg mere interessant, jo nærmere vi kommer 2015, hvor al korrespondance med det offentlige SKAL være digitalt. Det ville være godt, hvis 'Bedst på Nettet' i 2013 havde dette i fokus. Samtidigt står vi overfor en åbning af offentligt ejede data pr. 1. januar, som ganske vist er et nationalt tilbud, men som kan åbne for lokale services, 'mash ups' og intelligente løsninger, som kan supplere de kommunale services og som man måske ville kunne finde anbefalinger til eller i hvertfald oversigter over også på de kommunale hjemmesider.

Og så vil det være en stor fordel, hvis vi ønsker at tiltrække højtuddannede og produktive udlændinge, at KOMBIT i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen ville sikre at udlændinge kan få en i det mindste nogenlunde behandling hvis de ønsker at arbejde og bo i Danmark.

Benchmarking Open Government

I believed I had seen almost all possible ideas on how to benchmark various countries' implementations of eGovernment - from the United Nations ongoing global evaluations with a huge number of variables and a declared objective to try and adapt to the technological development, to the CapGemini/EU Benchmarks going on since 2001 with the original intention to map the specific objectives in the Lisbon Declaration i2010. Also OECD regularly visits the member states and evaluate and encourages eGovernment development, and The Economist have for years been doing the same.

Particularly the EU benchmarks seem to have come to the end of their practical life, because their original objectives more or less have been achieved for the 8 Company oriented services and the 12 Citizen oriented eGovernment services benchmarked since 2001, so a new approach has been expected. 2 suggestions have been put on the table: The original proposal from 2009, Alexander Schellong et al., Benchmarking Europe 2010+ was refined into The 2011-2015 Benchmarking Framework as adopted by the i2010 High Level Group and the other more radical suggestion by David Osimo , Benchmarking eGovernment in the web 2.0 Era.

By coincidence and as a bonus for following the Linkedin group 'Open Government'

I noticed the discussion typed in by Davide: 'In Italy we made a framework for website's transparency which uses a web instrument called the Compass of Transparency.'

So I went to The Transparency Compass Home Page

and using the Google Translate to my national language, it was clear that this was a relatively straight forward instrument to engage citizens in analysing their local Government with regard to Transparency, possibility for citizen interaction and for the accountability of the administration in question. I tried to key in a couple of municipalities, first The Municipality of Bologna

as they in my mind has been one of the leading cities in Europe creating their famous Iperbole website many years ago and engaging in services covering both city admin, cultural events, education and other sectors of general interest. The scores obtained in the Compass test, however, clearly indicates to many not-so-happy smileys, so it is quite obvious, that the bar has been raised in this evaluation.

Davide, who apparently was one of the fathers for the Compass expresses it this way:

'We unify all the Italian laws that tell you what you have to publish in institutional web sites given to each section a standardised name and semantics.'

'We are improving it and spread it to all public administrative sites - it is not easy because we have more than 20.000 public agencies in Italy'

'We didn't do so much advertising ye 'cause we are testing it and introducing new features.... Right now we have more than 800 visitors a day and it's growing ...which means that we will reach our target: PARTICIPATION - citizens are directly involved in TRANPARENCY compliance programs, and COLLABORATION - citizens helped Government at a local and at a central level to enhance quality, and also the system provides a better accountability by public managers.'

'I work as a program manager in Italian presidency of the Council of Ministers, and I made it with very little budget in 2 months of hard work together with a small company'

If you check the list of questions (43 in all!) you will find that the checklist covers a lot from the visibility of the public web site and services, presence of an announced transparency program, follow-up procedures for transparency and participation, responsibilities for each office/agency, secure mailboxes, protection of personal data, names and CV's of managers, renumeration , absence rates of key employees, annual salaries, bonuses, public procurement and supplementary contracts,

access to files on beneficiaries, Public invitations to tender, Legal advices, privacy statements etc.

If you check out one of the other quite advanced cities, like The Municipality of Venezia

you will notice that like Bologna only very few green smileys appear, showing that this is still in it's early days. But interesting and inspiring to notice that this is something originated by the Italian Government. Congrats to Davide and his team, once the Data Regulation on provacy comes into effect, it may an idea to have a pan-European Compass tracking how it eventually will become implemented.

Danmarks næste EPJ-Skandale ???

Dagens Computerworld indeholder et interessant indlæg af Mads Elkær, der under overskriften 'Her er tegningerne til Danmarks næste EPJ-skandale' gennemgår status for telemedicin i Danmark.

Det er en rigtig nyttig diskussion at tage op på det tidspunkt hvor grundstenene lægges til de nye supersygehuse, som tilsammen løber op i næsten 50 Milliarder kroner - og som måske kunne få en helt anden udformning, hvis man tænkte nogle af Mads Elkær betragtninger ind fra starten.
undervejs. Jeg havde fornøjelsen i starten af 90'erne sammen med min ældste søn, Kristian Duus Østergaard, der dengang var ansat i IBM Danmarks netværksafdeling, at lave de 2 første større forsøg med telemedicin - det første gik på at etablere transmission af elektro-mikroskopiske billeder af biopsier fra et undersøgelsessted til specialisterne i Skive Sygehus ved hjælp af 3 ISDN-ledninger, det andet gik på at overføre ultralydscanninger af gravide grønlandske kvinder fra SANA sygehuset i Nuuk til Rigshospitalet for at reducere behovet for flyvninger til Riget. Her brugte vi BEC's daværende satellitforbindelse til Grønland. Sidenhen har vi været med til mange andre projekter - ELDERTECH i Århus sammen med Alexandra-instituttet, der gik på at indsamle vitale data fra kronisk syge til hjemmesygeplejen, og projekter i bl.a. Næstved Kommune, der gik på dels en gyroskopi-måling af ældre patienters gang og dels løbende blodtryksmålinger. Den første gruppe her var patienter, der risikerede at falde og brække hoften, den anden gruppe var folk i risikogruppen for hjerneblødninger.
Og siden er der, som Mads rigtigt skriver, lavet et væld af interessante pilotprojekter, men næsten ingen udrulninger - bortset lige fra lægekufferten i det sydfynske øhav, Sår i Syd og det store KOL projekt, der først nu er på vej ud i Region Nordjylland. Man må heller ikke glemme DepNET i Vejle, der tilbyder folk med depression en videokonference med deres læge.
Man kan imidlertid med fordel se på Grønland, der i løbet af de sidte halvandet år har rullet et omfattende telemedicinprojekt - PIPALUK - ud over hele Grønland, som betyder at befolkningen i byerne og de 69 bygder kan få foretaget de normale medicinske målinger og sende resultaterne til Dronning Ingrid/SANA i Nuuk. Arealmæssigt dækker dette projekt noget mere end det UK-projekt, som Mads med rette omtaler som et spændende projekt med 6.000 deltagere foreløbigt.


Mads Gennemgår derefter et antal begrænsende faktorer:
- For dårligt internet - hvor 40% af befolkningen ikke kan få 2-vejs video i HD kvalitet
- Manglende standarder
- Mange (for mange) offentlige spillere på banen
- Kulturproblemer i behandlersektoren
- Business Casen er ikke på plads

Lad os lige tage dem igen - og forsøge dels at kvalificere, men også nuancere Mads' betragtninger en anelse......

Båndbredde betyder klart noget, såfremt man er afhængig af noget, der ligner en menneskelig kontakt med en læge, men i de fleste andre tilfælde er det vigtigste imidlertid at man kan få data frem hurtigt og sikkert, at udstyret er så simpelt så patienterne selv kan bruge dem, eller at det - som i Grønland - er muligt for sundhedsassistenter at betjene det. De øvrige danske pilotprojekter, måske lige bortset fra DepNet, klarer sig rent faktisk også med relativt små båndbredder. Man KAN faktisk komme langt mens vi venter på den helt forkromede bredbåndssatsning, så det må ikke være en sovepude, at det først skal være på plads - selvom jeg er enig i den flotte Australske satsning på fibernet.

Manglende standarder? Her taler Mads Elkær rent faktisk mod bedre vidende. De sidste 10 år har der været et stort pres på at få standardiseret interfaces og måleudstyr, og den såkaldte CONTINUA-alliance certificerer leverandører, der overholder disse standarder, og som gør det muligt at indsamle og opsamle data og lagre dem efter de gængse internationale standarder, som HL7 V3 m.fl.
Vi har rent faktisk i Delta i Hørsholm næstformanden i den Europæiske CONTINUA-alliance siddende. Han hedder Claus F. Nielsen, og har spillet en stor rolle som forbindelsesofficer mellem KL og Medcom, der om muligt har gjort deres for at Danmark er førende når det gælder nationale (Og for den sags skyld internationale!) sundhedsnetværk.
Så DEN er ikke rigtig, Mads! (Selvom det selvfølgelig kræver, at de, der investerer, køber ind efter de internationale standarder)

Mange offentlige spillere på banen - Er nok i virkeligheden en af de alvorligste barrierer, for ser vi på de projekter, der er blevet en succes, skyldes det næsten hver gang en ildsjæl,. der har nedbrudt skellet mellem regionale og kommunale organisationer og myndigheder, og det har typisk været på helt smalle områder, hvor det har været ret nemt at overbevis folk i den kommunale hjemmepleje om at det ikke var så tovligt, det som regionernes fandt på. I Århus og i Næstved projekterne var det kommunerne, der tog initiativet, men fortsættelsen, der krævede engagement af regionernes beslutningstagere, faldt til jorden. 'Not invented here' er desværre meget ofte forekommende.

Offentlig kultur! Den er godt nok værre, og er formodentlig den allerstørste barriere. For ethvert telemedicinprojekt er et forandringsprojekt - vi flytter kompetencen nedad og udad, og hvor lægen tidligere var den udførende, bliver mere og mere overladt til sygeplejersker, og det, som krævede sygeplejerske-indgriben overlades nu til assistenter. Det er så een ting. Men hele infrastrukturen skal tænkes om igen. Hvor skal der etableres en døgnbemandet overvågning? Hvem har ansvaret, og hvem kan træffe beslutning om indgreb eller indlæggelse? Hvis det, som Mads understreger, kan medføre voldsomme reduktioner i besøg på skadestuer og hasteindlæggelser (henholdsvis -15% og -20% i det engelske projekt), ja så er det måske oplagt at parkere denne type 'call center' i tilknytning til et hospital, men drejer det sig om kendskab til patienten og mere menneskelig dialog, så kunne man måske lave en organisering omkring den kommunale hjemmepleje.

Hvis altså - Business Casen holder. Vi regnede på de 2 eksempler fra Næstved, der dels skulle forebygge faldulykker og dels forebygge apoplektiske anfald. Vi tog alle omkostninger ved etablering med, betragtede det som en kommunal investering, og så regnede vi på en konservativ forbedring, dels i relation til undgåede indlæggelse og dels i relation til nedsatte skader og deraf følgende mindre omkostningstungt plejebehov.
Det viste sig, at break even for invesertingerne i at forhindrede hjerneblødninger var betalt hjem i løbet af 2-3 år, medens det tilsvarende for at undgå faldulykker var 6-8 år. Forskellen er helt klart, at får man en hjerneblødning, er det de kommunale plejeordninger, der træder til - og det er ofte dyre plejeomkostninger i eget hjem, men for de brækkede hofters vedkommende, er det først og fremmest hospitalsindlæggelser, der undgås. Og nok betaler kommunerne et beløb for hver indlæggelse, men de tunge omkostninger - og derfor potentielle besparelser,  ligger hos regionerne.

Mads Elkær konkluderer, at der er behov for 'en stærk mand/kvinde'. Sådan et udsagn kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Det, der er behov for, er måske en helt anden struktur på ledelsen af sundhedssektoren i Danmark. Hvad er regionalpolitikkernes succeskriterier?  Og hvordan kan vi få kommunerne til at investere i Telemedicin uden at de bliver ramt af begrænsninger fra Finansministeriet ? Hvorfor kan vi ikke save et område af finansloven ud fra såvel regionernes som kommunernes budgetter og investere i både kronikere i eget hjem og muligheder for at f.eks. forsikringsselskaber og pensionskasser kan medfinansiere?

Da Danmark for mere end 10 år siden for alvor satte gang i den offentlige digitalisering, etablerede man den digitale Task Force. Lad os få en Task Force, hvor deltagerne kommer fra de stakeholders, interessenter, der dels bidrager, men som sandelig også på kort eller langt sigt høster fordelene.
Og må denne TeleMedicinske Task Force komme så hurtigt på banen, at man kan nå at indrette de nye hospitaler på den virkelighed, der KUNNE blive resultatet af et gennemtænkt drive for TeleMedicin.
 

eGovernment ITU - 3. sæson

(Forordet til US seneste version af den digitale strategi)

Til september begynder vi på den 3. runde af faget eGovernment på ITU under afdelingen ILS - IT Ledelse og Strategi. Man kan roligt sige, at aldrig har faget været mere relevant end efter forsommerens ophede debatter om hvordan vi kan bevare den danske velfærdsstat og samtidigt imødegår de globale udfordringer.

Det er på den måde tankevækkende, at det er et af de eneste målrettede 'applied research' udbudte fag om emnet, der findes blandt de danske undervisningsinstitutioner, for når vi ser på de studerende og kandidater, der har været igennem de sidste 2 års kurser, er fagets indhold mere end nogensinde relevante for de, der deltager i udformningen af de nye borgerservice-tilbud, de, der vil arbejde med velfærdsteknologi i sundhedssektoren og de, der i den private sektor vil fungere som rådgivere eller udviklere for løsninger til den offentlige sektor i bredeste forstand.

Og faget kan jo som bekendt tages både som en del af Masters-uddannelsen, som overbygning på en IT bachelor eller som diplom- eller specialefag. Det spændende har indtil nu også været bredden af deltagerkredsen og deres baggrunde, jobmæssigt eller uddannelsesmæssigt.

Udviklingen i 'e-Government' begrebet har også ændret sig gennem de sidste 3 år – hvor fokus og diskussionerne for 3 år siden gik på 'Government 2.0' , året efter til 'Open Government Data' og hvordan sociale netværker kunne anvendes i den offentlige sektor, er fokus nu mere og mere flyttet til Cloud Computing, 'Apps' og udnyttelsen af Mobile Computing i den offentlige sektor.

Sidste år barslede først højhastighedskomiteen med en indstillingen og derefter – kort inden regeringsskiftet – fik vi så en fælles offentlig IT-strategi på bordet. Begge dele pegede på store udfordringer for det danske samfund, herunder ikke mindst en konstatering af at Danmark p.t. kun uddanner 1/5 af det antal kandidater, der er behov for på IT-området, i sær når vi sammenligner os med de lande, der gør det bedst.

Siden strategien blev offentliggjort og den nye regering kom til, blev der lavet radikalt om på den måde, som den offentlige IT koordineres på i Danmark. IT- og Telestyrelsen blev nedlagt, og de væsentligste dele flyttet til Finansministeriet til den nyoprettede Digitaliseringsstyrelse. Resten blev delt mellem økonomi- og indenrigsministeriet – som fik en ny afdeling kaldet Offentlig fornyelse og velfærdspolitik, sikkerhed, herunder cyberwarfare flyttedes til Forsvarsministeriet mens Telepolitikken gik til Ole Sohns Erhvervsministerium. Det kan set udefra være sv ært at se, hvordan DEN reorganisering kan styrke den offentlige sektors brug af IT, og det vil vi fokusere på – og sammenligne med andres landes strategier. (f.eks. US Data Act)

Undervisningen i faget er delt op i 3 faser – I starten vil vi koncentrere os om at skabe det teoretiske fundament for e-Government, hvordan forskellige typer af organisationer optager IKT (EU sprog for Informations- og Kommunikations Teknologi), hvordan man kan vurdere modenhed, hvordan IT Governance gennemføres i forskellige lande.

Herefter vil vi kaste os over at dissekere specielt den danske offentlige sektors anvendelse af IT – og til den ende har vi fået forhåndstilsagn om gæsteoptræden bl.a. af Lars Frelle-Petersen

der er konstitueret direktør for Digitaliseringsstyrelsen, og fra Marie Munk, der er afdelingschef i Indenrigs- og Økonomiministeriet og ansvar for Offentlig fornyelse og Velfærdspolitik.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af Odense Kommunes Direktør for Socialforvaltningen, Peter Pietras, der ligesom jeg er medlem af Danmark 3.0 tænketanken og har ganske forfriskende syn på især den kommunale sektors anvendelse af IT. Vi skal også se på eHealth, herunder diskutere begrebet Velfærdsteknologi.

Sidste fase har fokus på de offentlige IT projekter – herunder ikke mindst hvad vi har lært af fejltagelserne, hvor der ved hver sæson er nye herligheder at diskutere. Vi har dissekeret Tinglysningssystemet og da Erik Bonnerup Nielsen optrådte i efteråret, benyttede han lejligheden til at forudse POLSAG-fiaskoen. Den vil vi også se på. Og så se, hvordan man kan udvælge den rigtige portefølje af offentlige IT projekter og sammensætte en effektiv styring. Her vil vi bland andet se på Grønlands IT-strategi.

Vi får også lejlighed til at diskutere offentlige IT udbud og vil se, hvordan de kan gennemføres ved hjælp af IT.

Så vi kommer vidt omkring på et halvt år, og jeg glæder mig til at møde et nyt hold og de diskussioner, som vi skal have undervejs!

eValg - igen igen - men hvornår får vi et rigtigt eValg?

Jeg har haft fornøjelsen at deltage i Teknologirådets arbejde om muligheder, fordele og begrænsninger ved indførelse af e-Valg i Danmark og deltog i konferencen, hvor Demtech-rpojektet og Indenrigsministeriet sammen med Teknologirådet diskuterede mulighederne. Det var en fortsættelse af konferencen i Landstingssalen i september 2011, hvor forskningsprojektet første gang blev offentliggjort.



Som DIT har spottet, er præmisserne imidlertid meget begrænsende for at vi ved næste kommunalvalg kan vente at se noget større gennembrud i brugen af digitale valg i Danmark.
Det hænger naturligvis sammen med at vi har et af Verdens bedst fungerende demokratier, at selve valghandlingen er en fest, og at den altid (så vidt vides) har været gennemført uden snyd og med partiernes gensidige respekt for processen. Det er helt klart fornuftigt at tage udgangspunkt i at tillid er og bliver demokratiets fundament.

Det begrænser så også kreativiteten i hvad man kan forvente - f.eks. vil de elektroniske afstemninger, som man vil give tilladelse til som forsøg, være på anlæg/PC'ere/iPads, der ikke er opkoblet på internettet og forsynet med en hel masse kyskhedsbælter, der forhindrer både almindelig hacking som egentlig nyskabende brug af IT - og dermed er fornøjelsen nok begrænset.

Når alle andre politiske mål nu handler om 2020, kunne det måske være interessant i stedet for at tænke på, hvordan man i 2020 har et samfund, hvor man har elektronisk tillid til det, man foretager sig på internettet. Det kan man passende gøre ved at eskalere vejen væk fra et pap-id kort til et intelligent borgerkort med anvendelse af biometri (så vi også kan bruge det til pas, kørekort, sygesikring, bank - og bruge det på tværs af EU), og for det andet ved at eksperimentere med andre former for afstemninger end lige netop de så dyrebare folketingsvalg.

For målet må nu engang være sikre on line valg - og gerne kombineret med muligheden for at stemme på et valgsted i en hemmelig boks, hvor ens ægtefælle, familie eller 'bandemedlemmer' ikke kan påvirke een. (I Estland kan man f.eks. stemme on line og ændre sin stemme flere gange helt op til det tidspunkt, hvor valghandlingen lukker). Et online valg kan også (i hvertfald i 2020!) tiltrække flere førstegangsvælgere, og med en hensigtsmæssig støtte for handicappede også flere ældre medborgere.

Hvis man skal øge tilliden undervejs kan dette jo ske ved at bruge systemet til mere fredelige offentlige høringer. Folkeafstemninger er vi ikke så vant til, og de skal under alle omstændigheder kunne holdes på et ja/nej, niveau, så det er måske bedre at koncentrere sig om det, der vedrører nærdemokratiet, lokalområdet. Med de store kommuner er borgerne i dag længere fra byrådene, og det kunne man måske gøre noget ved - uden at det derfor behøvede at blive et 'gallup demokrati'. Tillid til netbank-systemet er jo åbenbart intakt, på trods af visse 'man-in-the-middle' angreb, men det ville formentligt kunne forbedres endnu mere med en stærke identitetsstyring og ved indførelse af et regulært, EU-anvendbart borgerkort med mange funktioner og en høj grad af sikkerhed.

Al ære værd at DEMTECH spiller med på frygten - men vi har brug for at andre tænker mere langsigtet og visionært og finder veje til at teste mulighederne for digital tryghed for demokratiets grundhandlinger.




Se også Dansk IT's blog om emnet

Er Digitaliseringsstyrelsen i slæbegear?

Med omorganiseringen af vitale dele af de organisationer, der tidligere stod for hver sin del af moderniseringsprogrammet og af digitaliseringen af det danske samfund var vi mange, der håbede, at en koncentration af indsatsen i en egentlig digitaliseringsstyrelse ville have en positiv effekt.

Hvor VTU's IT- og Telestyrelsen havde en rådgivende funktion, som det tydeligst kom frem med Hvidbogen for offentlig IT-arkitektur, burde Finansministeriet alt andet lige have en større magt til at gennemføre forandringer i stedet for at rådgive.

Og at overskriften på digitaliseringsstrategien er forsynet med ordene: Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015

lyder godt, men skjuler over at KL gennem KOMBIT tilsyneladende kører egne løsninger, ligesom Regionerne har haft rigeligt at gøre med at konsolidere op til 5 EPJ-systemer i den enkelte region.

Samtidigt er visionerne om Statens IT skruet gevaldigt ned, IT arkitekter er alle fyret, og Statens IT ligner nu mest et forsøg på at genopfinde Datacentralen af 1959.

Man kan fortsat hente god inspiration i andre lande, og jeg er sikker på at Lars Frelle kigger langt efter f.eks. USA, der dn 25. maj lancerede en en ny Digital Government Strategi under overskriften:

”Bulding a 21^st century to better serve the American people”. Sidste år var USA først med at lancere en samlet strategi for anvendelse af Cloud-teknologi, og i år går man skridtet videre.

Målsætningerne er delt i 3 dele:

”Enable the American people and an increasingly mobile workforce to access high-quality digital government information and services anywhere, anytime, on any device”

”Ensure that as the government adjusts to this new digital work, we seize the opportunity to produce and manage devices, applications, and data in smart, secure and affordable ways”

”Unlock the power of Government data to spur innovation across the Nation and improve the quality of services for the Maerican people”

Det mest forrygende i den sammenhæng var nok måden at lancere strategien på i m af en høj-energisk præsentation af den nye Chief Information Officer for US, Steven van Roekel, assisteret af Chief Technology Officer Todd Park. Se videoen fra 'TechCrunch Disrupt' konferencen.

På konferencen præsenterede de 2 herrer de 5 hovedelmenter, der skal opfylde målsætningerne:

1. My.Gov – Til erstatning for 40-50.000 offentlige hjemmesider satser man nu på konsolidering, overblik, ease of use og tvungen åbning af eksisterende offentlige løsninger, så man kan udvikle løsninger i samarbejde med kreative IT folk, der hyres ind som fellows i en periode på op til 12 måneder for at producere prototyper af løsninger, der skal gøre det let for borgerne at finde og bruge relevante data på tværs af myndigheder og systemer.
2. '20% Campaign' – Afskaf kontantbetalingerne og brug mobilen som betalingsmiddel i mindst 20% af alle offentlige systemer, der i dag deler penge ud til borgere eller ansatte. Løsningen gælder ikke mindst betalinger i udlandet, sociale udgifter og alle steder, hvor man ved at fjerne kontanter og gå over til sikre betalinger reducerer røverier, korruption og sparer en masse omkostninger.
3. RFP-EZ – Request for Proposal – Made Easy. En total revision af tyngende udbudsregler, der gør op med den offentlige risiko aversion, der dels fremskynder store udbud i 100 millioner dollars-klassen, der ender med at koste 4 gange så meget, og som dels indeholder alle mulige ansvarsfraskrivelser for de offentlige opdragsgivere, så kun 2-3 verdensomspændende firmaer kan byde på opgaven. Sammen med kulturen om 'Not Invented Here' skal der ske en total ændring af udbudsprocesserne, så små og innovative virksomheder kan byde på overskuelige dele og mevirke til at starte en agil udviklingskultur.
4. 'Blue Button' -konceptet – anvendes nu for at give krigsveteraner adgang til egne sundhedsdata ved et enkelt klik. Man havde ventet 50.000 veteraner ville have adgang den første uge – men en million veteraner understreger behovet for et 'one click government'. (Vi er her en del foran med sundhed.dk må man med nogen stolthed indrømme)
5. Open Data Initiatives – Invitere 100-200 udviklere til at deltage i et 6-12 måneders 'fellowship' projekt, hvor de får åben adgang til alle offentlige data, der ikke er beskyttet af persondatalov eller er militære hemmeligheder. På 6 måneder skal de så skabe prototyper, og de bedste/mest borgervenlige får så yderligere funding til at blive udviklet.

Open Government har længe været et mantra i USA, og begreber som accountability og transparency kædes derfor naturligt sammen med ønsket om at få offentlig adgang til offentlige data – både når det gælder økonomiske data men også traditionelle registre. Det var derfor en vigtig brik i den nye strategi, at Repræsentanterners hus i april eenstemmigt vedtog ' The Data Act', som stiller krav om åben adgang og åbne formater for alle offentlige data. Det er altså ikke en hvidbog til anbefaling, men et direkte lovkrav.

Hele strategien har et klart borgerfokus og et fokus på at etablere et frugtbart samarbejde medllem den offentlige sektor og den kreative del af den amerikanske IT Verden.

Digitaliseringsstrategien i Danmark taler om 3 områder:

• Slut med papirblanketter og brevpost
• Ny digital velfærd
• Tættere offentligt digitalt samarbejde 
  
  
  
  
  I alle 3 delstrategier læser man ordet 'effektivisering', og der er ikke meget tilbage af den oprindelige strategi om borgeren i centrum eller åbne offentlige data. Og ikke en lyd om hvordan man kan anvende nye løsninger som cloud computing, mobile løsninger, sociale tjenester eller for den sags skyld Open Source. Det er også vanskeligt at forestille sig at en bedre satsning på innovative, nye virksomheder (hvoraf mange er Open Source leverandører) hvis udbudsreglerne om K01 og K02 rigoristisk håndhæves. Jeg kan her henvise til Martin von Haller Grønbæks udmærkede indlæg i Market om offentlige udbud. Lad os få en RFP-EZ løsning i Danmark!

 Åbne Offentlige data er gemt godt væk, i stedet koncentrerer man sig om 'fælles grunddata'.

Det er naturligvis yderst fornuftigt, men vil snarere give anledning til fornyede konsulentudbud om           konsolidering end lukke op for kreative nye tiltag, hvor små virksomheder kan demonstrere prototyper ovenpå de eksisterende datakilder.

Glimt fra Danmarks besættelse 1940-45' – eLearning App nu tilgængelig

Den nye App indeholder mere end 1000 siders omfattende historiske beretninger,  mere end 200 timers interviews med tidligere modstandsfolk og øjenvidner samt et væld af filmklip fra den tyske besættelse af Danmark. Det er en videreudvikling af et projekt, som blev lanceret i 2005 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder, som et af de mest omfattende dokumentationsprojekter om 2. Verdenskrig – både til undervisningsbrug og til privat fordybelse.

Oprindeligt var projektet et 'multimedieprojekt' bestående af 6 CD-rom'er, men den nye teknologi og de hurtigere båndbredder gør det muligt at få adgang til de tunge ressourcer via nettet.

App'en, der nu er tilgængelig via Apples Appstore i kategorien Bøger, er et af de første danske eksempler på undervisningsmidler. Appen finder du her

http://itunes.apple.com/dk/app/glimt-fra-danmarks-bes-ttelse/id517575613?mt=8&ls=1

'Glimt' er opdelt i et antal kapitler, der beskriver særlige perioder eller vinkler på Besættelsen:

• Glimt fra 9. april fortæller om baggrunden, optakten til og begivenhederne den 9. april
• Glimt fra Pressen fortæller om den legale og illegale presse, der var de første skridt til modstand. Den spillede også en stor rolle for danskernes holdning til besættelsen.
• Glimt fra oprøret august 1943 markerer at Danmark endeligt bryder med samarbejds-politikken og den regulære modstand begynder.
• Glimt fra jødernes flugt fortæller om hvordan det lykkedes at redde en stor del af den jødiske danske befolkning og danskerne reaktion.
• Glimt fra sabotagen indeholder især fokus på grupperne 'Holger Danske' og BOPA, men også om våbennedkastninger (Hvidsteen-gruppen) og organiseringen af Frihedsrådet
• Glimt fra Befrielsen – fra D-dag til befrielsen af Danmark – og om forholdet mellem modstandsbevægelse, politikere og det danske forsvar

'Glimt' indeholder beskrivelser af en stor mængde nøglepersoner, både danske og internationale, allierede og tyske. Og de mange øjenvidner dækker et stort spektrum af folk, der alle oplevede besættelsen på tæt hold – som journalister, fotografer, militærpersoner, private modstandsfolk, poltifolk og jøder, der blev sendt i koncentrationslejr – og de, der var børn og unge og oplevede besættelsen og de dramatiske begivenheder på tæt hold. De fleste af de øjenvidner, som vi har interviewet, er nu desværre døde. Blandt de senest døde vil vi nævne Gunnar Dyrberg, der til det sidste var en stor støtte af projektet. Gunnar var aktiv i Holger Danske og arbejdede tæt sammen med Flamme og Citronen.

App'en gør det nemt at benytte det omfattende materiale og er velegnet til brug på en Ipad.

Projektet bag 'Glimt' var i sin oprindelige form udarbejdet i tæt samarbejde med Jes Jøvendahl, der var lærer i København, og Duus.communications. Jes har igennem 10 år med stor ihærdighed indsamlet materiale og beretninger om besættelsestiden. Duus.Communications har stået for design, programmering, redaktion og en række interviews efter Jes Løvendahls død.

App'en gør det nu muligt løbende at udbygge beretningen og tilføje nyt materiale, hvoraf vi allerede har flere interessante historier på bedding. Opdateringerne til Appen distribueres automatisk via app store.

Den Europæiske Krise

Forrige søndag holdt 'Hjortespring Søndagsskole' – Kai Dige Bachs navnkundige undergrundsuniversitet – et spændende møde, hvor Barolos generalsekretær Jens Nymand Christensen gav sine højaktuelle kommentarer til en globale finans/gældskrise og udsigterne for Europa.

Jens Nymand Christensen indledte med nogle betragtninger over forholdet, at den oprindelige finanskrise, forårsaget af en boligboble i USA, meget snart viste sig at være en dybt alvorlige gældskrise, hvor i sær de sydeuropæiske lande og Irland viser resultatet af langvarige fejlslagne

forsøg på organisering af især den offentlige sektor, men også arbejdsmarkedet og uddannelsessystemerne.

Hvordan ser det så ud i Danmark?

Uddannelse er et nøgleproblem i andre lande og bestemt i DK: Hver 7. skoleelev i Danmark kommer ud af skolen uden erhvervskompetence, og hver 10. bliver forsørget herefter af det offentlige. Løsningen er at tilføre flere ressourcer (eller snarere at omstrukturere måden at uddanne på) – både bredden og udbuddet af RELEVANTE højere uddannelser skal styrkes. Hvilke kompetencer vil blive efterspurgt om 5-10 år? I 2020?

I 2030 vil den gennemsnitlige levetid være 6 år længere end i 2005. Det betyder, at de aldersgrupper, vi definerer som de erhvervsproduktive, d.v.s. fra 25 tom 65, i forhold til den ældre befolkning udgjorde 4:1 i 2005, vil være 3:1 i 2025 og 2:1 i 2050.

Den aldrende befolkning æder hvert år mellem 0,3 og 0,5 af BNP tilvæksten – forlods!

DK og EU er dårlige til at skabe arbejdspladser i opgangstider. Vi har 23 mio arbejdsløse i EU.

I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden > 50% (f.eks. Spanien) – bliver dette ved, kan ingen sociale eller politiske strukturer overleve!

Krisen i Europa, der startede med en græsk krise, er nu vokset til en regulær gældskrise, især den offentlige gæld er et rygende problem. Det er IKKE politikerne, der dikterer løsningen eller krisens omfang, det er finansmarkederne. Eksempel: Renten på den spanske offentlige gæld tordnede i vejret, da den spanske statsminister meddelte at han ikke, som man havde lovet, kunne reducere underskuddet til 4.8% - først i 2014. Det er finansmarkedernes tvivl på troværdigheden hos politikere, der får renten til at eksplodere, ikke selve konstateringen af problemet, so jo om ikke andet viser, at den spanske regering er realistisk nok.

I Spanien skyldes 80% af overløbet regionerne – det er styrbarheden i et federalt samfund, der er med til at skabe problemet. De selvstændige regioner – Catalunya, Baskerland, Castillien – har den relle magt over en meget stor del af finanserne.

Men den græske regering havde decideret løjet overfor sine kolleger i EU – og systemet er netop baseret på gensidig tillid og at man kan stole på hinanden. I Grækenland har man i praksis intet offentlig administrativt system, der kan udføre centrale beslutninger, man har ingen myndigheder, ingen skatteopkrævere osv

Det massive pres på Grækenland har udløst en smagløs nationalisme og et gammelt had til Tyskland, men problemet er selvskabt. Man satsede stort på OL i 2004, byggede olympiske landsbyer, metro , ny lufthgavn osv som om man var en stormagt. Nu bruges de ikke.

De globale konsekvenser er, at Europa betragtes som Verdens syge økonomi. Det er et klart farvel til enhver tanke om selvstændige, nationale beslutninger. Økonomien hænger uløseligt sammen.

Vi har endnu ikke forstået, at EU og de andre europæiske landes handlinger har en direkte indflydelse på frihedsgraderne for det enkelte lands finanslov. EU er nu begyndt at hvæsse kløerne: 5 lande har senest fået et vink med en vognstang: Polen, Belgien, Cypern, Malta, Ungarn.

Alene Belgien overskred budgetunderskuddet med 1 mia Euro og er nu bedt om at 'ordne forholdene'. Strukturelle underskud må bringes ned – skattereformer, arbejdsmarkedsreformer – ekstremt stive arbejdsregler skal ændres indenfor 12-24 mdr.

Græsk nepotisme, korruption og skatteunddragelser i et land, hvor kun funktionærer og pensionister betaler skat – og det udløser nationalistiske og antityske følelser, som ikke gør det nemmere at se, hvordan den græske krise løses. En af historeerne går f.eks. på, at Angela Merkel forleden besøgte Athen. Paskontrolleren spurgte: 'Your Name, Please?' 'Angela Merkel.' 'OK, Occupation?' 'No, I am only here for 2 days!'

Den slags usmageligheder skal sammenstilles med, at den hjælp, som Grækenland har fået i hjælpepakken, er på 1.800 mia Euro eller 177% af den årlige græske BNP. Til sammenligning var Marshall hjælpen efter krigen på ca. 2,1% af landenes BNP.

Truslen er naturligvis, at i lande, der har en ungdomsarbejdsløshed på over 50%, kan man med rette frygte, at de sociale og politiske rammer ikke kan holde ret meget længere.

En krise af dette omfang medfører, at de europæiske lande nødvendigvis må parkere en del af deres selvstændighed i de organisationer, der skal hjælpe dem ud af krisen. Det var således ikke noget tilfælde, at Irlands finanslov sidste år lækkede i Berlin, før nogen i det irske parlament havde haft lejlighed til at studere forslaget.

Er Europa så 'fremtidens kontinent'? - eller tilhører vi fortiden?

Det afhænger fuldt og helt af landenes evne og vilje til at gennemføre reformprocesser, og især nytænkning af undervisningssektoren fra grundskole til universitet, fremme af innovation og fjerne lovgivning, der hæmmer fleksbilitet og tilpasningsevne er utroligt vigtigt. Processen og det internationale pres stopper ikke, og det er ikke gjort med tilførelse af ressourcer, men kræver derimod grundlæggende strukturændringer og en helt anden form for accept af kulturelle forskelle og styrker.

BRIK-landene er for alvor på vej frem. Kina har igennem de sidste 2000 år været Verdens førende stormagt i 1800 år – bortset lige fra de sidste 200 år, som de betragter som en parentes i udviklingen, og er nu på vej til at genvinde den traditionelle position. I 2050 vil den kinesiske økonomi med al sandsynlighed være 2 x den amerikanske økonomi. I 2020 vil Kina forbruge 50% af Verdens kul, aluminium, nikkel, zink, sjældne jordarter, der vil være 200 mio kinesiske biler, spm har brug for at vi finder et nyt Saudi Arabien, hvis de skal have benzin,

Den ændrede styrkefordeling vil – det viser historien – uvægerligt have et geopolitisk og – militært efterspil, og de nuværende internationale organisationer er derfo forældede. Hvorfor sidder op til flere europæiske lande med i G20? Det afspejler ikke en virkelighed, hvor både Frankrig og England er forvist rollen som rent regionale stormagter, og kun Tyskland kan med det yderste af neglene klamre sig til en geo-påolitisk plads. Og der sidder hele 7 lande fra Europa i G20, selvom der i princippet kun burde være 1, max. 2.

Efter Jens Nymands indlæg fulgte en interessant debat om mulighederne og udfordringerne, særligt i Danmark. Især fremførte Hans Skov Christensen bekymringen over, at ikke nok med at folkeskolen producerer så mange tabere, men også at frafaldet i erhvervsuddannelserne er så højt som 40%.

På den positive side hører, at Danmark har vedtaget en automatisk forhøjelse af pensionsalderen i takt med levetidens forlængelse, selvom vi stadig har til gode at se den første vedtagelse i Folketinger af yderligere forhøjelser.