Glimt fra Danmarks besættelse 1940-45' – eLearning App nu tilgængelig

Den nye App indeholder mere end 1000 siders omfattende historiske beretninger,  mere end 200 timers interviews med tidligere modstandsfolk og øjenvidner samt et væld af filmklip fra den tyske besættelse af Danmark. Det er en videreudvikling af et projekt, som blev lanceret i 2005 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder, som et af de mest omfattende dokumentationsprojekter om 2. Verdenskrig – både til undervisningsbrug og til privat fordybelse.

Oprindeligt var projektet et 'multimedieprojekt' bestående af 6 CD-rom'er, men den nye teknologi og de hurtigere båndbredder gør det muligt at få adgang til de tunge ressourcer via nettet.

App'en, der nu er tilgængelig via Apples Appstore i kategorien Bøger, er et af de første danske eksempler på undervisningsmidler. Appen finder du her

http://itunes.apple.com/dk/app/glimt-fra-danmarks-bes-ttelse/id517575613?mt=8&ls=1

'Glimt' er opdelt i et antal kapitler, der beskriver særlige perioder eller vinkler på Besættelsen:

• Glimt fra 9. april fortæller om baggrunden, optakten til og begivenhederne den 9. april
• Glimt fra Pressen fortæller om den legale og illegale presse, der var de første skridt til modstand. Den spillede også en stor rolle for danskernes holdning til besættelsen.
• Glimt fra oprøret august 1943 markerer at Danmark endeligt bryder med samarbejds-politikken og den regulære modstand begynder.
• Glimt fra jødernes flugt fortæller om hvordan det lykkedes at redde en stor del af den jødiske danske befolkning og danskerne reaktion.
• Glimt fra sabotagen indeholder især fokus på grupperne 'Holger Danske' og BOPA, men også om våbennedkastninger (Hvidsteen-gruppen) og organiseringen af Frihedsrådet
• Glimt fra Befrielsen – fra D-dag til befrielsen af Danmark – og om forholdet mellem modstandsbevægelse, politikere og det danske forsvar

'Glimt' indeholder beskrivelser af en stor mængde nøglepersoner, både danske og internationale, allierede og tyske. Og de mange øjenvidner dækker et stort spektrum af folk, der alle oplevede besættelsen på tæt hold – som journalister, fotografer, militærpersoner, private modstandsfolk, poltifolk og jøder, der blev sendt i koncentrationslejr – og de, der var børn og unge og oplevede besættelsen og de dramatiske begivenheder på tæt hold. De fleste af de øjenvidner, som vi har interviewet, er nu desværre døde. Blandt de senest døde vil vi nævne Gunnar Dyrberg, der til det sidste var en stor støtte af projektet. Gunnar var aktiv i Holger Danske og arbejdede tæt sammen med Flamme og Citronen.

App'en gør det nemt at benytte det omfattende materiale og er velegnet til brug på en Ipad.

Projektet bag 'Glimt' var i sin oprindelige form udarbejdet i tæt samarbejde med Jes Jøvendahl, der var lærer i København, og Duus.communications. Jes har igennem 10 år med stor ihærdighed indsamlet materiale og beretninger om besættelsestiden. Duus.Communications har stået for design, programmering, redaktion og en række interviews efter Jes Løvendahls død.

App'en gør det nu muligt løbende at udbygge beretningen og tilføje nyt materiale, hvoraf vi allerede har flere interessante historier på bedding. Opdateringerne til Appen distribueres automatisk via app store.

Den Europæiske Krise

Forrige søndag holdt 'Hjortespring Søndagsskole' – Kai Dige Bachs navnkundige undergrundsuniversitet – et spændende møde, hvor Barolos generalsekretær Jens Nymand Christensen gav sine højaktuelle kommentarer til en globale finans/gældskrise og udsigterne for Europa.

Jens Nymand Christensen indledte med nogle betragtninger over forholdet, at den oprindelige finanskrise, forårsaget af en boligboble i USA, meget snart viste sig at være en dybt alvorlige gældskrise, hvor i sær de sydeuropæiske lande og Irland viser resultatet af langvarige fejlslagne

forsøg på organisering af især den offentlige sektor, men også arbejdsmarkedet og uddannelsessystemerne.

Hvordan ser det så ud i Danmark?

Uddannelse er et nøgleproblem i andre lande og bestemt i DK: Hver 7. skoleelev i Danmark kommer ud af skolen uden erhvervskompetence, og hver 10. bliver forsørget herefter af det offentlige. Løsningen er at tilføre flere ressourcer (eller snarere at omstrukturere måden at uddanne på) – både bredden og udbuddet af RELEVANTE højere uddannelser skal styrkes. Hvilke kompetencer vil blive efterspurgt om 5-10 år? I 2020?

I 2030 vil den gennemsnitlige levetid være 6 år længere end i 2005. Det betyder, at de aldersgrupper, vi definerer som de erhvervsproduktive, d.v.s. fra 25 tom 65, i forhold til den ældre befolkning udgjorde 4:1 i 2005, vil være 3:1 i 2025 og 2:1 i 2050.

Den aldrende befolkning æder hvert år mellem 0,3 og 0,5 af BNP tilvæksten – forlods!

DK og EU er dårlige til at skabe arbejdspladser i opgangstider. Vi har 23 mio arbejdsløse i EU.

I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden > 50% (f.eks. Spanien) – bliver dette ved, kan ingen sociale eller politiske strukturer overleve!

Krisen i Europa, der startede med en græsk krise, er nu vokset til en regulær gældskrise, især den offentlige gæld er et rygende problem. Det er IKKE politikerne, der dikterer løsningen eller krisens omfang, det er finansmarkederne. Eksempel: Renten på den spanske offentlige gæld tordnede i vejret, da den spanske statsminister meddelte at han ikke, som man havde lovet, kunne reducere underskuddet til 4.8% - først i 2014. Det er finansmarkedernes tvivl på troværdigheden hos politikere, der får renten til at eksplodere, ikke selve konstateringen af problemet, so jo om ikke andet viser, at den spanske regering er realistisk nok.

I Spanien skyldes 80% af overløbet regionerne – det er styrbarheden i et federalt samfund, der er med til at skabe problemet. De selvstændige regioner – Catalunya, Baskerland, Castillien – har den relle magt over en meget stor del af finanserne.

Men den græske regering havde decideret løjet overfor sine kolleger i EU – og systemet er netop baseret på gensidig tillid og at man kan stole på hinanden. I Grækenland har man i praksis intet offentlig administrativt system, der kan udføre centrale beslutninger, man har ingen myndigheder, ingen skatteopkrævere osv

Det massive pres på Grækenland har udløst en smagløs nationalisme og et gammelt had til Tyskland, men problemet er selvskabt. Man satsede stort på OL i 2004, byggede olympiske landsbyer, metro , ny lufthgavn osv som om man var en stormagt. Nu bruges de ikke.

De globale konsekvenser er, at Europa betragtes som Verdens syge økonomi. Det er et klart farvel til enhver tanke om selvstændige, nationale beslutninger. Økonomien hænger uløseligt sammen.

Vi har endnu ikke forstået, at EU og de andre europæiske landes handlinger har en direkte indflydelse på frihedsgraderne for det enkelte lands finanslov. EU er nu begyndt at hvæsse kløerne: 5 lande har senest fået et vink med en vognstang: Polen, Belgien, Cypern, Malta, Ungarn.

Alene Belgien overskred budgetunderskuddet med 1 mia Euro og er nu bedt om at 'ordne forholdene'. Strukturelle underskud må bringes ned – skattereformer, arbejdsmarkedsreformer – ekstremt stive arbejdsregler skal ændres indenfor 12-24 mdr.

Græsk nepotisme, korruption og skatteunddragelser i et land, hvor kun funktionærer og pensionister betaler skat – og det udløser nationalistiske og antityske følelser, som ikke gør det nemmere at se, hvordan den græske krise løses. En af historeerne går f.eks. på, at Angela Merkel forleden besøgte Athen. Paskontrolleren spurgte: 'Your Name, Please?' 'Angela Merkel.' 'OK, Occupation?' 'No, I am only here for 2 days!'

Den slags usmageligheder skal sammenstilles med, at den hjælp, som Grækenland har fået i hjælpepakken, er på 1.800 mia Euro eller 177% af den årlige græske BNP. Til sammenligning var Marshall hjælpen efter krigen på ca. 2,1% af landenes BNP.

Truslen er naturligvis, at i lande, der har en ungdomsarbejdsløshed på over 50%, kan man med rette frygte, at de sociale og politiske rammer ikke kan holde ret meget længere.

En krise af dette omfang medfører, at de europæiske lande nødvendigvis må parkere en del af deres selvstændighed i de organisationer, der skal hjælpe dem ud af krisen. Det var således ikke noget tilfælde, at Irlands finanslov sidste år lækkede i Berlin, før nogen i det irske parlament havde haft lejlighed til at studere forslaget.

Er Europa så 'fremtidens kontinent'? - eller tilhører vi fortiden?

Det afhænger fuldt og helt af landenes evne og vilje til at gennemføre reformprocesser, og især nytænkning af undervisningssektoren fra grundskole til universitet, fremme af innovation og fjerne lovgivning, der hæmmer fleksbilitet og tilpasningsevne er utroligt vigtigt. Processen og det internationale pres stopper ikke, og det er ikke gjort med tilførelse af ressourcer, men kræver derimod grundlæggende strukturændringer og en helt anden form for accept af kulturelle forskelle og styrker.

BRIK-landene er for alvor på vej frem. Kina har igennem de sidste 2000 år været Verdens førende stormagt i 1800 år – bortset lige fra de sidste 200 år, som de betragter som en parentes i udviklingen, og er nu på vej til at genvinde den traditionelle position. I 2050 vil den kinesiske økonomi med al sandsynlighed være 2 x den amerikanske økonomi. I 2020 vil Kina forbruge 50% af Verdens kul, aluminium, nikkel, zink, sjældne jordarter, der vil være 200 mio kinesiske biler, spm har brug for at vi finder et nyt Saudi Arabien, hvis de skal have benzin,

Den ændrede styrkefordeling vil – det viser historien – uvægerligt have et geopolitisk og – militært efterspil, og de nuværende internationale organisationer er derfo forældede. Hvorfor sidder op til flere europæiske lande med i G20? Det afspejler ikke en virkelighed, hvor både Frankrig og England er forvist rollen som rent regionale stormagter, og kun Tyskland kan med det yderste af neglene klamre sig til en geo-påolitisk plads. Og der sidder hele 7 lande fra Europa i G20, selvom der i princippet kun burde være 1, max. 2.

Efter Jens Nymands indlæg fulgte en interessant debat om mulighederne og udfordringerne, særligt i Danmark. Især fremførte Hans Skov Christensen bekymringen over, at ikke nok med at folkeskolen producerer så mange tabere, men også at frafaldet i erhvervsuddannelserne er så højt som 40%.

På den positive side hører, at Danmark har vedtaget en automatisk forhøjelse af pensionsalderen i takt med levetidens forlængelse, selvom vi stadig har til gode at se den første vedtagelse i Folketinger af yderligere forhøjelser.

Høringssvar vedr. Teknologirådets nedlæggelse

Idag er følgende afsendt til Styrelsen for Innovation og Forskning!

Jeg afgiver høringssvar som tidligere medlem af Teknologirådets bestyrelse, hvor jeg i perioden fra 2002-2005 og igen fra 2005-2008 repræsenterede Dansk Arbejdsgiverforening/Dansk Industri og som nuværende medlem af Teknologirådets Repræsentantskab - siden 2010 som udpeget af Ministeren for Videnskab og Forskning.

Jeg vil gerne på det kraftigste opfordre Regeringen til at revurdere den beslutning, der blev indgået som en del af Finsnalovsforliget og som vil indebære lukning af Teknologirådet. Som argumenter for lukningen har der fra Regeringspartiernes side offentligt kun været fremført 2 argumenter: dels af besparelsen på godt 6 mio i 2012 og derefter ca 10 mio om året, kunne benyttes til forøgelse af bevillinger til forskning, og dels 'at tiden er løbet fra Teknologirådet.'

Vedr. økonomi skal det anføres, at Teknologirådets indsats med tilvejebringelse af oplyst beslutningsgrundlag i ca. 300 rapporter, høringer og undersøgelser siden år 2000 er sket ved anvendelse af mere end 2.000 eksperter og rådgivere, der alle har udført gratis arbejde. Såfremt Regeringen fremover får behov for teknologisk rådgivning, må det antages at det i hvert enkelt tilfælde vil kræve konsulenthonorar af en helt anden størrelsesorden end det, som man ved et første øjekast formodes at spare.

Dertil kommer, at Teknologirådet i kraft af sin store internationale anerkendelse deltager - og har deltaget - i en række EU finansierede projekter, hvor kontraktværdien på nuværende tidspunkt andrager i størrelsesordenen 13-15 mio kr. Disse afledte midler vil således ikke fremover komme Danmark til gode, og vi er i forvejen en forholdsmæssig meget lille modtager af EU-midler til forskningsformål.

Det andet argument må naturligvis vække undren, da den teknologiske udvikling foregår i et stadigt mere accelereret tempo, som tilsyneladende er uberørt af finanskriser.

Teknologirådet har siden dets oprettelse været på forkant som uvildig rådgiver for regering, erhvervsliv, fagbevægelse og samfundet generelt på en række væsentlige områder – også før teknologierne var kommet op på den politiske agenda. Nogle få eksempler fra den meget lange liste over projekter vil illustrere dette: 'Grøn Industri' fra år 2000, 'Open Source Software' fra 2001 (og den rapport, der internationalt er blandt de oftest downloadede), 'Kørselsafgifter' fra 2001 – lang tid før diskussion om Betalingsring, 'Statslige IT projekter' fra 2002, den såkaldte Bonnerup-rapport, der medførte væsentlige ændringer i de offentlige IT kontrakter og et nyt fokus på at undgå offentlige IT-skandaler, 'Infrastrukturens Sårbarhed' 2002, der var medvirkende til oprustningen mod 'cyberwarfare' på et internationalt tidsligt tidspunkt. 'Genmodificerede planter' fra 2004, 'Globalisering af videnstungt arbejde' fra 2004, 'Ny teknologi i ældreplejen' fra 2006, hvor begrebet Velfærdsteknologi blev defineret, 'Styrkelse af Katastrofeberedskabet' fra 2007, et forhold, der fortsat er nødlidende, jævnfør. SINE-sekretariatets nyeste udbud, 'Miljørigtigt byggeri i praksis' fra 2008, 'World Wide Views on Global Warming som optakt til COP 15, 'Konference om Klimatilpasning' og flere klimaprojekter , 'Konference om bæredygtige byer' fra 2010, 'Tingenes Internet' fra 2011, 'Innovation med omtanke – DK som foregangsland' fra 2011.

Pointen er, at ingen anden organisation har som Teknologirådet formået at sætte en dagsorden for muligheder og risici ved anvendelse af ny teknologi.

Internationalt nyder Teknologirådet stor anseelse. Jeg har ved et par lejligheder deltaget i internationale konferencer om nogle af de projekter, der har fælles EU-interesse, f.eks. beskyttelse af privatlivets fred, og jeg kan bekræfte, at Teknologirådet internationalt er i en særklasse, først og fremmest i kraft af den metode-viden, som Rådets medarbejdere er i besiddelse af, og som fortsat udvikles, men også i kraft af den uafhængige rolle, som Rådet har i kombination med en velfungerende process fra identifikation af relevante indsatsområder til prioritering af de samfundsmæssigt mest væsentlige områder, alt sammen uafhængigt af enkeltinteresser, det være sig erhvervsmæssige, branchemæssige eller politiske. Kun Norge, Schweiz og til dels Belgien har en tilsvarende organisation, medens andre lande typisk har en organisation, der enten er forankret i en forskningsinstitution eller som et vedhæng til selve Parlamentet. I begge disse tilfælde får man en indbygget bias, fra forskningsinstitutionerne, fordi man her konkurrerer om forskningsmidlerne, fra Parlamentet, fordi det til enhver tid siddende flertal vil kunne få belyst netop deres højt prioriterede områder.

Selve udvælgelsesprocessen i Teknologirådets regi er en klar garant for uafhængighed og for en seriøs prioriteringsprocess, hvor alle, der har en ide eller et emne kan stille forslag og få relevansen, vigtigheden og timingen vurderet, dels af et bredt Repræsentantskab, og dels af en seriøst arbejdende bestyrelse, der gennem de seneste 3 perioder, som jeg kender til, har haft vidende og engagerede medlemmer, der har brugt megen tid og kræfter i at nå de bedst mulige og velafvejede projekt-porteføljer, som man inden for de yderst beskedne rammer har formået at tilvejebringe.

Det er ikke noget tilfælde, at selv tidsskriftet 'Nature' benytter en leder til at kritisere Regeringen for forslaget om at nedlægge Teknologirådet.

Teknologirådet er en stor hjælp i beslutningsprocessen om hvilke forskningsgrene, man skal yde støtte. De få millioner kan hjælpe med at sikre udbyttet af forskningsmilliarderne.

Det er én af Danmarks absolutte styrkepositioner, som man er i færd med at fjerne.

Gør det ikke.

Med venlig hilsen

Søren Duus Østergaard

Ekstern Lektor, e-Government

IT-Universitetet i København

Syretest på Teknologirådets indsats på IT området 2001-2011

Provokeret af Dorte Toft, der har set sig sig gal på 4 rapporter fra Teknologirådet, primært vedrørende IT (da hun har erkendt at hun ikke har set på andre teknologier), og i erkendelse af at det er vanskeligt at slås med folk, der ikke ønsker at grave i de sager de skriver om, har jeg nu checket de projekter, der vedrører IT og som Teknologirådet har været involveret i siden 2001.

Det fremgår med al ønskelig tydelighed at Dorte Toft ikke har været opmærksom på projekterne, ikke har deltaget i formuleringen af forslag til nye projekter - hvad der står enhver i Danmark frit - og derudover har beskyldt de varierende bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer for manglende forståelse for problemstillinger etc. Når man nu udstiller denne liste - der fremgår af Teknologirådets officielle hjemmeside og med ringe indsats kunne have været bragt - må jeg håbe at alle seriøse læsere både af Business og af Bizzen kan forstå, at der her er tale om en åbenbart meget personlig men ihvertfald totalt forfejlet kritik. (Dertil kommer som tidligere nævnt, at Teknologirådet har set på meget andet end IT, hvilket falder uden for den rejste kritik)

Her følger oversigten over de sidste 28 IT-relaterede projekter. De er udført efter en omhyggelig udvælgelsesprocess af kyndige og engagere bestyrelsesmedlemmer, udført af uafhængige eksperter og assisteret metodemæssigt af projektledere i Teknologirådets sekretariat.

Jeg tror at listen vil tale for sig selv - Nu kommer de i omvendt kronologisk rækkefølge:

Tingenes internet (2011-2012)
Med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. Mobiltelefonen udveksler løbende informationer med centrale servere om telefonens brug og placering, og nyere teknologier som GPS, RFID og NFC (Near field communication) skaber nye muligheder for identifikation og lokalisering af ting og mennesker. Gennem workshops og borgermøder sætter Teknologirådet fokus på centrale aspekter i forbindelse Tingenes Internet, blandt andet Lovgivning, Anvendelsesmuligheder og Etik.

E-valg - en udfordring for demokratiet? (2011)

Internationalt set er brugen af elektronisk stemmeafgivelse til nationale valg ikke et nyt fænomen. De danske erfaringer med digitalisering af valghandlingen er dog begrænsede. Med projektet har Teknologirådet sat fokus på og skabe debat blandt både politikere, eksperter og den brede offentlighed om risici og gevinster ved e-valg. Projektet er mundet ud i en række anbefalinger vedrørende fremtidig brug af elektroniske valgsystemer i Danmark.

Velfærdsinnovation – Tag medarbejderne med på råd (2011-2012)

Avancerede hjælpemidler skal fremme borgernes trivsel og begrænse den fysiske nedslidning af omsorgspersonalet. Digitale teknologier skal fremme effektivisering og kvalitetssikring af arbejdets organisering og udførelse. Projektet ”Tag medarbejderne med på råd ”gennemføres på en bevilling fra Forebyggelsesfonden over en toårig periode og skal bidrage med konkrete, velegnede metoder til medarbejderinddragelse i innovations- og beslutningsprocesser om nye teknologier i omsorgsarbejdet.

Security of e-Government (2011-2013)

Projektet skal afdække, hvilke sikkerhedsudfordringer der opstår med digital forvaltning (eGovernment) og stille forslag til politiske rammer for sikker digital forvaltning i EU. Teknologirådet koordinerer projektet ’Security of eGovernment Systems’ for EU Parlamentets Science and Technology Options Assessment Panel (STOA).

Skole og medier – it-understøttelse af læring (2011)

Anbefalinger til hvordan it og medier meningsfuldt kan understøtte undervisningen i skolen. Hvordan kan teknologierne bruges, så de medvirker til at skabe en sjovere og mere differentieret undervisning, når der er behov for det – for både elever og lærere.

Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund (2010)

Rapporten indeholder et sæt anbefalinger til lovgivere, myndigheder, virksomheder og privatpersoner, beskrivelser af en række biometriske teknologier, case-eksempler på anvendelsesmuligheder og interviewartikler med fremtrædende eksperter på området. Se alle artikler på www.biometri.info

Offentlig IT - bedre styring af offentlige it-projekter (2010)

Arbejdsgruppen efterlyser blandt andet holdningsændringer til styring af offentlig IT på fire punkter:

• Et skift væk fra kontrol som det primære styringsredskab og mere fokus på projektudvikling samt innovation.

• Etablering af en central beslutningskompetence, som kan føre til en overordnet it-arkitektur.

• Bevillingssystemerne skal være bedre til at håndtere forskydninger i projektet samt horisontale samarbejder.

• Større fokus på radikale forandringsprojekter og bedre håndtering af de risici, de indebærer.

Derudover kommer rapporten med 12 konkrete anbefalinger til fremtidige IT-projekter.

DU bestemmer selv (2009)

En kampagne for folkeskoleelever om beskyttelse af egne og andres personlige oplysninger. Kampagnen blev lanceret i foråret 2009 og kørte over to år. I den periode kunne lærere fra alle landets skoler gøre brug af det undervisningsmateriale, der er målrettet eksisterende trinmål for undervisningen i de ældste folkeskoleklasser. Eleverne bliver bl.a. tilbudt at lave deres eget magasin som læreren kan uploade til et fælles site. I magasinet vil der endvidere være en survey der spørger eleverne om deres erfaringer og brug af internet og mobil. Derigennem vil der blive skabt mere viden om danske unge brug af internet og deres oplevelser med misbrug af personfølsomme oplysninger.

Teknologi og marginalisering – er der en sammenhæng? (2008)

Der er ingen tvivl om, at teknologi har indflydelse på den måde, vi oplever, organiserer og udvikler arbejdsmarkedet på. Men hvordan udøver teknologien indflydelse på menneskets arbejdsliv og spiller teknologien en rolle i marginaliseringsprocesser på det danske arbejdsmarked?

IT-sikkerhed på tværs af grænser (2007)

Sådan sikres Danmarks it-sikkerhed internationalt. En arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet peger på håndfaste tiltag inden for seks konkrete indsatsområder, hvor Danmarks it-sikkerhed kan styrkes gennem internationalt samarbejde. Tiden er inde til konkrete, målrettede skridt i form af lovgivning og certificerings- og mærkningsordninger, der for alvor kan gøre en forskel.

Ny teknologi i ældreplejen (2007)

Teknologirådet satte i foråret 2007 fem kommuner i stævne for at -diskutere, hvordan teknologien i ældreplejen kan, bør og skal bruges. Samfundet har brug for en øget indsats, som skal udføres af færre hænder.

PRISE – PRIvacy and SEcurity (2006-2008)
Beskyttelse af privatlivet og andre grundlæggende rettigheder i forhold til samfundets sikkerhed og forskning i sikkerhedsteknologier. Projektet omhandler udvikling og brug af sikkerhedsteknologier og borgeres villighed til at give afkald på privatliv for at opnå sikkerhed. EU-finansieret projekt under 6. rammeprogram.

Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor (2006)
Projektet fokuserede på hvordan Pervasive Healthcare (Sundhedsydelser med IT) kan være med til at imødegå nogle af de kommende års store udfordringer for sundhedsvæsenet.

ICT and Privacy in Europe (2006)

Som bruger af informationsteknologier er man ikke altid klar over, at man efterlader elektroniske spor, som kan bruges og misbruges af andre. Derfor skal politikerne stille krav, som sikrer borgernes muligheder for at beskytte deres privatliv. Nyhedsbrevet er skrevet på baggrund af rapporten ICT and Privacy in Europe, udgivet af teknologivurderingsnetværket EPTA, som Teknologirådet er medlem af.

RFID - muligheder og risici (2006)
RFID-tagen er en af de mest hypede, men også kontroversielle teknologier, som er på vej ind i vores hverdag. RFID kan identificere enkelte genstande uden at røre ved dem og vil formentlig indgå som det centrale element i en computeriseret omverden - ”IT i alting”. Om hvordan vi kan udnytte radiochips som bærer af information i hele værdikæden fra produktion til forbrug - og samtidig beskytte privatlivet hvis personidentifikation er mulig.

Digitale rettigheder i informationssamfundet (2005)

Rapporten undersøger muligheder for at finde løsninger, der kan sikre ophavsrettigheder for digitale produkter, samtidig med at de sikrer borgernes fri og lige adgang for alle til alt offentliggjort materiale.

Retssikkerhed og aktivt medborgerskab i digital forvaltning (2005)

Teknologirådets projekt undersøger, hvordan man undgår at kravene til rationalisering, effektivitet og service i Digital Forvaltning sætter borgernes ret til sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred overstyr. Ambitionen er at give forslag til, hvordan den digitale forvaltning skal indrettes, så borgernes rettigheder og ønsker efterkommes.

IT infrastrukturens sårbarhed (2004)
Stigende udbredelse af IT og antal brugere samt større kompleksitet i IT systemerne øger risikoen for fejl og sårbarhed overfor angreb på IT strukturen. Hvad er de største risikoelementer, og hvordan kan IT systemerne i vigtige samfundsmæssige områder sikres?

IT og arbejdsvilkår (2002)
IT udbredes med stor hast til stadig flere dele af arbejdslivet. Hvilke konsekvenser kan det få for arbejdsforholdene? Debatoplæg sætter fokus på teknologi, kompetencer, arbejdstid og arbejdsmiljø.

Fremtidens undervisning i et IT perspektiv, (2002)
Teknologirådets projekt om ”Fremtidens undervisning i et IT perspektiv” gør op med de sidste ti års debat, hvor diskussionerne ofte er endt i én af to grøfter: Enten er IT blevet det store dyr i åbenbaringen, hvor den blotte indførelse af ”isenkram” ville ændre hele undervisningen i positiv retning, eller også er IT blevet betragtet med stor skepsis som et helt forstyrrende eller unødvendigt element

Elektronisk patientjournal (2002)

I IT strategien nævnes der, at det er vigtigt at inddrage brugerne i udviklingen af EPJ systemer. I strategien defineres sundhedspersonalet som brugerne af EPJ, men i sidste ende er patienterne, og dermed borgerne, de endelige brugere af systemet. Projektet giver borgerne muligheden for at formulere deres ønsker, behov, prioriteringer og hvilke uønskede effekter de frygter.

Open source software (2001)

Anvendelsen af open source har fået sit politiske gennembrud i Europa. Såvel nationalt som på EU-plan er der ønsker om at fremme udviklingen ved at bruge open source software i den offentlige forvaltning. Spørgsmålet er, hvordan open source software bedst kan gennemføres, i hvilket tempo og hvilke barrierer, der er og kan komme. Projektet vil tage udgangspunkt i de erfaringer, der kan samles ind om brug af open source software. Og dernæst analysere og beskrive forskellige veje til at fremme open source software. Rapporten indeholder en større økonomisk analyse af perspektiverne for anvendelsen af open source software i den offentlige forvaltning i Danmark.

Erfaringer fra statslige IT-projekter - Hvordan gør man det bedre (2001)

De store offentlige IT-projekters tid er først lige begyndt. Dermed har vi også kun set toppen af de problemer, projekterne risikerer at støde ind i, hvis de ikke bliver håndteret og koordineret bedre.

Se projekter fra tiden før 2001 her

Høringer for Folketinget

(bemærk: for FOLKETINGET - det er ikke bestillingsarbejde fra regeringen)

Høring om terrorbekæmpelse (2006)

På vegne af Folketingets Retsudvalg arrangerede Teknologirådet en høring om terrorbekæmpelse. Høringens formål var at give politikerne - og de øvrige deltagere - indsigt i det aktuelle trusselsbilledet, overblik over anti-terrorpakkens juridiske betydning, samt behandle de teknologiske muligheder og udfordringer i terrorbekæmpelse.

Høring om mobiltelefoni (2004)

Høringen havde til formål at fremlægge den nuværende viden om sundhedsrisikoen ved mobiltelefoni og give overblik over regelgrundlaget for opstilling af antenner. Høringen havde deltagelse af eksperter og interessenter, der blev suppleret med borgernes syn på mobilantenner.

Seminar om patenter på software (2002)

Forsknings-og erhvervsudvalget ønskede at afholde et seminar om emnet, der kunne give en fælles forståelse af problemstillingen. Baggrunden var forhandlingen om et kommende EU-direktiv, der lægger op til at tillade patenter på software.

Høring om overvågning (2001)

Formålet med høringen var at afklare problemstillingerne omkring overvågning og identificere de områder, hvor der er mest grund til politisk bevågenhed.

Høring om fremtidens radio og tv (2000)

Høringen om fremtidens tv og radio 1. februar på Christiansborg. Arrangør: Teknologirådet for Folketingets Kulturudvalg og Forskningsudvalg. Et statusoverblik over den digitale tv og radios udvikling. Få en række bud på hvilken udviklingsretning det er nødvendigt/ønskværdigt for Danmark at gå imod.

Telehøring om dansk IT-politik (1998)

Teknologirådet afholdt i november 1998 en "telehøring" om den danske IT-politik. Formålet var at skabe debat om IT-politikken, og at komme med inspiration til Forskningsministerens arbejde med "Det Digitale Danmark". Telehøringen skulle behandle, hvordan demokrati, livskvalitet og kvalifikationer kan indgå i IT-politikken.

Nedlæggelsen af Teknologirådet er i Høring – Bevar Teknologirådet!

Begrundelser for nedlæggelsen som det efterhånden er blevet fremført fra de politikere, der deltog i Finanslovsforhandlingerne er:

1. 1. man sparer 6 mio i 2012 og 10 mio i 2013

2. 2.tiden er løbet fra Teknologirådet

   
   

   og Høringsfrist 2.1 2011

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146003013

1. Besparelser: Er notorisk forkert, fordi man glemmer at medregne de 13-15 mio, som TR står til at modtage de næste 12 måneder fra EU -

Dyrbye Poulsen (S) udtalte oven i købet til radio247, der nøjedes med at agere mikrofonholder, at man ville spare 20 mio på nedlæggelsen i 2012, og nok en 35 mio de nærmeste år, hvilket ikke fremgår af lovforslaget, men det lyder jo af mere.

Hvis de 105 rapporter. borgertopmøder og projekter, som Teknologirådet har stået for, skulle have været udført af eksperter, der skulle have haft betaling, ville prisen være meget høj. Der er i gennemsnit mellem 3 og 4 eksperter koblet til hvert projekt, der ikke er en del af teknologirådets faste stab, men som gratis deltager i analysearbejdet. Det er altså 400-450 eksperter, der uden teknologirådet skulle have aflønning for deres arbejde. Hertil kommer administration etc.

2. Er tiden løbet fra teknologi? - 'alt hvad der kan opfindes, er opfundet' ? Er det der, vi er?

Det må betragtes som en total misforståelse, at den teknologiske udvikling løber langsommere nu end nogen sinde. Samtidigt har Regeringens ønske om at skabe vækst og innovation om noget fokuseret på behovet for ny teknologi, grøn teknologi, velfærdsteknologi.

Og hvis Regeringen nu skal ud at købe rådgivning hver gang, bliver det ikke alene dyrt at betale markedspris, men man kan spørge sig, hvordan man sikrer at rådene kommer fra et organ, der ikke udfører regeringens bestillingsarbejde.

Dyrbye Poulsen (S) sagde i sin fatale indsats i 247-radioen, at Teknologirådet ligesom Bjørn Lomborg havde overlevet sin tid. Det som Dyrby Poulsen nu introducerer, er åbenbart en 'omvendt Lomborg', hvor Regeringen kan købe sig til de råd, den vil have. Det har aldrig været tilfældet i Teknologirådets tid.

Internationalt nyder Teknologirådet stor anerkendelse for sin indsats, og efter nyheden om Regeringens drastiske skridt blev kendt, er det strømmet ind med internationale støttetilkendegivelser på facebook-siden: Bevar Teknologirådet

En af kommentarerne lyder:

The Danish Board of Technology is doing great work in technology assessment and is desperately needed, not only in Denmark but also as part of a European network in order to lay the foundation for a future responsible research and innovation.

Årsagen til den internationale anerkendelse er flere: For det første er rådet anerkendt for sin uafhængighed af den til enhver tid siddende regering. Det sikres ved at Ministeriet for Forskning udpeger 3 af bestyrelsens 10 medlemmer, som ikke må være medlemmer af Folketinget og max 9 af repræsentantskabets 50 medlemmer. Dernæst er rådets uafhængighed sikret ved beslutningsprocessen, hvor i princippet enhver kan give forslag til rådets arbejde i det kommende år, og hvor en prioriteringsprocess gennem først repræsentantskab og så bestyrelse lægger vægt på nøglekriterier som væsentlighed, timing, klart definerede interessenter, teknologisk indhold og relevans for teknologirådet. (I modsætning til konsulentarbejde, Etsik Råd m.v.).

Dernæst er rådet anerkendt for sin store metodeviden. Metoder skal her forstøs som metoder til at afdække problemstillinger, definere mulige løsninger og konflikter og – hvor relevant – sikre konsensus mellem modsatte parter eller bare en klar definition af modsat rettede positioner.

Denne ekspertise har sekretariatet, og det er derfor også flittigt benyttet af Folketinget til at arrangere høringer, som altså ligger ud over de normale rapporter og analyser.

Rådet er desuden anerkendt for sin deltagelse i internationale projekter, og også i den forbindelse evne til at frembringe hensigtsmæssige metoder, finde og udpege nationale ekspoerter til deltagelse i EU arbejdet, og styre komplicerede, internationale processer. Enhver der har deltaget i et EU-projekt ved at der også hører knofedt til, administrativt, afrapporteringsmæssigt, styringsmæssigt.

Det problem, som afspejler den mærkelige beslutning, taget i et hjørne af Finanslovsforhandlingerne, er nok, at Rådet ikke har satset tilstrækkeligt på publicity. De politikere, der har deltaget i rådets arbejde gennem tiden, sidder ikke i Folketinget, og man vel næppe vente at Enhedslistens Grønne/Røde medlemmer i jubelen over at være budt indenfor tænker på noget så inferiørt som et uafhængigt, seriøst arbejdende Teknologiråd.

Men manglen på pleje af medierne giver sig også udslag i selv såkaldte vidende journalister skriver, at det vil være glimrende at nedlægge Teknologirådet. Isæt har Dorte Toft ført sig frem med en kritik, der viser sig at være meget lidt værdig en analytisk indstillet journalist.

Dorte T's kommentarer i uddrag er:

1.'Styringen har i høj grad ligget i hænderne på en gruppe, der sjældent har bemærket sig med viden og fremsynethed'

'2.'Ministeren fik ret til at udpege halvdelen af bestyrelsesmedemmerne' Underforstået, at Forskningministeren til enhver tid kunne holde emner væk fra Teknologirådet'

3.'Hvis politikkerne ikke vil have en teknologivurdering af de allermest indgrivende fremtidssatsninger (NEMID), hvorfor har vi så et teknologiråd?'

4.'(Bonnerup) Rapporten (om hvorfor Offentlig IT fejler) blev afleveret i 201, og i 2011 er anbefalingerne stadig ikke slået igennem.'

5.'Kun ganske få af de velmenende mennesker, der har været tæt på Rådets arbejde, har haft en praktisk viden om informationsteknologiens betydning.'

Dette viser, at Dorte T. ikke udvist rettidig omhu i sin mangel på journalistisk efterforskning af kilderne. Da hendes overskrift er: 'Bevar IKKE Teknologirådet. Tænk nyt – I hvertfald på IT området' kan man jo starte med at konstatere, som hun senere fremfører som disclaimer, at hun går med meget store skyklapper. IT er vigtig, har været det hele tiden for Teknologirådet, men der er også andre teknologier, som Dorte Tofts kloge kollega på Weekend Avisen , Lone Frank ved rigtigt meget om og bidrog konstruktivt med denne viden i sin tid i TR's bestyrelse. Denne bestyrelse dækkede således progressive og vidende mennesker, fra Forskningschefen fra Novozymes, professorer fra DTU, rektor fra ITU, lederen af centeret for Innovation og forretningsudvikling, PROSA's formand med 35 års IT erfaring på bagen, undertegnede med 39 års IT viden, KL's udviklingschef o.s.v. Kort sagt, punkt 1 er dårligt arbejde,. Hvis Dorte T. vil bilde folk det ind.

Punkt 2 er forkert, det kan man læse af selve lovgrundlaget, og heller ikke det har Dorte T. ulejliget sig med. Derudover kan Folketinget bestille høringer, hvis der er ressourcer til det, og hvis bestyrelsen godkender det, men rapporter og analyser kører den vej, jeg tidligere har nævnt. Enhver kan stille et forslag. Jeg har aldrig set et forslag fra Dorte T. Men hun har nok heller ikke sat sig i mulighederne herfor.

3.Hvorfor har vi fået NemID hvis man har et teknologiråd? Det er et rigtigt godt spørgsmål, især fordi det var IT- og Telestyrelsen, der stod for de nu 2 IT udbud, hvor det sidste endte med valget af DanID som en fusion af TDC og PBS. Teknologirådet havde ikke fantasi til at forestille sig, at Danmark skulle gå enegang i forhold til resten af EU og det eneste land i Europa undlade at vælge en smart-card baseret løsning. Det var nok en fejl, indrømmet, Men vi benyttede lejligheden til at pege på muligheden igen, dels i forbindelse med rapporten om Biometri, dels i rapporten om e-Valg. Personligt har jeg kritiseret den valgte løsning fra starten.

4.Det er igen en mangel på kritisk analyse, at påstå at Bonnerup-rapporten ingen effekt havde. Umiddelbart efter dens fremkost startede dialogen mellem erhvervslivet om tidssvarende udformning af de standardkontrakter, der lå til grund for offentlige udviklingsprojekter, og resultatet var, som man kan checke, K01 og K02 kontrakterne, der afløste de gamle. Hele projektledelsesstrukturen i staten og KL blev strammet op, behovet for ledelses involvering diskuteret – men da menneskets sind er meget kreativt,opstår nye muligheder for fejltagelser. Hvorfor TR da også i marts 2010 lavede en oopfølgende rapport og et nye stormøde med interessenter, hvor blandt andet Tinglysningssystemet blev diskuteret. Jeg mindes ikke at have bemærket, at Dorte T. var med vd den lejlighed. Heller.

5. Det betragter jeg som en uforskammethed mod en række af de dygtige mennesker, såvel i bestyrelse, repræsentantskab som i diverse ekspertpaneler, der har bidraget til det omfattende udvalg af rapporter.

Dertil kommer en mindre svada mod fagforeninger, en totalt forfejlet analyse af hvilke eksperter, Teknologirådets rapporter er udarbejdet af, 4 kritiske, gamle blogs om konkrete emner, primært indenfor privacy, kritik af nogle delrapporter, en kommentar om at 'teknologirådet lugter af gamle dage' og igen en efterlysning af kritik mod NemID og digitaliseringsstrategien.

Igen bunder det i en manglende forståelse af, at hverken Regering eller Minister bare kan udbede sig en analyse af Teknologirådet. Digitaliserings strategien er interessant, ja, og der vil sikkert kunne siges meget om fremdriften mod et totalt papirløst samfund.

Og hvis Dorte T. gerne vil have klarere udmeldinger om Privacy end en rapport, der peger på at man bør gør børn og voksne opmærksomme på behovet for at være 'netsikker', så kan hun jo passende læse rapporten fra EU-projektet PRISE – Privacy Security, der under Teknologirådets ledelse opstillede anbefalingerne for at kræve Privacy By Design af nye, offentlige IT-systemer.

Der er ingen der kræver, at alle nødvendigvis skal være enige i alle de anbefalinger, som fremgår af rapporterne. I mange tilfælde er det selve det forhold, at emnet bringes til debat, der er det vigtige. Og at folk og journalister forholder sig til det. Og helst på mere informeret niveau end før.

Min konklusion er, at hvis man nedlægger Teknologirådet nu, må man opfinde det igen. Danmark mister vigtig viden og mister frem for alt et velfungerende organ, der kan prioritere vigtige tendenser også i tide – det har vi set med OpenSource rapporten, med Velfærdsteknologi i Ældrepleje, med Klimarapporter, med rapporter om Nanoteknologi, om det manglende katastrofeberedskab, om infrastrukturens sårbarhed .. og mange andre spændende projekter.

Bevar teknologirådet – og lad være med at lytte til sirenesang.

Uanset om man repræsenterer erhvervslivet, arbejdstagerorganisationer, NGO'er eller bare interesserer sig for samfundsforhold vil det være godt at afgive høringssvar inden 2. januar.

Regering tager livet af teknologirådet

(Det er IKKE kundskabens træ, Regeringen har spist af!)

Det fremgår af en pressemeddelelse om finanslovsforhandlingerne, at Teknologirådet er faldet ud af den kommende finanslov, og flere medier har kommenteret nyheden: Ingeniørens Ugebrev , LO m.fl.

Det er besynderligt, at ikke af én af finanslovsforhandlerne har så stort et overblik, at de er i stand til at vurdere hvilken skade de forvolder. For de årlige 6 mio kr. som hvert år bevilges til Teknologirådet (uden dyrtidsregulering siden 2002), har vi i Danmark en institution, der er internationalt anerkendt, har fungeret som koordinator for tilsvarende organisationer i EU, deltager i en række internationale projekter (pt PACITA, DESSI m.fl.)(med medfølgende ekstra-finansiering), som netop har modtaget en større bevilling fra Villum-fonden for at støtte Teknologirådets globale projekt World Wide Views on Global Warming, der viste sin værdi før COP15 konferencen og nu løbende benyttes til at høre borgernes observationer og forslag til imødegåelse af klimaændringerne.

Men ser vi kun på de projekter, der er finansieret af de danske bevillinger, må det være klart, at Teknologirådet IKKE befinder sig i omegnen af Bjørn Lomborgs tilgang til klima, men derimod gennem årene har bidraget særdeles positivt til den danske forståelse for teknologiens muligheder og kommet med en række konkrete anbefalinger. Teknologirådet har som princip 'rettidig omhu', d.v.s. at være på forkant af såvel trusler som muligheder og er en uafhængig organisation, med en bestyrelse og et repræsentantskab, der afspejler HELE det danske samfund -fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer, NGO'er, forskningskredse og det politiske liv.

Ser vi på de projekter der i de seneste 10 år er udkommet fra Teknologirådet, finder vi en stribe projekter, der på et tidligt tidspunkt hjalp til en informeret meningsdannelse hos borgere, politikere og erhvervslivet. Se den samlede liste over projekter her:

Vi kan bl.a. nævne følgende projekter: Bonnerup rapporten fra 2001: Hvorfor fejler offentlige IT projekter?, Open Source rapporten fra 2002, der satte dagsorden og markerede begyndelsen til udbredelse af OpenSource SW i DK, diverse projekter om sundhed og teknologi, herunder opfindelsen af begrebet Velfærdsteknologi med rapporten om teknologi i ældreplejen, rapporter om EPJ og prioriteringer indenfor sundhedssektoren, genteknologi, det manglende katastrofeberedskab (stadig ikke på plads), en række projekter om IT sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred, en lang række rapporter med konkrete anbefalinger indenfor energi og energiforsyning, intelligente byer og bygninger, effekten af klimaændringer omkring det baltiske hav , fremtidens vandforsyning (6 mdr. før skybruddet!)– læs selv listen over aktiviteter og tænk på, hvor meget hver enkelte rapport ville have kostet, hvis den skulle udarbejdes til dagsraten og med et tungt administrativt udvalgsarbejde under sig. For sølle 6 mio om året sparer man nu en pladshund væk, der udover at være langt mere dynamisk end ABT-fonde, innovationsråd, grundforskningsfonde osv. samtidigt er anerkendt for sin store viden om metoder til at håndtere teknologiske spørgsmål og diskussioner.

Paradoksalt nok er Folketinget stor-aftager af Teknologirådet som organisator af en lang række høringer.

Det er medarbejderne i Teknologirådet, der besidder en helt unik viden om hensigtsmæssige metoder til afdækning af interessenters positioner, borgerinddragelse hvor det er relevant, udfaldsrum for fremtidige scenarier. Denne unikke viden, der beundres af de øvrige europæiske lande, er nu på vej til at forsvinde hastigt.

Jeg kan ikke nok opfordre den nye regering til at tænke sig om en ekstra gang. Der er masser af andre mennesker, der burde være hørt, end de, der i dag sidder og forhandler i Finansministeriet.

Hvad gør kommunerne på Facebook?

På eGovernment-holdet på ITU diskuterede vi i onsdags kommunerne og deres engagement eller manglende samme på Facebook. Baggrunden er, at KL i april startede 5 pilotprojekter op for at 'styrke kommunernes brug af sociale medier'. Så Aalborg, Bornholm, Frederiksberg, Gladsaxe og Kolding deltog i opstartsmødet. På dette tidspunkt var kun 15 af landets kommuner aktive på Facebook, mens 32 andre kommuner havde ladet enkelte institutioner selv forsøge sig. Ved opstarten meldte KL ud, at formålet var 'at indsamle, formidle og dele viden om kommunernes muligheder og borgernes ønsker, så man kunne friste flere kommuner til at arbejde strategisk med de sociale medier.' En mere sammenhængende beskrivelse af baggrund og holdninger finder man i IT- og Telestyrelsen/KL's pamflet om digital borgerdialog, udgivet i august 2011

eGovernment holdet koncentrerede sig i første omgang om kommunerne i region Hovedstaden og gjorde indledningsvist et antal observationer over forekomsten af kommunale services på nettet, og hvordan indtrykket af aktivitet ved. Her konstaterede man blandt andet:

Især enkelte biblioteker og ungdomsråd synes at være aktive på Facebook, men kvaliteten varierer enormt. Allerød Kommune er et eksempel på en kommune, der giver indtryk af at være aktiv, men har kun 394, der synes godt om det. Seneste aktivitet er en måned gammel, og der er et flertal af henvendelser, der går fra kommunen til borgerne. Frederiksberg Kommune, en af de 5 KL-piloter, synes at benytte Facebook til at brande kommunen som 'den grønne prik i det røde hav'. Mens selve facebook-siden virker som et sammensurium af borgerinfo om events, fotokonkurrencer etc. uden nogen klar linie eller debat. Gentofte Hovedbibliotek kan præstere hele 3901 venner, har en ret så opdateret 'væg' og aktiviteten benyttes flittigt til at profilere aktiviteterne på biblioteket. En af de absolut bedre.

Københavns Kommune har forsøgt sig med en borger-panel løsning på facebook, men succesen er mildest talt begrænset. Kun 53 personer synes om sitet, og aktiviteten er nærmest ikke-eksisterende. Man ville nok forvente efter erfaringerne fra den positivt omtalte 'giv-et-praj', der retter sig til cyklister og trafikanter, der kan fortælle om huller i vejen og andre problemer.

Hvidovre kommune har tilsyneladende ikke en Facebook-side, men har i stedet valgt at benytte blog-teknologi til at fremme den lokale debat. Det ser ud til at virke fint, der er mange indlæg og mange forskellige emner er berørt.

Gladsaxe Kommune er også med i pilot-projekterne, og Facebook siden ligner i høj grad Koldings facebook-fremtoning. Gladsaxe holder siden opdateret, har tydeligvis en kommunikationsmedarbejder allokeret til projektet, og med 1010 personer, der kan lide væggen en absolut pæn score. Men en blandet landhandel af informationer om cykelhjelme, fjernvarmeanlæg, flytning af hjemmehjælp depoter etc. og men en relativt begrænset mængde spørgsmål eller henvendelser direkte fra borgerne.

Så en sammenfatning af observationerne er, at der ikke synes at være nogen klar linie eller strategi for hvordan man henvender sig eller indgår i en dialog med borgerne på Facebook, og sammenhængen til kommunens hjemmeside og borgerservices er sporadisk. Selve budskabet og hvad borgerne kan forvente af facebook-tilstedeværelsen er meget uklart, også i de bedste kommunale tilstedeværelser. Som det fremgik af en blog allerede fra januar – manden fra kommunen – er der i de bedste kommuner, her Kolding, 'gang i den', frit sprog og aktivitet – men samtidigt gøres der opmærksom på : 'Formelle henvendelser sker direkte til kommunen – www.kolding.dk/kontakt ' - så man kan altså ikke bruge Facebook som led i sagsbehandling, og man kan heller ikke vide, om de svar, man får er autoritative. Værre bliver det, når f.eks. borgmesteren er en hyppig gæst og optræder som 'manden fra kommunen' – eller borgmesteren for det hele, og dermed træder i stedet for de administrative, sagkyndige medarbejdere. I en valgkamp vil man nok (fra oppositionen) foretrække, at borgmesteren holdt sig til sin politiske parti-facebook side og ikke optrådte i en mellemrolle.

Hvad er så konklusionen og anbefalingerne?

Først de mere advarende og negative: For det første må man sige, at det er forbundet med et vist ressourceforbrug, hvis kommunen skal have et aktivt liv på FB. Det betyder at man skal vurdere business casen i forhold til alternativer og til udbyttet.

For det andet kan man stille spørgsmål ved om FB overhovedet betragtes som et seriøst medie for borgerne. For det tredje er det klart, at det er forbundet med problemer for de kommunale medarbejdere at skulle give slip på styringen, og acceptere at man kan få endda særdeles ubehagelige tilbagemeldinger. Hvornår SKAL man gå ind i en dialog? Hvis strategien blot er, at man hellere må være tilstede på FB, fordi de andre er det, skal man lade være.

Blandt de positive anbefalinger på områder, hvor man kan formode at få udbytte, er f.eks:

Konkrete, kampagneorienterede forløb, hvor formål og varighed er klart defineret. Det kan være i forbindelse med en konkret høring, f. eks. I forbindelse med borgerinddragelse om budgetnedskæring.

Også enkeltinstitutioner som f.eks. Gentoftes Hovedbibliotek ser ud til at fungere, ligesom specifik ungdomsrettet eller anden borgergruppe-rettet kommunikation har en mulighed.

Her bliver det betydeligt mere oplagt, om og i givet fald i hvilket omfang man kan få borgere i tale, som ellers ville gå under radaren.

Og så er det altid en god ide at vurdere værktøjet i forhold til problemstillingen – en lang række høringssager, ide-genereringsprocesser, brainstorming processer eller problemafstemningsområder vil være nemmere og mere overskueligt for deltagerne at håndtere i andre typer sociale medier end lige netop Facebook.