Glimt fra Danmarks besættelse 1940-45' – eLearning App nu tilgængelig

Den nye App indeholder mere end 1000 siders omfattende historiske beretninger,  mere end 200 timers interviews med tidligere modstandsfolk og øjenvidner samt et væld af filmklip fra den tyske besættelse af Danmark. Det er en videreudvikling af et projekt, som blev lanceret i 2005 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder, som et af de mest omfattende dokumentationsprojekter om 2. Verdenskrig – både til undervisningsbrug og til privat fordybelse.

Oprindeligt var projektet et 'multimedieprojekt' bestående af 6 CD-rom'er, men den nye teknologi og de hurtigere båndbredder gør det muligt at få adgang til de tunge ressourcer via nettet.

App'en, der nu er tilgængelig via Apples Appstore i kategorien Bøger, er et af de første danske eksempler på undervisningsmidler. Appen finder du her

http://itunes.apple.com/dk/app/glimt-fra-danmarks-bes-ttelse/id517575613?mt=8&ls=1

'Glimt' er opdelt i et antal kapitler, der beskriver særlige perioder eller vinkler på Besættelsen:

• Glimt fra 9. april fortæller om baggrunden, optakten til og begivenhederne den 9. april
• Glimt fra Pressen fortæller om den legale og illegale presse, der var de første skridt til modstand. Den spillede også en stor rolle for danskernes holdning til besættelsen.
• Glimt fra oprøret august 1943 markerer at Danmark endeligt bryder med samarbejds-politikken og den regulære modstand begynder.
• Glimt fra jødernes flugt fortæller om hvordan det lykkedes at redde en stor del af den jødiske danske befolkning og danskerne reaktion.
• Glimt fra sabotagen indeholder især fokus på grupperne 'Holger Danske' og BOPA, men også om våbennedkastninger (Hvidsteen-gruppen) og organiseringen af Frihedsrådet
• Glimt fra Befrielsen – fra D-dag til befrielsen af Danmark – og om forholdet mellem modstandsbevægelse, politikere og det danske forsvar

'Glimt' indeholder beskrivelser af en stor mængde nøglepersoner, både danske og internationale, allierede og tyske. Og de mange øjenvidner dækker et stort spektrum af folk, der alle oplevede besættelsen på tæt hold – som journalister, fotografer, militærpersoner, private modstandsfolk, poltifolk og jøder, der blev sendt i koncentrationslejr – og de, der var børn og unge og oplevede besættelsen og de dramatiske begivenheder på tæt hold. De fleste af de øjenvidner, som vi har interviewet, er nu desværre døde. Blandt de senest døde vil vi nævne Gunnar Dyrberg, der til det sidste var en stor støtte af projektet. Gunnar var aktiv i Holger Danske og arbejdede tæt sammen med Flamme og Citronen.

App'en gør det nemt at benytte det omfattende materiale og er velegnet til brug på en Ipad.

Projektet bag 'Glimt' var i sin oprindelige form udarbejdet i tæt samarbejde med Jes Jøvendahl, der var lærer i København, og Duus.communications. Jes har igennem 10 år med stor ihærdighed indsamlet materiale og beretninger om besættelsestiden. Duus.Communications har stået for design, programmering, redaktion og en række interviews efter Jes Løvendahls død.

App'en gør det nu muligt løbende at udbygge beretningen og tilføje nyt materiale, hvoraf vi allerede har flere interessante historier på bedding. Opdateringerne til Appen distribueres automatisk via app store.

Den Europæiske Krise

Forrige søndag holdt 'Hjortespring Søndagsskole' – Kai Dige Bachs navnkundige undergrundsuniversitet – et spændende møde, hvor Barolos generalsekretær Jens Nymand Christensen gav sine højaktuelle kommentarer til en globale finans/gældskrise og udsigterne for Europa.

Jens Nymand Christensen indledte med nogle betragtninger over forholdet, at den oprindelige finanskrise, forårsaget af en boligboble i USA, meget snart viste sig at være en dybt alvorlige gældskrise, hvor i sær de sydeuropæiske lande og Irland viser resultatet af langvarige fejlslagne

forsøg på organisering af især den offentlige sektor, men også arbejdsmarkedet og uddannelsessystemerne.

Hvordan ser det så ud i Danmark?

Uddannelse er et nøgleproblem i andre lande og bestemt i DK: Hver 7. skoleelev i Danmark kommer ud af skolen uden erhvervskompetence, og hver 10. bliver forsørget herefter af det offentlige. Løsningen er at tilføre flere ressourcer (eller snarere at omstrukturere måden at uddanne på) – både bredden og udbuddet af RELEVANTE højere uddannelser skal styrkes. Hvilke kompetencer vil blive efterspurgt om 5-10 år? I 2020?

I 2030 vil den gennemsnitlige levetid være 6 år længere end i 2005. Det betyder, at de aldersgrupper, vi definerer som de erhvervsproduktive, d.v.s. fra 25 tom 65, i forhold til den ældre befolkning udgjorde 4:1 i 2005, vil være 3:1 i 2025 og 2:1 i 2050.

Den aldrende befolkning æder hvert år mellem 0,3 og 0,5 af BNP tilvæksten – forlods!

DK og EU er dårlige til at skabe arbejdspladser i opgangstider. Vi har 23 mio arbejdsløse i EU.

I visse lande er ungdomsarbejdsløsheden > 50% (f.eks. Spanien) – bliver dette ved, kan ingen sociale eller politiske strukturer overleve!

Krisen i Europa, der startede med en græsk krise, er nu vokset til en regulær gældskrise, især den offentlige gæld er et rygende problem. Det er IKKE politikerne, der dikterer løsningen eller krisens omfang, det er finansmarkederne. Eksempel: Renten på den spanske offentlige gæld tordnede i vejret, da den spanske statsminister meddelte at han ikke, som man havde lovet, kunne reducere underskuddet til 4.8% - først i 2014. Det er finansmarkedernes tvivl på troværdigheden hos politikere, der får renten til at eksplodere, ikke selve konstateringen af problemet, so jo om ikke andet viser, at den spanske regering er realistisk nok.

I Spanien skyldes 80% af overløbet regionerne – det er styrbarheden i et federalt samfund, der er med til at skabe problemet. De selvstændige regioner – Catalunya, Baskerland, Castillien – har den relle magt over en meget stor del af finanserne.

Men den græske regering havde decideret løjet overfor sine kolleger i EU – og systemet er netop baseret på gensidig tillid og at man kan stole på hinanden. I Grækenland har man i praksis intet offentlig administrativt system, der kan udføre centrale beslutninger, man har ingen myndigheder, ingen skatteopkrævere osv

Det massive pres på Grækenland har udløst en smagløs nationalisme og et gammelt had til Tyskland, men problemet er selvskabt. Man satsede stort på OL i 2004, byggede olympiske landsbyer, metro , ny lufthgavn osv som om man var en stormagt. Nu bruges de ikke.

De globale konsekvenser er, at Europa betragtes som Verdens syge økonomi. Det er et klart farvel til enhver tanke om selvstændige, nationale beslutninger. Økonomien hænger uløseligt sammen.

Vi har endnu ikke forstået, at EU og de andre europæiske landes handlinger har en direkte indflydelse på frihedsgraderne for det enkelte lands finanslov. EU er nu begyndt at hvæsse kløerne: 5 lande har senest fået et vink med en vognstang: Polen, Belgien, Cypern, Malta, Ungarn.

Alene Belgien overskred budgetunderskuddet med 1 mia Euro og er nu bedt om at 'ordne forholdene'. Strukturelle underskud må bringes ned – skattereformer, arbejdsmarkedsreformer – ekstremt stive arbejdsregler skal ændres indenfor 12-24 mdr.

Græsk nepotisme, korruption og skatteunddragelser i et land, hvor kun funktionærer og pensionister betaler skat – og det udløser nationalistiske og antityske følelser, som ikke gør det nemmere at se, hvordan den græske krise løses. En af historeerne går f.eks. på, at Angela Merkel forleden besøgte Athen. Paskontrolleren spurgte: 'Your Name, Please?' 'Angela Merkel.' 'OK, Occupation?' 'No, I am only here for 2 days!'

Den slags usmageligheder skal sammenstilles med, at den hjælp, som Grækenland har fået i hjælpepakken, er på 1.800 mia Euro eller 177% af den årlige græske BNP. Til sammenligning var Marshall hjælpen efter krigen på ca. 2,1% af landenes BNP.

Truslen er naturligvis, at i lande, der har en ungdomsarbejdsløshed på over 50%, kan man med rette frygte, at de sociale og politiske rammer ikke kan holde ret meget længere.

En krise af dette omfang medfører, at de europæiske lande nødvendigvis må parkere en del af deres selvstændighed i de organisationer, der skal hjælpe dem ud af krisen. Det var således ikke noget tilfælde, at Irlands finanslov sidste år lækkede i Berlin, før nogen i det irske parlament havde haft lejlighed til at studere forslaget.

Er Europa så 'fremtidens kontinent'? - eller tilhører vi fortiden?

Det afhænger fuldt og helt af landenes evne og vilje til at gennemføre reformprocesser, og især nytænkning af undervisningssektoren fra grundskole til universitet, fremme af innovation og fjerne lovgivning, der hæmmer fleksbilitet og tilpasningsevne er utroligt vigtigt. Processen og det internationale pres stopper ikke, og det er ikke gjort med tilførelse af ressourcer, men kræver derimod grundlæggende strukturændringer og en helt anden form for accept af kulturelle forskelle og styrker.

BRIK-landene er for alvor på vej frem. Kina har igennem de sidste 2000 år været Verdens førende stormagt i 1800 år – bortset lige fra de sidste 200 år, som de betragter som en parentes i udviklingen, og er nu på vej til at genvinde den traditionelle position. I 2050 vil den kinesiske økonomi med al sandsynlighed være 2 x den amerikanske økonomi. I 2020 vil Kina forbruge 50% af Verdens kul, aluminium, nikkel, zink, sjældne jordarter, der vil være 200 mio kinesiske biler, spm har brug for at vi finder et nyt Saudi Arabien, hvis de skal have benzin,

Den ændrede styrkefordeling vil – det viser historien – uvægerligt have et geopolitisk og – militært efterspil, og de nuværende internationale organisationer er derfo forældede. Hvorfor sidder op til flere europæiske lande med i G20? Det afspejler ikke en virkelighed, hvor både Frankrig og England er forvist rollen som rent regionale stormagter, og kun Tyskland kan med det yderste af neglene klamre sig til en geo-påolitisk plads. Og der sidder hele 7 lande fra Europa i G20, selvom der i princippet kun burde være 1, max. 2.

Efter Jens Nymands indlæg fulgte en interessant debat om mulighederne og udfordringerne, særligt i Danmark. Især fremførte Hans Skov Christensen bekymringen over, at ikke nok med at folkeskolen producerer så mange tabere, men også at frafaldet i erhvervsuddannelserne er så højt som 40%.

På den positive side hører, at Danmark har vedtaget en automatisk forhøjelse af pensionsalderen i takt med levetidens forlængelse, selvom vi stadig har til gode at se den første vedtagelse i Folketinger af yderligere forhøjelser.