I november afgøres det, hvilke
hjemmesider der bliver udråbt som Danmarks
bedste.
Følgende er nomineret til at deltage i
konkurrencen: Se deltagerliste
2012.pdf.
Digitaliseringsstyrelsen skriver på
deres hjemmeside, at konkurrencen har været en katalysator for
udvikling af digital forvaltning og borgerbetjening siden lanceringen
i 2001.
Indtil nu har man fokuseret på de
'offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for brogere og
samfund samt digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og
effektivisering.'
Som altid når man møder benchmarks af
kvalitet og service er det vigtigt at forholde sig til hvad det
egentligt er man måler. Vurderingskriterierne offentliggøres
løbende - se
2012 kriterierne her - og desuden tilsættes et uvildigt
dommerpanel, der scorer deltagerne, og - må man formode - med
individuel vurdering og deraf forskelle i scoring.
Kriterierne følger bl.a. den
obligatoriske tilgængelighedsstandard WCAG 2.0, men har ellers
vægten på brugertilfredshedsvurdering, der dækker over vurdering
af hvor nemt det er at navigere rundt på hjemmesiden, hvordan
indholdet formidles og af brugerens 'udbytte' af hjemmesiden. Det
måler man gennem 8 spørgsmål, som brugerne kan erklære sig meget
enige med, enige, uenige, meget uenige eller ved ikke.
På eGovernment holdet på ITU's
Masters niveau så vi sidste gang på de bedste kommunale hjemmesider
fra 2011, men gav det en lidt anden vinkling. Holdet blev bedst om at
tilgå en antal blandt de bedste på nettet og vurdere hvor let det
var at 1) gennemføre en flytning, 2) melde barn i daginstitution og
3) ansøge om boligsikring. Deltagerne blev bedt om at vurdere deres
oplevelse og hvilke indtryk de fik. Samtidigt blev de bedt om at
afprøve, hvordan det ville være, hvis de samme spørgsmål skulle
løses af en nytilflyttet engelsktalende person.
Den gennemgående evaluering ud fra
denne tilgang konkluderer, at servicen i det store og hele er
tilgængelig på dansk - selvom der er væsentlige forskelle i
hvordan man finder frem til informationen. Den grundlæggende
flyttesag ser ud til at være gennemførlig i så godt som alle de
besøgte hjemmesider, medens valgmuligheder og navigation for
tilmelding af barn i daginstitutioner er mere varieret og i visse
tilfælde mere kompliceret. Ved både Flytning og Barn i
Daginstitution kræves NemID for at gennemføre selve transaktionen
on line. Boligsikring varierer meget mere i kompleksitet, hvor Århus
og Vejen så ud til at være lettere tilgængelig end andres.
Men man skal ikke ønske sig at være
udlænding, der kommer til Danmark! Her er der meget store forskelle
på den support, som websiderne giver - fra det rene
turistinformationsorienterede til en blanding af kortfattet engelsk
vejledning men med danske valgmuligheder. Og uden NemID kommer de
stakkels engelsktalende ingen vegne. NemID kræver (fremgår det)
dansk CPR-nr., helst dansk pas. Og selv på NemID's
engelsksprogede forside er valgmulighederne på dansk!
Gennemgående er vurderingen at flere
af kommunerne ser ud til at udnytte de services, som borger.dk
stiller til rådighed og herved undgår at genopfinde den dybe
tallerken, det gælder også boligsikringen, der ser ud til i så
godt som alle tilfælde at komme fra borger.dk.
Flere deltagere undrer sig imidlertid
over hvorfor man ikke i højere grad udnytter de allerede kendte data
fra CPR, og diskussionen gik på, om der er en psykologisk fordel i
at få borgere til at indtaste de kendte oplysninger. I sær for
boligsikringens vedkommende udtrykte nogle af deltagere en
betænkelighed ved at sprogvalget var sådan, at man risikerede at
fratage 'værdigt trængende' fra støtte.
Men til den fremadrettede diskussion -
og dermed til inspiration fra fremtidige målinger af 'Bedst på
Nettet' kom følgende anbefalinger:
1) Flytning er en 'life event' - og der
følger en klynge af relaterede opgaver med. Det vil være en stor
hjælp hvis alle de almindelige 'tilmeldinger' var præsenteret under
dette valg - det gælder valg af læge, skolevalg, måske endda et
link til postvæsenet om flytning - boligsikring m.fl.
2) I samme forbindelse kunne man
præsentere borgeren for en samtykke erklæring om f.eks. medflytning
af igangværende sager, herunder samtykke om at flytte lægejournal
til ny læge.
Og hvis vi løfter os en smule mere op
i helikopterhøjde: Når en række kommuner, kommunale serviceenheder
og institutioner (og politikere) aktivt begynder at markere
sig på sociale medier, hvordan kan man så fremover vurdere det
samlede servicetilbud til borgerne? Ikke mindst er mulighederne for
alternative kanalvalg mere interessant, jo nærmere vi kommer 2015,
hvor al korrespondance med det offentlige SKAL være digitalt. Det
ville være godt, hvis 'Bedst på Nettet' i 2013 havde dette i fokus.
Samtidigt står vi overfor en åbning
af offentligt ejede data pr. 1. januar, som ganske vist er et
nationalt tilbud, men som kan åbne for lokale services, 'mash ups'
og intelligente løsninger, som kan supplere de kommunale services og
som man måske ville kunne finde anbefalinger til eller i hvertfald
oversigter over også på de kommunale hjemmesider.
Og så vil det være en stor fordel,
hvis vi ønsker at tiltrække højtuddannede og produktive
udlændinge, at KOMBIT i
samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen
ville sikre at udlændinge kan få en i det mindste nogenlunde
behandling hvis de ønsker at arbejde og bo i Danmark.