eGovernment ITU - 3. sæson

(Forordet til US seneste version af den digitale strategi)

Til september begynder vi på den 3. runde af faget eGovernment på ITU under afdelingen ILS - IT Ledelse og Strategi. Man kan roligt sige, at aldrig har faget været mere relevant end efter forsommerens ophede debatter om hvordan vi kan bevare den danske velfærdsstat og samtidigt imødegår de globale udfordringer.

Det er på den måde tankevækkende, at det er et af de eneste målrettede 'applied research' udbudte fag om emnet, der findes blandt de danske undervisningsinstitutioner, for når vi ser på de studerende og kandidater, der har været igennem de sidste 2 års kurser, er fagets indhold mere end nogensinde relevante for de, der deltager i udformningen af de nye borgerservice-tilbud, de, der vil arbejde med velfærdsteknologi i sundhedssektoren og de, der i den private sektor vil fungere som rådgivere eller udviklere for løsninger til den offentlige sektor i bredeste forstand.

Og faget kan jo som bekendt tages både som en del af Masters-uddannelsen, som overbygning på en IT bachelor eller som diplom- eller specialefag. Det spændende har indtil nu også været bredden af deltagerkredsen og deres baggrunde, jobmæssigt eller uddannelsesmæssigt.

Udviklingen i 'e-Government' begrebet har også ændret sig gennem de sidste 3 år – hvor fokus og diskussionerne for 3 år siden gik på 'Government 2.0' , året efter til 'Open Government Data' og hvordan sociale netværker kunne anvendes i den offentlige sektor, er fokus nu mere og mere flyttet til Cloud Computing, 'Apps' og udnyttelsen af Mobile Computing i den offentlige sektor.

Sidste år barslede først højhastighedskomiteen med en indstillingen og derefter – kort inden regeringsskiftet – fik vi så en fælles offentlig IT-strategi på bordet. Begge dele pegede på store udfordringer for det danske samfund, herunder ikke mindst en konstatering af at Danmark p.t. kun uddanner 1/5 af det antal kandidater, der er behov for på IT-området, i sær når vi sammenligner os med de lande, der gør det bedst.

Siden strategien blev offentliggjort og den nye regering kom til, blev der lavet radikalt om på den måde, som den offentlige IT koordineres på i Danmark. IT- og Telestyrelsen blev nedlagt, og de væsentligste dele flyttet til Finansministeriet til den nyoprettede Digitaliseringsstyrelse. Resten blev delt mellem økonomi- og indenrigsministeriet – som fik en ny afdeling kaldet Offentlig fornyelse og velfærdspolitik, sikkerhed, herunder cyberwarfare flyttedes til Forsvarsministeriet mens Telepolitikken gik til Ole Sohns Erhvervsministerium. Det kan set udefra være sv ært at se, hvordan DEN reorganisering kan styrke den offentlige sektors brug af IT, og det vil vi fokusere på – og sammenligne med andres landes strategier. (f.eks. US Data Act)

Undervisningen i faget er delt op i 3 faser – I starten vil vi koncentrere os om at skabe det teoretiske fundament for e-Government, hvordan forskellige typer af organisationer optager IKT (EU sprog for Informations- og Kommunikations Teknologi), hvordan man kan vurdere modenhed, hvordan IT Governance gennemføres i forskellige lande.

Herefter vil vi kaste os over at dissekere specielt den danske offentlige sektors anvendelse af IT – og til den ende har vi fået forhåndstilsagn om gæsteoptræden bl.a. af Lars Frelle-Petersen

der er konstitueret direktør for Digitaliseringsstyrelsen, og fra Marie Munk, der er afdelingschef i Indenrigs- og Økonomiministeriet og ansvar for Offentlig fornyelse og Velfærdspolitik.

Vi har tidligere haft fornøjelsen af Odense Kommunes Direktør for Socialforvaltningen, Peter Pietras, der ligesom jeg er medlem af Danmark 3.0 tænketanken og har ganske forfriskende syn på især den kommunale sektors anvendelse af IT. Vi skal også se på eHealth, herunder diskutere begrebet Velfærdsteknologi.

Sidste fase har fokus på de offentlige IT projekter – herunder ikke mindst hvad vi har lært af fejltagelserne, hvor der ved hver sæson er nye herligheder at diskutere. Vi har dissekeret Tinglysningssystemet og da Erik Bonnerup Nielsen optrådte i efteråret, benyttede han lejligheden til at forudse POLSAG-fiaskoen. Den vil vi også se på. Og så se, hvordan man kan udvælge den rigtige portefølje af offentlige IT projekter og sammensætte en effektiv styring. Her vil vi bland andet se på Grønlands IT-strategi.

Vi får også lejlighed til at diskutere offentlige IT udbud og vil se, hvordan de kan gennemføres ved hjælp af IT.

Så vi kommer vidt omkring på et halvt år, og jeg glæder mig til at møde et nyt hold og de diskussioner, som vi skal have undervejs!

eValg - igen igen - men hvornår får vi et rigtigt eValg?

Jeg har haft fornøjelsen at deltage i Teknologirådets arbejde om muligheder, fordele og begrænsninger ved indførelse af e-Valg i Danmark og deltog i konferencen, hvor Demtech-rpojektet og Indenrigsministeriet sammen med Teknologirådet diskuterede mulighederne. Det var en fortsættelse af konferencen i Landstingssalen i september 2011, hvor forskningsprojektet første gang blev offentliggjort.



Som DIT har spottet, er præmisserne imidlertid meget begrænsende for at vi ved næste kommunalvalg kan vente at se noget større gennembrud i brugen af digitale valg i Danmark.
Det hænger naturligvis sammen med at vi har et af Verdens bedst fungerende demokratier, at selve valghandlingen er en fest, og at den altid (så vidt vides) har været gennemført uden snyd og med partiernes gensidige respekt for processen. Det er helt klart fornuftigt at tage udgangspunkt i at tillid er og bliver demokratiets fundament.

Det begrænser så også kreativiteten i hvad man kan forvente - f.eks. vil de elektroniske afstemninger, som man vil give tilladelse til som forsøg, være på anlæg/PC'ere/iPads, der ikke er opkoblet på internettet og forsynet med en hel masse kyskhedsbælter, der forhindrer både almindelig hacking som egentlig nyskabende brug af IT - og dermed er fornøjelsen nok begrænset.

Når alle andre politiske mål nu handler om 2020, kunne det måske være interessant i stedet for at tænke på, hvordan man i 2020 har et samfund, hvor man har elektronisk tillid til det, man foretager sig på internettet. Det kan man passende gøre ved at eskalere vejen væk fra et pap-id kort til et intelligent borgerkort med anvendelse af biometri (så vi også kan bruge det til pas, kørekort, sygesikring, bank - og bruge det på tværs af EU), og for det andet ved at eksperimentere med andre former for afstemninger end lige netop de så dyrebare folketingsvalg.

For målet må nu engang være sikre on line valg - og gerne kombineret med muligheden for at stemme på et valgsted i en hemmelig boks, hvor ens ægtefælle, familie eller 'bandemedlemmer' ikke kan påvirke een. (I Estland kan man f.eks. stemme on line og ændre sin stemme flere gange helt op til det tidspunkt, hvor valghandlingen lukker). Et online valg kan også (i hvertfald i 2020!) tiltrække flere førstegangsvælgere, og med en hensigtsmæssig støtte for handicappede også flere ældre medborgere.

Hvis man skal øge tilliden undervejs kan dette jo ske ved at bruge systemet til mere fredelige offentlige høringer. Folkeafstemninger er vi ikke så vant til, og de skal under alle omstændigheder kunne holdes på et ja/nej, niveau, så det er måske bedre at koncentrere sig om det, der vedrører nærdemokratiet, lokalområdet. Med de store kommuner er borgerne i dag længere fra byrådene, og det kunne man måske gøre noget ved - uden at det derfor behøvede at blive et 'gallup demokrati'. Tillid til netbank-systemet er jo åbenbart intakt, på trods af visse 'man-in-the-middle' angreb, men det ville formentligt kunne forbedres endnu mere med en stærke identitetsstyring og ved indførelse af et regulært, EU-anvendbart borgerkort med mange funktioner og en høj grad af sikkerhed.

Al ære værd at DEMTECH spiller med på frygten - men vi har brug for at andre tænker mere langsigtet og visionært og finder veje til at teste mulighederne for digital tryghed for demokratiets grundhandlinger.




Se også Dansk IT's blog om emnet

Er Digitaliseringsstyrelsen i slæbegear?

Med omorganiseringen af vitale dele af de organisationer, der tidligere stod for hver sin del af moderniseringsprogrammet og af digitaliseringen af det danske samfund var vi mange, der håbede, at en koncentration af indsatsen i en egentlig digitaliseringsstyrelse ville have en positiv effekt.

Hvor VTU's IT- og Telestyrelsen havde en rådgivende funktion, som det tydeligst kom frem med Hvidbogen for offentlig IT-arkitektur, burde Finansministeriet alt andet lige have en større magt til at gennemføre forandringer i stedet for at rådgive.

Og at overskriften på digitaliseringsstrategien er forsynet med ordene: Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.Regeringen, kommuner og regioner samarbejder om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015

lyder godt, men skjuler over at KL gennem KOMBIT tilsyneladende kører egne løsninger, ligesom Regionerne har haft rigeligt at gøre med at konsolidere op til 5 EPJ-systemer i den enkelte region.

Samtidigt er visionerne om Statens IT skruet gevaldigt ned, IT arkitekter er alle fyret, og Statens IT ligner nu mest et forsøg på at genopfinde Datacentralen af 1959.

Man kan fortsat hente god inspiration i andre lande, og jeg er sikker på at Lars Frelle kigger langt efter f.eks. USA, der dn 25. maj lancerede en en ny Digital Government Strategi under overskriften:

”Bulding a 21^st century to better serve the American people”. Sidste år var USA først med at lancere en samlet strategi for anvendelse af Cloud-teknologi, og i år går man skridtet videre.

Målsætningerne er delt i 3 dele:

”Enable the American people and an increasingly mobile workforce to access high-quality digital government information and services anywhere, anytime, on any device”

”Ensure that as the government adjusts to this new digital work, we seize the opportunity to produce and manage devices, applications, and data in smart, secure and affordable ways”

”Unlock the power of Government data to spur innovation across the Nation and improve the quality of services for the Maerican people”

Det mest forrygende i den sammenhæng var nok måden at lancere strategien på i m af en høj-energisk præsentation af den nye Chief Information Officer for US, Steven van Roekel, assisteret af Chief Technology Officer Todd Park. Se videoen fra 'TechCrunch Disrupt' konferencen.

På konferencen præsenterede de 2 herrer de 5 hovedelmenter, der skal opfylde målsætningerne:

1. My.Gov – Til erstatning for 40-50.000 offentlige hjemmesider satser man nu på konsolidering, overblik, ease of use og tvungen åbning af eksisterende offentlige løsninger, så man kan udvikle løsninger i samarbejde med kreative IT folk, der hyres ind som fellows i en periode på op til 12 måneder for at producere prototyper af løsninger, der skal gøre det let for borgerne at finde og bruge relevante data på tværs af myndigheder og systemer.
2. '20% Campaign' – Afskaf kontantbetalingerne og brug mobilen som betalingsmiddel i mindst 20% af alle offentlige systemer, der i dag deler penge ud til borgere eller ansatte. Løsningen gælder ikke mindst betalinger i udlandet, sociale udgifter og alle steder, hvor man ved at fjerne kontanter og gå over til sikre betalinger reducerer røverier, korruption og sparer en masse omkostninger.
3. RFP-EZ – Request for Proposal – Made Easy. En total revision af tyngende udbudsregler, der gør op med den offentlige risiko aversion, der dels fremskynder store udbud i 100 millioner dollars-klassen, der ender med at koste 4 gange så meget, og som dels indeholder alle mulige ansvarsfraskrivelser for de offentlige opdragsgivere, så kun 2-3 verdensomspændende firmaer kan byde på opgaven. Sammen med kulturen om 'Not Invented Here' skal der ske en total ændring af udbudsprocesserne, så små og innovative virksomheder kan byde på overskuelige dele og mevirke til at starte en agil udviklingskultur.
4. 'Blue Button' -konceptet – anvendes nu for at give krigsveteraner adgang til egne sundhedsdata ved et enkelt klik. Man havde ventet 50.000 veteraner ville have adgang den første uge – men en million veteraner understreger behovet for et 'one click government'. (Vi er her en del foran med sundhed.dk må man med nogen stolthed indrømme)
5. Open Data Initiatives – Invitere 100-200 udviklere til at deltage i et 6-12 måneders 'fellowship' projekt, hvor de får åben adgang til alle offentlige data, der ikke er beskyttet af persondatalov eller er militære hemmeligheder. På 6 måneder skal de så skabe prototyper, og de bedste/mest borgervenlige får så yderligere funding til at blive udviklet.

Open Government har længe været et mantra i USA, og begreber som accountability og transparency kædes derfor naturligt sammen med ønsket om at få offentlig adgang til offentlige data – både når det gælder økonomiske data men også traditionelle registre. Det var derfor en vigtig brik i den nye strategi, at Repræsentanterners hus i april eenstemmigt vedtog ' The Data Act', som stiller krav om åben adgang og åbne formater for alle offentlige data. Det er altså ikke en hvidbog til anbefaling, men et direkte lovkrav.

Hele strategien har et klart borgerfokus og et fokus på at etablere et frugtbart samarbejde medllem den offentlige sektor og den kreative del af den amerikanske IT Verden.

Digitaliseringsstrategien i Danmark taler om 3 områder:

• Slut med papirblanketter og brevpost
• Ny digital velfærd
• Tættere offentligt digitalt samarbejde 
  
  
  
  
  I alle 3 delstrategier læser man ordet 'effektivisering', og der er ikke meget tilbage af den oprindelige strategi om borgeren i centrum eller åbne offentlige data. Og ikke en lyd om hvordan man kan anvende nye løsninger som cloud computing, mobile løsninger, sociale tjenester eller for den sags skyld Open Source. Det er også vanskeligt at forestille sig at en bedre satsning på innovative, nye virksomheder (hvoraf mange er Open Source leverandører) hvis udbudsreglerne om K01 og K02 rigoristisk håndhæves. Jeg kan her henvise til Martin von Haller Grønbæks udmærkede indlæg i Market om offentlige udbud. Lad os få en RFP-EZ løsning i Danmark!

 Åbne Offentlige data er gemt godt væk, i stedet koncentrerer man sig om 'fælles grunddata'.

Det er naturligvis yderst fornuftigt, men vil snarere give anledning til fornyede konsulentudbud om           konsolidering end lukke op for kreative nye tiltag, hvor små virksomheder kan demonstrere prototyper ovenpå de eksisterende datakilder.

Glimt fra Danmarks besættelse 1940-45' – eLearning App nu tilgængelig

Den nye App indeholder mere end 1000 siders omfattende historiske beretninger,  mere end 200 timers interviews med tidligere modstandsfolk og øjenvidner samt et væld af filmklip fra den tyske besættelse af Danmark. Det er en videreudvikling af et projekt, som blev lanceret i 2005 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder, som et af de mest omfattende dokumentationsprojekter om 2. Verdenskrig – både til undervisningsbrug og til privat fordybelse.

Oprindeligt var projektet et 'multimedieprojekt' bestående af 6 CD-rom'er, men den nye teknologi og de hurtigere båndbredder gør det muligt at få adgang til de tunge ressourcer via nettet.

App'en, der nu er tilgængelig via Apples Appstore i kategorien Bøger, er et af de første danske eksempler på undervisningsmidler. Appen finder du her

http://itunes.apple.com/dk/app/glimt-fra-danmarks-bes-ttelse/id517575613?mt=8&ls=1

'Glimt' er opdelt i et antal kapitler, der beskriver særlige perioder eller vinkler på Besættelsen:

• Glimt fra 9. april fortæller om baggrunden, optakten til og begivenhederne den 9. april
• Glimt fra Pressen fortæller om den legale og illegale presse, der var de første skridt til modstand. Den spillede også en stor rolle for danskernes holdning til besættelsen.
• Glimt fra oprøret august 1943 markerer at Danmark endeligt bryder med samarbejds-politikken og den regulære modstand begynder.
• Glimt fra jødernes flugt fortæller om hvordan det lykkedes at redde en stor del af den jødiske danske befolkning og danskerne reaktion.
• Glimt fra sabotagen indeholder især fokus på grupperne 'Holger Danske' og BOPA, men også om våbennedkastninger (Hvidsteen-gruppen) og organiseringen af Frihedsrådet
• Glimt fra Befrielsen – fra D-dag til befrielsen af Danmark – og om forholdet mellem modstandsbevægelse, politikere og det danske forsvar

'Glimt' indeholder beskrivelser af en stor mængde nøglepersoner, både danske og internationale, allierede og tyske. Og de mange øjenvidner dækker et stort spektrum af folk, der alle oplevede besættelsen på tæt hold – som journalister, fotografer, militærpersoner, private modstandsfolk, poltifolk og jøder, der blev sendt i koncentrationslejr – og de, der var børn og unge og oplevede besættelsen og de dramatiske begivenheder på tæt hold. De fleste af de øjenvidner, som vi har interviewet, er nu desværre døde. Blandt de senest døde vil vi nævne Gunnar Dyrberg, der til det sidste var en stor støtte af projektet. Gunnar var aktiv i Holger Danske og arbejdede tæt sammen med Flamme og Citronen.

App'en gør det nemt at benytte det omfattende materiale og er velegnet til brug på en Ipad.

Projektet bag 'Glimt' var i sin oprindelige form udarbejdet i tæt samarbejde med Jes Jøvendahl, der var lærer i København, og Duus.communications. Jes har igennem 10 år med stor ihærdighed indsamlet materiale og beretninger om besættelsestiden. Duus.Communications har stået for design, programmering, redaktion og en række interviews efter Jes Løvendahls død.

App'en gør det nu muligt løbende at udbygge beretningen og tilføje nyt materiale, hvoraf vi allerede har flere interessante historier på bedding. Opdateringerne til Appen distribueres automatisk via app store.

Den Europæiske Krise

Forrige søndag holdt 'Hjortespring Søndagsskole' – Kai Dige Bachs navnkundige undergrundsuniversitet – et spændende møde, hvor Barolos generalsekretær Jens Nymand Christensen gav sine højaktuelle kommentarer til en globale finans/gældskrise og udsigterne for Europa.

Jens Nymand Christensen indledte med nogle betragtninger over forholdet, at den oprindelige finanskrise, forårsaget af en boligboble i USA, meget snart viste sig at være en dybt alvorlige gældskrise, hvor i sær de sydeuropæiske lande og Irland viser resultatet af langvarige fejlslagne

forsøg på organisering af især den offentlige sektor, men også arbejdsmarkedet og uddannelsessystemerne.

Hvordan ser det så ud i Danmark?

Uddannelse er et nøgleproblem i andre lande og bestemt i DK: Hver 7. skoleelev i Danmark kommer ud af skolen uden erhvervskompetence, og hver 10. bliver forsørget herefter af det offentlige. Løsningen er at tilføre flere ressourcer (eller snarere at omstrukturere måden at uddanne på) – både bredden og udbuddet af RELEVANTE højere uddannelser skal styrkes. Hvilke kompetencer vil blive efterspurgt om 5-10 år? I 2020?

I 2030 vil den gennemsnitlige levetid være 6 år længere end i 2005. Det betyder, at de aldersgrupper, vi definerer som de erhvervsproduktive, d.v.s. fra 25 tom 65, i forhold til den ældre befolkning udgjorde 4:1 i 2005, vil være 3:1 i 2025 og 2:1 i 2050.

Den aldrende befolkning æder hvert år mellem 0,3 og 0,5 af BNP tilvæksten – forlods!

DK og EU er dårlige til at skabe arbejdspladser i opgangstider. Vi har 23 mio arbejdsløse i EU.

I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden > 50% (f.eks. Spanien) – bliver dette ved, kan ingen sociale eller politiske strukturer overleve!

Krisen i Europa, der startede med en græsk krise, er nu vokset til en regulær gældskrise, især den offentlige gæld er et rygende problem. Det er IKKE politikerne, der dikterer løsningen eller krisens omfang, det er finansmarkederne. Eksempel: Renten på den spanske offentlige gæld tordnede i vejret, da den spanske statsminister meddelte at han ikke, som man havde lovet, kunne reducere underskuddet til 4.8% - først i 2014. Det er finansmarkedernes tvivl på troværdigheden hos politikere, der får renten til at eksplodere, ikke selve konstateringen af problemet, so jo om ikke andet viser, at den spanske regering er realistisk nok.

I Spanien skyldes 80% af overløbet regionerne – det er styrbarheden i et federalt samfund, der er med til at skabe problemet. De selvstændige regioner – Catalunya, Baskerland, Castillien – har den relle magt over en meget stor del af finanserne.

Men den græske regering havde decideret løjet overfor sine kolleger i EU – og systemet er netop baseret på gensidig tillid og at man kan stole på hinanden. I Grækenland har man i praksis intet offentlig administrativt system, der kan udføre centrale beslutninger, man har ingen myndigheder, ingen skatteopkrævere osv

Det massive pres på Grækenland har udløst en smagløs nationalisme og et gammelt had til Tyskland, men problemet er selvskabt. Man satsede stort på OL i 2004, byggede olympiske landsbyer, metro , ny lufthgavn osv som om man var en stormagt. Nu bruges de ikke.

De globale konsekvenser er, at Europa betragtes som Verdens syge økonomi. Det er et klart farvel til enhver tanke om selvstændige, nationale beslutninger. Økonomien hænger uløseligt sammen.

Vi har endnu ikke forstået, at EU og de andre europæiske landes handlinger har en direkte indflydelse på frihedsgraderne for det enkelte lands finanslov. EU er nu begyndt at hvæsse kløerne: 5 lande har senest fået et vink med en vognstang: Polen, Belgien, Cypern, Malta, Ungarn.

Alene Belgien overskred budgetunderskuddet med 1 mia Euro og er nu bedt om at 'ordne forholdene'. Strukturelle underskud må bringes ned – skattereformer, arbejdsmarkedsreformer – ekstremt stive arbejdsregler skal ændres indenfor 12-24 mdr.

Græsk nepotisme, korruption og skatteunddragelser i et land, hvor kun funktionærer og pensionister betaler skat – og det udløser nationalistiske og antityske følelser, som ikke gør det nemmere at se, hvordan den græske krise løses. En af historeerne går f.eks. på, at Angela Merkel forleden besøgte Athen. Paskontrolleren spurgte: 'Your Name, Please?' 'Angela Merkel.' 'OK, Occupation?' 'No, I am only here for 2 days!'

Den slags usmageligheder skal sammenstilles med, at den hjælp, som Grækenland har fået i hjælpepakken, er på 1.800 mia Euro eller 177% af den årlige græske BNP. Til sammenligning var Marshall hjælpen efter krigen på ca. 2,1% af landenes BNP.

Truslen er naturligvis, at i lande, der har en ungdomsarbejdsløshed på over 50%, kan man med rette frygte, at de sociale og politiske rammer ikke kan holde ret meget længere.

En krise af dette omfang medfører, at de europæiske lande nødvendigvis må parkere en del af deres selvstændighed i de organisationer, der skal hjælpe dem ud af krisen. Det var således ikke noget tilfælde, at Irlands finanslov sidste år lækkede i Berlin, før nogen i det irske parlament havde haft lejlighed til at studere forslaget.

Er Europa så 'fremtidens kontinent'? - eller tilhører vi fortiden?

Det afhænger fuldt og helt af landenes evne og vilje til at gennemføre reformprocesser, og især nytænkning af undervisningssektoren fra grundskole til universitet, fremme af innovation og fjerne lovgivning, der hæmmer fleksbilitet og tilpasningsevne er utroligt vigtigt. Processen og det internationale pres stopper ikke, og det er ikke gjort med tilførelse af ressourcer, men kræver derimod grundlæggende strukturændringer og en helt anden form for accept af kulturelle forskelle og styrker.

BRIK-landene er for alvor på vej frem. Kina har igennem de sidste 2000 år været Verdens førende stormagt i 1800 år – bortset lige fra de sidste 200 år, som de betragter som en parentes i udviklingen, og er nu på vej til at genvinde den traditionelle position. I 2050 vil den kinesiske økonomi med al sandsynlighed være 2 x den amerikanske økonomi. I 2020 vil Kina forbruge 50% af Verdens kul, aluminium, nikkel, zink, sjældne jordarter, der vil være 200 mio kinesiske biler, spm har brug for at vi finder et nyt Saudi Arabien, hvis de skal have benzin,

Den ændrede styrkefordeling vil – det viser historien – uvægerligt have et geopolitisk og – militært efterspil, og de nuværende internationale organisationer er derfo forældede. Hvorfor sidder op til flere europæiske lande med i G20? Det afspejler ikke en virkelighed, hvor både Frankrig og England er forvist rollen som rent regionale stormagter, og kun Tyskland kan med det yderste af neglene klamre sig til en geo-påolitisk plads. Og der sidder hele 7 lande fra Europa i G20, selvom der i princippet kun burde være 1, max. 2.

Efter Jens Nymands indlæg fulgte en interessant debat om mulighederne og udfordringerne, særligt i Danmark. Især fremførte Hans Skov Christensen bekymringen over, at ikke nok med at folkeskolen producerer så mange tabere, men også at frafaldet i erhvervsuddannelserne er så højt som 40%.

På den positive side hører, at Danmark har vedtaget en automatisk forhøjelse af pensionsalderen i takt med levetidens forlængelse, selvom vi stadig har til gode at se den første vedtagelse i Folketinger af yderligere forhøjelser.

Høringssvar vedr. Teknologirådets nedlæggelse

Idag er følgende afsendt til Styrelsen for Innovation og Forskning!

Jeg afgiver høringssvar som tidligere medlem af Teknologirådets bestyrelse, hvor jeg i perioden fra 2002-2005 og igen fra 2005-2008 repræsenterede Dansk Arbejdsgiverforening/Dansk Industri og som nuværende medlem af Teknologirådets Repræsentantskab - siden 2010 som udpeget af Ministeren for Videnskab og Forskning.

Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre Regeringen til at revurdere den beslutning, der blev indgået som en del af Finsnalovsforliget og som vil indebære lukning af Teknologirådet. Som argumenter for lukningen har der fra Regeringspartiernes side offentligt kun været fremført 2 argumenter: dels af besparelsen på godt 6 mio i 2012 og derefter ca 10 mio om året, kunne benyttes til forøgelse af bevillinger til forskning, og dels 'at tiden er løbet fra Teknologirådet.'

Vedr. økonomi skal det anføres, at Teknologirådets indsats med tilvejebringelse af oplyst beslutningsgrundlag i ca. 300 rapporter, høringer og undersøgelser siden år 2000 er sket ved anvendelse af mere end 2.000 eksperter og rådgivere, der alle har udført gratis arbejde. Såfremt Regeringen fremover får behov for teknologisk rådgivning, må det antages at det i hvert enkelt tilfælde vil kræve konsulenthonorar af en helt anden størrelsesorden end det, som man ved et første øjekast formodes at spare.

Dertil kommer, at Teknologirådet i kraft af sin store internationale anerkendelse deltager - og har deltaget - i en række EU finansierede projekter, hvor kontraktværdien på nuværende tidspunkt andrager i størrelsesordenen 13-15 mio kr. Disse afledte midler vil således ikke fremover komme Danmark til gode, og vi er i forvejen en forholdsmæssig meget lille modtager af EU-midler til forskningsformål.

Det andet argument må naturligvis vække undren, da den teknologiske udvikling foregår i et stadigt mere accelereret tempo, som tilsyneladende er uberørt af finanskriser.

Teknologirådet har siden dets oprettelse været på forkant som uvildig rådgiver for regering, erhvervsliv, fagbevægelse og samfundet generelt på en række væsentlige områder – også før teknologierne var kommet op på den politiske agenda. Nogle få eksempler fra den meget lange liste over projekter vil illustrere dette: 'Grøn Industri' fra år 2000, 'Open Source Software' fra 2001 (og den rapport, der internationalt er blandt de oftest downloadede), 'Kørselsafgifter' fra 2001 – lang tid før diskussion om Betalingsring, 'Statslige IT projekter' fra 2002, den såkaldte Bonnerup-rapport, der medførte væsentlige ændringer i de offentlige IT kontrakter og et nyt fokus på at undgå offentlige IT-skandaler, 'Infrastrukturens Sårbarhed' 2002, der var medvirkende til oprustningen mod 'cyberwarfare' på et internationalt tidsligt tidspunkt. 'Genmodificerede planter' fra 2004, 'Globalisering af videnstungt arbejde' fra 2004, 'Ny teknologi i ældreplejen' fra 2006, hvor begrebet Velfærdsteknologi blev defineret, 'Styrkelse af Katastrofeberedskabet' fra 2007, et forhold, der fortsat er nødlidende, jævnfør. SINE-sekretariatets nyeste udbud, 'Miljørigtigt byggeri i praksis' fra 2008, 'World Wide Views on Global Warming som optakt til COP 15, 'Konference om Klimatilpasning' og flere klimaprojekter , 'Konference om bæredygtige byer' fra 2010, 'Tingenes Internet' fra 2011, 'Innovation med omtanke – DK som foregangsland' fra 2011.

Pointen er, at ingen anden organisation har som Teknologirådet formået at sætte en dagsorden for muligheder og risici ved anvendelse af ny teknologi.

Internationalt nyder Teknologirådet stor anseelse. Jeg har ved et par lejligheder deltaget i internationale konferencer om nogle af de projekter, der har fælles EU-interesse, f.eks. beskyttelse af privatlivets fred, og jeg kan bekræfte, at Teknologirådet internationalt er i en særklasse, først og fremmest i kraft af den metode-viden, som Rådets medarbejdere er i besiddelse af, og som fortsat udvikles, men også i kraft af den uafhængige rolle, som Rådet har i kombination med en velfungerende process fra identifikation af relevante indsatsområder til prioritering af de samfundsmæssigt mest væsentlige områder, alt sammen uafhængigt af enkeltinteresser, det være sig erhvervsmæssige, branchemæssige eller politiske. Kun Norge, Schweiz og til dels Belgien har en tilsvarende organisation, medens andre lande typisk har en organisation, der enten er forankret i en forskningsinstitution eller som et vedhæng til selve Parlamentet. I begge disse tilfælde får man en indbygget bias, fra forskningsinstitutionerne, fordi man her konkurrerer om forskningsmidlerne, fra Parlamentet, fordi det til enhver tid siddende flertal vil kunne få belyst netop deres højt prioriterede områder.

Selve udvælgelsesprocessen i Teknologirådets regi er en klar garant for uafhængighed og for en seriøs prioriteringsprocess, hvor alle, der har en ide eller et emne kan stille forslag og få relevansen, vigtigheden og timingen vurderet, dels af et bredt Repræsentantskab, og dels af en seriøst arbejdende bestyrelse, der gennem de seneste 3 perioder, som jeg kender til, har haft vidende og engagerede medlemmer, der har brugt megen tid og kræfter i at nå de bedst mulige og velafvejede projekt-porteføljer, som man inden for de yderst beskedne rammer har formået at tilvejebringe.

Det er ikke noget tilfælde, at selv tidsskriftet 'Nature' benytter en leder til at kritisere Regeringen for forslaget om at nedlægge Teknologirådet.

Teknologirådet er en stor hjælp i beslutningsprocessen om hvilke forskningsgrene, man skal yde støtte. De få millioner kan hjælpe med at sikre udbyttet af forskningsmilliarderne.

Det er én af Danmarks absolutte styrkepositioner, som man er i færd med at fjerne.

Gør det ikke.

Med venlig hilsen

Søren Duus Østergaard

Ekstern Lektor, e-Government

IT-Universitetet i København

Syretest på Teknologirådets indsats på IT området 2001-2011

Provokeret af Dorte Toft, der har set sig sig gal på 4 rapporter fra Teknologirådet, primært vedrørende IT (da hun har erkendt at hun ikke har set på andre teknologier), og i erkendelse af at det er vanskeligt at slås med folk, der ikke ønsker at grave i de sager de skriver om, har jeg nu checket de projekter, der vedrører IT og som Teknologirådet har været involveret i siden 2001.

Det fremgår med al ønskelig tydelighed at Dorte Toft ikke har været opmærksom på projekterne, ikke har deltaget i formuleringen af forslag til nye projekter - hvad der står enhver i Danmark frit - og derudover har beskyldt de varierende bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer for manglende forståelse for problemstillinger etc. Når man nu udstiller denne liste - der fremgår af Teknologirådets officielle hjemmeside og med ringe indsats kunne have været bragt - må jeg håbe at alle seriøse læsere både af Business og af Bizzen kan forstå, at der her er tale om en åbenbart meget personlig men ihvertfald totalt forfejlet kritik. (Dertil kommer som tidligere nævnt, at Teknologirådet har set på meget andet end IT, hvilket falder uden for den rejste kritik)

Her følger oversigten over de sidste 28 IT-relaterede projekter. De er udført efter en omhyggelig udvælgelsesprocess af kyndige og engagere bestyrelsesmedlemmer, udført af uafhængige eksperter og assisteret metodemæssigt af projektledere i Teknologirådets sekretariat.

Jeg tror at listen vil tale for sig selv - Nu kommer de i omvendt kronologisk rækkefølge:

Tingenes internet (2011-2012)
Med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. Mobiltelefonen udveksler løbende informationer med centrale servere om telefonens brug og placering, og nyere teknologier som GPS, RFID og NFC (Near field communication) skaber nye muligheder for identifikation og lokalisering af ting og mennesker. Gennem workshops og borgermøder sætter Teknologirådet fokus på centrale aspekter i forbindelse Tingenes Internet, blandt andet Lovgivning, Anvendelsesmuligheder og Etik.

E-valg - en udfordring for demokratiet? (2011)

Internationalt set er brugen af elektronisk stemmeafgivelse til nationale valg ikke et nyt fænomen. De danske erfaringer med digitalisering af valghandlingen er dog begrænsede. Med projektet har Teknologirådet sat fokus på og skabe debat blandt både politikere, eksperter og den brede offentlighed om risici og gevinster ved e-valg. Projektet er mundet ud i en række anbefalinger vedrørende fremtidig brug af elektroniske valgsystemer i Danmark.

Velfærdsinnovation – Tag medarbejderne med på råd (2011-2012)

Avancerede hjælpemidler skal fremme borgernes trivsel og begrænse den fysiske nedslidning af omsorgspersonalet. Digitale teknologier skal fremme effektivisering og kvalitetssikring af arbejdets organisering og udførelse. Projektet ”Tag medarbejderne med på råd ”gennemføres på en bevilling fra Forebyggelsesfonden over en toårig periode og skal bidrage med konkrete, velegnede metoder til medarbejderinddragelse i innovations- og beslutningsprocesser om nye teknologier i omsorgsarbejdet.

Security of e-Government (2011-2013)

Projektet skal afdække, hvilke sikkerhedsudfordringer der opstår med digital forvaltning (eGovernment) og stille forslag til politiske rammer for sikker digital forvaltning i EU. Teknologirådet koordinerer projektet ’Security of eGovernment Systems’ for EU Parlamentets Science and Technology Options Assessment Panel (STOA).

Skole og medier – it-understøttelse af læring (2011)

Anbefalinger til hvordan it og medier meningsfuldt kan understøtte undervisningen i skolen. Hvordan kan teknologierne bruges, så de medvirker til at skabe en sjovere og mere differentieret undervisning, når der er behov for det – for både elever og lærere.

Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund (2010)

Rapporten indeholder et sæt anbefalinger til lovgivere, myndigheder, virksomheder og privatpersoner, beskrivelser af en række biometriske teknologier, case-eksempler på anvendelsesmuligheder og interviewartikler med fremtrædende eksperter på området. Se alle artikler på www.biometri.info

Offentlig IT - bedre styring af offentlige it-projekter (2010)

Arbejdsgruppen efterlyser blandt andet holdningsændringer til styring af offentlig IT på fire punkter:

• Et skift væk fra kontrol som det primære styringsredskab og mere fokus på projektudvikling samt innovation.

• Etablering af en central beslutningskompetence, som kan føre til en overordnet it-arkitektur.

• Bevillingssystemerne skal være bedre til at håndtere forskydninger i projektet samt horisontale samarbejder.

• Større fokus på radikale forandringsprojekter og bedre håndtering af de risici, de indebærer.

Derudover kommer rapporten med 12 konkrete anbefalinger til fremtidige IT-projekter.

DU bestemmer selv (2009)

En kampagne for folkeskoleelever om beskyttelse af egne og andres personlige oplysninger. Kampagnen blev lanceret i foråret 2009 og kørte over to år. I den periode kunne lærere fra alle landets skoler gøre brug af det undervisningsmateriale, der er målrettet eksisterende trinmål for undervisningen i de ældste folkeskoleklasser. Eleverne bliver bl.a. tilbudt at lave deres eget magasin som læreren kan uploade til et fælles site. I magasinet vil der endvidere være en survey der spørger eleverne om deres erfaringer og brug af internet og mobil. Derigennem vil der blive skabt mere viden om danske unge brug af internet og deres oplevelser med misbrug af personfølsomme oplysninger.

Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng? (2008)

Der er ingen tvivl om, at teknologi har indflydelse på den måde, vi oplever, organiserer og udvikler arbejdsmarkedet på. Men hvordan udøver teknologien indflydelse på menneskets arbejdsliv og spiller teknologien en rolle i marginaliseringsprocesser på det danske arbejdsmarked?

IT-sikkerhed på tværs af grænser (2007)

Sådan sikres Danmarks it-sikkerhed internationalt. En arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet peger på håndfaste tiltag inden for seks konkrete indsatsområder, hvor Danmarks it-sikkerhed kan styrkes gennem internationalt samarbejde. Tiden er inde til konkrete, målrettede skridt i form af lovgivning og certificerings- og mærkningsordninger, der for alvor kan gøre en forskel.

Ny teknologi i ældreplejen (2007)

Teknologirådet satte i foråret 2007 fem kommuner i stævne for at -diskutere, hvordan teknologien i ældreplejen kan, bør og skal bruges. Samfundet har brug for en øget indsats, som skal udføres af færre hænder.

PRISE – PRIvacy and SEcurity (2006-2008)
Beskyttelse af privatlivet og andre grundlæggende rettigheder i forhold til samfundets sikkerhed og forskning i sikkerhedsteknologier. Projektet omhandler udvikling og brug af sikkerhedsteknologier og borgeres villighed til at give afkald på privatliv for at opnå sikkerhed. EU-finansieret projekt under 6. rammeprogram.

Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor (2006)
Projektet fokuserede på hvordan Pervasive Healthcare (Sundhedsydelser med IT) kan være med til at imødegå nogle af de kommende års store udfordringer for sundhedsvæsenet.

ICT and Privacy in Europe (2006)

Som bruger af informationsteknologier er man ikke altid klar over, at man efterlader elektroniske spor, som kan bruges og misbruges af andre. Derfor skal politikerne stille krav, som sikrer borgernes muligheder for at beskytte deres privatliv. Nyhedsbrevet er skrevet på baggrund af rapporten ICT and Privacy in Europe, udgivet af teknologivurderingsnetværket EPTA, som Teknologirådet er medlem af.

RFID - muligheder og risici (2006)
RFID-tagen er en af de mest hypede, men også kontroversielle teknologier, som er på vej ind i vores hverdag. RFID kan identificere enkelte genstande uden at røre ved dem og vil formentlig indgå som det centrale element i en computeriseret omverden - ”IT i alting”. Om hvordan vi kan udnytte radiochips som bærer af information i hele værdikæden fra produktion til forbrug - og samtidig beskytte privatlivet hvis personidentifikation er mulig.

Digitale rettigheder i informationssamfundet (2005)

Rapporten undersøger muligheder for at finde løsninger, der kan sikre ophavsrettigheder for digitale produkter, samtidig med at de sikrer borgernes fri og lige adgang for alle til alt offentliggjort materiale.

Retssikkerhed og aktivt medborgerskab i digital forvaltning (2005)

Teknologirådets projekt undersøger, hvordan man undgår at kravene til rationalisering, effektivitet og service i Digital Forvaltning sætter borgernes ret til sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred overstyr. Ambitionen er at give forslag til, hvordan den digitale forvaltning skal indrettes, så borgernes rettigheder og ønsker efterkommes.

IT infrastrukturens sårbarhed (2004)
Stigende udbredelse af IT og antal brugere samt større kompleksitet i IT systemerne øger risikoen for fejl og sårbarhed overfor angreb på IT strukturen. Hvad er de største risikoelementer, og hvordan kan IT systemerne i vigtige samfundsmæssige områder sikres?

IT og arbejdsvilkår (2002)
IT udbredes med stor hast til stadig flere dele af arbejdslivet. Hvilke konsekvenser kan det få for arbejdsforholdene? Debatoplæg sætter fokus på teknologi, kompetencer, arbejdstid og arbejdsmiljø.

Fremtidens undervisning i et IT perspektiv, (2002)
Teknologirådets projekt om ”Fremtidens undervisning i et IT perspektiv” gør op med de sidste ti års debat, hvor diskussionerne ofte er endt i én af to grøfter: Enten er IT blevet det store dyr i åbenbaringen, hvor den blotte indførelse af ”isenkram” ville ændre hele undervisningen i positiv retning, eller også er IT blevet betragtet med stor skepsis som et helt forstyrrende eller unødvendigt element

Elektronisk patientjournal (2002)

I IT strategien nævnes der, at det er vigtigt at inddrage brugerne i udviklingen af EPJ systemer. I strategien defineres sundhedspersonalet som brugerne af EPJ, men i sidste ende er patienterne, og dermed borgerne, de endelige brugere af systemet. Projektet giver borgerne muligheden for at formulere deres ønsker, behov, prioriteringer og hvilke uønskede effekter de frygter.

Open source software (2001)

Anvendelsen af open source har fået sit politiske gennembrud i Europa. Såvel nationalt som på EU-plan er der ønsker om at fremme udviklingen ved at bruge open source software i den offentlige forvaltning. Spørgsmålet er, hvordan open source software bedst kan gennemføres, i hvilket tempo og hvilke barrierer, der er og kan komme. Projektet vil tage udgangspunkt i de erfaringer, der kan samles ind om brug af open source software. Og dernæst analysere og beskrive forskellige veje til at fremme open source software. Rapporten indeholder en større økonomisk analyse af perspektiverne for anvendelsen af open source software i den offentlige forvaltning i Danmark.

Erfaringer fra statslige IT-projekter - Hvordan gør man det bedre (2001)

De store offentlige IT-projekters tid er først lige begyndt. Dermed har vi også kun set toppen af de problemer, projekterne risikerer at støde ind i, hvis de ikke bliver håndteret og koordineret bedre.

Se projekter fra tiden før 2001 her

Høringer for Folketinget

(bemærk: for FOLKETINGET - det er ikke bestillingsarbejde fra regeringen)

Høring om terrorbekæmpelse (2006)

På vegne af Folketingets Retsudvalg arrangerede Teknologirådet en høring om terrorbekæmpelse. Høringens formål var at give politikerne - og de øvrige deltagere - indsigt i det aktuelle trusselsbilledet, overblik over anti-terrorpakkens juridiske betydning, samt behandle de teknologiske muligheder og udfordringer i terrorbekæmpelse.

Høring om mobiltelefoni (2004)

Høringen havde til formål at fremlægge den nuværende viden om sundhedsrisikoen ved mobiltelefoni og give overblik over regelgrundlaget for opstilling af antenner. Høringen havde deltagelse af eksperter og interessenter, der blev suppleret med borgernes syn på mobilantenner.

Seminar om patenter på software (2002)

Forsknings-og erhvervsudvalget ønskede at afholde et seminar om emnet, der kunne give en fælles forståelse af problemstillingen. Baggrunden var forhandlingen om et kommende EU-direktiv, der lægger op til at tillade patenter på software.

Høring om overvågning (2001)

Formålet med høringen var at afklare problemstillingerne omkring overvågning og identificere de områder, hvor der er mest grund til politisk bevågenhed.

Høring om fremtidens radio og tv (2000)

Høringen om fremtidens tv og radio 1. februar på Christiansborg. Arrangør: Teknologirådet for Folketingets Kulturudvalg og Forskningsudvalg. Et statusoverblik over den digitale tv og radios udvikling. Få en række bud på hvilken udviklingsretning det er nødvendigt/ønskværdigt for Danmark at gå imod.

Telehøring om dansk IT-politik (1998)

Teknologirådet afholdt i november 1998 en "telehøring" om den danske IT-politik. Formålet var at skabe debat om IT-politikken, og at komme med inspiration til Forskningsministerens arbejde med "Det Digitale Danmark". Telehøringen skulle behandle, hvordan demokrati, livskvalitet og kvalifikationer kan indgå i IT-politikken.