Reflections on Media Manipulations

I owe my English readers a short summary of what happened to me a couple of weeks ago when I was happily on my way to Italy on vacation: A bright Friday morning I was awakened by a call from one of colleagues in Denmark who to his great surprise had seen a TV 2 Early Morning News broadcast referring to a ‘Joint proposal by EU and IBM’ to have private citizens assist in law enforcement using IT to spy on each other.

The background for this strange headline was obviously an article in the Danish niche-newspaper Information (During the war a renounced and much appreciated underground paper), who had an interview with me under this very same heading. The interview was based on a paper produced together with my assistant Michael Hvass on ’How can e-Government benefit from web 2.0’. The journalist said he had read it, but seemed to be very much more interested in getting my support to statements on how this could be applied to prevent crime. This topic was of course only a tiny bit of the article that was much more focused on the benefit of social networks, and I told the journalist that I would be very careful to have citizens watch on each other, and that I was much more interested in preventive actions like setting up social networks to assist with integration of 2. generation youngsters or between relatives and friends. As we had made referrals to David Osimo, who is an EU Scientist researching web 2.0, the journalist seemed to have called David Osimo and put the same directed questions on citizen surveillance, to which David O. replied. Obviously neither of us should have replied, and some editor in Information obviously thought that the article needed to be beefed up by a conspiracy-like headline which was way out from the work of David O. as well as our article.

And as TV2 News is a 24x7 news station they need to produce some exciting stuff all the time, and this probably means they use the scissors more than their head and cut out the morning newspapers headlines and take it from there.

In fact, TV2 News called me that Friday morning, and I told them, as I had told Information, that I would be very careful about mutual citizen surveillance, it would lead to riscs and would be in conflict with our thoughts of democracy, but of course mobile phones/cameras where already used to prove things – and again, the social network preventive effects like services for the homeless in Canada, support to ‘father groups’ in ghettos would be far more interesting.

Well, I was later called by my elder son, who was equally puzzled that his dad suddenly turned out to be support of STASI-methods. So I managed to write a Danish blog on the subject same evening without having been able to see neither the article nor the TV broadcast.

When I came home I found out that this spin of a spin obviously had been circulating around and called ‘little brother’ and a lot of persons were really angry with the idea. No wonder.

Well, readers of my blog know my viewpoints on the importance of protecting privacy and while constantly keeping personal integrity while discussing new security tools.

Poor Davis Osimo later wrote me that he had spent a few terrible hours trying to explain why this was simply a hoax.

In his comment at Information’s home page, he said:

I was asked for examples of this, and I mentioned them. When asked what I think about them, I said that personally I don't agree with similar projects, and that they go against the tradition of liberal democracy.
I said that citizens input is more effective for monitoring government, not other citizens. I never said that web2.0 does not produce harassment, indeed if you look at my research reports it clearly spells out the risks for privacy and excessive social control. See the report on www.jrc.es
Finally, I don't speak in the name of the European Commission.
Can the author clarify this. Urgently. “

I left the case as it was when I found that my blog began to be cited further down in Information’s on line article and that David Osimo of course denied any idea of a conspiracy.

And IBM of course is not recommending anything like mutual citizen surveillance as the IBM company has a long standing tradition and firm attitude to protect privacy and integrity.

Then again last week a similar 180 degree’s off spin was fired off by TV2 News. It seemed that the MetroExpress newspaper had a story claiming that EU was now discussing how to allow Sharia-law to be used in specific legal cases within the member states, for instance when it concerning divorce cases involving other ethnical citizens! This was – as Berlingske found out – completely wrong, on the contrary the stated source in EU was actually working to stress that this should never happen, but again TV2 News peddled the story leading 3 political spokesmen from different political parties to protest. It is understandable that the politicians do not have time to do a proper research on topics like this, but it is highly doubtful if the TV station is really doing ‘public service’ by not checking up on their sources.

Well, that was what happened when I was on my way to Italy and to Assisi.

A couple of journalists really should start en route to Canossa.

If they have the time to research where that is and what is meant by that.

I doubt it.

(Clues: The picture shows Hugo of Cluny and Henry IV Barbarossa)

Farvel til Teknologirådet ?

Af: Peter Duetoft og Søren Duus Østergaard.
Afgående medlemmer af Teknologirådets bestyrelse, hvor de har siddet siden 2002. Peter Duetoft (S), er udpeget af Forskningsministeren og Søren Duus Østergaard (IBM) er indstillet af DI og DA. Peter Duetoft er tidligere formand for Folketingets Finansudvalg. Han arbejder i dag bl.a. som International Demokrati Specialist. Søren Duus Østergaard er senior eGovernment rådgiver for IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika.
----------------------------------------------------------------------------------

Hvis man bruger sit dankort for meget, kan man få en pille mod det! Overrasket? Ja, det var vi. Men medicin mod ludomani kan også bruges til at styre adfærd på andre områder. Det gravede Teknologirådet mere i, og resultatet blev projektet ’Medicin til raske – en syg ide!’. Man kan rejse spørgsmålet: “Hvordan ville verden se ud, hvis Hitler havde haft en sådan adfærdsregulerende medicin?” Det, der er godt i sygdomsbekæmpelsen, kan være slet, hvis det misbruges.

Sådanne modsætninger fører let til grøftegravning i teknologidebatten. Enten elsker man nærmest ukritisk ny teknologi – eller også er man så ræd, at man er ked af at hjulet blev opfundet rundt. Imidlertid er det her som på så mange andre områder mellemvejen, der er den rigtige. Teknologirådet har i en årrække spillet en væsentlig rolle for teknologiforståelsen i Danmark. Rådet har skabt baggrundsviden, rejst debatter og foretaget udredninger, der har medvirket til, at teknologidebatten hverken er endt i den ene eller den anden grøft.

Vi har begge haft fornøjelsen at deltage i rådets arbejde siden 2002, men da man ifølge reglerne kun kan deltage i 2 perioder, er det nu blevet tid til at sige farvel til Teknologirådet. Siden 2000 er der sket en politisk nedprioritering af Teknologirådets budgetter. Vi frygter, at dette meget nemt kan give som resultat, at det ikke bare er os, der skal tage afsked med Teknologirådet.

Teknologirådet skal fremme en bred teknologidebat i Danmark for at skabe indsigt og forståelse for væsentlige teknologiske muligheder og konsekvenser. Rådets opgave er som uafhængigt organ at rådgive regering og Folketing indenfor det teknologiske område.

Teknologirådet fik sin nuværende mission i 1995, hvor rådet afløste Teknologinævnet. For at sikre uafhængighed og en bred forankring i samfundet, har rådets bestyrelse 7 repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og kultur/samfundsliv, samt formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer der udpeges direkte af videnskabsministeren – i alt 11 medlemmer. Bestyrelsen suppleres af et repræsentantskab på 50 medlemmer, der ligeledes udpeges blandt danske organisationer. Den store bredde i sammensætningen sikrer, at der hvert år kommer en mangfoldighed af ideer til mulige indsatsområder, både fra det direkte bagland, men også fra andre dele af samfundet. Typisk mere end 100 forslag, som bestyrelsen så prioriterer mellem, støttet af sekretariatet.

Rådet som sådan besidder ikke sagkundskab på alle de områder, vi beskæftiger os med. Men sekretariatet er derimod specialister i metoder og processer ligesom det er dygtigt til at finde de relevante eksperter og debatdeltagere. Dermed sikrer rådet resultater, der kan afdække interessekonflikter, finde mulige løsningsområder og skabe en god forståelse for forskellige udviklingsmønstre.

I den periode, vi har haft fornøjelsen at sidde i rådets bestyrelse, har vi været vidne til en strøm af spændende og højaktuelle rapporter, der har formået at sætte dagsordenen indenfor et bredt spektrum af discipliner: Energi: (Når den billige olie slipper op, Energiteknologi som vækstområde, Fremtidens danske energisystem); Miljø (Vandstandsstigning, Nye typer genmodificerede planter, Pris på miljøet, Global borgerinddragelse op til klimakonferencen 2009); Sundhed (Pervasive Healthcare, Prioritering i Sundhedssystemet, Ny teknologi i ældreplejen); IT (Open Source muligheder, Brugernes IT sikkerhed, Sårbarheden i den danske IT-infrastruktur, Sikkerhedsteknologi og privatliv); Trafik (Gratis Offentlig transport?, Morgendagens transportbrændstoffer); Teknologi og globalisering; Teknologi og marginalisering på arbejdsmarkedet; Katastrofeberedskabet; Behovsdrevet innovation; og meget mere … Kig selv videre på http://www.tekno.dk/

Dertil kommer et stort antal høringer, hvor Teknologirådet har assisteret folketingsudvalg og myndigheder med at få overblik over komplekse problemstillinger og eksperternes, borgernes og interesseparternes positioner i debatten.

Brugerne sætter stor pris på Teknologirådets produkter. Det afspejles direkte i en million besøg årligt på rådets hjemmeside og gennemsnitligt omkring 30.000 downloads pr. publikation.

De større projekter koster i gennemsnit 250 – 400.000 kroner. Budgettet går udelukkende til forbrug, eventuelle konferencer, indkøb af information og materialer. Det er ingen overdrivelse at påstå, at skulle tilsvarende udredninger laves i privat regi, ville omkostningerne hertil være 4 – 6 gange så høje.

Når bevillingen er faldende og nu på 64 % af 2000-niveauet, betyder det færre og færre projekter. Mod tidligere 8-10 store projekter pr. år, er vi i handlingsplanen for 2008 nede på 4! Det er lykkedes Teknologirådet opgavemæssigt at kompensere for det faldende reale finanslovsbidrag ved at udføre betalte opgaver for andre, når det med bestyrelsens billigelse har været acceptabelt og uden forvridning af neutraliteten og upartiskheden. Dertil kommer stadig flere EU-finansierede projekter. Så i realiteten er aktivitetsniveauet fastholdt og endda udvidet i vores bestyrelsestid. Problemet er blot, at det demokratiske velafbalancerede prioriteringssystem, som vi har etableret i det danske Teknologiråd, det bliver sat mere og mere ud af kraft, når initiativet flyttes fra bestyrelsen til de eksterne ’købere’.

Konsekvensen er manglende mulighed for at dække alle de områder, som Danmark kunne være foregangsland for og hvor nye virksomheder skulle kunne opstå. Samtidigt mindskes Teknologirådets mulighed for at lave originale projekter med politiske beslutningstagere i fokus, og for at rådgive omkring de samfundsmæssige udfordringer ved teknologien.

I international sammenhæng har det danske Teknologiråd en fornem placering. Det tværeuropæiske samarbejde med parallelle organisationer i Europa, har klart demonstreret Rådets førerstilling indenfor metodeudvikling og som styringsmodel. Det norske Teknologiråd er direkte kopieret efter det danske, det flamske og schweiziske meget stærkt inspirerede af os, og i en række EU-finansierede projekter er det danske Teknologiråd i en koordinerende eller meget indflydelsesrig rolle. Vores projekter har dannet udgangspunkt for EU-lovgivning og flere europæiske projekter – blandt andet i regi af EU-Parlamentet.

Teknologirådet har en anerkendt ekspertise i borgerinddragelse, høringsteknikker osv. Metoder, der skaber åbenhed og dynamik i vort demokrati, hvilket har en vigtig international betydning. Ét af de store problemer i de nye demokratier rundt om i verden er inddragelsen af borgerne i beslutningsprocesserne. Fra den diktatoriske tid er man jo vænnede til at overhøre borgerne – nu skal de pludselig høres. De metoder, Teknologirådet har udviklet, kan spille en væsentlig rolle i det arbejde og har gjort det i flere lande. Dermed bidrager Teknologirådet til styrkelse af en udvikling, EU, FN og Danmark prioriterer højt. En sådan sideeffekt er ganske væsentlig.

Om 5 år er det farvel til Teknologirådet for altid, hvis man ikke prioriterer Rådets budgetter højere. Bestyrelsen vil til den tid ikke kunne leve op til rådets målsætninger, hvis bevillingens størrelse hindrer gennemførelse af projekter i et vist antal og en vis størrelse. Om 5 år vil bevillingen nemlig være halveret i købekraft i forhold til 2000 og bestyrelsen vil så kun kunne igangsætte et par opgaver årligt.

Der er intet der tyder på, at der vil være et faldende behov for Teknologirådet, absolut tværtimod. Skal Danmark være et teknologisk foregangsland, må man sikre den kvalificerede debat og forståelsen i brede kredse for de muligheder, teknologien i videste forstand kan tilbyde. Det kan rent forskningsprægede aktiviteter og ekspertudvalg ikke sikre. Ej heller kan de statslige institutioner og kampagner. Fremtiden for Danmark er vidensbaseret. Men den fremtid skabes kun med indsigt og folkelig opbakning. Derfor: Kvæl ikke Teknologirådet.

Nej til STASI-metoder - ja til social ansvarlighed

Eller hvordan TV2 News og Information formår at forvride gode hensigter

Fredag morgen den 5.9 var jeg på vej til ferie med min kone og et par gode venner. Vi havde gjort holdt for natten i en tysk kro syd for Regensburg, da jeg fik en SMS fra en af mine kolleger, der til sin store overraskelse havde hørt en nyhedsudsendelse fra TV2 News kl. 7, hvoraf det fremgik at jeg gik ind for at privat personer foretog overvågning via mobiltelefon samtidig med at TV2 news indikerede, at det var noget IBM samarbejdede med EU om!
Efter nogle minutters forbløffelse fik jeg en opringning fra TV2 news, der refererede til en artikel i Information, angiveligt forfattet af en journalist, der 3 dage inden havde ringet til mig for at høre mine synspunkter på hvordan ny teknologi kunne bruges til ’law enforcement’.

Jeg har af gode grunde hverken været i stand til at læse Information (og jeg har heller ikke fået nogen artikel til godkendelse) endsige været i stand til på de smalle Teleforbindelser i Italien at se, hvad TV2 news egentligt har fået ud af denne kryptiske artikel. Men jeg fik en opringning fra min ældste søn, deer undrede sig såre over at høre at hans far gik ind for Stasi-metoder!

Lad det være sagt med det samme, det er en 180 graders fordrejning af mine udtalelser til Information, som åbenbart er kommet værre ud i TV2 news. Og IBM arbejder selvfølgelig ikke på at indføre STASI-metoder i samarbejde med EU.

Den rigtige baggrund er en artikel, som jeg har skrevet sammen med min gode assistent og medarbejder Michael Hvass, og som har dannet grundlag for flere indlæg på internationale konferencer. Den handler om web 2.0 og mulighederne for positivt at anvende moderne teknologi - herunder ikke mindst sociale netværker, blogs og andre web 2.0 teknologier som supplement og støtte for offentlige services. Det vil specielt kunne hjælpe til forebyggende social assistance og støtte til ældre borgere, hvoraf mange har kroniske sygdomme. Det kan bruges som en glimrende kombination af kommunikation med sundhedspleje, hjemmehjælp, familie, venner og naboer.

Et enkelt af de eksempler, som Michael og jeg har medtaget, vedrører en blog fra New York, som er lavet af cykelentusiaster, som gerne vil gøre byens tekniske forvaltning og politiet opmærksomme på de problemer de har med at få cykelstier og veje i New York, ser hverken er hullede eller fyldt med ulovligt parkerede biler.

Dette eksempel har, så vidt jeg forstår, Information fået til at IBM går ind for at borgerne skal overvåge hinanden. I den samtale, jeg havde med journalisten, gjorde jeg opmærksom på at den slags ville blive ret problematiske i en dansk kontekst, og at jeg for eksempel ikke ville anbefale kedelige eksempler, hvor borgerne i USA i visse områder kan abonnere på nyheder om, hvornår dømte forbrydere havde afsluttet deres straf med angivelse af bopæl etc. Tilsvarende vil ey system med iscenesat modtagelse af anmeldelser også skulle sikre mod almindeligt nabofnidder og angiveri.

Jeg anbefalede Informations journalist – hvilket jeg gentog overfor TV2 – at jeg langt hellere ser støtte til forebyggende arbejde, såsom de allerede etablerede Fædregrupper i visse kvarterer, Natteravne og lignende positive, private netværker.

Selvfølgelig kan politiet have glæde af underbyggede anmeldelser med fotos o.l. – men det skal styres af politiet, ikke af borgerne selv. Social ansvarlighed og hjælp til dem, der forsøger at udøve det er vigtigt. Stasi-metoder kan ikke tolereres.

Det ER besværligt, når journalister forsøger at tage andre til indtægter for helt særlige vinklinger og opfattelse af Verdenssituationen. De, der har fulgt min blog og kender mine holdninger til mulighederne for at udnytte teknologien til at beskytte borgernes data integritet, privacy og integritet vil sikkert have undret sig.