Farvel til Teknologirådet ?

Af: Peter Duetoft og Søren Duus Østergaard.
Afgående medlemmer af Teknologirådets bestyrelse, hvor de har siddet siden 2002. Peter Duetoft (S), er udpeget af Forskningsministeren og Søren Duus Østergaard (IBM) er indstillet af DI og DA. Peter Duetoft er tidligere formand for Folketingets Finansudvalg. Han arbejder i dag bl.a. som International Demokrati Specialist. Søren Duus Østergaard er senior eGovernment rådgiver for IBM i Europa, Mellemøsten og Afrika.
----------------------------------------------------------------------------------

Hvis man bruger sit dankort for meget, kan man få en pille mod det! Overrasket? Ja, det var vi. Men medicin mod ludomani kan også bruges til at styre adfærd på andre områder. Det gravede Teknologirådet mere i, og resultatet blev projektet ’Medicin til raske – en syg ide!’. Man kan rejse spørgsmålet: “Hvordan ville verden se ud, hvis Hitler havde haft en sådan adfærdsregulerende medicin?” Det, der er godt i sygdomsbekæmpelsen, kan være slet, hvis det misbruges.

Sådanne modsætninger fører let til grøftegravning i teknologidebatten. Enten elsker man nærmest ukritisk ny teknologi – eller også er man så ræd, at man er ked af at hjulet blev opfundet rundt. Imidlertid er det her som på så mange andre områder mellemvejen, der er den rigtige. Teknologirådet har i en årrække spillet en væsentlig rolle for teknologiforståelsen i Danmark. Rådet har skabt baggrundsviden, rejst debatter og foretaget udredninger, der har medvirket til, at teknologidebatten hverken er endt i den ene eller den anden grøft.

Vi har begge haft fornøjelsen at deltage i rådets arbejde siden 2002, men da man ifølge reglerne kun kan deltage i 2 perioder, er det nu blevet tid til at sige farvel til Teknologirådet. Siden 2000 er der sket en politisk nedprioritering af Teknologirådets budgetter. Vi frygter, at dette meget nemt kan give som resultat, at det ikke bare er os, der skal tage afsked med Teknologirådet.

Teknologirådet skal fremme en bred teknologidebat i Danmark for at skabe indsigt og forståelse for væsentlige teknologiske muligheder og konsekvenser. Rådets opgave er som uafhængigt organ at rådgive regering og Folketing indenfor det teknologiske område.

Teknologirådet fik sin nuværende mission i 1995, hvor rådet afløste Teknologinævnet. For at sikre uafhængighed og en bred forankring i samfundet, har rådets bestyrelse 7 repræsentanter for erhvervsliv, faglige organisationer og kultur/samfundsliv, samt formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer der udpeges direkte af videnskabsministeren – i alt 11 medlemmer. Bestyrelsen suppleres af et repræsentantskab på 50 medlemmer, der ligeledes udpeges blandt danske organisationer. Den store bredde i sammensætningen sikrer, at der hvert år kommer en mangfoldighed af ideer til mulige indsatsområder, både fra det direkte bagland, men også fra andre dele af samfundet. Typisk mere end 100 forslag, som bestyrelsen så prioriterer mellem, støttet af sekretariatet.

Rådet som sådan besidder ikke sagkundskab på alle de områder, vi beskæftiger os med. Men sekretariatet er derimod specialister i metoder og processer ligesom det er dygtigt til at finde de relevante eksperter og debatdeltagere. Dermed sikrer rådet resultater, der kan afdække interessekonflikter, finde mulige løsningsområder og skabe en god forståelse for forskellige udviklingsmønstre.

I den periode, vi har haft fornøjelsen at sidde i rådets bestyrelse, har vi været vidne til en strøm af spændende og højaktuelle rapporter, der har formået at sætte dagsordenen indenfor et bredt spektrum af discipliner: Energi: (Når den billige olie slipper op, Energiteknologi som vækstområde, Fremtidens danske energisystem); Miljø (Vandstandsstigning, Nye typer genmodificerede planter, Pris på miljøet, Global borgerinddragelse op til klimakonferencen 2009); Sundhed (Pervasive Healthcare, Prioritering i Sundhedssystemet, Ny teknologi i ældreplejen); IT (Open Source muligheder, Brugernes IT sikkerhed, Sårbarheden i den danske IT-infrastruktur, Sikkerhedsteknologi og privatliv); Trafik (Gratis Offentlig transport?, Morgendagens transportbrændstoffer); Teknologi og globalisering; Teknologi og marginalisering på arbejdsmarkedet; Katastrofeberedskabet; Behovsdrevet innovation; og meget mere … Kig selv videre på http://www.tekno.dk/

Dertil kommer et stort antal høringer, hvor Teknologirådet har assisteret folketingsudvalg og myndigheder med at få overblik over komplekse problemstillinger og eksperternes, borgernes og interesseparternes positioner i debatten.

Brugerne sætter stor pris på Teknologirådets produkter. Det afspejles direkte i en million besøg årligt på rådets hjemmeside og gennemsnitligt omkring 30.000 downloads pr. publikation.

De større projekter koster i gennemsnit 250 – 400.000 kroner. Budgettet går udelukkende til forbrug, eventuelle konferencer, indkøb af information og materialer. Det er ingen overdrivelse at påstå, at skulle tilsvarende udredninger laves i privat regi, ville omkostningerne hertil være 4 – 6 gange så høje.

Når bevillingen er faldende og nu på 64 % af 2000-niveauet, betyder det færre og færre projekter. Mod tidligere 8-10 store projekter pr. år, er vi i handlingsplanen for 2008 nede på 4! Det er lykkedes Teknologirådet opgavemæssigt at kompensere for det faldende reale finanslovsbidrag ved at udføre betalte opgaver for andre, når det med bestyrelsens billigelse har været acceptabelt og uden forvridning af neutraliteten og upartiskheden. Dertil kommer stadig flere EU-finansierede projekter. Så i realiteten er aktivitetsniveauet fastholdt og endda udvidet i vores bestyrelsestid. Problemet er blot, at det demokratiske velafbalancerede prioriteringssystem, som vi har etableret i det danske Teknologiråd, det bliver sat mere og mere ud af kraft, når initiativet flyttes fra bestyrelsen til de eksterne ’købere’.

Konsekvensen er manglende mulighed for at dække alle de områder, som Danmark kunne være foregangsland for og hvor nye virksomheder skulle kunne opstå. Samtidigt mindskes Teknologirådets mulighed for at lave originale projekter med politiske beslutningstagere i fokus, og for at rådgive omkring de samfundsmæssige udfordringer ved teknologien.

I international sammenhæng har det danske Teknologiråd en fornem placering. Det tværeuropæiske samarbejde med parallelle organisationer i Europa, har klart demonstreret Rådets førerstilling indenfor metodeudvikling og som styringsmodel. Det norske Teknologiråd er direkte kopieret efter det danske, det flamske og schweiziske meget stærkt inspirerede af os, og i en række EU-finansierede projekter er det danske Teknologiråd i en koordinerende eller meget indflydelsesrig rolle. Vores projekter har dannet udgangspunkt for EU-lovgivning og flere europæiske projekter – blandt andet i regi af EU-Parlamentet.

Teknologirådet har en anerkendt ekspertise i borgerinddragelse, høringsteknikker osv. Metoder, der skaber åbenhed og dynamik i vort demokrati, hvilket har en vigtig international betydning. Ét af de store problemer i de nye demokratier rundt om i verden er inddragelsen af borgerne i beslutningsprocesserne. Fra den diktatoriske tid er man jo vænnede til at overhøre borgerne – nu skal de pludselig høres. De metoder, Teknologirådet har udviklet, kan spille en væsentlig rolle i det arbejde og har gjort det i flere lande. Dermed bidrager Teknologirådet til styrkelse af en udvikling, EU, FN og Danmark prioriterer højt. En sådan sideeffekt er ganske væsentlig.

Om 5 år er det farvel til Teknologirådet for altid, hvis man ikke prioriterer Rådets budgetter højere. Bestyrelsen vil til den tid ikke kunne leve op til rådets målsætninger, hvis bevillingens størrelse hindrer gennemførelse af projekter i et vist antal og en vis størrelse. Om 5 år vil bevillingen nemlig være halveret i købekraft i forhold til 2000 og bestyrelsen vil så kun kunne igangsætte et par opgaver årligt.

Der er intet der tyder på, at der vil være et faldende behov for Teknologirådet, absolut tværtimod. Skal Danmark være et teknologisk foregangsland, må man sikre den kvalificerede debat og forståelsen i brede kredse for de muligheder, teknologien i videste forstand kan tilbyde. Det kan rent forskningsprægede aktiviteter og ekspertudvalg ikke sikre. Ej heller kan de statslige institutioner og kampagner. Fremtiden for Danmark er vidensbaseret. Men den fremtid skabes kun med indsigt og folkelig opbakning. Derfor: Kvæl ikke Teknologirådet.