Forrige søndag holdt 'Hjortespring
Søndagsskole' – Kai Dige Bachs navnkundige undergrundsuniversitet
– et spændende møde, hvor Barolos generalsekretær Jens Nymand
Christensen gav sine højaktuelle kommentarer til en globale
finans/gældskrise og udsigterne for Europa.
Jens Nymand Christensen indledte med
nogle betragtninger over forholdet, at den oprindelige finanskrise,
forårsaget af en boligboble i USA, meget snart viste sig at være en
dybt alvorlige gældskrise, hvor i sær de sydeuropæiske lande og
Irland viser resultatet af langvarige fejlslagne
forsøg på organisering af især den
offentlige sektor, men også arbejdsmarkedet og
uddannelsessystemerne.
Hvordan ser det så ud i Danmark?
Uddannelse er et nøgleproblem i andre
lande og bestemt i DK: Hver 7. skoleelev i Danmark kommer ud af
skolen uden erhvervskompetence, og hver 10. bliver forsørget
herefter af det offentlige. Løsningen er at tilføre flere
ressourcer (eller snarere at omstrukturere måden at uddanne på) –
både bredden og udbuddet af RELEVANTE højere uddannelser skal
styrkes. Hvilke kompetencer vil blive efterspurgt om 5-10 år? I
2020?
I 2030 vil den gennemsnitlige levetid
være 6 år længere end i 2005. Det betyder, at de aldersgrupper, vi
definerer som de erhvervsproduktive, d.v.s. fra 25 tom 65, i forhold
til den ældre befolkning udgjorde 4:1 i 2005, vil være 3:1 i 2025
og 2:1 i 2050.
Den aldrende befolkning æder hvert år
mellem 0,3 og 0,5 af BNP tilvæksten – forlods!
DK og EU er dårlige til at skabe
arbejdspladser i opgangstider. Vi har 23 mio arbejdsløse i EU.
I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden
> 50% (f.eks. Spanien) – bliver dette ved, kan ingen sociale
eller politiske strukturer overleve!
Krisen i Europa, der startede med en
græsk krise, er nu vokset til en regulær gældskrise, især den
offentlige gæld er et rygende problem. Det er IKKE politikerne, der
dikterer løsningen eller krisens omfang, det er finansmarkederne.
Eksempel: Renten på den spanske offentlige gæld tordnede i vejret,
da den spanske statsminister meddelte at han ikke, som man havde
lovet, kunne reducere underskuddet til 4.8% - først i 2014. Det er
finansmarkedernes tvivl på troværdigheden hos politikere, der får
renten til at eksplodere, ikke selve konstateringen af problemet, so
jo om ikke andet viser, at den spanske regering er realistisk nok.
I Spanien skyldes 80% af overløbet
regionerne – det er styrbarheden i et federalt samfund, der er med
til at skabe problemet. De selvstændige regioner – Catalunya,
Baskerland, Castillien – har den relle magt over en meget stor del
af finanserne.
Men den græske regering havde
decideret løjet overfor sine kolleger i EU – og systemet er netop
baseret på gensidig tillid og at man kan stole på hinanden. I
Grækenland har man i praksis intet offentlig administrativt system,
der kan udføre centrale beslutninger, man har ingen myndigheder,
ingen skatteopkrævere osv
Det massive pres på Grækenland har
udløst en smagløs nationalisme og et gammelt had til Tyskland, men
problemet er selvskabt. Man satsede stort på OL i 2004, byggede
olympiske landsbyer, metro , ny lufthgavn osv som om man var en
stormagt. Nu bruges de ikke.
De globale konsekvenser er, at Europa
betragtes som Verdens syge økonomi. Det er et klart farvel til
enhver tanke om selvstændige, nationale beslutninger. Økonomien
hænger uløseligt sammen.
Vi har endnu ikke forstået, at EU og
de andre europæiske landes handlinger har en direkte indflydelse på
frihedsgraderne for det enkelte lands finanslov. EU er nu begyndt at
hvæsse kløerne: 5 lande har senest fået et vink med en vognstang:
Polen, Belgien, Cypern, Malta, Ungarn.
Alene Belgien overskred
budgetunderskuddet med 1 mia Euro og er nu bedt om at 'ordne
forholdene'. Strukturelle underskud må bringes ned –
skattereformer, arbejdsmarkedsreformer – ekstremt stive
arbejdsregler skal ændres indenfor 12-24 mdr.
Græsk nepotisme, korruption og
skatteunddragelser i et land, hvor kun funktionærer og pensionister
betaler skat – og det udløser nationalistiske og antityske
følelser, som ikke gør det nemmere at se, hvordan den græske krise
løses. En af historeerne går f.eks. på, at Angela Merkel forleden
besøgte Athen. Paskontrolleren spurgte: 'Your Name, Please?'
'Angela Merkel.' 'OK, Occupation?' 'No, I am only here for 2 days!'
Den slags usmageligheder skal
sammenstilles med, at den hjælp, som Grækenland har fået i
hjælpepakken, er på 1.800 mia Euro eller 177% af den årlige græske
BNP. Til sammenligning var Marshall hjælpen efter krigen på ca.
2,1% af landenes BNP.
Truslen er naturligvis, at i lande, der
har en ungdomsarbejdsløshed på over 50%, kan man med rette frygte,
at de sociale og politiske rammer ikke kan holde ret meget længere.
En krise af dette omfang medfører, at
de europæiske lande nødvendigvis må parkere en del af deres
selvstændighed i de organisationer, der skal hjælpe dem ud af
krisen. Det var således ikke noget tilfælde, at Irlands finanslov
sidste år lækkede i Berlin, før nogen i det irske parlament havde
haft lejlighed til at studere forslaget.
Er Europa så 'fremtidens kontinent'? -
eller tilhører vi fortiden?
Det afhænger fuldt og helt af landenes
evne og vilje til at gennemføre reformprocesser, og især nytænkning
af undervisningssektoren fra grundskole til universitet, fremme af
innovation og fjerne lovgivning, der hæmmer fleksbilitet og
tilpasningsevne er utroligt vigtigt. Processen og det internationale
pres stopper ikke, og det er ikke gjort med tilførelse af
ressourcer, men kræver derimod grundlæggende strukturændringer og
en helt anden form for accept af kulturelle forskelle og styrker.
BRIK-landene er for alvor på vej frem.
Kina har igennem de sidste 2000 år været Verdens førende stormagt
i 1800 år – bortset lige fra de sidste 200 år, som de betragter
som en parentes i udviklingen, og er nu på vej til at genvinde den
traditionelle position. I 2050 vil den kinesiske økonomi med al
sandsynlighed være 2 x den amerikanske økonomi. I 2020 vil Kina
forbruge 50% af Verdens kul, aluminium, nikkel, zink, sjældne
jordarter, der vil være 200 mio kinesiske biler, spm har brug for at
vi finder et nyt Saudi Arabien, hvis de skal have benzin,
Den ændrede styrkefordeling vil –
det viser historien – uvægerligt have et geopolitisk og –
militært efterspil, og de nuværende internationale organisationer
er derfo forældede. Hvorfor sidder op til flere europæiske lande
med i G20? Det afspejler ikke en virkelighed, hvor både Frankrig og
England er forvist rollen som rent regionale stormagter, og kun
Tyskland kan med det yderste af neglene klamre sig til en
geo-påolitisk plads. Og der sidder hele 7 lande fra Europa i G20,
selvom der i princippet kun burde være 1, max. 2.
Efter Jens Nymands indlæg fulgte en
interessant debat om mulighederne og udfordringerne, særligt i
Danmark. Især fremførte Hans Skov Christensen bekymringen over, at
ikke nok med at folkeskolen producerer så mange tabere, men også at
frafaldet i erhvervsuddannelserne er så højt som 40%.
På den positive side hører, at
Danmark har vedtaget en automatisk forhøjelse af pensionsalderen i
takt med levetidens forlængelse, selvom vi stadig har til gode at se
den første vedtagelse i Folketinger af yderligere forhøjelser.