OECD efterlyser danske IT-visioner

juni udgav OECD sin evaluering af den danske status for eGovernment – 'Efficinet e-Government for smarter public service delivery'. Rapporten er en opfølgning på det meget omfattende OECD-review, der blev gennemført i 2005.

På grund af sommerferie er rapportens anbefalinger – næsten – blevet forbigået, selv Computerworld har været overraskende tilbageholdende med at drage konklusioner af vurderingen.

Det er ellers alvorligt nok: Regeringens IT Strategi rækker til og med 2010 – og vi mangler altså i modsætning til næsten alle andre EU lande en langsigtet strategi og en klar handlingsplan, hvilket OECD reviewerne meget diplomatisk omsætter til følgende udsagn:

'In order to address the challenges highlighted in the report the Danish government should consider the following: Broadening the vision of the Public Sector by a) Taking into consideration that the societal-wide efficiency and effectiveness could realise better use of public services at large, b) Defining af roadmap which translates vision into action, c) focusing on a coherent digitalisation of Government processes rather than a singularity on e-Government as an individual policy area.'

Også på tre andre fronter er OECD ude med riven på deres normale diplomatiske måde:

1. Styrke indsats for organiseringen af den offentlige sektor i relation til IT – det er ikke nok at etablere 'domain boards' med mindre de får faktisk indflydelse, herunder magt og budget til at sikre koordinering på tværs – både horisontalt og vertikalt.

2. Styrke kompetencerne i den offentlige sektor – herunder øget fokus på data standardisering, udvikling af kernekompetencer især til styring af store IT-projekter og forbedret indsats og brug af business cases.

3. Fokus på at inddrage borgere og virksomheder, dels for at forøge kendskabet og viden til de offentlige e-services, dels for at udvikle en fler-kanal strategi, der sikrer større inddragelse af alle grupper, og endelig for i højere grad at inddrage offentlighedens synspunkter for at få en bedre kvalitet og større respons i befolkning og erhvervsliv.

I modsætning til 2005-rapporten er det foreliggende evalueringsdokument baseret på en begrænset række interviews snarere end på mere omfattende og direkte feltstudier. Det forklarer også, at rapporten på en række områder behandler den danske IT-status mere 'venligt' end man som lokal iagttager ville forvente.

Ikke desto mindre noterer OECD, at der stadig er en høj grad af silo-tænkning mellem de enkelte ministerier, at domæne-ideen ikke er kendt/accepteret, og man konstaterer at deling af data stadig ikke er særlig udbredt; ifølge de foretagne interviews betragter man tilstedeværelsen af gamle 'heritage' systemer som årsag til 47% af de forhindringer, man kommer ud for ved data integration, medens 45% af barrierne henføres til lovgivningsmæssige begrænsninger. Det ville have været mere troværdigt, hvis man havde anført, at manglen på standardisering af data definitioner var den væsentligste begrænsning.

Et andet område, hvor man decideret løfter øjenbrynene, er besvarelsen af følgende spørgsmål:

' Does your organisation use, or is planning to use Web 2.0 to support Public modernisation efforts'? Her svarer hele 50% 'Ja' ! Og til det mere borgervendte spørgsmål: 'Does your organisation use, or plans to use web 2.0 technology as a tool to increase citizens' engagement and participation in public sector service delivery (Co-design and co-delivery of services)?' Får man det overraskende svar, at det er der skam 34% der bruger eller planlægger! (figur 4.5 og 4.6).

Forklaringen på de efter min mening ekstremt høje, positive svarstal, er at de adspurgte ledere i meget høj grad har givet udtryk for deres forsøg på at være 'med på moden', uden at de af den grund har forstået konceptet bag web 2.0. Hvor mange kommuner har lanceret en Facebook-gruppe?

Hvor mange gange har vi set ministerier slippe katten ud af sækken og lade styringen af kommunikationen overgå til interessegrupper endsige borgerne selv?

Her er der meget langt igen – det er ikke nok at åbne en 'blog' på en hjemmeside, for at man kan tale om aktivt og positiv brug af web 2.0-teknologier. Se f.eks. hvor mange sociale netværks-sites, som findes, drives eller støttes af offentlige myndigheder i USA:

Også i UK forsøger man aktivt at inddrage borgere og virksomheder i sociale netværker, selvom man er noget bagud for US. EU har en aktiv politik for udbredelse af sociale netværker, og det synes som om Danmark er langt fra førertrøjen i denne hastigt voksende disciplin. Det er eet af de områder, hvor en klar vision og en handlingsplan kan være utrolig vigtig.

OECD Rapporten blev offentlig ganske kort tid efter Teknologirådets rapport om styring af Offentlige IT-projekter, som jeg tidligere har omtalt. På flere punkter supplerer de to rapporter hinanden, og TR's hovedteser falder i tråd med hovedkonklusionen:

1. Mere vægt på dialog og innovation i offentlige IT-projekter

2. En central organisation, der opstiller og tager ansvar for en strategisk vision

3. En ny bevillingspraksis, der gør det lettere at samarbejde på tværs ('høste-så problemet')

4. Fokus på risikokalkulering og -styring

TR's rapport var en opfølgning på den tidligere 'Bonnerup-rapport', og fokuserede derfor mere på selve projekterne, deres baggrund og gennemførelse end på den overordnede strategi, men alligevel var det oplagt for TR's arbejdsgruppe, at projekter, der ikke er forankret i en langsigtet vision og et ønske om innovation i den offentlige sektor, blot er 'vedligeholdelsesprojekter' eller i værste fald vildskud.

I de kommende blogs vil jeg give nogle bud på hvilke IT Visioner, som Danmark efter min mening bør opstille for de kommende 5- 10 år.

Hvad skal vi med e-Government?

(Vejby Strand - 2.7 2010)

At sommertid plejer at være agurketid er vist blevet modbevist godt og grundigt – bortset fra de almindelige trakasserier mellem regering og opposition (Som godt nok har været lidt mere farverige end sædvanligt – og mere i tråd med almindelige globaliseringsproblemer) – så har Forskningsministeren barslet med sit svar på Højhastighedskomiteens udspil til at modernisere Danmark – 'Digitale veje til vækst', og erhvervslivet har debatteret behovet for udvidede bevillinger til grundforskningen, medens IT branchen har nedsat en 'tænketank', der i løbet af efteråret vil fremkomme med kreative ideer og forslag til at sætte fuld speed på digitaliseringen:

”DANSK IT har initieret projektet Danmark 3.0 for at give vores anbefalinger til en national digitaliseringsstrategi. En strategi, som kan blive afgørende for at fastholde og udbygge det danske velfærdssamfund, og hvor midlet er en effektiv og koordineret national udnyttelse af informationsteknologiens muligheder.” Vi afholdt det første møde sidste tirsdag – jeg ser frem til nogle konstruktive diskussioner.

Og de sidste dage har Novo og IBM blandet sig i debatten: Kim Østrup efterlyser egentlig IT-forskning – ikke mindst i IT-området, hvor han hævder at Danmark kun uddanner omkring 1/5 af de lande, der gør det bedst på IT-fronten (relativt målt, naturligvis. Vi kan ikke konkurrere i antal med Kina og Indien). Efter mange års samarbejde og diskussioner med Kim må jeg give ham ret; vi har en besynderlig uddannelsestradition i Danmark, at eet af de mest 'renlige' fag, der ikke kræver særlige fysiske anstrengelser, i den grad bliver fravalgt af kvinder, at vi mister 50% af de potentielle nye genier allerede i gymnasiet. Dertil kommer at den oprindelige Datalogi uddannelse blev etableret som uddannelsescenter for Regnecentralen, og mange formodentlig fortsat har et 'støvet' indtryk af hvad faget går ud på – eller rettere: hvad det kunne gå ud på.

Når vi ser på alle initiativerne ovenfor – Højhastighedskomiteen, Forskningsministeriet, Dansk IT, så peger alle på at en væsentlig del af den fremtidige indsats for at fremme IT brug, forskning og forståelse falder indenfor det offentliges sfærer: Velfærdsteknologi, sundhedsIT, digital forvaltning, brug af sociale netværker, borgerservice, samarbejde, internationalisering, uddannelse og e-Læring... alle disse emner falder indenfor det, som vi i daglig tale kalder e-Government.

Indtil i dag har kun CBS udbudt eGovernment som et fag. Men vi har brug for mange flere tilbud på mange flere uddannelsesinstitutioner for at få gang i det langsigtede forskningsmiljø, som Kim Østrup efterlyser. Det er en af grundene til at jeg har taget udfordringen op og starter e-Government som et fag på Masters-niveau på IT-Universitetet fra september. Emnet kræver tværfaglighed, og netop mastersuddannelsen på ITU er spændende, fordi rekrutteringsgrundlaget for de studerende er så bredt, at det bør kunne kaste lys over en række af de problemer, som vi i så rigeligt mål har kunne se i grænselandet mellem IT-emner, sociology, politologi – og de tilstødende discipliner som medicin, pædagogik, økonomi, management i videste forstand.

I faget vil vi tage diskussionen op om hvad man i dagspressen opfatter som 'conventional wisdom' og holde det op mod erfaringer fra en lang række cases i ud- som indland. Vi vil diskutere de såkaldte 'best-of-breed' årlige vurderinger og sammenligner af 'e-Readiness', modenhed, 'eService' og hvilke andre labels, der sættes på; Gennem praktisk anvendelse af nogle af de nyere teorier om netværksorganisationer og sociale netværker vil vi diskutere de mange såkaldte 'IT fiaskoer' – hvor det vil blive klart, at Danmark ikke er alene i Universet – Historien er fyldt med virkeligt markante og eksorbitante flops, og gennem analyser af forløbet heraf, er det mit håb at deltagerne bliver vaccineret mod at begå de mest oplagte fejltagelser ved igangsætning, styring og evaluering af offentlige IT-projekter.

Vi vil se på rollefordelingen og balancen mellem institutioner, stat, regioner, leverandører, borgere, brugere – og anvende nogle af metoderne til at analysere de nyere danske projekter og ideer.

Hvordan evaluerer man offentlige IT-projekter? Ja, det afhænger utroligt meget af det perspektiv, man anlægger – er det et nationalt, langsigtet perspektiv eller et traditionelt, kortsigtet perspektiv for at spare penge og medarbejdere? Vi vil diskutere værdibaseret porteføljestyring af mange IT-projekter – og hvordan man prioriterer mellem dem.

Web 2.0, sociale netværker har været længere under vejs i Danmark end i andre lande – vi vil diskutere muligheder og begrænsninger og se på gode og dårlige eksempler.

Nogle af problemstillingerne siges at skyldes de offentlige udbudsregler og at Danmark følger EU's regler i langt højere grad end andre lande. Vi vil se på IT udbudssystemer, vi vil forsøge at opstille og gennemføre et tænkt IT udbud.

Og vi vil diskutere de nye 'trends' – hvordan vil Cloud Computing påvirke e-Government? Hvilke krav til Identity Management og Privacy skal vi arbejde for og med? Hvordan påvirker globaliseringen og offentlige internationale samarbejder vores måde at tænke service på? Hvilken rolle spiller WEB 3.0 for udviklingen af offentlige IT-systemer?

Faget er tænkt som en 'Eye Opener' – og vil forhåbentligt give grundlag for studerende, der vil kaste sig over emnet og læse videre på PhD-niveau – alternativt benytte synspunkter og vurderingsmetoder til at indgå i ledelsesteams for nye offentlige IT-projekter, som kunder, som leverandører eller som brugere og kunder.