Det er en enestående begivenhed at vi
nu kan tage fat på en fordomsfri debat om hvordan vores
uddannelsessystem skal indrettes, og jeg håber virkelig, at vi ikke
stopper ved Folkeskolen, men kan benytte lejligheden til at gøre op
med den gammeldags opfattelse af begrebet 'lærere', 'klasser',
'undervisning' og erstatte det med en helt anden eksperimenterende
tilgang hvor vi for en gangs skyld kan udnytte børns helt naturlige
nysgerrighed.
Jeg havde forleden dag fornøjelsen at
være censor på CBS/ITU's EBUSS-studie, hvor 2 kandidater havde
undersøgt hvordan man på 2 forskellige gymnasier benyttede de
såkaldte web 2.0 teknologier i undervisningen, hvordan lærernes
erfaringer var og ikke mindst hvad to 1.g klassers oplevelser var.
Den første konklusion var, at begrebet
'digitale indfødte' er meningsløst. 1 g'erne er IKKE i stand til af
sig selv at mestre endsige benytte blog's, wiki's, app's - selvom de
selvfølgelig allesammen er på facebook.
Den anden konklusion var, at medens
lærerne generelt synes at være enige om, at læring bedst sker ved
elevernes samarbejde og eksperimenter med opgaver, så forventer
eleverne, at man for at bestå og få en god karakter skal sidde ned,
høre hvad læreren siger, tage noter - og kunne gentage det til
eksamen. Altså en læringsopfattelse, der ikke har ændret sig meget
siden latinskolen.
Den tredje, noget mere skjulte
konklusion, er at lærerne - også de, der meget gerne VIL udnytte ny
teknologi - ikke har tilstrækkelig baggrund, opbakning eller
netværk, der kan hjælpe dem til at få eleverne engagerede.
Opgaven er her (som på andre områder
indenfor 'digitalisering') IKKE at betragte teknologien som løsning
på alverdens problemer, men at betragte hele læringssituationen og
aktørerne som et samspil mellem individer med egne holdninger,
forskellige opfattelser, forventninger og baggrunde, hvor teknologien
kan anvendes som løftestang hvis forudsætningerne er til stede.
Vi kan starte med at konstatere, at
problemet ikke starter i 1. g. Det er resultatet af 9 års
skævridning af børnenes indstilling til begrebet læring, der har
medført at man betragter det som lærerens opgave at proppe viden
ind i hovedet på eleverne, som omvendt skal 'kunne stoffet' for at
få gode karakterer, så de kan 'blive til noget'. (Kim Larsen har
ikke levet forgæves).
En af de mere radikale måder at lave
om på konceptet 'læring' af den såkaldte 'flip flop
teaching'model. Den blev
'opfundet' af Salman Khan, og går i korthed ud på, at
undervisning finder sted hjemmefra - via YouTube eller tilsvarende,
hvor korte lektioner af super-høj kvalitet kan afspilles, spilles
igen og igen og hvor 'indlæringen' foregår på skolen, hvor
eleverne i grupper, parvis eller med lærervejledning laver opgaver,
der afprøver om de har lært noget fra undervisningen. Salman Khan
afprøvede det først på et ret højt matematik-niveau, men har
sammen med en række gode kolleger bredt det ud til en mængde fag og
klassetrin, startende med 1. klasse. Samtidigt har de udviklet
spørgsmål, hints og feed back system, så vejlederen ( det nye
lærer-ord) kan se, hvor langt den enkelte elev er nået, hvad
han/hun er gået i stå på og hjælpe til at parre dygtige elever
med mindre dygtige, så man får en helt anden grad af
sidemandsoplæring.
Se denne artikel om 'flip
flop teaching for beginners' - jeg håber, at danske lærere kan
blive inspirerede!
Der er nu langt over 1 million elever
på systemet og mere end 20.000 lektioner, og selvom man ved første
øjekast synes at selve opgaverne virker lidt vel amerikaniserede, er
det for mig at se bare en udfordring at lave dem endnu bedre, endnu
mere hold-orienterede. Der
er en række evalueringer af metoden, se f.eks. denne.
Og med en kombination af
hjemme-undervisning og mulighed for at stille spørgsmål til
underviseren, kan vi glemme alt om en klassestørrelse på 24 eller
28 elever, for vi kan have flere hundrede elever ad gangen i
undervisningssituationen, og så mange til opgaveløsning, som man nu
praktisk kan håndtere. Og en sideeffekt er, at hjemmeundervisningen
faktisk også kan inddrage forældre på en konstruktiv måde. Se her
eksempler på aktiviteter
til 'collaborative learning'
Hvad kan vi mere gøre? Hvis vi IKKE
har digitale indfødte, men unge, der er hjemmevant med mobile
løsninger og med facebook, hvordan kan man udnytte det?
Ja, en af metoderne kunne jo være det,
som kaldes 'gamification' - World of Warcraft udviklet som
skattelege, som holdlege med deltagere, der ikke nødvendigvis
behøver at sidde ved siden af hinanden. Kan man konkurrere med hold
i Singapore, Texas og Sydamerika er det måske endnu vildere og mere
spændende. Se denne
artikel om hvordan gamification i uddannelsen kan gribes an.
Sprogundervisning kan forbedres ved
brug af sociale netværk - forestil jer en dansk 5. klasse, der får
til opgave at fortælle engelske 2. klasses børn om hvordan Danmark
er - på engelsk. Ringe dem op på Skype og udveksle billeder og
film. De engelske børn får lært geografi, de danske børn får
lært engelsk. DSe The Guardians artikel om kreativ
brug af sociale medier i sprogundervisning
Benyt lejligheden til at forny det
danske undervisningssystem!
Der er uanede muligheder for at
nedbryde det traditionelle, stive undervisningssystem, og som IT
Universitetets bestyrelsesformand Jørgen Staunstrup sagde ved et
Danmark 3.0 arrangement:
'Spørg ikke hvad IT kan gøre for dig,
men spørg hvad du kan skabe med IT'.
Se denne
oversigt fra TED om hvor mange forskellige undervisningsvideoer,
der i dag er tilgængelige - også til at støtte efteruddannelse,
omskoling og træning. I en tid med arbejdsløshed, globalisering og
stigende behov for kompetencer, er der ingen grund til at ny
teknologi i undervisningen ikke skal bruges til voksenundervisning
også.
