Facebook i den offentlige sektor
"Få jer en facebook profil!"
Det var titlen på en
kronik i Politiken tirsdag den 30.juli. Målet var de danske
kommuner og de to forfattere - Nikolaj Egerod og Marie Honoré -
kritiserede de danske kommuner fordi kun 7% af de mere end 3 mio
danske facebook-brugere også følger deres kommune på Facebook.
Det er en klar kontrast til
oplysningerne om, at hver 3. af landets 98 kommuner faktisk ER på
Facebook. Resten af kronikken indeholder en række anbefalinger til
hvordan landets kommuner kan udnytte de sociale medier, herunder også
en klar besked om at syretesten for kommunernes brug af de sociale
medier bliver efterårets forestående kommunalvalg.
På eGovernment uddannelsen på ITU har
vi gennem de sidste 3 år hvert år taget temperaturen på
kommunernes brug af sociale medier, og resultatet af de analyser, som
de studerende har stået for, har været nedslående, omend en vis
kvalitetsforbedring har kunnet spores; De første cases, vi så led
af en række iøjnefaldende mangler: I een kommune brugte
borgmesteren facebook-siden til at løse konflikter og imødegå
klager fra borgerne henover hovedet på administrationen, andre sider
bar præg af, at der ikke var nogen, der holdt siden opdateret. En
hel del af de kommuner, der tæller positivt på antallet af kommuner
på FB, har i virkeligheden kun et bibliotek eller en afdeling, der
er aktiv på de sociale medier, og i starten var Politiets
tilstedeværelse på FB af rent eensidig karakter, man kunne ikke
komme i nogen form for dialog med det lokale politi.
Men meget ser ud til at have ændret
sig de sidste par år - det ser for eksempel ud til, at Københavns
Kommune gør noget for at tage sig ud på FB: 12.469 synes om
siden - og der ser ud til at være nyt næsten hver dag. Målgruppen
er rimeligt tydeligt yngre københavnerne og børn. Der er også en
ganske fin vejledning
til kommunens selvbetjeningsløsninger
Og så gør man det helt klart, at
formålet IKKE er at lave sagsbehandling via FB. Der er tydeligt
markeret de spilleregler, som man følger.
Hvis vi så går til Frederiksberg
Kommune på FB så ser vi her 3.036 'synes om' - ikke så mange
som København, heller ikke så megen opdatering, og formålet er her
mest at opfordre folk til at komme med gode ideer. Ikke så meget
spræl, ikke nogen reklame for selvbetjeningsløsninger.
Et eksempel fra Nordsjælland er
Allerød Kommune -
192 har været her ,760 synes godt om. Ikke meget spræl over den ,
et klik til 'videoer' viser, at der ikke er nogen. Og kun
opdateringer typisk nogle få gange om måneden. Hvordan man
promoverer siden står hen i det uvisse.
1.393 synes om-tilkendegivelser scorer
Roskilde, der ligesom København har en rigtig god og overskuelig
selvbetjeningsportal, der ser rigtig brugervenlig ud. Og så tilbyder
de en ROSKILDE-APP, så byens borgere kan følge med også via mobil
platformen. Husorden minder også om Københavns, så ud af de her
sete 4 kommuner, må denne vist have prisen som den bedste Facebook
implementering.
Men i modsætning til de kommunale
Facebook implementeringer, som vi her har set på, så scorer
Politiets
Facebook 61.502 synes om-tilkendegivelser, så der er åbenbart
væsentligt flere, der udnytter politiets FB - bortset lige fra, at
vi jo her taler om et landstal og ikke et kommunalt tal for fans. Det
svarer til at politiet altid scorer højt, når befolkningen bliver
spurgt om hvilke offentligt ansatte de har størst tillid til. FB
tilstedeværelsen er ok, der følges tilsyneladende op på
henvendelserne fra borgerne, og siden opdateres løbende.
Det er måske lidt interessant, at
denne siden: Politi
razzia og fartkontroller
scorer 3.940 'likes' - den vedrører
private biliters information om fartkontroller på Sjælland - og er
på sin vis en modsætning til politiets egen FBside.
men hverken Danske Regioner eller KL er
åbenbart indstillede på FB - og måske forståeligt nok -
Så spørgsmålet er, om kommunerne kan
hente inspiration - dels fra hinanden, dels fra udlandet til at
opstille en god politik for udnyttelse af Facebook.
Australien har udarbejdet en
oversigt til at fremme brug af sociale medier i den offentlige
forvaltning. Dette bibliotek og de mange kilder til forståelse af
hvilke muligheder og faldgruber, der eksisterer, var jo passende
noget som KL og Danske Regioner kunne have glæde af at kopiere, det
ville være en virkelig hjælp for deres medlemmer.
I en efterfølgende blog vil vi se på,
hvilke initiativer, der findes indenfor EU og som også i høj grad
vil kunne benyttes af de danske kommuner - og for den sags skyld
andre offentlige instanser.
