Bedst på Nettet ?

I november afgøres det, hvilke hjemmesider der bliver udråbt som Danmarks bedste.

Følgende er nomineret til at deltage i konkurrencen: Se deltagerliste 2012.pdf.

Digitaliseringsstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at konkurrencen har været en katalysator for udvikling af digital forvaltning og borgerbetjening siden lanceringen i 2001.

Indtil nu har man fokuseret på de 'offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for brogere og samfund samt digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og effektivisering.'

Som altid når man møder benchmarks af kvalitet og service er det vigtigt at forholde sig til hvad det egentligt er man måler. Vurderingskriterierne offentliggøres løbende - se 2012 kriterierne her - og desuden tilsættes et uvildigt dommerpanel, der scorer deltagerne, og - må man formode - med individuel vurdering og deraf forskelle i scoring.

Kriterierne følger bl.a. den obligatoriske tilgængelighedsstandard WCAG 2.0, men har ellers vægten på brugertilfredshedsvurdering, der dækker over vurdering af hvor nemt det er at navigere rundt på hjemmesiden, hvordan indholdet formidles og af brugerens 'udbytte' af hjemmesiden. Det måler man gennem 8 spørgsmål, som brugerne kan erklære sig meget enige med, enige, uenige, meget uenige eller ved ikke.

På eGovernment holdet på ITU's Masters niveau så vi sidste gang på de bedste kommunale hjemmesider fra 2011, men gav det en lidt anden vinkling. Holdet blev bedst om at tilgå en antal blandt de bedste på nettet og vurdere hvor let det var at 1) gennemføre en flytning, 2) melde barn i daginstitution og 3) ansøge om boligsikring. Deltagerne blev bedt om at vurdere deres oplevelse og hvilke indtryk de fik. Samtidigt blev de bedt om at afprøve, hvordan det ville være, hvis de samme spørgsmål skulle løses af en nytilflyttet engelsktalende person.

Den gennemgående evaluering ud fra denne tilgang konkluderer, at servicen i det store og hele er tilgængelig på dansk - selvom der er væsentlige forskelle i hvordan man finder frem til informationen. Den grundlæggende flyttesag ser ud til at være gennemførlig i så godt som alle de besøgte hjemmesider, medens valgmuligheder og navigation for tilmelding af barn i daginstitutioner er mere varieret og i visse tilfælde mere kompliceret. Ved både Flytning og Barn i Daginstitution kræves NemID for at gennemføre selve transaktionen on line. Boligsikring varierer meget mere i kompleksitet, hvor Århus og Vejen så ud til at være lettere tilgængelig end andres.

Men man skal ikke ønske sig at være udlænding, der kommer til Danmark! Her er der meget store forskelle på den support, som websiderne giver - fra det rene turistinformationsorienterede til en blanding af kortfattet engelsk vejledning men med danske valgmuligheder. Og uden NemID kommer de stakkels engelsktalende ingen vegne. NemID kræver (fremgår det) dansk CPR-nr., helst dansk pas. Og selv på NemID's engelsksprogede forside er valgmulighederne på dansk!

Gennemgående er vurderingen at flere af kommunerne ser ud til at udnytte de services, som borger.dk stiller til rådighed og herved undgår at genopfinde den dybe tallerken, det gælder også boligsikringen, der ser ud til i så godt som alle tilfælde at komme fra borger.dk.

Flere deltagere undrer sig imidlertid over hvorfor man ikke i højere grad udnytter de allerede kendte data fra CPR, og diskussionen gik på, om der er en psykologisk fordel i at få borgere til at indtaste de kendte oplysninger. I sær for boligsikringens vedkommende udtrykte nogle af deltagere en betænkelighed ved at sprogvalget var sådan, at man risikerede at fratage 'værdigt trængende' fra støtte.

Men til den fremadrettede diskussion - og dermed til inspiration fra fremtidige målinger af 'Bedst på Nettet' kom følgende anbefalinger:

1) Flytning er en 'life event' - og der følger en klynge af relaterede opgaver med. Det vil være en stor hjælp hvis alle de almindelige 'tilmeldinger' var præsenteret under dette valg - det gælder valg af læge, skolevalg, måske endda et link til postvæsenet om flytning - boligsikring m.fl.

2) I samme forbindelse kunne man præsentere borgeren for en samtykke erklæring om f.eks. medflytning af igangværende sager, herunder samtykke om at flytte lægejournal til ny læge.

Og hvis vi løfter os en smule mere op i helikopterhøjde: Når en række kommuner, kommunale serviceenheder og institutioner (og politikere) aktivt begynder at markere sig på sociale medier, hvordan kan man så fremover vurdere det samlede servicetilbud til borgerne? Ikke mindst er mulighederne for alternative kanalvalg mere interessant, jo nærmere vi kommer 2015, hvor al korrespondance med det offentlige SKAL være digitalt. Det ville være godt, hvis 'Bedst på Nettet' i 2013 havde dette i fokus. Samtidigt står vi overfor en åbning af offentligt ejede data pr. 1. januar, som ganske vist er et nationalt tilbud, men som kan åbne for lokale services, 'mash ups' og intelligente løsninger, som kan supplere de kommunale services og som man måske ville kunne finde anbefalinger til eller i hvertfald oversigter over også på de kommunale hjemmesider.

Og så vil det være en stor fordel, hvis vi ønsker at tiltrække højtuddannede og produktive udlændinge, at KOMBIT i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen ville sikre at udlændinge kan få en i det mindste nogenlunde behandling hvis de ønsker at arbejde og bo i Danmark.